Susanne Eilersen: Budgettet var robust, men forudsætningerne har ændret sig

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: Budgettet var robust, men forudsætningerne har ændret sig

150 millioner kroner hænger som en skygge over de kommende års økonomi, men ifølge Susanne Eilersen er beløbet hverken en dom eller en beslutning, der falder fra den ene dag til den anden. Kommunen skal planlægge langsigtet, tage højde for usikre reformer og økonomiaftaler og samtidig finde en vej, hvor nødvendige prioriteringer rammer borgerne mindst muligt.

150 millioner kroner er ikke et tal, man slynger ud uden at mærke tyngden. Da spørgsmålet bliver stillet direkte til Susanne Eilersen, er hendes første reaktion enkel og uden omsvøb. »Det er mange penge, og det er alvorligt.« Hun forsøger ikke at tale beløbet ned. Samtidig insisterer hun på, at det skal forstås i den sammenhæng, det indgår i. For der er ikke tale om en samlet besparelse, der falder fra én bestemt dato, men om et flerårigt forløb.

»Så skal man også se det som en trappemodel, fordi vi tager det lange lys på. Det er jo ikke 150 millioner fra 1. januar 2027.« Pointen er, at beløbet er et samlet potentiale over flere år. Men det ændrer ikke ved, at det er reelle penge, der i givet fald skal findes.

»Men derfor er det stadig penge, man skal spare. Det er altid svært at skulle det. Og det er mange penge.« Hun lægger samtidig vægt på, at tallet ikke er en endelig facitliste. Kommunal økonomi påvirkes af forhold, der endnu ikke er fuldt afklaret, og som kan ændre regnestykket.

»Det er jo heller ikke sikkert, at det er der, vi ender. Nogle gange kommer der nogle andre ting. Der kommer reformer, der kommer økonomiaftaler. Så det er jo ikke altid sikkert, at det er der, man ender.«

Usikkerheden handler blandt andet om statslige reformer og de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne. Ifølge Susanne Eilersen er nogle af de reformer, der allerede er besluttet, ikke fuldt finansierede set fra kommunens side. »Nogle af de reformer, som kommer fra staten, er desværre ikke fuldt finansierede. I Fredericias fordeling kommer vi til at mangle nogle penge.«

Hun nævner både sundhedsreformen og børneområdet som eksempler på områder, hvor der følger opgaver med, uden at finansieringen nødvendigvis dækker hele udgiften. Dermed opstår der et pres, som kommunen selv må håndtere. Det betyder dog ikke, at man kan afvente udviklingen passivt. »Vi kan jo ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at det ikke sker og lukke øjnene. Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige og have en langsigtet plan.«

Den langsigtede plan handler ifølge hende om at skabe overblik og indflydelse på processen, så man selv kan være med til at bestemme tempoet. »Så kan vi i hvert fald selv have en medindflydelse på, i hvilken takt det skal ske, og også give tid til at gennemarbejde og sige, hvor kan det lade sig gøre. Og i mellemtiden kan vi gøre noget på en anderledes måde, så det ikke en til en rammer besparelser ude ved borgerne.«

Da budgettet blev vedtaget i september, beskrev hun det som »stærkt og ansvarligt og økonomisk holdbart«. Set i lyset af den nuværende situation bliver hun spurgt, om risikoen for så store besparelser var kendt allerede dengang. Hun svarer, at der var usikkerhed omkring blandt andet skatteindtægterne og statens udligningsmodel.

»Vi vidste godt, at vi skulle afvente, om vi fik de skatteindtægter ind, og hvordan det ville lande. Vi vidste, at hvis staten lagde det ind i udligningsreformen, så skulle vi stadig omprioritere nogle penge, som vi også gjorde sidste år. Men jeg var ikke helt klar over, at det var så meget, som det er her.«

Allerede i det seneste budget blev der foretaget interne omplaceringer. Ifølge hende blev der flyttet midler til familieområdet, og pengene blev fundet andre steder i budgettet. »Vi kanaliserede nogle penge over til familieområdet. Dem fandt vi på nogle af de andre budgetter. Derfor sagde vi allerede dengang, at budgettet var robust og økonomisk ansvarligt, fordi vi omplacerede midler internt.«

Hun understreger også, at der var en bevidsthed om, at de kommende år ville være økonomisk stramme. »Vi vidste ikke helt, om vi fik de skatteindtægter ind. Og vi var opmærksomme på, at de næste par år ikke var nogen gavebod, og at vi nok skulle omfordele nogle penge stadigvæk.« Derfor blev der arbejdet med toårige budgetter og et længere perspektiv.

»Vi laver toårige budgetter for at stå godt økonomisk. Vi har sagt, lad os kigge lidt længere frem. Der kan jo ske meget på tre til fire år.« Om de 150 millioner kroner ender med at være det præcise beløb, er ifølge hende fortsat usikkert.

»Det er heller ikke sikkert, at vi ender ud i at skulle finde 150 millioner over fire år. Det kan være, at beløbet bliver mindre.« Men uanset om tallet justeres, står udfordringen tilbage. Der skal prioriteres, og det skal ske med et erklæret mål for øje.

»Man skal finde det på en måde, hvor det rammer ude ved borgeren mindst muligt.« Det er i det spændingsfelt, hun placerer den kommende proces. Et alvorligt tal, en usikker økonomisk ramme og en politisk ambition om at styre udviklingen, før den styrer kommunen.

Nyt hegn efter 45 år: Frivillige skruede flere tusind skruer ud på en formiddag i Nørre Aaby

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0
Nyt hegn efter 45 år: Frivillige skruede flere tusind skruer ud på en formiddag i Nørre Aaby

SPORT. I omkring 45 år har det samme hegn stået omkring banen i Nr. Aaby IF. Det har gjort god gavn, som Preben Rasmussen siger. Men sliddet havde taget sin ret, og reparationer ville koste mere, end de var værd. Så klubben valgte en anden løsning: fjerne det hele og starte forfra.

»Det var gammelt og slidt, og vi skulle bruge masser af penge på at skifte det,« fortæller Preben, der står for vedligeholdelse i klubben. »Så valgte vi simpelthen at fjerne det og sætte et nyt op. Vi tænkte, det var på tide at få et lidt mere nutidigt udtryk.«

Det nye hegn kommer til at minde om det, der allerede står ved klubbens kunstgræsbane, så der fremover bliver en visuel sammenhæng på anlægget.

Men først skulle det gamle væk. Preben fik samlet en håndfuld frivillige – fem-seks ældre spillere mødte op med skruemaskiner, og sammen var de omkring otte mand. De gamle plader var skruet fast med ti-tolv skruer i hver, så det løb op i flere tusind skruer, der skulle ud. »Det gik hurtigere, end vi havde regnet med,« griner han. »Det tog en formiddag. Så lagde vi pladerne på en trailer, kørte dem på genbrugspladsen, og så sluttede vi af med smørrebrød og en kop kaffe.«

Derefter skulle betonpælene, der stod for hver tredje meter, også trækkes op og smides i en container.

Nu er et firma i gang med at sætte det nye hegn op. De begyndte i denne uge, og arbejdet skrider hurtigt frem.

Prisen lander omkring 135.000 kroner. En del af finansieringen er kommet fra en lokal forening, der er lukket ned og har delt sine resterende midler ud til byens foreninger. Her fik Nr. Aaby IF en pæn portion.

Preben Rasmussen kigger ud over banen og det halvfærdige hegn. »I de 45 år jeg er kommet i klubben, har det været det samme hegn,« siger han og slutter så: »Det har gjort god gavn. Men nu var det på tide.«

Kolding-politikere i opråb mod Energinet: »De har lyttet, men de har ikke hørt efter«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kolding-politikere i opråb mod Energinet: »De har lyttet, men de har ikke hørt efter«

ENERGI. Konflikten mellem Kolding Kommune og Energinet om en ny 400 kV-højspændingsforbindelse gennem kommunen er på ingen måde lagt i graven. Tværtimod.

Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune, er tydeligt frustreret over det, han oplever som en statslig aktør, der inviterer til dialog uden reelt at lytte. »De har været ude og høre, og ladet som om de lytter til, hvad folk har at sige,« siger Tobias Jørgensen.

Stridens kerne er Energinets plan om at styrke elforbindelsen mellem Aarhus og Aabenraa på en strækning af 190 kilometer. Energinet kan ikke genbruge det eksisterende tracé, fordi den nuværende forbindelse ikke kan tages ud af drift, og fordi byudvikling og miljølovgivning siden 1970’erne forhindrer, at nye luftledninger føres samme vej. Derfor er der planlagt en ny linjeføring, som rammer lokalsamfund, der hidtil ikke har været berørt af elmaster. For beboerne langs den nye linjeføring har konsekvenserne været mærkbare. »Der er en masse mennesker, der både er kede af og trætte af det, fordi deres huspriser rasler ned, og de får en ny udsigt, de skal vænne sig til,« siger Tobias Jørgensen.

Kræver mere kabellægning

Kolding Kommune har gentagne gange bedt Energinet om at kabellægge en langt større del af strækningen. Ud af de 190 kilometer mellem Aarhus og Aabenraa bliver kun 30 kilometer gravet ned, herunder en strækning ved Alminde-Viuf i Kolding Kommune. Resten føres som luftledninger.

Tobias Jørgensen mener, at Energinet afviser alternativer for hurtigt. »Energinet har andre steder offentliggjort business cases, hvor det har kunnet lade sig gøre, efter at projekterne var vedtaget. Det synes jeg er problematisk,« siger han og peger på, at Energinet selv har sagt, at det ikke er et spørgsmål om økonomi. »De siger, at de gør alt, hvad der er teknisk muligt. Det har vi bare ikke en oplevelse af.«

Energinet har i et læserbrev i Kolding AVISEN afvist kritikken og forklaret, at det på 400 kV-niveau kun er forsvarligt at nedgrave en del af strækningen, hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes. At erstatte den planlagte forbindelse med kabler på et lavere spændingsniveau ville ifølge Energinet kræve omkring tyve parallelle 150 kV-kabelsystemer, hvilket i praksis ville være umuligt at drive stabilt.

Tobias Jørgensen kalder det argument en stråmand. »Kommunen har ikke bedt om tyve parallelle kabler. Kommunen har bedt om mere kabellægning på 400 kV-niveau, noget der i mange andre lande gennemføres i stigende omfang,« har han skrevet i et svar til Energinet.

Skulder ved skulder i Kolding

Tobias Jørgensen understreger, at modstanden i Kolding er bred. Ud over hans eget udvalg har borgmesteren, formanden for Socialudvalget Nikolaj Boelsmand Asmussen (V) og formanden for Venstres kommuneforening Jens Brandenborg alle ytret sig kritisk om projektet. »Vi står ret meget skulder ved skulder her i Kolding om, at det her er en dårlig løsning,« siger han.

Han har samtidig sympati for nabokommunerne Vejle og Haderslev, der også berøres af den nye linjeføring, men understreger, at det ikke er Koldings ønske at pege på, hvor ledningerne i stedet skal ligge. »Vi ønsker ikke at pege på, at ledningerne skal ligge et andet sted. Vi ønsker, at der bliver gravet mere ned.«

Berørte borgere får hen over sommeren mulighed for at indsende høringssvar til landsplandirektivet og miljøvurderingen af projektet.

DF’s utraditionelle kandidat fra Middelfart: »Man kan godt være fra DF og have hjertet på rette sted«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0
DF’s utraditionelle kandidat fra Middelfart: »Man kan godt være fra DF og have hjertet på rette sted«

POLITIK. Da Dansk Folkeparti i efteråret holdt opstillingsmøde for Fyns Storkreds, var der en kandidat, som nærmest kom direkte fra Thailand. Niels Nybro Bolding, 59 år, bosiddende i Middelfart, nåede at søge sit kandidatur ét minut før deadline. Han gav sin første tre minutters præsentation for en forsamling, der aldrig havde hørt hans navn, og gik derfra med 18 procent af stemmerne. Det var nok til en plads som kandidat nummer fem i storkredsen.

Det er i sig selv en usædvanlig indgang til dansk partipolitik. Men Niels Boldings historie rummer i det hele taget flere lag end det gængse kandidatportræt.

Fra serverrum til stemmeseddel

Niels Nybro Bolding har tilbragt årtier i IT-branchen. Han har drevet virksomheder inden for ERP-systemer og teknologirådgivning, siddet i bestyrelser for forsyningsselskaber i Sønderjylland og bygget et netværk, der strækker sig fra Haderslev til Lviv i Ukraine. I 2023 stoppede han som direktør. Ikke for at gå på pension, men for at tage til Thailand, hvor hans kæreste kommer fra, og få to børn.

Sideløbende kastede han sig over en online bacheloruddannelse i Innovation og Entreprenørskab på UCL i Vejle. Det er en uddannelse, der siden har formet en af hans centrale politiske mærkesager. I forvejen havde han en Executive MBA, en diplomuddannelse fra ingeniøruddannelsen og to bestyrelsesuddannelser i bagagen. »Jeg prøver tingene af på min egen krop. Hvad føles rigtigt? Hvad føles forkert? Frem for bare at læse om det,« siger han.

En anderledes DF-profil

Den politiske interesse har altid ligget der. Niels Bolding var med i Konservativ Ungdom i 1980’erne, men fandt sig bedre tilpas i Dansk Folkeparti, da partiet blev stiftet i 1990’erne. Han er vokset op i Københavnsområdet og har på nært hold set, hvordan bydele har ændret karakter gennem indvandring og nye kulturelle strømninger.

Men han er også en mand, der har en udenlandsk kone, muslimske venner og et internationalt netværk, som hans karriere i teknologibranchen har bragt med sig. Det globale perspektiv er en naturlig del af en tilværelse i IT, hvor forsyningskæder er spredt ud over flere lande og kontinenter. »Man kan godt være fra Dansk Folkeparti, have hjertet på rette sted og for øvrigt være venner med alverdens folkeslag,« siger han. »Forskellen er, når vi danskere, som kun udgør 0,07 procent af verdens befolkning, skal ændre os for at være i vores eget hus. Den går ikke.«

Niels Nybro Bolding og hans kæreste. Han stoppede som direktør i 2023 for at fokusere på familien – nu vil han i Folketinget. Foto: Privatfoto

Det professionelle netværk bragte ham flere gange til Lviv i Ukraine, hvor han fik opbygget både faglige og venskabelige relationer. Da krigen brød ud, stod han klar med hjælp og vejledning til sine kontakter. Det lykkedes ham blandt andet at få en hel familie med tre børn til Danmark. I dag er familien fuldt integreret med job og beherskelse af det danske sprog. »Deres kristne kultur og værdier er tæt på os danskere,« siger han om den ukrainske familie.

Nultolerance og onlineuddannelser

Niels Bolding har to politiske mærkesager, der ved første øjekast kan virke som om de tilhører to vidt forskellige verdener. Den ene handler om udlændingepolitik, den anden om uddannelsespolitik.

På udlændingeområdet er linjen klar: Nultolerance over for islamisme i Danmark. Han ønsker indvandringsstop fra Pakistan, Mellemøsten og Afrika og understreger, at Grundloven definerer Danmark som et kristent land med de værdier, det indebærer. »Vi har faktisk en meget fin lovgivning, der sikrer kristendommen og de værdier, vi har med vores kultur. Men vi gør ikke nok ud af det. Vi er ikke hårde nok,« siger han.

Den anden mærkesag er mere uventet i en DF-sammenhæng. Niels Bolding vil styrke onlineuddannelser, så unge mennesker i hele Danmark kan uddanne sig uden at flytte til storbyerne. Han taler af erfaring: Hans egen bacheloruddannelse på UCL har vist ham, at det sociale fællesskab og den personlige kontakt sagtens kan fungere digitalt. »Jeg har aldrig mødt mine medstuderende fysisk, men jeg har fået en meget, meget tæt kontakt bare ved at være online,« fortæller han. »Selvom vi er meget forskellige, så er der den her stærke, fortrolige relation. Det her onlinefundament kan sagtens understøtte, at man får et fællesskab.«

Han peger på, at universitetsloven i dag ikke understøtter hundrede procent onlineuddannelser, og at potentialet for at holde liv i udkantsdanmark er uforløst. Hvis en studerende i Nakskov eller på Vestjyllands yderste postadresser kan tage en fuld uddannelse hjemmefra, behøver vedkommende ikke at flytte til Aarhus eller København.

En hård kamp om stemmerne

Niels Bolding er bevidst om, at han står over for en svær opgave. Som forholdsvis ukendt kandidat nummer fem i Fyns Storkreds kræver det en markant personlig valgkamp at gøre sig bemærket. Men den ild og energi, han beskriver som en del af sit DNA, har han tænkt sig at kanalisere ind i politisk arbejde. »Selvom jeg snart fylder 60, har jeg ingen ambitioner om at stoppe,« siger han.

Dansk Folkeparti har i de seneste meningsmålinger ligget stabilt omkring fem til syv procent, og kampen om personlige stemmer i Fyns Storkreds bliver tæt. Men Niels Bolding mener, at netop hans atypiske profil – erhvervsmanden med det globale udsyn, den personlige erfaring med integration og det digitale uddannelsesengagement – er det, partiet har brug for. »Jeg er fuldstændig klar over, at min tilgang er anderledes på mange måder,« siger han. »Men det er jeg ganske overbevist om, at der er brug for.«

Spanske sundhedselever besøger SOSU-skolen: »Vi har et andet læringsrum, end de har dernede«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Spanske sundhedselever besøger SOSU-skolen: »Vi har et andet læringsrum, end de har dernede«

UDDANNELSE. Den 26. marts mødes danske og spanske elever på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 elever fra en spansk sundhedsuddannelse i byen Alcoy rejser til Danmark som en del af det europæiske Erasmus-program, og en del af besøget foregår på SOSU-skolens tag, hvor den nye Velfærdshave er ved at tage form.

De spanske elever er gæster hos FGU Trekanten i Vejle, som i november besøgte den spanske skole. Nu går turen den anden vej, og fordi FGU ikke selv udbyder de samme sundhedsuddannelser som SOSU-skolen, har man bedt om at låne lokaler og faglighed på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

»Vi ved, at de i Spanien også arbejder med velfærdsteknologi, så det er interessant for dem at opleve. Men vi har et andet læringsrum, end de har dernede, efter at vi er begyndt at arbejde med naturen her i Vejle,« siger Pernille Benzon, der er projektleder for CARE OUTSIDE og leder af kommunikation og marketing på SOSU-skolen.

Det læringsrum, hun taler om, er Velfærdshaven på toppen af SOSU-skolen. Haven er kernen i projektet CARE OUTSIDE, som A.P. Møller Fonden har støttet med 14,6 millioner kroner, og den fungerer som et udendørs undervisningsrum, hvor naturen er tænkt ind som en del af den faglige læring.

Eleverne sammenligner ældrepleje på tværs af grænser

Besøget den 26. marts er tilrettelagt, så de spanske og danske elever sammen kan sammenligne, hvordan ældrepleje fungerer i de to lande. For uddannelserne er organiseret ganske forskelligt. »I Danmark har du FGU, så har du SOSU-skolen, så har du sygeplejeskolen og til sidst universitetet med lægeuddannelsen. I Spanien kører de det ikke på samme måde,« forklarer Susanne Lykke Hansen fra FGU Trekanten.

Programmet begynder med en introduktion til den danske velfærdsuddannelse, og derefter tager eleverne op på taget, hvor Velfærdshaven danner rammen om fælles praktiske øvelser fra klokken 10.30.

For Pernille Benzon handler det ikke kun om at vise de spanske gæster noget nyt. Det handler også om at synliggøre, hvad SOSU-skolen kan. »Vi kommer selvfølgelig til at fortælle dem, hvordan vores uddannelse er strikket sammen, så de kan sammenligne det med det, de laver i Spanien,« siger hun.

Selvstændighed og relationer på tværs

Susanne Lykke Hansen peger på, at besøget også er en øvelse i selvstændighed for de danske elever. Det er dem, der skal tage ansvar for at vise de spanske gæster rundt og skabe relationer. »Det er eleverne, der skal stå for det. Den kobling mellem danske og spanske elever gør, at de får relationer på tværs og kan snakke om ungdomslivet,« siger hun.

De spanske elever er i Danmark i seks dage, hvoraf fire dage tilbringes sammen med FGU-eleverne. Besøget på SOSU-skolen den 26. marts er ét af flere programpunkter under opholdet.

Pernille Benzon ser udvekslingen i et bredere perspektiv. SOSU-skolen sender selv elever i udlandspraktik til en række lande, herunder Spanien, og hun fremhæver værdien af, at eleverne oplever velfærdsarbejde i andre kulturer. »Hvordan er det for eksempel at være på et plejehjem i Norge, i Sverige eller i Spanien? Vi har elever, der har været alle mulige steder i deres udlandspraktik.«

Besøget finder sted den 26. marts på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 spanske elever og 20 FGU-elever deltager. 

Bilist kørte ind i butik i Middelfart, stole stjålet i Otterup og tricktyve slog til i Nyborg

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Bilist kørte ind i butik i Middelfart, stole stjålet i Otterup og tricktyve slog til i Nyborg

KRIMI. Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage, heriblandt et usædvanligt færdselsuheld i Middelfart, et indbrud i Otterup og et tricktyveri i Nyborg.

Forvekslede bremse og speeder i Middelfart

En bilist forvekslede torsdag den 26. februar bremse og speeder under en parkering på Jernbanegade i Middelfart. Bilen påkørte en sten, som blev skubbet ind i et butiksvindue. Bilisten fortsatte herefter sin kørsel og ramte butiksfacaden samt to metalstolper. Der var umiddelbart ingen personskade.

Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil meldt tabt på Værkstedsvej i Middelfart søndag klokken 12.

Stole stjålet i Otterup

På Søndergade i Otterup blev der begået indbrud fra tirsdag den 25. februar. En gerningsmand skaffede sig adgang via et opbrudt vindue og stjal stole.

Tricktyve stjal pung i Nyborg

To unge udenlandske mænd stjal søndag en pung fra en borger på Vestergade i Nyborg. De tabte mønter på jorden foran den forurettede og påstod, at det var vedkommendes egne. Da borgeren bukkede sig for at samle mønterne op, stak den ene mand hånden ned i den forurettedes taske og stjal pungen med blandt andet betalingskort, kørekort og sundhedskort.

19-årig bakkede ind i bil under påvirkning i Odense

En 19-årig mand fra Vejle Kommune er sigtet for at have ført personbil under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer efter at have bakkede ind i en anden bil på Overgade i Odense lørdag klokken 4.38. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune er sigtet for at have overladt bilen til en påvirket person.

Det oplyser Fyns Politi mandag.

To mænd fremstilles for tyveri ved Retten i Kolding

Af
Thea Dyhrberg
-
0
To mænd fremstilles for tyveri ved Retten i Kolding

KRIMI. To mænd på 35 og 36 år, begge med bopæl i Esbjerg Kommune, fremstilles mandag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for tyveri.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi anmoder om dørlukning.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse mandag formiddag.

Samme ejer ramt to gange: Tyv skar sig ind i varebiler

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Samme ejer ramt to gange: Tyv skar sig ind i varebiler

KRIMI. To varebiler tilhørende samme ejer blev i weekenden udsat for tyveri på Ambolten i Kolding. Tyveriet fandt sted fra lørdag klokken 12 til søndag klokken 14.

I begge varebiler havde gerningsmanden skåret et hul på cirka 95 millimeter i diameter for at skaffe sig adgang til varerummet. Herfra blev der stjålet en bajonetsav, en papsømpistol, skruemaskiner, en stiksav og en trykluftpistol. Der er muligvis stjålet yderligere, men ejeren har endnu ikke fuldt overblik over de stjålne genstande.

Da begge varebiler tilhører samme ejer, er tyveriet anmeldt som én samlet sag. Det er ikke specificeret, hvad der er stjålet fra de to varebiler hver især, og der foreligger ingen samlet værdi af det stjålne.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag morgen.

Formueskatten, som at tisse i bukserne for at holde varmen

Af
Helene Lykke
-
0
Formueskatten, som at tisse i bukserne for at holde varmen

OPINION. Ja, en formueskat kan give penge i statskassen. Men hvad hjælper det, hvis pengene samtidig fosser ud den anden vej?

Forslaget fra Socialdemokratiet går på at indføre en formueskat på 0,5 % af formuer over 25 millioner kroner. Det lyder måske beskedent. Men formuer står ikke nødvendigvis på en bankkonto.

De er ofte bundet i virksomheder, ejendomme, jord, maskiner, produktionsanlæg osv. De ting som i sidste ende skaber arbejdspladser.

Ifølge Dansk Industri kan forslaget påvirke op mod 850.000 job og koste samfundet omkring 16 milliarder kroner om året. Det er ikke småpenge, og det er penge som kunne være brugt på velfærd. Hos Landbrug & Fødevarer lyder advarslen, at omkring 2.500 landmænd vil blive ramt ved en grænse på 25 millioner kroner. Mange af dem har værdier bundet i jord og produktion – altså i ikke-likvide midler. En formueskat kan derfor betyde, at der skal sælges fra eller investeres mindre for at betale skatten.

Derfor bliver vi som danskere uanset politisk ståsted, nødt til at se på det store billede og ikke lade os styre af misundelse:

Virksomhedsejere investerer i deres virksomhed, måske går det godt og så vokser virksomheden, og får brug for flere medarbejdere, som jo så har et arbejde og betaler skat af deres indkomst, skattepengene kommer i statskassen, og bruges bl.a. på at betale for skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen.

Hvis vi svækker incitamentet til at eje og investere i Danmark, risikerer vi, at den kæde brydes, og så taber vi alle sammen på det.

Ja, der kan komme et provenu her og nu, og det er meget muligt at det vil give omkring 6,5mia kr.

Men hvis virksomhedernes investeringer udebliver, virksomheder sælges eller flytter, og risikovillig kapital forsvinder, så mister vi langt mere på sigt, og hvordan skal vi så finansiere vores velfærd?

Det her handler ikke om at forsvare “de rige”. Det handler derimod om at forstå, at virksomheder finansierer vores fælles velfærd.

Så nej til misundelse og formueskat, det er virker lige så godt, som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Matchvinder: »Vi kører dem over fuldstændig i anden halvleg«

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0
Matchvinder: »Vi kører dem over fuldstændig i anden halvleg«

FC Fredericias matchvinder scorede for tredje kamp i træk, da han afgjorde bundkampen mod Silkeborg IF 2-1 på Monjasa Park. Den offensive profil, der er nomineret til månedens spiller i 3F Superliga, ser et hold i flow og tror på overlevelse.

Sofus Johannesen havde lige scoret det mål, der afgjorde grundspillets sidste og vigtigste kamp for FC Fredericia. I det 69. minut hamrede Emilio Simonsen bolden på stolpen, og returbolden faldt for fødderne af Johannesen, der sikkert sendte den i nettet til 2-1. Tredje kamp i træk med scoring.

»Jo, det er rigtig fedt,« sagde han. »Som sagt, så scorer jeg tre kampe i streg. Det er noget, man altid gerne vil.«

Men det var ikke de personlige tal, han dvælede ved. Det var forårssæsonen som helhed.

»Men som sagt, ud af de fire sidste kampe har vi vundet tre og spillet én uafgjort. Så vi er inde i en rigtig god steam, og den steam prøver vi bare at holde kørende.«

Ti point i fire kampe. Fra nedrykningszonen til fem point over stregen. Det er den forvandling, Johannesen og resten af FC Fredericias trup har stået for siden forårsopstarten, og den har givet en selvtillid, der var tydelig i måden, han talte om kampen mod Silkeborg.

»Jeg føler, at vi har meget spil. Vi er på kuglen, men de får også nogle chancer ud af det blå lige pludselig.«

Silkeborg havde deres muligheder. Tonni Adamsens friløber i det 12. minut, Callum McCowatts chance lige efter pausen, og en farlig afslutning i tillægstiden. Men det var Fredericia, der dominerede størstedelen af kampen, og særligt anden halvleg var ensidig i lange perioder. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt, og Aske Andresen i Silkeborg-målet måtte redde gang på gang.

»Men jeg føler godt, at vi kan score flere mål, også i anden halvleg,« sagde Johannesen. »Vi kører dem over fuldstændig og skal gerne afgøre kampen derfra.«

Sejren betyder, at FC Fredericia går ind i kvalifikationsspillet med et forspring på fem point til Silkeborg og ti point til Vejle. En position, der giver luft, men som Johannesen ikke tager for givet.

»Ja, det er klart, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at blive i Superligaen,« sagde han. »Og lige nu lægger vi fem point over nedrykningsstregen, og det er vi selvfølgelig glade for.«

Grundspillet er slut, og kvalifikationsspillet venter med kampe mod alle holdene i den nederste halvdel. Johannesen ved, hvad der skal til.

»Vi prøver bare på at blive ved og se, om vi kan få flere point ned til nedrykningsstregen.«

1...787980...1.986Side 79 af 1.986