Sydøstjyllands Politi blev søndag kl. 16.20 tilkaldt til Fredericia Banegård i Jernbanegade efter en anmeldelse om en episode, hvor en togkontrollør blev spyttet i ansigtet under sit arbejde.
Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd skete episoden, da togkontrolløren forsøgte at udstede en kontrolafgift til en passager. Passageren reagerede ved at spytte kontrolløren i ansigtet og forlod herefter stedet.
– Vi har ikke haft fat i gerningsmanden til det her, og udover at det selvfølgelig er voldsomt at blive spyttet i ansigtet, er der heldigvis ikke sket yderligere skade, men der er oprettet en voldssag, udtaler Arno Rindahl Petersen.
Den forurettede er en 58-årig kvinde fra Tinglev, der var på arbejde som togkontrollør, da hændelsen fandt sted. Sagen efterforskes fortsat.
The Darkness er klar til at indtage Poolen den 4. oktober 2025 med deres vilde energi og flamboyante stil.
Bandets store gennembrud kom med debutalbummet ”Permission to Land” (2003), der hurtigt blev en kultklassiker. Med hits som ”I Believe in a Thing Called Love”, ”Growing on Me” og ”Christmas Time (Don’t Let the Bells End)”, fik de massiv radioairplay og solgte over 1,3 millioner eksemplarer i Storbritannien alene. Albummet blev belønnet med en fire-gangs platinstatus og vandt tre Brit Awards i 2004, herunder Best British Group og Best British Album.
Efter den tidlige succes og et par års intens turné, oplevede bandet en periode med interne stridigheder og forandringer. I 2005 forlod bassist Frankie Poullain bandet, og i 2006 måtte Justin Hawkins træde tilbage på grund af personlige problemer. Trods dette vendte bandet tilbage i 2011 med deres tredje album Hot Cakes og genoptog deres liveoptrædener med samme energi og entusiasme som tidligere.
I september 2024 annoncerede The Darkness, at deres ottende studioalbum ”Dreams on Toast” vil blive udgivet i marts 2025. Oplev det nye album live i Poolen!
• Mastercard pre-sale starter 29. januar 2025 kl. 10:00 og slutter 31. januar kl. 08:00
Om The Darkness
The Darkness er et britisk rockband, der blev dannet i Lowestoft, Suffolk, i 2000. Bandet består af brødrene Justin Hawkins (vokal, guitar, keyboards) og Dan Hawkins (guitar, vokal), samt Frankie Poullain (bas) og Ed Graham (trommer). Kendt for deres energiske optrædener og flamboyante stil, har The Darkness i over et årti været en markant kraft på rockscenen.
En ny rapport fra VIVE evaluerer den familieretlige reform fra 2019, som havde til formål at skabe et mere sammenhængende system, der i højere grad inddrager børns perspektiv og hjælper forældre i konflikt til bedre samarbejde. Evalueringen viser, at reformen har opnået væsentlige fremskridt, men også at flere udfordringer stadig skal løses.
En af de vigtigste konklusioner i rapporten er, at reformen har styrket inddragelsen af børn. Der er sket en stigning i antallet af børnesamtaler i Familieretshuset, og flere oplysninger indhentes nu fra barnets skole, daginstitution eller kommune. Mange børn oplever, at samtalerne er relevante, og at de bliver lyttet til.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med denne udvikling:
– Vi er blevet bedre til at beskytte de børn, som uden skyld står midt i forældrenes konflikt. Barnet og barnets ønsker fylder mere i dag – det er jeg rigtig glad for.
Sagsbehandling stadig udfordret
På trods af fremskridt er der fortsat udfordringer i samarbejdet mellem Familieretshuset, familieretterne og kommunerne. Mange forældre oplever en manglende sammenhæng i sagsbehandlingen, hvilket kan forværre konflikterne i stedet for at løse dem.
Desuden viser evalueringen, at bopælsforældre er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældre, og at reformen endnu ikke har reduceret konfliktniveauet mellem forældrene.
Sociale problemer kræver tværgående indsats
Evalueringen peger også på, at mange familier har komplekse sociale udfordringer, som ikke kan løses alene gennem det familieretlige system. Ministeren anerkender problemet:
– Flere familier er i overvejende grad udsatte – også mere, end vi på forhånd havde regnet med. Derfor er samarbejde på tværs af sektorer særligt vigtigt. Jeg vil nu dykke ned i evalueringen og overveje, hvad vi politisk kan gøre for at forbedre blandt andet den del.
Hvad viser rapporten ellers?
• Strukturelle forbedringer: Familieretshusets medarbejdere har nu bedre børnesagkyndige kompetencer, som styrker behandlingen af sagerne.
• Ingen større ændring i samarbejde mellem forældre: Konfliktniveauet mellem ikke-samboende forældre er fortsat højt, og mange forældre oplever ikke, at reformen har forbedret deres samarbejde.
• Behov for bedre koordination: Forældre peger på, at manglende samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne ofte gør det sværere at finde løsninger.
Rapporten fremhæver, at reformens langsigtede succes kræver fortsat fokus på samarbejde mellem sektorer og en styrket indsats for at hjælpe de mest udsatte familier. Med en evaluering, der både viser fremskridt og udfordringer, lægger ministeren op til, at der kan komme nye politiske initiativer på området.
Rapporten er finansieret af Social- og Boligministeriet og vil danne grundlag for den videre politiske indsats på det familieretlige område.
Herslev-sagen har lært os én ting: Uvidenhed er dyrt – økonomisk, politisk og socialt. Den viser med al tydelighed behovet for, at politikere og embedsfolk sætter sig grundigt ind i de love og direktiver, der regulerer deres beslutningsområder. Effektiv styring kræver, at lovgivningens krav indarbejdes fra starten, borgernes rettigheder beskyttes, projekter gennemføres effektivt, og at økonomiske ressourcer anvendes optimalt.
Det begyndte som en diskussion om lokal udvikling, men udviklede sig hurtigt til en politisk farce. Populistiske politikere prioriterede flotte billeder og letkøbte løfter frem for at sætte sig ind i EU’s Natura 2000, habitat- og vandløbsdirektiver samt VE-loven.
Konsekvenserne er tydelige, manglende juridisk forståelse og en undervurdering af geografiske og miljømæssige hensyn har ført til splittelse blandt borgerne. Resultatet af at populistiske budskaber vægtes højere end solidt forarbejde.
Som kandidat for Liberal Alliance har jeg valgt en anden tilgang. I stedet for at deltage i politisk iscenesættelse har jeg sat mig grundigt ind i love og regler for området. Jeg har talt med medlemmer af borgerforeningen og andre relevante aktører for at forstå deres bekymringer og behov. For mig handler det ikke om at skabe opmærksomhed om mig selv, men om at sikre, at Herslev og lignende lokalsamfund får løsninger, der faktisk virker.
Liberal Alliance repræsenterer en modpol til den politiske naivitet, der har kendetegnet Herslev-sagen. Vi tror på en evidensbaseret tilgang, hvor fakta og ansvar går forud for populistiske løfter. Herslev fortjener bedre og det gør resten af Fredericia også.
Desværre er Herslev-sagen ikke det eneste lavpunkt i lokalpolitikken. Vores borgmester brugte for eksempel sin nytårstale til at tale om havearbejde og forsøgte via et uforståeligt anagram at forbinde dette til kommunal succes. For de fleste fremstod det mere som en forfejlet øvelse i kreativ kommunikation end en plan for kommunens fremtid.
Fredericia Kommune har brug for ledere, der ikke bare taler om fremtiden, men som har konkrete planer for at sikre, at vores by og opland udvikler sig ansvarligt, bæredygtigt og i overensstemmelse med lovgivningen. Vi har brug for politikere, der prioriterer solidt forarbejde og reelle løsninger frem for overfladiske slogans og selvpromovering.
Poul Rand, Kommunalvalgskandidat 2025 for Liberal Alliance
Efter flere dages arbejde i Munkebjerg Park i Odense har Fyns Politi afsluttet deres indsats i forbindelse med en svalegang, der kollapsede fredag den 24. januar. Afspærringerne i området er nu ophævet, og beboere og andre kan igen færdes sikkert i området.
Den tragiske hændelse, der kostede en mand livet og sårede to andre, er dog ikke afsluttet for myndighederne. Fyns Politi oplyser, at de vil fortsætte deres efterforskning for at vurdere, om der kan placeres et strafferetligt ansvar for ulykken. Denne undersøgelse foretages i samarbejde med relevante myndigheder.
I en pressemeddelelse fra Fyns Politi henvises beboere, der har spørgsmål om genhusning eller det videre forløb, til Barfoed Group, som står for håndtering af praktiske spørgsmål.
Politiet har ikke yderligere oplysninger, mens efterforskningen pågår.
Fredericia byder nu på en mulighed for at få et kig ind i de historiske bygninger på Kulturkasernen, der er under omdannelse til byens nye kulturelle samlingspunkt.
Torsdag den 6. februar inviterer Kulturkasernen til rundvisning, hvor deltagerne kan få en fornemmelse af, hvordan stedet udvikler sig.
Rundvisningen, der varer cirka 45 minutter, bliver ledet af Kristian Lykkebo, projektleder for Kulturkasernen. Deltagerne vil få et indblik i de allerede eksisterende faciliteter som Eksercerhuset, Lydmurens øvelokaler, Bülows Makerspace og Fredericia Esport. Derudover vil der blive præsenteret planer for fremtidens aktiviteter og muligheder for at blive en del af processen.
Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding via Fredericia NemTilmeld. Deltagerne bedes være opmærksomme på, at turen ikke er egnet for gangbesværede, da der er mange trapper og få elevatorer til rådighed. Rundvisningen finder sted torsdag fra kl. 16.00-17.15, og mødestedet er gården ved garagerne på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18, 7000 Fredericia.
Kulturkasernen er en del af Fredericias vision om at skabe et levende og dynamisk kulturcenter, og rundvisningen giver et første indblik i, hvad dette kan betyde for både lokale og besøgende.
De ekstra millioner, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har afsat til at håndtere jordforureninger, der truer søer, åer, fjorde og kyster, er kun nok til at håndtere én forurening om året.
Kort før jul meldte miljøminister Magnus Heunicke ud, at der var sat 54 millioner kroner af i perioden 2025-28 til regionernes arbejde med at undersøge, afværge og oprense jordforureninger, der truer de danske søer, åer, fjorde og kyster.
Men det er slet ikke nok, mener Danske Regioner, der nu har sendt et brev til ministeren om sagen.
– Oprensning af én forurening vil typisk beløbe sig til 8-10 millioner kroner, mens de større forureninger kan koste 50 millioner kroner eller mere. De 54 millioner kroner fordelt over fire år vil derfor kun række til at oprense én gennemsnitlig jordforurening om året, siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl.
Dermed kan der gå lang tid, før alene de første 72 grunde med jordforureninger, som Miljøministeriet lige nu har udvalgt på baggrund af regionernes screening og feltundersøgelser, bliver undersøgt nærmere og oprenset.
Der er brug for faste bevillinger
Håndteringen af jordforureningerne er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.
– Der er tale om en meget vigtig opgave for Danmark i forhold til at sikre vores vandmiljø. Men det er også en meget omfattende opgave, der ikke kan løses på kort tid eller med tidsbegrænsede og midlertidige bevillinger. Der er brug for en fast bevilling, som gør det muligt at opbygge nogle faglige miljøer og langtidsplanlægge indsatsen, så vi sikrer, at det er de rigtige forureninger, der bliver prioriteret, siger Mads Duedahl.
Danske Regioner foreslår derfor, at der afsættes en fast bevilling på 50 millioner kroner om året til indsatsen.
– Med sådan en bevilling vil vi kunne fastholde en fornuftig kadence, hvor vi kan oprense de mest presserende først, siger Mads Duedahl.
Ifølge Danske Regioners seneste beregninger, vil det koste mere end 2 milliarder kroner at undersøge, oprense og afværge alle jordforureninger i Danmark, der truer vores søer, åer, fjorde og kyster.
FAKTA
Fakta om jordoprensning
Regionerne fik opgaven med jordforureninger, der udgør en risiko for søer, åer, fjorde, kyster og natur, ved en ændring af jordforureningsloven i 2014. Den skete som et led i implementering af Vandrammedirektivet.
I perioden 2014-2018 screenede regionerne alle kortlagte grunde i forhold til, om de udgjorde en risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Det blev til screening af cirka 37.000 grunde.
Screeningen førte til, at der blev udpeget 1.234 grunde, hvor der var en mulig risiko for søer, åer, fjorde og kyster. Af dem gennemførte regionerne en nærmere feltundersøgelse på 400 grunde i 2021-2022.
Det førte til, at man fandt 140 grunde, hvor man kan se, at jordforurening påvirker overfladevandet. På halvdelen er der imidlertid også andre forureningskilder.
Derfor har man lige nu valgt at starte med de 72 specifikke jordforureninger, hvor jordforurening er den eneste årsag til de miljøfarlige stoffer i søer, åer, fjorde og kyster i Danmark. Disse grunde bliver de første, der skal undersøges nærmere og måske oprenses.
Den 27. januar 2025 markerer verden 80-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Statsminister Mette Frederiksen deltager i mindehøjtideligheden, som finder sted ved Auschwitz II-Birkenau, en af de mest berygtede lejre fra Anden Verdenskrig.
– I dag mindes vi et af historiens mørkeste kapitler. Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig var en tragedie af ufattelige dimensioner – præget af død, vold og ydmygelser. Denne mindehøjtidelighed æres til de millioner af liv, der blev tabt, og minder os om vigtigheden af at bekæmpe antisemitisme og forsvare friheden. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og sikre, at ofrenes historier lever videre, udtaler statsministeren.
Arrangementet ventes at blive den sidste store internationale markering af befrielsen med deltagelse af overlevere fra lejren. En række europæiske kongelige, stats- og regeringschefer vil deltage i ceremonien, der er en påmindelse om Holocaust og dens grufulde konsekvenser.
KRIMI. Flere forskellige hændelser har præget det seneste døgn på Fyn, hvor både færdselsuheld, tyverier og sigtelser fylder i politiets døgnrapport.
I Nyborg endte et...
