1.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Lasse Schmücker – ”Velfærden skal følge med væksten”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Lasse Schmücker – ”Velfærden skal følge med væksten”

Når Lasse Schmücker fra Enhedslisten stiller op til kommunalvalget i Middelfart, er det med et klart mål: at styrke velfærden, skabe gennemsigtighed i økonomien og sikre, at kommunens udvikling sker i balance med borgernes behov.

»Vi har haft en høj vækst i Middelfart, men velfærden har ikke fulgt med. Det er på tide, at vi giver velfærdsområderne det løft, de fortjener. Der skal være plads til vores børn i daginstitutionerne, ressourcer til vores skoler og hænder nok i ældreplejen,« siger Lasse Schmücker.

Han peger på, at Middelfart Kommune i de senere år har haft en økonomisk kurs, der kalder på et grundigt eftersyn. »Vi har brugt mange penge på forskellige projekter – nogle af dem fornuftige, men andre måske lidt for hurtige. Vi er nødt til at få et overblik over økonomien. Hvis magten skifter efter valget, skal vi have et egentligt kasseeftersyn og finde ud af, hvor pengene bliver af,« siger han.

Et af hans vigtigste pejlemærker er at investere i det forebyggende arbejde. »Man har skåret alt for meget væk på forebyggelsesområdet, fordi det er let at spare dér. Men det koster os dyrt på sigt. Vi skal starte helt nede i daginstitutionerne – sikre gode arbejdsforhold, så vi kan tiltrække og fastholde dygtige pædagoger. Et godt arbejdsmiljø giver bedre trivsel, og det betyder alt for børnene,« siger Schmücker.

Han mener, at der skal spares på branding og kommunens voksende klimaadministration. »Vi har brugt alt for mange penge på at brande Middelfart som klimakommune og på store kommunikationsprojekter. Det er blevet et prestigeprojekt. Jeg synes, vi skal skrue ned for branding og i stedet bruge pengene på reelle handlinger, der gavner borgerne,« siger han.

På det politiske plan ønsker han en mere åben og inddragende kultur i byrådet. »Beslutningerne bliver ofte truffet i en lille lukket kreds på borgmesterkontoret. Det skaber frustration og mistillid. Alle partier skal inddrages fra starten, og vi skal diskutere tingene, før planerne er færdige. Det vil give bedre løsninger og et mere samarbejdende byråd.«

Hans vision for Middelfart de kommende år er tydelig: »Vi skal være kendt som kommunen med den bedste velfærd – ikke bare som klimakommune. Når folk flytter hertil, skal de opleve, at vores skoler, dagtilbud og ældrepleje faktisk lever op til det, vi lover. Vi skal udvikle kommunen på en måde, hvor alle lokalsamfund bliver hørt, og hvor borgerne bliver en del af beslutningerne. Derfor vil jeg også arbejde for flere borgermøder i hele kommunen, så ingen føler sig overset.«

Lasse Schmücker opsummerer sit budskab enkelt: »Vi skal have styr på økonomien, styrke velfærden – og give borgerne en stemme i den kommune, de selv er med til at forme.«

Linda Frølund – ”Vi har haft det samme borgmesterparti i 108 år. Det er tid til luftforandring”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Linda Frølund – ”Vi har haft det samme borgmesterparti i 108 år. Det er tid til luftforandring”

Når Linda Frølund fra Alternativet stiller op til kommunalvalget i Middelfart, er det med et klart ønske om forandring. Efter 108 år med socialdemokratisk styre mener hun, at tiden er inde til at prøve noget nyt – både politisk og menneskeligt.

»Vi vil gerne have luftforandring i byrådet. Middelfart har haft en socialdemokratisk borgmester i 108 år. Det må være på tide at prøve noget andet. Hvis alt var fryd og gammen, var der ingen grund til at ændre noget – men vi tror på, at kommunen kan få mere trivsel ved at blive drevet på en ny måde,« siger Linda Frølund.

Som tidligere skolelærer mærker hun dagligt konsekvenserne af et presset skolevæsen. »Alt for mange børn trives ikke i skolen. Klasserne er for store, og lærerne har for mange børn med vidt forskellige behov. Inklusionen er gået for langt, og det gør hverdagen svær for både elever og lærere,« siger hun og tilføjer, at hun selv har stået i situationer, hvor det ikke længere hang sammen.

Derfor ønsker hun, at kommunen investerer mere i skoler og dagtilbud. »Vi skal have fat i børnene helt fra de er små. Hvis de ikke bliver taget godt imod i dagplejen og børnehaven, fordi normeringerne er for lave, så følger det dem videre i livet. Det handler om at skabe tryghed og trivsel fra begyndelsen.«

Som en del af Alternativet har Linda Frølund også et stærkt fokus på miljø og klima – og her peger hun på behovet for handling lokalt. »Vi udleder stadig slam direkte i Lillebælt. Det er slet ikke i orden. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores egen forurening og investere i løsninger som separat kloakering og opsamlingsbassiner. Det er ikke sexet – men det er vigtigt.«

Samtidig ønsker hun at skære ned på det, hun kalder kommunens »bling-bling-udgifter«. »Klimafolkemødet er blevet en fest på kommunens regning. Jeg synes, det skal være selvfinansierende – ligesom på Folkemødet og Naturmødet, hvor deltagerne betaler for deres stande. Det er fint, at vi har det, men kommunen skal ikke betale for gildet.«

Linda Frølund håber også på en ny politisk kultur i byrådet – en, hvor alle stemmer bliver hørt. »Det er vigtigt at lytte til nuancerne. For bare fordi man har flertal, betyder det ikke nødvendigvis, at man har ret. Mange gode idéer bliver aldrig hørt, fordi mindretal bliver trumlet igennem igen og igen.«

Hendes vision for de næste fire år er klar: En mere balanceret udvikling, hvor Middelfart sætter tempoet ned og tænker mere bæredygtigt. »Vi har så travlt med at udvikle os, men nogle gange skal man turde sidde lidt på hænderne. Jeg ønsker en moderat vækst – ikke vækst for enhver pris. Og vi skal sige nej tak til en tredje Lillebæltsforbindelse. Vi kan ikke blive ved med at bygge infrastruktur til alt det, der sviner, hvis vi samtidig vil tage klimaet alvorligt.«

Regeringen vil opgradere Kauslunde Station for 45 millioner »Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Regeringen vil opgradere Kauslunde Station for 45 millioner »Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro«

Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte mandag Kauslunde Station i Middelfart Kommune for at præsentere regeringens plan om at styrke stationens sikkerhed og tilgængelighed for 45 millioner kroner. Pengene skal blandt andet gå til en ny gangbro og elevatorer, så passagerer ikke længere skal krydse spor i niveau.

»Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere mening at få lavet en bro,« sagde Thomas Danielsen under rundgangen på stationen. »Det bliver en god løsning, og det bliver med elevatorer og hele molevitten, så alle kommer med.«

Transportministeren og Anders Møllegård i dialog om fremtiden for jernbanetrafikken i Middelfart.

Venstres spidskandidat i Middelfart, Anders Møllegård, pegede på, at investeringen også skal ses i sammenhæng med den fremtidige kapacitet på strækningen.

»Hvad med det tredje spor, når det kommer?« spurgte han og tilføjede, at færre gennemkørende tog gennem de lokale spor vil give plads til bedre betjening af de små stationer. Ifølge ministeren er netop adskillelsen af højhastighedstog og lokal betjening en forudsætning for at kunne tænke mere «S-togs-agtig» drift på Fyn.

»Hvis man nogensinde skal kunne lykkes med at bruge lokalbanen mere S-togsagtigt, skal vi have de andre tog uden om,« sagde Thomas Danielsen. Han understregede samtidig, at 20-minutters drift ikke er planlagt, men at »forudsætningen er, at højhastighedstogene ledes uden om – ellers giver det ikke mening.«

Fra stive køreplaner til fleksible løsninger

Besøget udviklede sig også til en bredere diskussion om den kollektive trafik. Ministeren lagde op til at udvide paletten af mobilitetsløsninger, så trafikselskaber i højere grad kan matche lokale behov – særligt i landområder.

»Vi kan ikke sidde på Christiansborg og sige, hvad der passer bedst i de enkelte områder,« lød det fra Thomas Danielsen. Han fremhævede forsøg med frivillighedsbusser, hvor kendte lokale chauffører får flere ombord af sociale grunde, og »bus på bestilling«, hvor ruten tilpasses konkrete bestillinger via app eller telefon: »Det ser ud til at virke, fordi bussen kun kører omvej, når der er nogen, der skal samles op.«

Anders Møllegaard knyttede de fleksible løsninger til kommunens prioriteringer: test først, investér bagefter – og mål pengene efter effekt for borgere og pendlere, fx sikre skoleveje og cykelstier til stationerne. »En analyse er ikke dyr i forhold til, hvad man kan komme til at bruge af penge,« bemærkede han i forbindelse med lokale stiforløb.

Knudepunkter og sammenhæng

Irene Tørnæs spurgte på stedet til, om Kauslunde kan blive et egentligt knudepunkt, når den nye bane er klar. Ministeren svarede, at regeringen endnu ikke har fastlagt en endelig knudepunktstruktur, men at målet er klarere standarder for faciliteter og sammenhæng mellem tog, bus, flextur og mikromobilitet:

»Et trafikknudepunkt er et sted, hvor du kan skifte effektivt og trygt – med bus, cykelparkering, bilparkering og fx billig adgang med flextur. Det ville være oplagt at gøre Kauslunde attraktivt i den retning.«

De lange linjer: Lillebælt, Als-Fyn og Kattegat

På spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse forklarede Thomas Danielsen, at analyserne fortsætter, og at andre projekter kun i begrænset grad vil aflaste trafikken over Lillebælt:

»Als-Fyn-forbindelsen aflaster kun 3-4 procent. Kattegat kan aflaste noget mere, men det er komplekst – især hvis både vej og bane skal indgå. Vi barberer løsningsmulighederne ned og afventer samtidig afklaringer på de øvrige forbindelser.«

Han pegede desuden på, at en eventuel tunnel vil skulle føres langt uden om bykernerne af hensyn til støj og stigningsforhold for gods- og persontog.

El-lastbiler og klimaet

Ministeren bemærkede, at elektrificeringen af vejgodstransporten går hurtigere end ventet: »Vi forventer allerede i 2028 et skiftepunkt, hvor det for mange virksomheder bedre kan betale sig at køre el-lastbil end fossil lastbil. Det er en af grundene til, at klimafremskrivningen for 2030 ser bedre ud end tidligere.«

Perspektivet for Middelfart

Investeringen på 45 millioner kroner i Kauslunde Station er ikke kun en lokal forbedring. Den skal ses som en brik i en bredere omstilling mod mere sikker, tilgængelig og sammenhængende kollektiv trafik, hvor lokale løsninger og fleksible tilbud kan supplere tog og bus.

For borgerne betyder det lettere adgang og tryggere skift. For kommunen betyder det, at infrastruktur i højere grad måles på brug, sikkerhed og sammenhæng – ikke kun på anlæg. Og for markedet åbner det for nye driftsmodeller med bestillingskørsel, mikromobilitet og el-løsninger ved siden af de klassiske aktører.

Eller som Thomas Danielsen formulerede det: »Hele forudsætningen for, at den kollektive trafik virker, er, at man kan begå sig. Med bro, elevatorer og bedre sammenhæng får vi flere med.«

John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Af
Andreas Andreassen
-
0
John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Læge, liberal og lokal: John Rasmussen bor i Fredericia og stiller op til både byråds- og regionsrådsvalget for Liberal Alliance. Han har været engageret i politik siden 2016, og motivationen er stadig den samme – at gøre op med bureaukratiet og styrke frontpersonalet.

»Jeg begyndte at interessere mig for politik tidligt, egentlig bare fordi jeg gik og diskuterede ting, jeg syntes kunne gøres bedre,« fortæller John Rasmussen. »En kollega sagde til mig, at jeg burde melde mig ind i et parti, for jeg mente jo så meget. Det endte med Liberal Alliance i 2016.«

Han stillede første gang op til byrådet i Vejle og senere til Folketinget i 2019. Siden kom en pause, men engagementet vendte tilbage. Han skiftede midlertidigt til Venstre – indtil partiet gik i regering med Socialdemokratiet.

»Jeg havde håbet på mindre socialdemokrati, ikke mere. Så jeg meldte mig ud igen og gik tilbage til Liberal Alliance, for min grundholdning har ikke ændret sig. Jeg er liberal,« siger han.

Politik på flere niveauer

John Rasmussen stiller nu op både kommunalt og regionalt, fordi han mener, at mange af de udfordringer, borgerne oplever, skal løses på tværs af niveauer.

»Hvis man for eksempel vil lave forebyggende arbejde, kan det ske både i kommunen og i regionen. Vi har gadesygeplejersker i Fredericia, og det er et godt kommunalt tiltag, men der er også fordeling af midler i regionen, der spiller ind. Det hænger sammen,« forklarer han.

Han ser især sundhedsområdet som et sted, hvor Liberal Alliance kan gøre en forskel:
»Jeg arbejder selv i sundhedsvæsenet og kan se, hvor meget administration fylder. Vi vil afbureaukratisere den centrale administration, så der er færre, der laver papirarbejde – og flere i frontlinjen. Hvis man vil have bedre psykiatri og bedre patientforløb, kræver det personale, ikke papir.«

Bureaukrater ud – psykiatere ind

Rasmussen er realistisk omkring, at afbureaukratisering også betyder stillingsnedlæggelser.
»Selvfølgelig vil der blive afskediget nogle byråkrater. Det følger med, hvis man vil have et mere effektivt system. Men for mig handler det ikke om at spare for at spare – det handler om at bruge pengene bedre,« siger han.
»Jeg vil hellere fyre en administrator og ansætte en psykiater. Vi har for lange ventetider i psykiatrien, og det er et område, hvor der mangler både sengepladser og speciallæger. De penge, der frigøres, skal ud i fronten, ikke op i systemet.«

Han mener, at Region Syddanmark bør gøre mere for at tiltrække speciallæger og praktiserende læger.
»I Region Sjælland giver man økonomiske fordele for at slå sig ned som læge. Det burde vi også gøre her. Hvis man gør det økonomisk attraktivt, så kommer folk. Vi taler tit om livskvalitet og familieliv, men i sidste ende betyder økonomi altså noget.«

En liberal stemme i regionen

Som læge på Vejle Sygehus ser John Rasmussen hver dag, hvordan systemet fungerer indefra. Han mener, at Region Syddanmark gør meget godt, men at potentialet for forbedring er stort.

»Vi mangler læger og specialister, og det er en ond cirkel. Færre kolleger betyder mere pres på dem, der er tilbage. Det er ikke holdbart. Vi skal gøre det nemmere at vælge vores region til,« siger han.

Han tror ikke på store reformer, men på enkle løsninger: færre lag, færre regler, mere frihed i fagene.
»Der er penge nok, men de ligger de forkerte steder. Vi skal bare have dem flyttet derhen, hvor de gør nytte – til patienterne, børnene og de ældre.«

Psykiatrien skal prioriteres

Ventetiderne i psykiatrien er et område, han kalder »helt uacceptabelt«.
»Man kan ikke have forældre, der venter 500 dage på hjælp til deres barn. Det er ikke et system, der virker,« siger han.
»Der bliver kastet penge efter området, men kun en lille del af dem ender ude i virkeligheden. Resten bliver hængende i administration. Det vil vi lave om på.«

Selv om Liberal Alliance stadig er et mindre parti lokalt, ser John Rasmussen lyst på fremtiden.
»Jeg er optimist. Hvis vi får én eller to ind i regionsrådet, så har vi en stemme, og så kan vi bygge videre derfra. Jeg er ydmyg, men jeg tror på, at folk vil have forandring – ikke bare flere lag og mere kontrol.«

Han understreger, at politik for ham ikke handler om personlige ambitioner, men om retning:
»Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg tror på frihed, ansvar og på at bruge ressourcerne, hvor de gør mest gavn. Det gælder både i kommunen og i regionen.«

Samarbejde på den borgerlige fløj

John Rasmussen lægger vægt på, at Liberal Alliance kan samarbejde bredt.
»Jeg tror, vi kan få udrettet meget godt, hvis vi samarbejder på den borgerlige fløj. Jeg har stor respekt for flere af de kandidater, der stiller op fra andre partier. Vi skal ikke bekæmpe hinanden – vi skal løse problemerne sammen.«

Vi skal bruge pengene klogere og hjælpe dem, der har mest brug for det

Når John Rasmussen fra Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget i Fredericia, er det med fokus på at få økonomien til at hænge bedre sammen – og sikre, at pengene bliver brugt der, hvor de gør mest gavn.

»Jeg går til valg på at udnytte kommunens effektiviseringspotentiale, så vi kan frigøre midler til de områder, der virkelig mangler ressourcer – som folkeskolen og de mest udsatte borgere,« siger John Rasmussen.

Han peger på, at den største udfordring for Fredericia lige nu er manglende økonomisk styring. »Der er i årevis ikke blevet lagt realistiske budgetter. I stedet for at tage fat på de reelle effektiviseringer, ender man med sparekataloger, der rammer skævt. Vi bliver nødt til at tage fat dér, hvor vi kan gøre tingene smartere,« siger han.

John Rasmussen ser et stort potentiale i at gøre kommunen mere effektiv – blandt andet ved at trimme den centrale administration, så pengene kan flyttes ud til kerneområderne. »Vi skal have færre penge bundet i systemet og flere i arbejde ude på skolerne og i ældreplejen. Det er der, borgerne mærker forskellen.«

Han mener, at folkeskolen i Fredericia mangler ressourcer til at løfte opgaven. »Jeg har talt med flere skolebestyrelser, og meldingen er klar: de mangler penge. Der er brug for at investere mere i vores børn, så de får de bedste muligheder. Samtidig skal vi også se på strukturen og sikre, at skolerne kan fungere effektivt.«

Hvis der skal findes besparelser, peger John Rasmussen på den centrale administration – og nævner, at de gratis busser måske er et område, der bør revurderes.

Men politik handler for ham ikke kun om økonomi, men også om samarbejde og kultur. »Jeg vil gerne bidrage til en bedre politisk kultur i Fredericia. Det betyder, at man skal kunne række ud over partiskel og indgå brede aftaler. Jeg tror på, at man skal bringe en god tone med sig i stedet for at tale andre ned.«

Hans vision for de kommende år er klar: »Jeg ønsker en mere effektiv kommune, der fokuserer på at hjælpe dem, der har mest brug for det – ikke bare at please middelklassen. Samtidig skal vi gøre Fredericia mere attraktiv med bedre natur, mere frihed og flere valgmuligheder, blandt andet på ældreområdet, hvor et friplejehjem vil give de ældre større valgfrihed.«

John Rasmussen ser frem til at kæmpe for en kommune, hvor der både er økonomisk ansvarlighed og menneskelig fornuft. »Fredericia skal være et sted, hvor vi tænker klogt – og handler med hjertet.«

Faktaboks
John Rasmussen (I)

Stiller op til byrådet i Fredericia og Regionsrådet i Region Syddanmark

Uddannet læge, arbejder på Vejle Sygehus

Bopæl: Fredericia

Parti: Liberal Alliance

Mærkesager: Afbureaukratisering, bedre psykiatri, flere læger, ansvarlig økonomi

Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Når Jan Filbært stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar mission: at forbedre forholdene for byens mest udsatte borgere og skabe et mere menneskeligt system.

»Jeg går til valg på at forbedre vilkårene for dem, der ikke har det så godt – de socialt udsatte, misbrugere og mennesker med handicap eller udviklingshæmning. Mange lider, og med de nye kontanthjælps- og arbejdsmarkedsreformer risikerer vi, at det bliver endnu værre,« siger Jan Filbært.

Han mener, at konsekvenserne af de nye reformer endnu ikke er gået op for mange af politikerne i Fredericia. »Jeg tror ikke, fagudvalgene helt forstår, hvor store konsekvenser reformerne får. Sagsbehandlere på jobcentrene er pressede og får flere og flere sager. Det er uholdbart – det ender galt, hvis vi ikke handler nu.«

Jan Filbært, der også er formand for foreningen Retssikkerhedsforældre med over 800 medlemmer, oplever selv, hvordan systemet ofte kommer til kort:
»Jeg vil gerne have, at vi sætter os sammen – forvaltningen, sagsbehandlerne og de foreninger, der hjælper borgerne – og taler åbent om, hvordan virkeligheden ser ud. Vi skal lytte til både medarbejdere og borgere, hvis vi vil løse problemerne i vores familie- og socialafdeling.«

Han efterlyser en ny tilgang, hvor mennesket sættes før systemet. »Vi skal ikke straffe folk, men udvikle dem. Give dem de kompetencer, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er mennesker, der har været på kontanthjælp i 14 år – det er jo helt vanvittigt.«

For Jan Filbært er investeringer i socialområdet vigtigere end prestigeprojekter. »Vi kan godt spare på luksus og tænke os mere om. Før vi bygger nyt og flot, må vi sikre, at vores mest sårbare får den hjælp, de har brug for.«

Samtidig ønsker han et samarbejde i byrådet, der rækker ud over partiskel. »Vi skal væk fra magtkampe og borgmesterkæder og fokusere på at samarbejde – for borgernes skyld. Hvis vi kan blive enige om et budget på 3,3 milliarder kroner, kan vi også finde fælles løsninger på de sociale udfordringer.«

Hans overordnede vision er enkel, men ambitiøs: »Jeg vil have et Fredericia, hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor vi giver folk håb og muligheder i stedet for at lovgive og straffe os ud af problemerne. Alle skal kunne være en del af fællesskabet.«

Troels Lund Poulsen i Middelfart »Vi skal løfte de unge med virkelige fællesskaber og virksomheder tæt på«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Troels Lund Poulsen i Middelfart »Vi skal løfte de unge med virkelige fællesskaber og virksomheder tæt på«

Ved et møde i Middelfart om unges tilknytning til arbejdsmarkedet satte Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fokus på konkrete, lokale løsninger. Samtalen med Anders Møllegaard (V), Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup kredsede om juniormesterordning, fritidsjob, alternative fællesskaber og brobygning fra skole til arbejdsplads.

Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte mandag formiddag Middelfart for at drøfte unges tilknytning til arbejdsmarkedet. I samtale med Venstres lokale spidskandidat Anders Møllegaard, Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup blev der sat ord på alt fra mistrivsel og skærmtid til juniormesterordninger og samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Temaet var praktisk og fremadskuende: Hvordan får flere unge mod på at møde op, være en del af et fællesskab og finde en vej ind på arbejdsmarkedet?

»Vi har initiativet Byg & Hyg, hvor unge mødes hver torsdag og bygger ting sammen,« fortalte Sally Hundahl. »Det har hjulpet rigtig mange unge, der mistrives, til at trives bedre.«

Hun beskrev initiativet som en modvægt til den voksende mistrivsel blandt unge. Fællesskabet er praktisk, trygt og konkret – og giver unge mellem 6. og 9. klasse en oplevelse af at kunne noget og høre til.

Hundahl advarede mod nationale skærmforbud og pegede på lokale løsninger i stedet. »Jeg tror lokale løsninger er bedre end forbud. Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger skærmen fornuftigt, i stedet for bare at forbyde det,« sagde hun og henviste til sin deltagelse i Sobremødet med temaet »Mindre skærm, mere fritid«.

Troels Lund Poulsen fremhævede nødvendigheden af, at indsatsen for unge sker tidligt – og i samarbejde mellem forældre, kommune og erhvervsliv.

»Forældreansvaret er vigtigt, men det kan være svært at finde de rette løsninger, fordi forudsætningerne er forskellige,« sagde han. »Det vigtigste er, at vi viser interesse tidligt, før problemerne opstår.«

Han understregede, at nogle løsninger skal være lokale – og tilpasset den virkelighed, unge møder i mindre byer som Middelfart. »Der er forskel på, hvad der virker i Varde og i Middelfart. Men fælles er, at vi skal gribe dem, før de falder ud. Det kan man se allerede, når børn starter i skole,« sagde Troels Lund Poulsen.

Juniormesterordningen giver resultater

I Middelfart arbejder Venstre aktivt for at styrke den såkaldte juniormesterordning – en ordning, hvor skoletrætte unge får mulighed for at arbejde en dag om ugen hos en lokal virksomhed.

»Det flytter noget,« forklarede Anders Møllegaard og fortalte om en ung mand med angst, der gennem ordningen fandt vej tilbage til arbejdsmarkedet:
»Han kom ud hos en tømrer, og efter halvanden måned kom han selv og spurgte, om han måtte komme hver fredag. Han havde lagt mærke til, at kollegaerne sagde ’god weekend’ om fredagen, og han ville gerne være en del af det. Nu arbejder han tre dage om ugen. Det er en succes i vores optik.«

Møllegaard pegede på, at juniormesterordningen kan blive et nøgleværktøj i at give unge en arbejdsidentitet tidligt – og på at fastholde dem i lokale virksomheder.

FGU: 200 unge – og et klart mål

Anja Klastrup, uddannelseschef på FGU, fortalte om arbejdet med unge, der står uden for de traditionelle uddannelsesforløb.

»Vi har 200 elever med en gennemsnitsalder på 18,5 år. Vi har en målsætning om, at 65 procent skal videre i uddannelse og 15 procent i job,« sagde hun. »Sidste år kom godt halvdelen videre i uddannelse.«

Hun understregede, at fastholdelse er en udfordring: »Vi ser mange med psykiske diagnoser, og der er brug for en længere opfølgning. Nogle gange støder vi på lovgivning, hvor beskæftigelsesloven og uddannelsesloven arbejder i hver sin retning. Men vi lykkes bedst, når vi samarbejder tæt med kommunen.«

Klastrup fremhævede også, hvordan noget så simpelt som arbejdstøj og hverdagsrutiner kan gøre en forskel:
»Når de får deres arbejdstøj på og bliver en del af et fællesskab, så begynder de at tage ansvar. Det er afgørende for, at de kommer videre.«

Fra børnehave til arbejdsplads – færre skift, mere støtte

Debatten berørte også de første overgange i børns liv. Møllegaard påpegede, at mange drenge ikke er skoleparate, når de starter, og at skiftet fra børnehave til skole kan være for brat.

»Vi tror, at et mindre skift kan hjælpe. Det handler om at give børnene længere tid i kendte rammer, før de sendes videre,« sagde han.

Klastrup supplerede med, at det samme princip gælder for unge og voksne: »Overgange er altid sårbare – uanset om det er fra børnehave til skole eller fra skole til arbejde. Vi skal hjælpe dem med at komme over broen.«

»Det er sådan her, politik skal fungere«

Troels Lund Poulsen rundede mødet af med en tak og et løfte.

»Det her er et godt eksempel på, hvordan politik skal fungere,« sagde han. »Vi mødes, vi deler erfaringer, og vi lytter til dem, der arbejder med det hver dag. Det er demokrati. Og uenigheder giver tit de bedste løsninger.«

Forsvarsministeren takkede de lokale kræfter for deres arbejde – og roste det lokale fokus på trivsel og unges tilknytning til arbejdsmarkedet. »Venstre vil gøre noget ud af trivsel. Det tror jeg, alle i byen kan blive enige om. Tak fordi I bidrager.«

Mødet i Middelfart pegede på, at løsningen på unges mistrivsel og frafald sjældent findes i et direktiv – men i samarbejde mellem kommune, erhverv og foreninger.

Og for samfundet betyder det færre tabte unge – og flere, der finder mening i hverdagen.

Som Sally Hundahl sagde det, handler det ikke om forbud, men om læring:
»Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger tingene rigtigt, i stedet for bare at forbyde dem.«

Fireårigt barn død efter voldsom ulykke på E20 – to andre alvorligt kvæstet

Af
Redaktionen
-
0
Fireårigt barn død efter voldsom ulykke på E20 – to andre alvorligt kvæstet

Det, der natten til søndag begyndte som et alvorligt færdselsuheld på motorvejen E20, har udviklet sig til en dybt tragisk sag.

En 27-årig mand mistede livet på stedet, og et fireårigt barn, som blev hårdt kvæstet, er nu også afgået ved døden. Det bekræfter kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, Mads Boel, mandag formiddag.

»Det er en tragisk og ufatteligt ulykkelig sag,« siger han til AVISEN.

Ulykken skete klokken 02.12 natten til søndag i østgående retning på E20 mellem Ejby og Aarup, hvor bilen med den 27-årige mand og barnet ifølge politiets foreløbige undersøgelser havde fået motorstop i det yderste spor. Her blev den påkørt af en anden bil.

Ud over den 27-årige og barnet kom to personer alvorligt til skade, men de er uden for livsfare.

Motorvejen var i flere timer helt spærret, mens politi, redning og bilinspektør arbejdede på stedet.

»Der har været bilinspektør på stedet, og da der er flere parter involveret, pågår der nu en række undersøgelser. Vi mangler fortsat at tale med flere vidner for at klarlægge det præcise hændelsesforløb,« fortalte vagtchef Johni Müller søndag.

Fyns Politi oplyser, at der ikke er mistanke om spiritus eller euforiserende stoffer i forbindelse med ulykken.

De pårørende er underrettet.

Martin Frandsen fylder 50 år – med livet, familien og fodbolden i centrum

Af
Redaktionen
-
0
Martin Frandsen fylder 50 år – med livet, familien og fodbolden i centrum

Der er god grund til at råbe et ekstra højt hurra, når Martin Frandsen, IT-systemkonsulent hos Middelfart Sparekasse, tirsdag den 18. november fylder 50 år.

Fynboen, der voksede op i Faaborg og Assens, troede engang, han skulle være rådgiver i den finansielle sektor – og det blev han også. Men fascinationen af IT tog hurtigt over, og siden 2016 har han været en del af Middelfart Sparekasses IT-afdeling. I 2026 kan han samtidig fejre 10-års jubilæum i sparekassen.

Martin Frandsen bor i Fredericia sammen med sin kone, som han ikke lægger skjul på, han skylder meget. Da han som 37-årig blev ramt af to hjerneblødninger med få dages mellemrum, var det hendes hurtige reaktion, der formentlig reddede hans liv.

»Hun kom hjem, kiggede på mig og sagde: Det er ikke godt, det der – og kort efter holdt ambulancen udenfor. Jeg er hende evigt taknemmelig,« fortæller han.

Efter en stor operation og et langt genoptræningsforløb vendte han tilbage på arbejde og slap uden større mén – bortset fra en periode med træthed. Oplevelsen lærte ham at sætte pris på de små ting i livet.

»Hvis jeg kan gå og pusle i haven og mit drivhus, så er alt godt,« siger han med et smil.

Ud over IT og havearbejde fylder fodbolden meget. Han spiller i Fredericia fF, hvor han snart rykker op på 50+ holdet.

»Jeg kender allerede til det der med, at hovedet kan mere end kroppen,« siger han grinende.

Når Martin Frandsen fejres den 18. november, bliver det ikke kun en rund fødselsdag – men også en fejring af livet, kærligheden og de små glæder, han i dag værdsætter mere end nogensinde.

Beslutningen om at invitere en 3. Lillebæltsbro giver tallerkenvendinger i partierne bag beslutningen

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Beslutningen om at invitere en 3. Lillebæltsbro giver tallerkenvendinger i partierne bag beslutningen

På byrådsmødet d. 25. juni 2025 besluttede et stort flertal – 20 stemmer mod Borgernes Liste at invitere Transportministeriet til at anlægge en 3. Lillebæltsbro i Snoghøj/Erritsø. I en tilsvarende sag om en ekstra bro over Vejle Fjord samlede flere partier i Vejle sig i modstand overfor Trafikministeriet.

Det lykkedes og planen blev skrottet. Helt paradoksalt har Borgmestrene i Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev vedtaget en ”Fælles kommuneplan” der nu er stemt igennem i samtlige syv kommuner.
Komiske Ali (Irakisk propagandaminister) kopieres nu i Fredericia, hvor kandidater fra de partier der stemte for den 3. broforbindelse nu, undsiger beslutningen. Senest SF, der med et ligegyldigt læserbrev (FRDB) ”Siger nej tak til den 3. Lillebæltsbro” – som SF og de øvrige partier i to omgange har stemt for. Som spidskandidat for Borgernes Liste er jeg kendt for at sige hvad jeg mener og gøre som jeg siger.

Kun Borgernes Liste stemte imod. Det skete med en tale, hvor jeg bl.a. bad om en forklaring på, hvor de mange nye motorvejsbaner og jernbanespor skulle placeres i det der nu er villa- industri- handels- og uddannelsesområder. Der kom intet svar.

Det betyder, at Trafikministeriet kan iværksætte udarbejdelsen af en anlægslov om en 3. Lillebæltsbro efter invitation fra de lokale partier Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Partierne besluttede (forkortet) at ”Trekantområdets kommuner er enige om at en tredje Lillebæltsforbindelse bør placeres som en parallelforbindelse (til eksisterende Nye Lillebæltsbro)”

Det er organiseret galskab. Hvorfor blev der ikke taget en helhedsvurdering, der erklærer hele den sydlige bydel i Fredericia uegnet til at få anlagt flere jernbanespor og nok en motorvej. Virkeligheden er, at kommunale forvaltningsmedarbejdere sammen med den socialdemokratiske borgmester, har udarbejdet planen, der er blevet til i et fælles kommunalt samarbejde i rammen af foreningen Trekantområde Danmark i, hvilket borgmestrene i de syv kommuner sidder i bestyrelsen.

Beslutningen er skadelig for Fredericia. Den påvirker trivsel. Støj gør os syge og skaber med et mangeårigt enormt byggeprojekt en helt uacceptabel situation, der forstærkes af ekspropriationer og nedrivninger og omlægninger.

Afskaffelse af dækningsafgift skal fastholdes

Af
Hans Jørgen Jagd
-
0
Afskaffelse af dækningsafgift skal fastholdes

I valgkampen har en del af debatten drejer sig om hvordan vi sikrer liv i byen.

En af forudsætninger for liv i byen, er at der er nogle forretninger og virksomheder der vil være der.

I Fredericia har man tidligere opkrævet en særskat kaldet dækningsafgiften, som betales i kommuner der har besluttet at have den. Kommunen kan altså også beslutte ikke at opkræve dækningsafgift af byens forretninger og virksomheder. Det gamle byråd har besluttet at udfase skatten over et par år, hvilket alt andet lige vil gøre det mere attraktiv at lave forretning netop her. Så tak for det.

I valgkampen har Enhedslisten dog foreslået at genindføre dækningsafgiften. I en tid hvor forretningslivet lider under bl.a. vores indkøb på nettet, er det ikke en god ide at genindføre særskatten, hvis vi vil opretholde liv i byen.

Dækningsafgiften opkræves desuden som en del af ejendomsværdien, og med de usikre vurderinger der er på ejendomme i dette land, vil det bare give endnu mere bøvl. 

Så Moderaterne støtter at fastholde den besluttede udfasning af dækningsafgiften.

1...787980...1.791Side 79 af 1.791
Glædelig jul

Glædelig jul

Andreas Andreassen - 0
I morgen er det juleaften. Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder....
DCU køber campingplads ved Lillebælt og markerer 100-års jubilæum

DCU køber campingplads ved Lillebælt og markerer 100-års jubilæum

Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

Fredericia sætter gang i jagten på ny direktør

30 år med snakke, relationer og tøj – nu giver Thomas stafetten videre

30 år med snakke, relationer og tøj – nu giver Thomas...

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu mere lokalt forankret

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER