Fredericia Bibliotek ser afmatning på udlån i 2024 trods landstigning

0
Fredericia Bibliotek ser afmatning på udlån i 2024 trods landstigning

I en nylig opgørelse fra Danmarks Statistik kunne det læses, at bibliotekernes fysiske og digitale udlån i 2024 generelt var steget. På landsplan så man en fortsat vækst både i fysiske materialer og digitale tilbud som eReolen og Filmstriben. Men den udvikling er ikke helt gengældende for Fredericia Bibliotek, hvor der i 2024 har været en afmatning i udlånstallene, fortæller bibliotekets chef Erik Thorlund Jepsen.

Fredericia Bibliotek summer ofte af liv, især i formiddagstimerne, hvor både børn og voksne flader ind og ud mellem hylderne. For at få et indblik i, hvordan biblioteket har klaret sig i 2024, tog vi en tur ind på Erik Thorlund Jepsens kontor, hvor han gjorde status over årets udlån i forhold til de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

– Det er rigtigt, at landstendenserne viser en stigning i udlånene. Desværre kan vi ikke helt følge med de samme stigninger på Fredericia Bibliotek. I 2023 havde vi en stor vækst, især på børnematerialer, hvor vi så en stigning på 17%. Det var et resultat af vores fokus og investeringer i børneområdet, og vi havde blandt andet en stor udlånsindsats til skoler og daginstitutioner. Men i 2024 har vi set et samlet fald på 5.000 fysiske materialer, og selv om vi har en lille stigning på børneområdet, er den ikke lige så markant som året før, siger Erik Thorlund Jepsen.

Fredericia Bibliotek havde i 2023 et rekordhøjt udlån på børnematerialer, som, ifølge Thorlund Jepsen, blandt andet skyldtes et målrettet arbejde med skoler og institutioner. Dette skyldes bl.a. deres aktive engagement i børneområdet og øgede investeringer. Selvom der stadig er en lille stigning på børneområdet, har der generelt været en afmatning. Thorlund Jepsen mener, at det kan hænge sammen med, at de ekstra investeringer i 2023 var meget store, og at det har været svært at leve op til den store vækst.

– Når vi ser på de digitale udlån, har vi også set et fald, som kan forklares af budgetjusteringer. I 2024 har vi besluttet at bruge færre penge på digitale materialer, hvilket naturligt har betydet et fald i antallet af downloads. Det er noget, vi kan styre, og det er en økonomisk tilpasning, der afspejler den situation, vi står i. For eksempel har vi 3.000 færre downloads af e-bøger og 6.000 færre downloads af digitale lydbøger. På Filmstriben er forbruget halveret, fra knap 12.000 til omkring 6.000, siger Erik Thorlund Jepsen.

For Fredericia Bibliotek er digitalt udlån som e-bøger, lydbøger og Filmstriben en stor del af tilbuddet. Men den økonomiske beslutning om at skære ned på de digitale materialer, for at imødekomme det økonomiske pres, har haft den effekt, at borgerne nu har færre muligheder for at låne digitale materialer.

– Det er ikke et fald, der kommer bag på os. Vi har simpelthen besluttet at styre udlånet af digitale materialer mere restriktivt for at kunne styre budgettet. Det betyder færre downloads, men vi har også flere brugere, selvom antallet af downloads er faldet, siger han og fortsætter:

– Tidligere kunne nogle få borgere hurtigt bruge op deres kvote for downloads, men nu har vi sat en grænse for, hvor mange downloads der kan foretages pr. år, og det har faktisk ført til, at vi har flere brugere nu.

Thorlund Jepsen påpeger, at Fredericia Bibliotek som en af få kommuner har valgt at reducere den digitale adgang til materialer for at håndtere budgetteringen, selv om de også ser en øget brug af de digitale tilbud.

Børneområdet holder sig stabilt

Selv om der er fald i de fysiske udlån generelt, er børneområdet stadig et område, der viser en positiv udvikling, ifølge bibliotekets chef. Men der er stadig et komplekst mønster i statistikkerne. Fredericia Bibliotek ser for eksempel flere forældre låne bøger og materialer til deres børn.

– Vi ser, at det er forældrene, der låner bøgerne til børnene, ikke børnene selv. De borgerstatistikker, vi kan trække, viser, at langt de fleste børnematerialer bliver lånt af voksne. Men det betyder ikke, at børnene ikke bruger bøgerne – de gør det bare gennem forældrenes lån, forklarer Thorlund Jepsen.

Han tilføjer, at en af de vigtigste drivkræfter for børneområdet er at tilbyde materialer, der tiltrækker både børn og forældre. Fredericia Bibliotek har i den forbindelse investeret i bøger, der er populære blandt børnene, og har flere eksemplarer af de mest eftertragtede titler, så børnene hurtigt kan få fat i dem.

– Vi køber flere eksemplarer af de populære bøger, og vi ser, at det virkelig tiltrækker børnene. Det er en af de faktorer, der driver udlånet i børneområdet, siger han.

Udfordringer på voksenområdet

Når det gælder voksenområdet, er situationen mere udfordrende. Der er en lille afmatning på dette område, som ikke umiddelbart kan forklares. Thorlund Jepsen er dog opmærksom på, at der kan være mange faktorer, der spiller ind.

– Det er svært for mig at forklare, hvorfor der er et fald i udlånet af voksenmaterialer. Vi ser en lille afmatning på omkring to procent. Det er ikke noget, vi har set tidligere, og vi arbejder på at forstå, hvad der driver denne udvikling, siger Thorlund Jepsen.

Han understreger, at udlånstal generelt er et vigtigt parameter for biblioteket, men at de ser besøgstal som en endnu vigtigere indikator for, om de tilbyder borgerne det, de har brug for.

Mødesteder og aktiviteter på biblioteket

Biblioteket i Fredericia er ikke kun et sted, hvor borgerne kan låne bøger. Det er også et mødested for både lokale foreninger og borgere, der ønsker at engagere sig i aktiviteter. Thorlund Jepsen fremhæver, hvordan biblioteket bliver brugt til møder, aktiviteter og sociale arrangementer.

– Vi har lavet om i bibliotekssalene for at kunne rumme flere mennesker, og vi ser nu, at mange foreninger og grupper benytter biblioteket som et mødested. For nylig havde vi militærhistorisk forening med 105 deltagere, og det er et eksempel på, hvordan biblioteket bruges til at fremme den demokratiske dialog, siger han og fortsætter:

– Der er flere foreninger, som bruger vores faciliteter, og det er noget, vi virkelig er glade for. Vi har et ansvar for at være et sted, hvor folk kan samles, diskutere og engagere sig i samfundet.

Evaluering og fremtidige tiltag

For at sikre, at biblioteket tilpasses borgernes behov, har Fredericia Bibliotek implementeret måleudstyr for at analysere besøgsdata. Thorlund Jepsen forklarer, at dette er et vigtigt værktøj til at forstå, hvordan og hvornår folk bruger biblioteket.

– Vi har installeret tællere ved indgangen, så vi kan se, hvornår folk kommer, og hvordan de bruger biblioteket. Det giver os et præcist billede af besøgsmønstrene, og vi ser, at der kommer mellem 600 og 700 mennesker på en almindelig hverdag, mens der er en stor stigning om søndagen, hvor vi har mange børnefamilier, siger Thorlund Jepsen.

På baggrund af disse data kan biblioteket fortsætte med at tilpasse deres tilbud og aktiviteter, så de bedst muligt kan møde borgernes behov og sikre, at biblioteket forbliver et levende og attraktivt sted for alle.

80 mio. til 25 stiprojekter i Middelfart Kommune

0
80 mio. til 25 stiprojekter i Middelfart Kommune

Nu bliver det nemmere at gå eller tage cyklen i skole, på arbejde og ud i naturen. I de kommende år bliver 25 stiprojekter realiseret, som skal forbedre forholdene for bløde trafikanter og forbinde stisystemerne i hele kommunen.

En sikrere skolevej for børnene i Fjeldsted-Harndrup og i Strib er to af de projekter, som vil blive realiseret i de kommende år. Aftaleparterne bag ny politisk aftale har i alt udvalgt 25 stiprojekter, og der følger penge med.

Højt prioriteret er skolestier og pendlerstier, som skal fremme trafiksikkerheden og få flere til at cykle. Det samme gælder stier, som binder lokalsamfundene i kommunen bedre sammen internt og på tværs, og der har været et stort ønske om at færdiggøre nogle af de rekreative stier, som allerede er igangsat.
Stiplanen 2025 er blevet til i samarbejde med lokaludvalgene, som er kommet med forslag til stisystemer lokalt.

De 25 stier er jævnt fordelt over hele kommunekortet.

I perioden 2025-2030 bliver der afsat 60 millioner kroner til stier. Aftalen omfatter desuden stier for 20 millioner kroner, som vil blive gennemført i forbindelse med byudviklingen i lokalområderne.

– Jeg er rigtig stolt af den her aftale, som vil gøre Middelfart Kommune til et endnu mere attraktivt sted at leve, bo og besøge. Ved at forbedre trafiksikkerheden og tilgængeligheden for bløde trafikanter på vejen til skole, arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter og naturoplevelser, får vi flere til at gå eller vælge cyklen. Det er godt for både den mentale og fysiske sundhed, det mindsker CO2-udledningen og trængslen på vejene, og det øger sammenhængskraften i lokalsamfundene, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Parterne bag aftalen fastholder at afsætte midler til at realisere cykelstien på Bubbelvej mellem Ejby og Brenderup, Banestien mellem Vejlby og Asperup samt forlængelsen af Lillebæltstien, så den smelter sammen med Assens kommune i syd og Nordfyns kommune i nord. Der vil desuden blive etableret fire sløjfer ved Viby Å, Fønsskov, Eskør og Brende Å, så vandrere på Lillebæltstien kan tage mindre rundture i lokalområderne.

Pulje på 9,5 mio. kr. til erhverv

Aftaleparterne ønsker også at imødekomme stier, som er mere erhvervsrettede, og som skal sikre cykelstier til medarbejdere. Som en del af aftalen bliver der derfor afsat en pulje på 9,5 millioner kroner, og Middelfart Kommune vil nu gå i dialog med de lokale virksomheder om mulige placeringer.

Ny stiplan bliver pejlemærke for stier i fremtiden

De samlede forslag til stisystemer fra lokaludvalgene, som har indgået i forhandlingerne, udgør en samlet sum på 345 millioner kroner. Projekterne vil blive beskrevet i en ny stiplan, Stiplan 2025, som er på vej. Den vil blive pejlemærke, når der afsættes midler til stier i kommende budgetforhandlinger.
Den nye stiplan bygger ovenpå den gamle fra 2015. Stiplan 2015 bestod af 42 stiprojekter, hvoraf de 37 er færdige eller er i proces, og de fem resterende projekter er blevet overført til den nye stiplan.

Aftaleparterne er enige om, at de kommende stiprojekter vil gøre en markant forskel for både trafik- og naturoplevelser i Middelfart Kommune.

Kaj Johansen fra Socialdemokratiet understreger vigtigheden af, at stierne både øger trafiksikkerheden og fremmer sundhed:

– Vi er glade for at være en del af aftalen. Den er med til at gøre vores skoleveje sikrere og øge vores muligheder for at komme ud i den smukke natur. Det understøtter både trafiksikkerhed, sundhed og glæden ved at vandre. Stierne skal også være med til at binde vores lokalsamfund sammen og gøre det lettere at komme rundt i kommunen. Vi ser denne aftale som det første meget store skridt og håber på, at vi i fremtiden kan finde økonomi til endnu flere stier i hele kommunen, siger han.

Venstres Anders Møllegaard fremhæver den brede opbakning til projektet, men påpeger de økonomiske udfordringer:

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået lavet den her stiplan, som tilgodeser en masse borgere. Fra Venstres side er vi særligt glade for at kunne hjælpe skolebørnene trygt på vej. Der er kommet ønsker for samlet 345 mio. kr., men der er 80 mio. til rådighed. For at binde stisystemerne og dermed lokalsamfundene sammen er vi derfor nødt til at udpege nogle projekter og at søge statslig støtte til stien mellem Ejby og Brenderup.

Christian Lynggaard Pedersen fra Det Konservative Folkeparti udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet i forbindelse med aftalen:

– Vi Konservative er meget tilfredse med denne sti-aftale, der bygger på godt samarbejde med forvaltning og de andre aftaleparter. Lokaludvalgene har også stor fortjeneste i denne aftale, da de har været gode medspillere i at udpege, hvad der er vigtigt i deres lokalområde. Stierne vil uden tvivl komme rigtig mange lokale borgere samt turister i alle aldre til stor gavn, i form af for eksempel større trafiksikkerhed, flere motionsmuligheder og flotte naturoplevelser.

Steffen Daugaard fra Dansk Folkeparti ser også aftalen som en grundig og velovervejet proces, men påpeger, at der stadig er plads til forbedringer:

– Dansk Folkeparti er meget tilfredse med aftalen. Den er både gennemarbejdet og grundig. Processen har været fin, og alle hjørner af kommunen er med. Noget af det vi gerne ville have haft med, kan komme med i det videre trafiksikkerhedsarbejde. Skolevej og tryghed i trafikken er vigtige elementer for Dansk Folkeparti.

Fra SF lyder det enstemmigt positivt om aftalen, især i relation til børns sikkerhed:

– Det er helt fantastisk, at der nu er flere stier på vej i hele kommunen. For SF har skolebørns mulighed for at kunne cykle trygt og sikkert til skole været en vigtig prioritet, så det er rigtigt positivt med flere cykelstier til skolerne. Derudover er det godt, at vi har mulighed for at sikre en række stier, der giver bedre cykelforhold lokalt og mellem lokalsamfund. I SF tror vi på, at aftalen vil bidrage til større trafiksikkerhed, grønnere transport, bedre sammenhængskraft og flere gode oplevelser i naturen, siger Linda Johnsen fra SF.

Sag om private veje gav socialdemokraterne uro

0

Byrådet skulle vedtage at ændre på status for en række private veje. Men Malene Søgaard-Andersen (F) mente ikke at John Nyborg (A) kunne redegøre for hvordan de bredeste skuldre skulle betale. Punktet frembragte stor diskussion mellem Socialdemokraterne og SF, og samtidig fik Tommy Rachlitz Nielsen (C) og Karsten Byrgesen (løsgænger) af borgmester Christian Bro (A) ordre om, at de ikke måtte diskutere. Det krævede Nielsen en undskyldning for at borgmesteren beordrede.

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om nedklassificering af offentlige vejstrækninger i forbindelse med den godkendte harmoniseringsproces.

Sagsbeskrivelse

I juni 2024 godkendte Byrådet kriterierne for offentlige veje og private fællesveje. Se bilag 1. Disse kriterier bruges til harmonisering af vejene i kommunen, så grundejerne i Fredericia Kommune får ens vilkår, uanset hvor i kommunen de bor. 

Forvaltningen anbefaler at følgende vejstrækninger bliver godkendt til nedklassificering i første etape. Kortudsnit kan ses i bilag

  • Asser Jensen Vej
  • Bissensvej
  • Bærhaven
  • Chr. Richardts Vej
  • Ekkodalen
  • Ellipsen
  • Frugthaven
  • Højtoften 
  • Jens Baggesens Vej
  • Peder Bøgvads Vej
  • Skovbrynet
  • Sonnesvej
  • Stenten
  • Urtehaven

Alle vejstrækningerne lever op til kriterierne for en privat fællesvej og ligger fordelt rundt om i kommunen.

Der informeres via relevante kanaler. Forventet tidsplan i opstartsfasen:

  • Primo 2025: Byrådsbehandling vedr. bemyndigelse
  • Senest maj 2025, under forudsætning af byrådets godkendelse: Annoncering på hjemmeside af berørte vejstrækninger
  • Borgermøder sikres afholdt inden for det første år med henblik på vejledning om proces og mulighed for etablering af forening
  • Gennemkørsel og udarbejdelse af tilstandsrapporter til brug ved efterfølgende høring ved påvirket grundejere
  • Anden gennemkørsel ligger tidligst efter fire år til brug ved Byrådets endelig vedtagelse af nedklassificering 

Forvaltning forventer at løbende at følge op på henvendelser, der skulle indkomme og vil informere gennem en hjemmeside, som bliver udarbejdet til harmoniseringen. 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til rådgivere håndteres indenfor budget til asfaltarbejder og fortove. Tilstandsrapporterne vil angive det nødvendige anlægsarbejde på de enkelte veje med tilhørende økonomiske konsekvens. Første tilstandsrapport forventes at ligge primo 2027.

Vurdering

Forvaltningen vurdere at vejstrækningerne lever op til de kriterier, som er besluttet af Byrådet i juni 2024.

Forvaltningen vurdere at de nævnte vejstrækninger er af en stand og geografisk placering, der giver de bedste mulige forudsætninger for opstart af harmoniseringen. Det er ligeledes forventningen, at de cirka 10 km strækning kan nedklassificeres inden for tidsrammen 

Forvaltning vil løbende give udvalget information om processens gang, og sikre informationer vedrørende faseskift fremgår tydligt af hjemmeside og direkte information til de berørte beboer. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet, at:

  1. Vejstrækningerne godkendes til nedklassificering

Sagens forløb

03/02/2025 Teknisk Udvalg

  1. Anbefales. Teknisk Udvalg ønsker at pointere vigtigheden af god dialog med og vejledning af borgerne på de pågældende vejstrækninger. derudover er det vigtigt med hjælp til opstart af grundejerforeninger.

Fraværende: Karsten Byrgesen

Afbud: Karsten Byrgesen
24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten. Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Inhabil: Bente Ankersen (A)

Afbud: Connie Maybrith Eden
Inhabil: Bente Ankersen

Bilag

Brand i Fredericia centrum

0
Brand i Fredericia centrum

Klokken 18:26 modtog TrekantBrand en melding om brand i en villa eller rækkehus i Fredericia. Branden, som opstod i Kongensgade nær Hoki Købmanden, viste sig at være af mindre omfang.

Brandfolk fra TrekantBrand var hurtigt fremme og fik hurtigt styr på situationen. På stedet var både et slukningskøretøj og en ambulance til stede. Efter cirka en halv times indsats kunne brandfolkene forlade stedet, da branden var under kontrol.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, men har endnu ikke modtaget svar.

Det er endnu uklart, hvad der præcist forårsagede branden, og om der har været nogen personskader.

Midler til Sundhedshusets klimaskærm frigives

0

Fredericia Kommunes byråd besluttede at frigive midler til at udskifte vinduer og varmeforsyning på Sundhedshuset. Nu kan projektet begynde i første halvdel af 2025.

Beslutningssag: Frigivelse af midler til klimaskærmsprojekt, Sundhedshuset

25-849

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2025 afsat 16,963 mio. kr. til færdiggørelse af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset. Teknisk Udvalg anmodes om at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet at frigive midler for 2025.

Sagsbeskrivelse

I årene 2018 – 2022 blev størstedelen af Sundhedshuset renoveret herunder en begrænset del af  klimasskærm. Nu ønskes midler frigjort så sidste etape i klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset kan færdiggøres i løbet af 2025 og 2026.

Projektet indbefatter udskiftning af vinduer og varmeforsyning i bygning C (stueplan, 1.+4.+5.+6. og 7. etage), samt udskiftning eller renovering af vinduer i bygning B (stueplan, 1.+2. og 3. etage)

Med frigivelsen af midlerne forventes det, at projektet indledes i første halvdel af 2025.

Projektet forventes gennemført i 2025-2026 jf. nedenstående.

TidsplanJanFebMarAprMaj – Dec2025JanFeb – juni2026
Ideoplæg og godkendelse         
Planlægning og projektering         
Udbud og kontrakt         
Udførelse         
Aflevering         
          

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne i 2025 på 16,963 mio. kr. frigives og anvendes til færdiggørelse af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset.

Tekst
(beløb i mio. kr.)
TB2025TB 2026TB 2027TB 2028Anlægs-
bevilling
Fri-
givelse
Sundhedshus klimaskærm (XA-50368)    16,96316,963
       
I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)0,0000,0000,0000,000  

Der er herudover afsat yderligere 1,518 mio. kr. til projektet i 2026.

Sagen behandles i Teknisk Udvalg, og går videre i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at ved frigivelsen af 16,963 mio. kr. i 2025 og efterfølgende 1,518 mio. kr. i 2026, kan klimaskærmsprojektet påbegyndes snarest muligt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:

  1. anlægsmidlerne på 16,963 mio. kr. i 2025 til første del af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset frigives.

Sagens forløb

03/02/2025 Teknisk Udvalg

  1. Anbefales.

Fraværende: Karsten Byrgesen

Afbud: Karsten Byrgesen
24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Afbud: Connie Maybrith Eden

Bilag

Sparekassen Danmark leverer hidtil bedste resultat

0
Sparekassen Danmark leverer hidtil bedste resultat

Vækst i antal kunder, garanter og forretningsomfang fører sammen med faldende nedskrivninger og stigende renter til et historisk godt resultat.

Sparekassen Danmark har også i 2024 haft en massiv tilgang af nye kunder og kommer ud af året med et resultat på 2,1 milliarder kroner før skat og 1,6 milliarder kroner efter skat. Det er – igen i år – sparekassens bedste resultat nogensinde.

– Vi har fået netto 13.462 nye kunder i 2024. Det er vi stolte af, ligesom vi er meget stolte af, at vi også har fået netto over 12.400 nye garanter, siger administrerende direktør Vagn Hansen.

Sparekassens forretningsomfang steg i 2024 med 7,9 %. ”Det er en solid, men kontrolleret vækst,” understreger Vagn Hansen.

En milepæl for sparekassen

Ved udgangen af 2024 havde sparekassen 357.581 kunder, hvoraf 108.157 var garanter.

– I 2024 rundede vi garant nr. 100.000. Det var en milepæl for os, og jeg ser det som en stor opbakning til sparekassen og sparekassemodellen, at så mange vælger at bakke op om sparekassen ved at være garanter, fortsætter Vagn Hansen.

Stigende forretningsomfang, udlån og it-udgifter

Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter steg i 2024 med 534 millioner kroner til 3,9 milliarder kroner, godt hjulpet på vej af de højere renter og et stigende forretningsomfang.

Sparekassens samlede udlån er på 38,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 2 milliarder kroner eller 5,7 % i forhold til 2023.

Kursreguleringerne af sparekassens beholdning af obligationer og aktier bidrager også til det gode resultat i 2024. Kursreguleringerne er samlet set positive med 272 millioner kroner.

Sparekassens udgifter til personale og administration stiger med 369 millioner kroner til i alt 2 milliarder kroner i 2024. De stigende omkostninger kommer primært fra stigende it-udgifter og flere medarbejdere.

Sparekassens nedskrivninger falder i forhold til regnskabet i 2023 og ender på 21 millioner kroner.

296 millioner kroner til garanterne

Sparekassens bestyrelse indstiller som følge af det gode resultat til, at sparekassen udbetaler en rente på 4 % til garanterne. Det svarer til 296 millioner kroner.

39,5 % af sparekassens garantkapital ejes af Sparekassen Danmark Fondene – 13 fonde, der støtter almennyttige og velgørende formål i de lokalområder, hvor sparekassen tjener sine penge. Fondene er skabt som følge af sparekassens mange fusioner gennem årene.

– Det vil sige, at Sparekassen Danmark Fondene i år modtager 118 millioner kroner i garantrente, som de kan bruge til at støtte gode formål, siger Vagn Hansen.

Samtidig får Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, der er under opbygning, i år tilført yderligere 175 millioner kroner til grundkapitalen, som dermed kommer op på 819 millioner kroner. Fondens grundkapital nærmer sig altså den milliard, der er ambitionen.

En sparekasse i vækst – også på landkortet

Sparekassen har også udvidet med nye privatkundeafdelinger i 2024 – på Østerbro i København og i Vejgaard i Aalborg – ligesom der er kommet en erhvervsafdeling i Hirtshals. I Aarhus er to afdelinger flyttet sammen på en central beliggenhed på Åboulevarden. Sparekassen Danmark er dermed nu at finde på 63 adresser.

Forventninger til 2025

Det er sparekassens forventning, at resultatet før skat i 2025 vil blive i niveauet 1.800 – 2.000 millioner kroner og efter skat i niveauet 1.400 – 1.600 millioner kroner.

– Vi forventer faldende renter i 2025, og at Nationalbanken sætter renten ned, men der er stor usikkerhed om udviklingen i den globale og nationale økonomi i 2025, blandt andet som følge af de geopolitiske spændinger, vi oplever i øjeblikket og eftervirkningerne af den høje inflation og de høje energipriser, vi tidligere har set, slutter Vagn Hansen.

Karsten Byrgesen: Borgerne i Fredericia skal høres

0

Fredericia AVISENs Erik Schwensen havde mandag den 03. marts 2025 besøg af Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd. Det blev til en samtale med udgangspunkt i resultaterne fra 2024 og et fokus på Byrgesens målsætninger for 2025, som blandt andet handler om en styrket borgerinddragelse, behovet for en ny beslutningskultur, modstanden mod en tredje Lillebælt-forbindelse og meget mere. Her kommer et kort tekstuddrag af Tv-interviewet, som du kan se og lytte til i sin helhed nederst i artiklen.

Borgernes stemme skal styrkes
Karsten Byrgesen går til 2025 med et klart mål: Borgerne i Fredericia skal høres og inddrages langt mere i de politiske beslutninger. Han oplever, at mange føler sig overset, når de forsøger at råbe kommunen op og påpeger:
- Der har været ufattelig mange overskrifter, hvor borgere føler sig overset. Og når de så forsøger på at gøre indtryk på kommunen, så bliver de ikke hørt, siger han og finder, at beslutninger ofte træffes på et grundlag, hvor borgernes høringer ikke reelt får betydning.

En ny beslutningskultur i Fredericia
Byrgesen ser et problem i den nuværende beslutningsproces i byrådet, hvor han mener, at politikere ofte bliver præsenteret for en enkelt indstilling fra forvaltningen uden alternative forslag og uddyber:
- Typisk på et udvalgsmøde er det: Ja, men kan vi stemme for at følge indstillingen? Det vil sige, at der er én indstilling. Der er ikke to eller tre, vi kan diskutere, forklarer han og understreger behovet for en større politisk debat om byens retning.

Modstand mod tredje Lillebæltsforbindelse
En af de store sager i 2025 er planerne om en tredje Lillebæltsforbindelse, som Karsten Byrgesen er stærkt imod:
– Jeg vil ikke have en motorvej hen over hovederne på folk ude i Erritsø og Taulov og Snoghøj under ingen omstændigheder.

Han kritiserer processen, hvor han mener, at beslutningen er truffet af en lille gruppe borgmestre i Trekantområdet uden reel borgerinddragelse.

Solceller i Herslev: Hvorfor uden fakta?
Et andet stridspunkt for Byrgesen er planerne om op til 600 hektar solceller i Herslev. Han mener, at kommunen handler uden at have et klart overblik over, hvor meget grøn energi der allerede produceres:
– Fredericia Kommune har ingen som helst idé om, hvor meget grøn energi, der bliver produceret allerede nu, siger han og peger på, at store aktører som Ørsted, Skærbækværket og brintfabrikken allerede producerer masser af bæredygtig energi.

Hurtigere diagnoser til borgere med sygdomme
Byrgesen vil arbejde for, at borgere i Fredericia hurtigere kan få en diagnose, hvad enten det gælder børn med ADHD eller ældre med demens:
– Målsætningen er helt klart, at der skal være en 100-dages garanti på, at man kan blive undersøgt og diagnosticeret.

Han mener, at nuværende ventetider skader borgerne og kan føre til fejlbehandling.

Støj fra virksomhederne skal reduceres
Et andet problem, han vil tage fat på, er støjgener fra store virksomheder:
– Jeg anerkender, at vi har de virksomheder, vi har, men de skal ikke have lov til at lave mere støj, end det der er højst nødvendigt.” Han mener, at store virksomheder bør stilles over for samme krav som mindre erhvervsdrivende og foreslår større fokus på støjdæmpende foranstaltninger.

Folkeskolen: Renovering frem for nybyggeri
Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved kommunens plan om at rive en stor skole i nordbyen ned for at bygge en ny:

– På CO2-kontoen koster det ufattelig meget at vælte en skole og tage så mange brugbare byggematerialer og bare hælde i et hul et eller andet sted, og mener, at man i stedet bør fokusere på renovering, bedre trivselsforhold og faglokaler frem for nybyggeri.

Valgkampen: En stemme for borgerne
Med kommunalvalget i november vil Byrgesen arbejde for en mere borgerinddragende politik:
– Vi skal være ikke alene bedre til, vi skal faktisk lytte til de borgere, vi har i Fredericia.” Han inviterer desuden engagerede borgere til at stille op sammen med ham: “Jeg vil simpelthen gå ud med en hær af ganske almindelige mennesker i Fredericia Kommune, der har noget på sinde.

Karsten Byrgesen brænder for Fredericia
Byrgesen understreger sin passion for byen og sit politiske engagement:
– Jeg elsker min by. Vi har så meget godt at byde på. Vi har alle de rigtige mursten, vi har alle de rigtige materialer i Fredericia. Vi skal bare evne at sætte det rigtigt sammen, og det bliver min kamp, afslutter Karsten Byrgesen.

Fredericiansk og fynsk planteskole går sammen

0
Fredericiansk og fynsk planteskole går sammen

Mens flere danske planteskoler må dreje nøglen om, har to virksomheder fundet en løsning, der skal sikre deres fortsatte eksistens. Møllegårdens Planteskole i Ringe og Johansens & Co i Fredericia har indgået et partnerskab, der på sigt skal føre til et generationsskifte.

Ejere af de to planteskoler, Lars P. Strarup og Jan Lorenzen, har valgt at købe en tredjedel af hinandens virksomheder. Dermed bevares deres forretninger på danske hænder, samtidig med at Lorenzen allerede nu baner vejen for, at sønnen Aske Lorenzen på sigt kan overtage driften.

En langsigtet løsning

For Lars P. Strarup, der etablerede Møllegårdens Planteskole for 40 år siden, har det længe været en overvejelse, hvordan virksomheden skulle føres videre.

– Jeg har i nogle år kigget efter muligheden for, at nogen kunne drive virksomheden videre, men det var først, da jeg indledte dialogen med Jan og Aske, at den rigtige løsning begyndte at tage form. Vi fandt hurtigt ud af, at vi har samme værdier og er lavet af samme støbning, siger han.

Beslutningen om at sælge en del af planteskolen har ikke været let, men for Strarup har det handlet om at sikre virksomhedens fremtid.

– Det har ikke været en nem beslutning for mig, for det er trods alt mit livsværk, som jeg sælger ud af, men jeg gør det, for at mit livsværk kan leve videre. Alternativet ville være at lukke det hele, når jeg ikke længere kunne fortsætte, forklarer han.

Et generationsskifte i gang

For Johansens & Co har generationsskiftet allerede været i gang i nogle år. Jan Lorenzen, der grundlagde virksomheden, har i små tre år haft sin søn Aske Lorenzen med som medejer. Partnerskabet med Møllegårdens Planteskole ser han som en mulighed for at bevare vigtig viden i branchen.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi med partnerskabet kan bevare Lars’ kompetencer og 40 års erfaring og holde det på danske hænder. Vi kan lære meget af Lars, og samtidig glæder jeg mig selvfølgelig over, at vi er enige om, at vi i Aske har den rigtige mand til at drive det videre, når vi en dag stopper, siger han.

Selvom Aske Lorenzen har en baggrund i finansverdenen, valgte han for to år siden at gå ind i familievirksomheden. Han ser partnerskabet som en unik mulighed for at bygge videre på det, hans far og Lars P. Strarup har skabt.

– Jeg har ikke uddannet mig for at blive planteskoleejer, men for nogle år siden gav det pludselig mening at træde ind i min fars virksomhed, og nu kan jeg ikke forestille mig at lave andet, fortæller han og tilføjer:

– Heldigvis ønsker hverken Lars eller min far at stoppe i de næste mange år, for jeg har stadig meget at lære og kan ikke forestille mig bedre læremestre end de to. Derfor er partnerskabet en fantastisk løsning for både de to planteskoler og for mig som den næste generation.

En branche under pres

Planteskolebranchen har i de senere år været under pres, og flere virksomheder har måttet lukke, når ejerne har trukket sig tilbage. Med partnerskabet mellem Møllegårdens Planteskole og Johansens & Co håber parterne at vise, at der findes alternative løsninger til generationsskifte og fremtidssikring.

Møllegårdens Planteskole har base i Ringe, mens Johansens & Co holder til i Fredericia og driver plantager flere steder på Nordfyn.

Bil punkteret i Middelfart – ukendt gerningsmand på spil

0
Bil punkteret i Middelfart – ukendt gerningsmand på spil

Fyns Politi har i deres døgnrapport registreret to hændelser i Middelfart Kommune – et tilfælde af hærværk i Middelfart og et indbrud i Nørre Aaby.

Hærværket fandt sted i Middelfart, hvor begge dæk på højre side af en parkeret personbil var blevet punkteret med en ukendt skarp genstand. Episoden blev anmeldt mandag den 3. marts, men skaderne er sket fredag den 28. februar omkring kl. 18.00.

Tidligt mandag morgen modtog politiet desuden en anmeldelse om indbrud på Søndergaardsvej i Nørre Aaby. Gerningspersonen eller -personerne havde skaffet sig adgang ved at bryde en dør op og havde stjålet en bilnøgle, en pengepung og en personbil.

Fyns Politi havde ingen yderligere oplysninger om de anmeldte sager eller andre hændelser fra det seneste døgn.

Møllebo Alle skal renoveres

0

Boligkontoret i Fredericia vil afholde flere omkostninger til at renovere 90 familieboliger i Erritsø. Samtidig skal Fredericia Kommune stille garanti for projektet. Baggrunden er fund af miljøfarlige stoffer i boligerne.

Sagsresumé

Den almene boligorganisation Boligkontoret Fredericia søger om byrådets godkendelse af yderligere omkostninger forbundet med renoveringsprojektet af 90 familieboliger i afd. 1, BSB Erritsø, samt en kommunal garantistillelse. Der er i afdelingen fundet miljøfarlige stoffer, der med denne omfattende renovering søges fjernet, ligesom en række byggetekniske skader i afdelingen samtidig fjernes for at sikre bedre almene boliger til borgerne i Fredericia Kommune.

Sagsbeskrivelse

Den almene boligorganisation, Boligkontoret Fredericia, ansøgte den 30. januar 2025 om tilsagn til øgede omkostninger forbundet med renoveringsprojektet i afd. 1, BSB Erritsø. Renoveringen er med tilsagn fra byrådet den 13. december 2021 igangsat for at sikre en god og forsvarlig stand af de 90 familieboliger, der er i afdelingen. Herved søges ligeledes sikret, at afdelingen skal stå særkere i konkurrence med andre tilsvarende boligområder i Fredericia, hvilket skal sikre afdelingens omdømme som et godt sted at bo. Renoveringen af afd. 1, BSB Erritsø, er således til gavn for borgerne i Fredericia, da renoveringen medfører bedre og mere sikre lejemål. Derudover sikrer den gennemgribende renovering en forsvarlig håndtering af afdelingens økonomi, da man risikerer, at reparationsomkostningerne forbundet med en ældre ejendom forøges uden at være værdiskabende.

Projektet har ændret sig betydeligt siden byrådets oprindelige godkendelse, da man i forbindelse med tilbudsindhentningen har fundet PCB og andre miljøfarlige stoffer. I den forbindelse har Boligkontoret Fredericia haft konsulentfirmaet “Mangor & Nagel” til at afdække risiko og muligheder for håndteringen af primært PCB-forureningen. Ud fra denne rapport har Boligkontoret Fredericia i samarbejde med Landsbyggefonden tilpasset projektet. Renoveringsprojektet går generelt ud på, i så stor en grad som det er muligt, at få fjernet de registrerede miljøfarlige stoffer fra bygningen, hvorfor store dele af betonkonstruktionerne for alle altaner, facader og dækkonstruktioner, gulve bortskæres/nedbrydes og saneres. I denne proces vil overflader i bygningen være svære at beskytte, og det er derfor nødvendigt at renovere og sanere stort set alle overflader i huset. Den nærmere beskrivelse af den planlagte renovering fremgår af vedlagte referat fra afdelingsmødet i afd. 1, BSB Erritsø. Afdelingen skal dog godkende projektet på ny, da afdelingsmødet ikke har godkendt det fulde beløb for de støttede arbejder. Byrådets godkendelse er derfor betinget af, at afdelingen ligeledes godkender de øgede omkostninger til de støttede arbejder. 

I forbindelse med renoveringsprojektets begyndelse godkendte byrådet en samlet anskaffelsessum på 53.374.000 kr. for de lån, der støttes gennem Landsbyggefonden, og stillede kommunal garanti herfor, jf.
almenboligloven § 91. Derudover godkendte byrådet at stille garanti for 65 % af de ustøttede lån svarende til 35.433.000 kr., jf. almenboligloven § 98.

Med denne ansøgning ønsker Boligkontoret Fredericia renoveringen igangsat, da der på nuværende tidspunkt i processen er indhentet tilbud fra bygherre. I henhold til de indhentede tilbud kræver dette renoveringsprojekt en samlet finansiering på 162.500.000 kr. Heraf udgør 94.000.000 kr. den samlede anskaffelsessum for de støttede lån gennem Landsbyggefonden, hvor der anmodes om kommunens godkendelse af lånoptagelsen og garanti for lånet, jf. almenboligloven § 91. Dette er derved en stigning på 40.626.000 kr. De ustøttede lån udgør 61.600.000 kr., hvor der nu anmodes om kommunens godkendelse af lånoptagelsen og garantistillelse for den fulde låneoptagelse, jf. almenboligloven § 98. Det er derved en stigning på 26.167.000 kr. Afdelingen har afsat 4.000.000 kr. af egne henlæggelser til projektet. De resterende 2.400.000 kr. er tilskud fra trækningsretten og fællespuljemidler fra Landsbyggefonden og 500.000 kr. som er kapitaltilskud, hvoraf Fredericia Kommune betaler 100.000 kr. Dette er godkendt af byrådet den 21. marts 2022.

Kommunen skal stille garanti for de støttede lån. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for
lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommen værdi. Landsbyggefonden giver derefter
kommunen 50 % regaranti, og de er således forpligtet til at godtgøre kommunen halvdelen af det eventuelle
tab som følge af garantiforpligtigelsen.

Grundet de øgede renoveringsomkostninger ændres huslejeniveauet i forbindelse med projektet. Grundlaget for huslejeniveauet ændres således fra 659 kr./m2/år inden projektets opstart til 968 kr./m2/år efter projektets gennemførelse. Dette svarer til en huslejestigning på 47 %.

Kommunalbestyrelsen skal godkende lejeforhøjelser i forbindelse med forbedringsarbejder, hvis disse
overstiger 5 %, almenlejeloven § 10, stk. 3. Afd. 1, BSB Erritsø, har på et ekstraordinært
afdelingsmøde afholdt den 22. juni 2023 godkendt de øgede omkostninger, finansieringen og
huslejekonsekvensen, jf. almenboligloven § 37.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om godkendelse af en ny anskaffelsessum for det støttede lån på 94.000.000 kr. Dermed en
stigning på 40.626.000 kr., samt den kommunale garantistillelse herfor.

Der søges derudover om kommunal garantistillelse for hele lånoptagelsen for de ustøttede lån på 61.600.000 kr. Dette er en stigning på 26.167.000 kr.

Garantistillelsen af såvel det støttede og de ustøttede arbejder påvirker ikke kommunens låneramme, jf. § 3,
stk. 2, 1. pkt. i bekendtgørelsen om kommunens låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen omfatter godkendelse af de øgede renoveringsomkostninger, samt kommunal
garantistillelse for det støttede lån efter reglerne i almenboligloven § 91. Det følger endvidere af
almenboligloven § 91, stk. 7, at det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at
Landsbyggefonden påtager sig forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som
følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i
landsdispositionsfonden.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen har accepteret at yde den kommunale
garanti, der bliver krævet fra realkreditinstitutterne.

Det vurderes derudover, at ansøgningen omfatter en godkendelse af, at kommunen stiller garanti for
stigningen på de ustøttede lån.

Der er ikke i almenboligloven generel hjemmel til, at kommunen yder garanti for ustøttede lån til forbedringer i det eksisterende almene byggeri. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til
ekstraordinære renoveringsarbejder. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens
forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj
2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunerne, der beslutter, hvilke arbejder der kan
betragtes om ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning. Denne fortolkning
skal ske inden for rammerne af en vurdering af, hvad der betragtes om ekstraordinære renoveringsarbejder.
Der er ikke hjemmel til at garantere for lån til rene forbedringsarbejder.

Det vurderes, at de ustøttede arbejder på i alt 61.600.000 kr. for blandt andet moderniseringsarbejde, er at
betragte som ekstraordinære arbejder, og kommunen kan derfor stille kommunal garanti, jf. almenboligloven § 98.

Det er kommunens vurdering, at forøgelsen af såvel det støttede og ustøttede arbejder er forsvarlig.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:

  1. Godkende lånoptagelsen af de øgede renoveringsomkostninger for de støttede lån, og dermed en forhøjelse på 40.626.000 kr., og at der stilles kommunal garanti herfor. De støttede renoveringsomkostninger er således steget fra 53.374.000 kr. til 94.000.000 kr. Denne godkendelse er betinget af, at afdelingen stemmer for. 
  2. Godkende lånoptagelsen af de øgede renoveringsomkostninger for de ustøttede lån, og dermed forhøjelsen på 26.167.000 kr., og at der stilles kommunal garanti herfor. De ustøttede renoveringsomkostninger er således steget fra 35.433.000 kr. til 61.600.000 kr. 
  3. Godkende det fremtidige huslejeniveau på 968 kr./m2/år. 

Sagens forløb

24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti undlod at stemme.
  2. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti undlod at stemme.
  3. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Afbud: Connie Maybrith Eden

Bilag

FHK sender egen profil afsted: Jonas Kruse skal til Sverige

FHK sender egen profil afsted: Jonas Kruse skal til Sverige

0
SPORT. Jonas Kruse skal i den kommende sæson spille håndbold i Sverige. Fredericia Håndboldklub har forlænget kontrakten med playmakeren frem til 2028, men samtidig...