DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt

0
DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt

Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.

Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.

– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.

– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.

– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.

Nej til en krigsskat
For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.

– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.

Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.

– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.

Vi skal være konkurrencedygtige
DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.

– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.

Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.

– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.

– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.

Fra konkurs til markedsleder med solid bundlinje

0
Fra konkurs til markedsleder med solid bundlinje

Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.

For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.

Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.

– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.

Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.

Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:

• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.

• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.

• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.

Strategi: “Mere for Flere”

Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.

Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.

Regnskabsresultater for Byens Rens ApS

Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.

Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.

Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.

På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.

Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.

Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.

Byprofiler stiller skarpt på tre styrkepositioner for Billund Kommune

0
Byprofiler stiller skarpt på tre styrkepositioner for Billund Kommune

Tre styrkepositioner kendetegner Billund Kommunes byer på tværs: Lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser. Det er blandt konklusionerne i en række byprofiler for kommunens syv største byer, som kommunalbestyrelsen netop har godkendt.

Der blev nikket hele vejen rundt, da kommunalbestyrelsen tirsdag aften godkendte byprofilerne for Billund Kommunes syv største byer; Grindsted, Billund, Sønder Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Filskov og Stenderup-Krogager.

For hvad er den enkelte by kendt for? Hvad drømmer byens borgere om? Og hvad kendetegner kommunen på tværs af byerne? Det satte Billund Kommune sig for at undersøge i tæt samarbejde med borgerne og andre aktører, hvilket har resulteret i en række byprofiler for kommunens syv største byer.

De nu godkendte byprofiler peger på tre styrkepositioner, som går igen i byerne, og hvor der er et særligt udviklingspotentiale for at løfte byerne enkeltvis og samlet set de kommende år. De tre områder er lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser.

Borgmester Stephanie Storbank ser et stort potentiale i de nye byprofiler.

– Jeg er glad for, at vi nu står med syv byprofiler, som viser os, hvad vi allerede gør godt i vores byer, og hvor vi med fordel kan fokusere vores indsatser de kommende år for at løfte byerne yderligere. Jeg håber også, at byprofilerne kan bidrage til, at der opstår flere samarbejder på tværs af byerne, så vi styrker sammenhængskraften i vores kommune, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.  

Bag byprofilerne ligger et politisk ønske om at skabe det bedst mulige grundlag for samarbejde på tværs af byer, kommune og samarbejdspartnere. Billund Kommune inviterer derfor til et borgermøde i løbet af sommeren, som samler borgere og aktører fra kommunens byer på tværs.

Tæt samarbejde bag byprofilerne

I arbejdet med at udarbejde byprofilerne har der været en grundig proces, hvor landdistriktsråd, lokalråd, borgere, kommunalpolitikere og mange andre aktører har været involveret.

Der har blandt andet været afholdt et borgermøde og syv profilcaféer – én i hver by – hvor borgere har haft mulighed for at sætte ord på, hvad de mener kendetegner netop deres by. Derudover er der udpeget ambassadører fra de syv byer, som har interviewet 46 af deres medborgere.

– Vores byer er stærke – sammen og hver for sig. Og jeg er enormt glad for den store opbakning, der har været, så vi sammen er nået i mål med byprofilerne. Det stemmer godt overens med den lokale stolthed og de handlekraftige fællesskaber, jeg som borgmester oplever alle steder, jeg kommer. Frivillige kræfter skaber nemlig noget godt for hinanden i alle vores byer. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle borgere, som har engageret sig i arbejdet med at udvikle byprofilerne. Det lokale kendskab er uvurderligt, og jeg sætter meget stor pris på det gode samarbejde, fortæller borgmester Stephanie Storbank.

Det glæder Johan Andersen, der er formand for Billund Landdistriktsråd, at landdistriktsråd, lokalråd og borgere har været med fra start til slut i processen.

– Det har virkelig været opløftende at mærke, hvordan vi er blevet inviteret med helt ind i maskinrummet, og det understreger bare, at det ikke er kommunens projekt alene, men et fælles projekt, som vi føler et stort medejerskab over. Det, tror jeg, er det allerbedste udgangspunkt for det videre arbejde, hvor jeg håber, at vi kan styrke samarbejdet på tværs af byerne, udtaler Johan Andersen, formand for Billund Landdistriktsråd.

Læs mere om byprofilerne på Billund Kommunes hjemmeside.

Fakta: De tværgående styrkepositioner med udviklingspotentiale

Det tredje og sidste udviklingsspor er turisme, som ifølge byprofilerne har potentiale til at styrke alle byerne både individuelt og som en samlet enhed. Hver by kan udvikle sine egne unikke attraktioner eller oplevelser, der tiltrækker danske og internationale besøgende – hvad end det er historiske steder, naturoplevelser, kunstudstillinger eller temaparker. Et tæt samarbejde mellem byerne og aktører omkring byerne vil desuden kunne skabe en sammenhængende turismeoplevelse gennem fælles markedsføringskampagner og koordinerede initiativer.

Byprofilerne peger på, at en af de mest markante styrker i de syv byer er de lokale fællesskaber, der særligt er til stede i de mindre byer. Her har borgerne samlet sig omkring fællesskabsinitiativer, der styrker sammenholdet og den lokale stolthed i byen. Samtidig peger byprofilerne på, at det vil være gavnligt i Grindsted og Billund, hvis erfaringerne fra de mindre byer kan bruges til at styrke fællesskabet i de to byer. Derudover vurderes det, at den lokale identitet kan styrkes yderligere ved at fremhæve byernes unikke historie, kultur og traditioner, mens det er vigtigt at samle borgerne omkring fællesskabsaktiviteterne og få de yngre generationer med for at fremtidssikre fællesskaberne.

Et godt børne- og ungeliv er et vigtigt fokusområde for Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad, hvor der er et rigt udbud af fritidstilbud, ligesom børn og unge får mulighed for medindflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Ifølge byprofilerne kan kommunens fokus på børne- og ungelivet blive endnu stærkere, hvilket vil løfte byerne individuelt, skabe sammenhæng samt fastholde og tiltrække flere borgere.

Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

0
Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.

I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.

Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.

Dødsfald Middelfart den 4. februar 2025

0
Dødsfald Middelfart den 4. februar 2025

Lilly Johanne Knudsen

Anne-Lise Frederiksen
1936 – 2025

Elinor Pilgaard
1939 – 2025

Dødsfald Fredericia den 4. februar 2025

0
Dødsfald Fredericia den 4. februar 2025

Otto Bjerring Christensen
1940 – 2025

Karen Marie Pedersen
1935 – 2025

Jonna Kramer Laursen
1944 – 2025

Jonny Julius Christiansen
1946 – 2025

Sonja Irene Mortensen
1931 – 2025

Vejle har solgt anfører til Serie A-klub

0
Vejle har solgt anfører til Serie A-klub

Vejle Boldklub er nået til enighed med den italienske storklub S.S. Lazio om et salg af klubbens anfører og forsvarsspiller, 21-årige Oliver Provstgaard.

Oliver Provstgaard kom til Vejle Boldklub fra samarbejdsklubben Bredballe I.F. som 13-årig, og den danske landsholdsanfører for U21-landsholdet har udviklet sig op igennem Vejle Boldklubs akademi. Nu venter hovedstadsklubben fra Rom og et naturligt skridt i Oliver Provstgaards udvikling.

Administrerende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, roser skiftet og fremhæver, at anførerens transfer til en af italiensk fodbolds fineste adresser er en kulmination af den plan, klub og spiller har fulgt igennem mange år.

–  Oliver Provstgaard er det fineste eksempel på det, vi gerne vil i Vejle Boldklub. Oliver er skolet godt gennem klubbens akademi og er en teknisk dygtig forsvarsspiller, der har fulgt den plan, der har været lagt for ham i Vejle Boldklub, til punkt og prikke. Jeg er stolt på både Olivers og Vejle Boldklubs vegne over det skifte til Italien, der nu sker for Oliver. Det er en succeshistorie, som mange mennesker i Vejle Boldklub og på Vejle Boldklubs akademi har en andel i. Men først og fremmest er det også et eksempel til efterfølgelse, der kun kan inspirere andre unge fodboldspillere i både Bredballe I.F. og på Vejle Boldklubs akademi, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Oliver har i sin korte fodboldkarriere oplevet både en alvorlig knæskade og et mislykket skifte, og alligevel er han hver dag mødt ind med ambitionen om at lære og blive bedre. Den mentalitet er også Olivers stærkeste kvalitet, og den kan føre ham langt. Lazio får en spiller, der ved, hvad det kræver at nå sine mål. Alle i og omkring Vejle Boldklub ønsker Oliver alt det bedste i fremtiden og på sin nye fodbolddestination. Det er en rejse, som mange af os vil følge med i fra Danmark, fortæller Henrik Tønder.

En gang VB’er

Oliver Provstgaard gennemførte lægetjekket i Rom mandag morgen og sætter her ord på sin afsked med Vejle Boldklub og holdkammeraterne i 3F Superliga-truppen.

– Vejle Boldklub har altid betydet og betyder stadig meget for mig. Det er en klub, der har lagt en plan for min fodboldudvikling, siden jeg kom til som bare 13-årig. En klub, der støttede mig, da jeg mødte udfordringer, og en klub, der har udviklet mig både som menneske og spiller. Gennem hele min VB-tid har jeg mødt dygtige trænere, holdkammerater og gode mennesker i og omkring klubben. Nu tager jeg næste skridt i min karriere, og det sker på baggrund af hårdt arbejde og min tid i Vejle Boldklub. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har krydset min VB-vej. Uanset om det er fans, medarbejdere i klubben, frivillige, trænere eller holdkammerater. Jeg vil altid følge med i, hvad der sker i Nørreskoven, og jeg tror på, at klubben er på vej mod bedre tider. En gang VB’er, altid VB’er, fortæller Oliver Provstgaard.

Fredericia Havn arbejder hen mod EU’s landstrømskrav fra 2030

0
Fredericia Havn arbejder hen mod EU’s landstrømskrav fra 2030

EU-lovgivning stiller fra 2030 krav om, at større skibe i fast rutefart til større havne skal kunne tilslutte sig landstrøm. Fredericia Havn er blandt de danske havne, der arbejder på at leve op til reglerne, men den grønne omstilling bliver kun delvis.

Når skibe lægger til kaj, fortsætter motorerne ofte med at brænde fossile brændstoffer for at opretholde strømforsyningen om bord. Det medfører både CO2-udledning og luftforurening, som kan være til gene for både havnearbejdere og beboere i nærområdet. Men med en ny EU-lovgivning skal større havne som Fredericia fra 2030 tilbyde landstrøm til visse typer skibe, så de kan slukke motorerne og i stedet få deres strømbehov dækket fra elnettet.

Fredericia Havn er en af landets vigtigste logistikknudepunkter og har derfor længe været en del af de nationale diskussioner om havneinfrastruktur og grøn omstilling. På et udvalgsmøde præsenterede ADP A/S, der driver havnen, en status på arbejdet med at etablere landstrømanlæg.

– ADP følger EU-afgørelsen, der siger, at man fra 1. januar 2030 skal tilbyde landstrøm til containerskibe, Ro/Ro-skibe og passagerskibe, hvis de har over 100 årlige anløb for containerskibe, 40 for Ro/Ro-skibe og 25 for passagerskibe. Vi er over begge på containerskibe og Ro/Ro-skibe, men vi er ikke over på passagerskibe. Og det kan man sige er lidt ærgerligt, fordi man kan ikke etablere landstrøm til krydstogtskibe, hvis der kun kommer 25-30-50 skibe, og vi ligger lavere, så vi får ikke landstrøm til passagerskibe, men det gør vi til containerskibe og Ro/Ro-skibe, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og medlem af ADP A/S’ bestyrelse.

Store investeringer kræves til etablering af landstrøm

At etablere landstrøm kræver store investeringer i infrastruktur. Det indebærer installation af højspændingskabler, specialudstyr til omformning af strømmen og tilslutningsmuligheder direkte ved kajen. I Fredericia forventes anlægget til containerskibe alene at koste 55 millioner kroner.

Anlæggene vil efter planen stå klar allerede i 2025, men frem til 2030 vil det være frivilligt for rederierne at bruge dem.

– Vi kan ikke kræve, at rederierne bruger det, før lovkravet træder i kraft. Indtil da er det frivilligt. Vi ved, at DFDS-skibet ikke er ombygget til landstrøm endnu, i hvert fald ikke umiddelbart, så der er en omstillingsperiode frem mod 20230. Det samme gælder for containerskibene, hvor vi forventer at være klar i god tid inden fristen. Men vi ved også, at vi ikke kan kræve, at containerskibene tager landstrømmen før 2030, siger formanden.

Landstrøm vil kun dække en del af skibstrafikken

Selvom landstrøm er en del af den grønne omstilling, vil det kun dække en begrænset del af den samlede skibstrafik.

– Der er en plan for det, men vi må også erkende, at det ikke ændrer alt på havnen. For når det kun er containerskibe og Ro/Ro-skibe, der får landstrøm, betyder det samtidig, at bulkskibe, der håndterer olie, skrot, korn, soja og træpiller, ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og vi kan derfor ikke kræve, at de får landstrøm – heller ikke fra 2030. De udgør faktisk omkring 75 procent af vores kajtid, mens de store energiforbrugere, containerskibe og Ro/Ro-skibe, kun dækker 25 procent, påpeger Tommy Rachlitz.

Det betyder, at mens landstrøm vil reducere en del af havnens samlede CO2-udledning, vil en stor andel af skibene fortsat være afhængige af fossile brændstoffer, når de ligger til kaj.

Spørgsmålet er, om EU’s krav om landstrøm senere vil blive udvidet til at omfatte flere skibstyper. Indtil videre er det kun de skibe, der ligger i fast rutefart og opfylder de fastsatte minimumskrav for anløb, der bliver omfattet.

For Fredericia Havn betyder det, at en stor del af skibene, særligt bulkskibene, fortsat vil bruge deres motorer ved kajen, da de ikke er forpligtede til at tilslutte sig landstrøm.

– Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål og har fjernet al motorstøj fra havnen, det må vi erkende, afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.

KIF Kolding spillede testkampe mod Bundesligahold

0
KIF Kolding spillede testkampe mod Bundesligahold

I den forgangne weekend har KIF Kolding været på træningstur i Tyskland, hvor holdet både har arbejdet på det spillemæssige og styrket det sociale sammenhold. Turen bød på to testkampe mod det tyske Bundesliga-hold TBV Lemgo, hvilket gav værdifuld kamptræning frem mod forårets udfordringer i Herreligaen.

Stregspiller Benjamin Pedersen fremhæver, at turen har været en positiv oplevelse for hele truppen:

– Vores tur til Tyskland har samlet set været en meget brugbar tur, da vi har fået dyrket det sociale og lært hinanden endnu bedre at kende både på og udenfor banen. Det at turen går til Tyskland gør også, at vi får set og oplevet noget andet end en triviel hverdag, hvilket har været en rigtig god oplevelse for os.

KIF Kolding spillede to kampe mod TBV Lemgo, hvor holdet fik testet sig selv mod stærk modstand. Første kamp endte med et nederlag på 26-35, mens anden kamp sluttede langt tættere og endte 26-28. Selvom resultaterne ikke gik vores vej, var der flere positive momenter undervejs – særligt i søndagens kamp, hvor holdet viste gode takter.

– I vores kampe mod Lemgo havde vi primært fokus på vores eget spil og har samtidigt lært noget om, hvor vi står, og hvad vi skal forsøge at forbedre frem mod vores kamp på søndag. Alle mand har været i kamp og fået lov til at give den gas på banen, siger Benjamin Pedersen.

For Benjamin Pedersen var turen ekstra speciel, da han endelig var tilbage på banen efter en skadespause, der har holdt ham ude siden midten af oktober.

– Det er dejligt at være tilbage på banen. Jeg har savnet at spille sammen med drengene, og jeg føler mig godt rustet fysisk til at yde mit bedste, afslutter Benjamin Pedersen.

Med en god træningsuge i bagagen og værdifulde testkampe mod et stærkt tysk mandskab retter KIF Kolding nu blikket mod næste store opgave. På søndag kl. 20:00 møder holdet Mors-Thy Håndbold på udebane i Sparekassen Thy Arena, når anden halvdel af Herreligaen går i gang.

Sct. Georgs Gilderne, et fællesskab for livet

0

Trods sine nu snart 90 år er der en ung sjæl i Sct. Georgs Gilderne. Sct. Georgs Gilderne er et stærkt fællesskab, hvor gamle spejderdyders værdier stadig lever. Bevægelsen, der blev stiftet i 1933, har udviklet sig med tiden, men dens grundlæggende principper om kammeratskab, ansvar og engagement i samfundet er stadig i centrum. Sct. Georges i Fredericia, 1. Gilde blev stiftet den 8. februar 1935 som det første gilde i Fredericia og er derfor modergilde for 2. Gilde og 3. Gilde., det unge fællesskab nu fylder 90 år. 

Alderen er blot et tal, sjælen i gilderne er stadig ung!

Gennem årtierne har gilderne ydet humanitær hjælp, støttet spejderarbejdet og bevaret traditioner, der binder generationer sammen. Selv i en moderne verden formår gilderne at forene gamle dyder med nye tiltag, hvilket gør dem relevante for både tidligere spejdere og nye medlemmer. Med en stærk vilje til at fortsætte deres arbejde er Sct. Georgs Gilderne ikke blot en bevægelse med en lang historie, men en organisation, der stadig har meget at give. 

Sct. Georges Gilderne har generationer været et vigtigt fællesskab for tidligere spejdere, hvor man kan fortsætte med at gøre en forskel, selv efter den aktive spejdertid er ovre. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet. I en verden, hvor fællesskab og traditioner ofte bliver glemt i jagten på det moderne, står Sct. Georgs Gilderne som et fyrtårn af sammenhold, engagement og spejderånd. Et fyrtårn for de der ønsker at fortsætte med at gøre en forskel, både for spejderbevægelsen og for samfundet som helhed.

Kort opsummering af Sct. Georgs Gildernes historie.

Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april 1933 og i Aabenraa den 12. december 1933. Bevægelsen voksede hurtigt og spredte sig til hele Danmark, med Slagelse som modergilde for flere nye gilder. Gilderne samler tidligere spejdere i et fællesskab baseret på spejderværdier og kammeratskab.

I begyndelsen var der debat om kvinders optagelse, men fra 1942 blev det op til hvert gilde. Gilderne har gennem tiden ydet stor hjælp til samfundet, bl.a. gennem bloddonorkorpset, ferieophold for børn og støtte til spejderarbejde. Under krigen spillede gilderne en aktiv rolle i hjælpearbejde og senere i etableringen af internationale spejderfællesskaber. Gilderne har udviklet sig gennem årtierne med fokus på fællesskab, humanitært arbejde og støtte til spejderbevægelsen, samtidig med at de har tilpasset sig tidens udfordringer.

Sct. Georgs Gilderne i Fredericia har rødder, der strækker sig 90 år tilbage i tiden. Den første gildemester, Sofus Kjær, satte fundamentet for det, der i dag er et aktivt og engageret fællesskab. Oprindeligt var gildet en naturlig forlængelse af spejderbevægelsen, men det har siden udviklet sig til en organisation, der rækker langt ud over spejderlivet.

I takt med, at spejdergrupper voksede, blev gildet opdelt, og i Fredericia findes nu flere gilder med forskellige fokusområder. Nogle er for både mænd og kvinder, mens andre, som 2. Fredericia Gilde, har holdt fast i at være et mandsgilde.

Men uanset forskellene, er fællesskab og engagement kernen i alt, hvad gilderne foretager sig.

Gilderne er struktureret i mindre grupper, kaldet “gilder”, som har deres egen ledelse. En typisk gille har:

En gillemester, der fungerer som leder.

En gillekansler, der administrerer arbejdet.

En gilleskatmester, der styrer økonomien.

Der er tradition for fem årlige møder, hvor medlemmerne samles og diskuterer kommende aktiviteter. En del af disse møder er ceremonielle, mens andre fokuserer på konkrete projekter.

I gilderne handler det ikke kun om frivilligt arbejde, det handler også om at være en del af noget større. Gilderne mødes regelmæssigt, hvor de holder ceremonielle samlinger og diskuterer fremtidige projekter. Derudover er medlemmerne inddelt i grupper, der mødes privat en gang om måneden for at styrke fællesskabet. “Vi har en løsning på alt,” lyder det ofte blandt gildebrødrene, en påmindelse om, at sammen kan man altid finde en vej frem.

Selvom Sct. Georgs Gilderne ikke længere er direkte en del af spejderlivet, er forbindelsen stadig stærk. Når spejderne afholder natløb, står gildebrødrene klar på posterne hele natten for at hjælpe og vejlede. Når spejdergrupperne har brug for økonomisk støtte, bidrager gilderne gennem deres gavekonto, som finansieres af frivillige aktiviteter som parkeringsvagter ved Royal Run eller ved at dele flyers ud.

Gilderne har også hjulpet med at renovere spejderhytter og støttet spejderledere, der ønsker at fortsætte deres engagement i spejderbevægelsen.

Men gilderne handler ikke kun om spejdere, de har en stor passion for humanitært arbejde. Medlemmerne engagerer sig i:

Stafet for Livet – en årlig indsats for at samle penge til kræftforskning.

Dans med demente – et projekt, hvor gildebrødrene skaber glæde for mennesker med demens gennem musik og dans.

Velgørenhedsudflugter – hvor ældre og udsatte får muligheden for at komme på ture, som de ellers ikke ville have haft adgang til.

Støtte til natteravnene og andre organisationer, der skaber tryghed i lokalsamfundet.

Gilderne står også for at arrangere julearrangementer for demensramte og deres pårørende, hvor hygge, samvær og traditioner går hånd i hånd.

Ud over det frivillige arbejde er det sociale fællesskab i gilderne en uvurderlig gave. Når man bliver medlem, bliver man en del af en gruppe, der deler oplevelser, hjælper hinanden og holder traditionerne i hævd. ”Vi starter altid med en fællesspisning,” siger en af gildebrødrene. ”Om det så er til en julefrokost eller en friluftsdag, så er hyggen det vigtigste.” Medlemmerne mødes også årligt til teaterforestillinger, sommerudflugter og andre arrangementer, der skaber stærke bånd mellem gildebrødrene.

Fremtiden for gilderne? Som mange andre frivillige organisationer står gilderne over for en udfordring: Hvordan får vi yngre generationer med? De fleste medlemmer er 60+, og mens det betyder en enorm erfaring og stabilitet, er det også vigtigt at tiltrække nye ansigter.

Derfor arbejder gilderne på at modernisere deres aktiviteter, gøre det lettere for nye medlemmer at engagere sig og skabe endnu stærkere samarbejder med spejderne.

“Man skal selv træde frem og gøre noget først,” lyder en af de klassiske bemærkninger i gilderne. Og det er netop den holdning, der har gjort Sct. Georgs Gilderne til et af de mest solide frivillige fællesskaber i Danmark.

Forandringer og udfordringer er ikke nyt. Gilderne har gennemgået flere generationsskifter, hvilket har gjort det nødvendigt at tænke nyt. Der er en stigende udfordring med at tiltrække yngre medlemmer. Mange af de oprindelige traditioner holdes dog stadig i hævd, selvom frivilligt arbejde generelt er blevet sværere at organisere.

I takt med, at nye tider kræver nye initiativer, har gilderne også involveret sig i mere moderne former for frivillighed, fx digital fundraising, samarbejde med lokale skoler og nye måder at rekruttere frivillige på. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet.

Nutid og fremtid? I dag er Sct. Georges Gilderne fortsat en stærk organisation, der skaber værdi både for spejderbevægelsen og for samfundet. Der arbejdes løbende på at modernisere aktiviteterne, så de tiltrækker nye medlemmer, samtidig med at de gamle værdier fastholdes.

Blandt de seneste initiativer er blandt andet:

Et stærkere samarbejde med lokale efterskoler for at engagere unge.

Deltagelse i sociale projekter, hvor gilderne hjælper udsatte grupper i samfundet.

Mere fleksible medlemsformer, så yngre generationer lettere kan engagere sig.

Bliv en del af gilderne. Er du tidligere spejder, eller har du en interesse i frivilligt arbejde og fællesskab? Så er Sct. Georgs Gilderne måske noget for dig. Her er plads til alle, der ønsker at gøre en forskel, samtidig med at de bliver en del af et stærkt fællesskab.

I gilderne er der ingen problemer, der er for store, kun løsninger, der venter på at blive fundet.

FHK gæster GOG

FHK gæster GOG

0
Der er noget særligt ved den kamp, der fløjtes i gang i Arena Svendborg i aften kl. 18.00. Begge hold har brugt ugen på...

Middelfart tabte igen