5.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Pernelle Jensen: Vi må ikke glemme de mindste

0
Pernelle Jensen: Vi må ikke glemme de mindste

Venstres Pernelle Jensen frygter, at daginstitutioner og fritidsområdet drukner i valgkampens skoledebat. Hun vil styrke børns start på livet – og give unge et stærkere fritidsfællesskab.

Mens skoledebatten fylder det meste i valgkampen, minder Pernelle Jensen (V) om, at der findes et helt område før og efter skoletiden, som er lige så vigtigt – daginstitutionerne og fritidstilbuddene.

»Nu har vi brugt meget af valgkampen på at snakke skoler,« siger hun. »Og det har vi jo, fordi der er nogle klare udfordringer dér. Men vi må ikke glemme hele vores fritidsområde og vores daginstitutioner.«

»Et godt fundament starter i daginstitutionerne«

Ifølge Jensen er det i daginstitutionerne, at grundlaget for børns trivsel og læring bliver lagt.

»Daginstitutionerne er jo der, man former børnene og gør dem klar til at komme i skole. Hvis man har et godt afsæt i daginstitutionerne, så får man det lettere i skolen,« siger hun.

Hun fremhæver, at Venstre i mange år har kæmpet for minimumsnormeringer – altså en lavere andel af børn pr. pædagog – for at sikre mere tid, nærvær og kvalitet i hverdagen.

»Venstre har kæmpet i mange år for, at vi har minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Og det har været under voldsomt pres, især i de seneste år,« siger hun.

Hun understreger, at arbejdet ikke stopper dér.

»Det handler om at bygge videre på det, vi allerede har opnået. Det er jo ikke perfekt endnu, men det er et rigtig godt fundament. Og det fundament skal vi gøre endnu stærkere,« siger hun.

Fritidstilbud under pres

Men det er ikke kun daginstitutionerne, der bekymrer Venstres Pernelle Jensen. Også fritidsområdet – både SFO og ungdomstilbud – har været hårdt ramt af spareøvelser.

»Vores SFO-tilbud har været under pres i mange sparerunder, og det samme gælder vores fritidstilbud til de unge,« siger hun.

Hun mener, at det er en fejl, når man i den offentlige debat udelukkende fokuserer på skoletid og undervisning.

»Vi skal ikke glemme de to meget vigtige områder – daginstitutioner og fritidstilbud – i en valgkamp, hvor vi snakker så meget skole. For de hænger sammen. Det er jo hele børns og unges hverdag, vi taler om,« siger hun.

Vil sænke aldersgrænsen i ungdomshusene

Et konkret forslag fra Venstre er at sænke aldersgrænsen for adgang til ungdomshusene fra 15 til 13 år.

»Vi har foreslået at sætte aldersgrænsen ned til ungdomshusene fra 15 til 13 år for at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige fritidstilbud,« siger Jensen.

Hun kalder det »helt fjollet«, at unge ikke må opholde sig i ungdomshusene, før de fylder 15 år – selvom de allerede går i ungdomsskole.

»Det er jo helt skævt, at man kan komme i ungdomsskole, men ikke må være i ungdomshuset, før man bliver 15. Hvis vi vil have flere unge til at bruge de tilbud, skal de jo også kunne komme der, mens de stadig har lyst og overskud til det,« siger hun.

Målet er at skabe en glidende overgang mellem barndom og ungdom – i stedet for at lade de 13-14-årige falde mellem to stole.

»Vi vil gerne skabe en bedre sammenhæng mellem vores fritidstilbud. Det skal være naturligt, at man bevæger sig fra SFO og klubtilbud til ungdomshuset – uden at der er et tomrum imellem,« siger hun.

Positiv stemning i udvalget

Forslaget er allerede på vej ind i det politiske maskinrum.

»Vi har faktisk bestilt en sag på det til næste møde i Unge- og Uddannelsesudvalget,« fortæller Jensen. »Jeg kunne fornemme, at der var en positiv stemning omkring det i udvalget. Så vi når at få sagen behandlet i den her byrådsperiode – og det er jeg rigtig glad for.«

Hun mener, at der er brug for et nyt politisk fokus på børn og unges fritidsliv som en del af den samlede dannelsesrejse.

»Det er vigtigt, at vi giver børnene et godt afsæt i daginstitutionerne og fastholder de unge i sunde fællesskaber, når de bliver ældre. Det hænger sammen. Et godt fritidsliv giver ro, tryghed og trivsel – også i skolen,« siger hun.

En sammenhængende barndomspolitik

Pernelle Jensen ser daginstitutionerne og fritidstilbuddene som en del af den samme fortælling: en sammenhængende barndomspolitik, hvor børn ikke kun ses som elever, men som hele mennesker.

»Vi vil gerne skabe sammenhæng. Det handler ikke kun om undervisning, men om hele børns hverdag – fra de er små i institutionen, til de bliver unge i fritidslivet,« siger hun.

Hun ser arbejdet som et langsigtet projekt, der skal løftes politisk – ikke kun i valgkampens overskrifter.

»Daginstitutioner og fritidstilbud er ikke bare et pædagogisk spørgsmål, det er et værdipolitisk spørgsmål. Det handler om, hvilken start vi giver vores børn, og hvilket ungdomsliv vi ønsker at tilbyde,« siger Pernelle Jensen.

»Vi skal udvikle lokalområderne og skabe en rød tråd i børneområdet«

0
»Vi skal udvikle lokalområderne og skabe en rød tråd i børneområdet«

Når Alex Gren stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et klart mål: at styrke kommunens lokalområder, vende flytningen mod bymidten – og sikre, at børn og unge får et sammenhængende og trygt forløb fra vuggestue til folkeskole.

»Jeg går til valg på at holde det, jeg lovede ved sidste valg – nemlig at bruge min tid på at udvikle vores lokalområder. Vi skal sikre, at der fortsat er liv i byerne, at vi bevarer skolerne, indkøbsmulighederne og de fællesskaber, der binder os sammen,« siger Alex Gren.

Han peger på, at Middelfart står stærkt, men at det kræver politisk mod at sætte turbo på udviklingen uden for bycentret.
»Folk søger mod byen, og det skal vi vende. Det gør vi ved at få bygget flere boliger, udstykket nye grunde og forskønnet de lokale områder. Når vi gør det, bliver vi også mere attraktive for nye borgere,« siger han.

Han fremhæver Nørre Aaby som et forbillede på, hvad lokalt engagement kan skabe:
»Borgerne derovre har taget skeen i egen hånd – de har renoveret stationen, skabt et lille kulturhus, malet gavle og startet et svømmehalsprojekt. Det viser, at det kan lade sig gøre, når folk og politikere løfter i fællesskab,« siger Alex Gren.

Nye boliger og samarbejde med investorer

For at sætte skub i udviklingen vil han have kommunen til at samarbejde tættere med private investorer og boligforeninger.
»Vi skal investere i at få fjernet faldefærdige og tomme huse og erstatte dem med nye boliger. Det kan ske i samarbejde med private investorer eller almene boligforeninger. Vi skal simpelthen i gang med at bygge og forskønne – det er det, der får folk til at flytte ud i lokalområderne igen,« siger han.

Han afviser, at der er behov for besparelser for at gennemføre det.
»Middelfart er en velpolstret kommune. Hver gang vi får en ny tilflytter, styrker det økonomien. Derfor handler det ikke om at spare, men om at investere klogt i udvikling og boliger,« siger han.

Ved siden af lokaludviklingen står børne- og skoleområdet højt på dagsordenen. Alex Gren vil skabe en tydelig sammenhæng fra de mindste børn i vuggestuen til de ældste elever i folkeskolen.
»Vi skal have en rød tråd i vores børne- og skolepolitik. Det handler om at følge børnene tæt og støtte dem, før problemerne vokser sig store. Det kan ikke passe, at vi hvert år bruger millioner på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Vi skylder vores børn at gøre det bedre,« siger han.

Han mener, at der ligger store muligheder i at omfordele de midler, der allerede bruges på området:
»Der er mange penge spredt ud over en masse forskellige tiltag. Hvis vi samler dem og tænker helhedsorienteret, kan vi skabe langt bedre resultater for børnene.«

Når det gælder samarbejde, mener Alex Gren, at tonen i det offentlige rum har taget en uheldig drejning.
»Jeg oplever, at vi i udvalgene arbejder godt sammen – også med partier, der står langt fra Socialdemokratiet. Men på Facebook bliver der brugt alt for meget energi på at nedgøre hinanden. Det hjælper ingen. Politik handler ikke om at profilere sig på andres bekostning, men om at løse opgaver sammen,« siger han.

Han håber, at næste byrådsperiode bliver præget af respekt, samarbejde og tillid.
»Vi skal have et byråd, hvor vi lytter til hinanden og arbejder for fælles løsninger. Det skylder vi borgerne,« siger han.

Alex Grens vision for de kommende år er et Middelfart, der udvikler sig balanceret – med stærke lokalsamfund, sammenhæng i børneområdet og grønne byrum, der binder kommunen sammen.
»De næste fire år skal vi fortsætte med at udvikle lokalområderne og skabe liv uden for bymidten. Samtidig skal vi styrke vores skoler og pasningstilbud, så børnene oplever tryghed og kontinuitet fra første dag i vuggestuen til sidste dag i folkeskolen. Vi kan ikke være andet bekendt,« siger Alex Gren.

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

0
Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Morgenpolitik på perronen i Middelfart

0
Morgenpolitik på perronen i Middelfart

Kaffe, rundstykker og kollektiv trafik: Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) og minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus satte onsdag morgen fokus på jernbanens rolle for Middelfarts udvikling som arbejdsby, bosætningsby og bindeled i Danmark.

Mens pendlere strømmede til Middelfart Station onsdag morgen, stod Socialdemokratiet klar med kaffe, rundstykker – og politiske budskaber. Arrangementet, der fandt sted fra klokken 06.30 til 08.00, markerede et lokalt højdepunkt i valgkampen: en politisk morgen på perronen med borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, transportminister Jeppe Bruus og flere lokale kandidater.

De mødte pendlerne i øjenhøjde med et klart budskab: jernbanen er ikke bare transport – den er fundamentet for Middelfarts fremtid.

»Jernbanen er en rygrad«

»Jeg vil sige, at for det første, så er jernbanen en rygrad,« siger Johannes Lundsfryd Jensen, mens de første tog ruller ind på stationen. »Vi har jo en jernbane, der går igennem kommunen, og vi har fem stationer. Det er jo relativt meget – og det er vi glade for.«

Borgmesteren beskriver, hvordan Middelfart i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og Trekantsområdet har udviklet en fælles vision for den kollektive trafik.

»Vi har sammen med de fynske kommuner og Trekantsområdet udklækket en vision, som vi kalder for det fynske S-tog. Det skal gå frem til Kolding og Vejle og udnytte, at der er rigtig mange små stationer på strækningen mellem Svendborg og Odense, Odense og Middelfart, og Middelfart og frem til Kolding og Vejle,« siger han.

Ubrugte stationer og ny jernbane

Men mange af de lokale stationer udnyttes ikke optimalt, påpeger borgmesteren.

»Vi får ikke brugt de små stationer tilstrækkeligt. Det skyldes, at der ikke er flere afgange – og det er noget, vi kan og skal løse. Det bliver faktisk løst nu her, når vi får den vestfynske jernbane i løbet af nogle år,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han peger på, at udbygningen af jernbanen vil give kommunen en langt stærkere sammenhæng både mod øst og vest.

En motor for bosætning og arbejde

For Middelfarts borgmester er jernbanen ikke kun et transportprojekt – det er et udviklingsprojekt, der rækker langt ind i kommunens hverdag.

»Det betyder noget i forhold til, om folk kan komme til og fra arbejde og uddannelse. Der er mange unge, der tager uddannelse herfra,« siger han.

Han understreger, at det handler om at gøre Middelfart til en attraktiv pendler- og bosætningskommune.

»Det er jo fint, hvis de har muligheden for at tage toget. Det gør en forskel for, om man vælger at bosætte sig her – og for om vores erhvervsliv kan tiltrække medarbejdere,« siger han.

Kollektiv trafik som klimapolitik

Selvom arrangementet var lokalt forankret, rakte samtalen også ud mod de større linjer. For Socialdemokratiet er jernbanen en central del af både klima- og mobilitetspolitikken.

»Når vi investerer i den vestfynske jernbane og i bedre udnyttelse af de små stationer, så er det også et grønt valg. Det handler om, at vi gør det lettere at vælge toget – og sværere at vælge bilen hver dag,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Morgen med mening

Den politiske morgen på stationen var en del af Socialdemokratiets lokale valgkampagne, hvor nærvær og dagligdags samtaler er i centrum. For mange af pendlerne blev det en uventet start på dagen – men også en mulighed for at stille spørgsmål direkte til borgmesteren og ministeren.

For Johannes Lundsfryd handler det om at møde folk dér, hvor politikken mærkes mest konkret.

»Når folk står på toget klokken seks, er det jo ikke et mødelokale eller et rådhus, de tænker på – det er deres hverdag. Og det er dér, vi skal vise, at vi som kommune og som politikere har blik for, hvordan de faktisk kommer frem og tilbage i den,« siger han.

En kommune på skinner

Middelfart har ifølge borgmesteren en særlig position i Danmark: en kommune, der ligger midt i landet – og midt i en jernbaneakse, der forbinder landsdelene.

»Vi er en kommune med mange pendlere og mange virksomheder, der har brug for, at trafikken fungerer. Derfor skal vi blive ved med at udvikle den kollektive trafik. Det er ikke bare et spørgsmål om transport – det handler om vores sammenhængskraft som kommune,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Og med rundstykker, morgenkaffe og varme hænder på perronen viste Middelfart denne onsdag morgen, hvordan lokalpolitik også kan handle om det helt konkrete: at toget kører, som det skal – og at byen følger med.

»Vi skal møde mennesker med værdighed – ikke system«

0
»Vi skal møde mennesker med værdighed – ikke system«

Når Christiane Pape stiller op til byrådet for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et tydeligt menneskeligt fokus. Hun vil styrke mødet mellem kommunen og de borgere, der har allermest brug for hjælp – og samtidig forbedre arbejdsforholdene for de ansatte, der skal løfte opgaven.

»Jeg går til valg på, at vi i Middelfart skal blive bedre til at møde mennesker i udsathed – både borgere og pårørende – på en værdig måde. Der har været for mange sager og for meget kritik af, hvordan vi møder folk, der har brug for vores hjælp. Det skal vi gøre bedre,« siger Christiane Pape.

Hun peger på, at rekrutteringsmanglen i ældre- og socialsektoren er en af de største udfordringer, kommunen står overfor. For at løse den, skal der skabes arbejdsglæde og mening i jobbet.

»Vi skal have gode arbejdsforhold for medarbejderne, men det er ikke nok – der skal også være mening i arbejdet. Lige nu ser vi frisættelse på mange områder, som med de selvstyrende teams i ældreplejen, og det er en god vej at gå. Når medarbejderne oplever tillid og får ansvar, smitter det af på borgerne,« siger hun.

For Christiane Pape hænger god velfærd og gode arbejdspladser tæt sammen:
»Når medarbejderne har det godt, får borgerne det også godt. Det er det, der skaber resultater,« siger hun.

Christiane Pape vil have flere ressourcer til børnehandicapområdet og til støtte for pårørende, som ofte står alene med et stort ansvar.
»Vi skal investere i børnehandicapområdet og sikre, at mødet med børn og familier, der har brug for hjælp, bliver bedre. Det gælder også for de pårørende – de skal opleve støtte og forståelse, ikke kamp mod systemet,« siger hun.

»Vi skal investere i den grønne omstilling og i beskyttelsen af vores drikkevand. Mange tager det som en selvfølge, at der kommer rent vand ud af hanen, men det gør der ikke, hvis vi bliver ved med at bruge pesticider og forurene. Vi skal passe på vores natur og vores grundvand,« siger hun.

Effektiv administration og prioriteret velfærd

Når det gælder økonomien, peger Christiane Pape på, at der kan frigøres midler gennem effektivisering i administrationen, men hun understreger, at det ikke må gå ud over medarbejdernes indsats.

»Man bør altid se på, om vi organiserer os på den rigtige måde. For eksempel har man samlet pedellerne på skolerne – det er en god lejlighed til at vurdere, om det faktisk fungerer. Vi skal hele tiden sikre, at vores organisering giver mening. Men velfærden må komme først. Vi kan ikke blive ved med at spare dér, hvor mennesker har brug for os,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvordan hun vil bidrage til en god politisk kultur, peger hun på samarbejde og fælles visioner frem for personlige konflikter.

»Jeg tror, vi får et byråd med mange kvinder denne gang, og det er positivt. Det handler om at have gode relationer og finde noget at være fælles om – noget politisk at arbejde for. Vi skal ikke bruge energien på at finde fejl hos hinanden, men på at udvikle Middelfart sammen,« siger hun.

Christiane Pape vil fortsætte de gode takter med frisættelse på ældre- og socialområdet, hvor medarbejdere får større frihed, og borgerne mødes med tillid og respekt.

»Min vision er, at vi bliver bedre til at hjælpe dem, der har allermest brug for hjælp – og at de oplever en værdig behandling. Der er ikke mange udsatte i Middelfart sammenlignet med andre kommuner, men dem, der er her, skal kunne mærke, at vi står bag dem,« siger Christiane Pape.

Hun opsummerer sin vision med ét ord: værdighed.

»Middelfart skal være en kommune, hvor vi møder mennesker med nærvær, respekt og forståelse – ikke system.«

Pelle Dragsted: »Fredericia viser, at gratis bybusser ikke er en utopi«

0
Pelle Dragsted: »Fredericia viser, at gratis bybusser ikke er en utopi«

Onsdag den 12. november lagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, vejen forbi Fredericia. Anledningen var det kommende kommunalvalg den 18. november, men besøget fik hurtigt karakter af en hyldest til en af byens mest omtalte succeser – de gratis bybusser.

»Jeg synes jo, det er så fantastisk,« lød det begejstret fra Dragsted, da han trådte ud foran Fredericia Banegård. »Når jeg tager rundt i landet, kommer jeg mange steder, hvor folk spørger: Kan det lade sig gøre? Og så kan jeg sige, at ja, det kan det faktisk, for det har Enhedslisten fået indført i Fredericia – med vanvittigt gode resultater.«

Ifølge Dragsted er Fredericia det første sted i landet, hvor samtlige bybusser er gratis. En bedrift, som han mener, partiets lokale frontfigur, Cecilie Roed Schultz, kan tage æren for.

»Det er jo fantastisk, at det ikke kræver, at Enhedslisten har 50 procent af stemmerne. Selvom vi er et stort parti her i byen, så er det imponerende, at Cecilie har fået det her gennemført. Det sender et vigtigt signal til resten af landet om, at den udvikling, hvor busdriften bliver dårligere og dyrere, faktisk kan vendes,« sagde han.

Pulje på 50 millioner til gratis busser

Under besøget kunne Pelle Dragsted desuden løfte sløret for et nyt nationalt initiativ, som direkte er inspireret af Fredericia.

»Inspireret af Cecilies succes her i byen med gratis busser præsenterer vi i dag et forslag om at afsætte en pulje på minimum 50 millioner kroner, så andre kommuner kan få medfinansiering,« fortalte han.

Ordningen skal give kommuner mulighed for at indføre lignende forsøg – med statslig støtte på op til 75 procent. Dragsted nævnte Horsens som et eksempel, hvor det ville koste omkring 20 millioner kroner at gøre bybusserne gratis.

»Sådan en pulje vil kunne hjælpe i hvert fald fem til ti kommuner med at indføre gratis busser. Og hvis det bliver en succes, skal vi selvfølgelig have endnu flere penge ind i puljen,« sagde han.

En håndsrækning til pressede familier

For Dragsted handler gratis kollektiv trafik ikke kun om grøn omstilling. Det handler også om social retfærdighed.

»Det er lidt af et kinderæg,« forklarede han. »Det er godt for klimaet og naturen, men det er også en direkte økonomisk håndsrækning til danskerne. Mange er presset af stigende priser og huslejer. Nu behøver man i hvert fald ikke at have ondt i maven, når man skal tage bussen – heller ikke hvis man er på kontanthjælp, folkepension eller førtidspension.«

Lokal stolthed i Fredericia

For Cecilie Roed Schultz, Enhedslistens spidskandidat i Fredericia, var besøget en anledning til at vise, at lokal politik kan gøre en mærkbar forskel.

»Jeg er virkelig glad for, at vi kan stå på et konkret eksempel på det, vi vil gøre meget mere af: skabe mærkbare forandringer, som almindelige danskere kan mærke i deres hverdag. Det er det, vi kæmper for i Enhedslisten,« sagde hun.

Schultz kunne samtidig fortælle, at partiet aftenen før havde offentliggjort sine 25 punkter til konstitueringsforhandlingerne efter valget.

»De handler udelukkende om politiske resultater – der er ikke en eneste post på listen,« fastslog hun.

»Resultater kræver tillid og hårdt arbejde«

Pelle Dragsted roste den lokale indsats og pegede på Fredericia som et eksempel til efterfølgelse:

»Det viser, at hvis man slider hårdt og vinder tillid – også på tværs af partier – så kan man skabe resultater, selvom man starter som et lille parti. Nu er Enhedslisten ikke så lille i Fredericia længere, men det er stadig et imponerende stykke arbejde.«

Om snakken om et muligt borgmesterembede for Cecilie Roed Schultz svarede Dragsted med et smil:

»Det ville være en fantastisk overraskelse – men det vigtigste er aldrig posterne. Det vigtigste er at få politisk indflydelse til fordel for helt almindelige borgere.«

»Vi skal styrke børn, fællesskaber og den lokale sammenhængskraft«

0
»Vi skal styrke børn, fællesskaber og den lokale sammenhængskraft«

Når Jacob Bjørnskov Nielsen stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med fokus på børn, trivsel og lokal udvikling. Han vil fortsætte linjen med investeringer i skoler og dagtilbud og samtidig bevare Middelfarts position som en attraktiv og sammenhængende kommune.

»Jeg går til valg på at styrke vores skoler og dagtilbud,« siger han. »Vi skal fortsat investere i dem, som vi har gjort hidtil. Og så handler det om, at vi fortsat har fokus på lokal udvikling – og tænker trafiksikker infrastruktur ind, når vi udbygger vores byer. Vi skal hele tiden sikre sammenhæng i infrastrukturen og tryghed for borgerne.«

En af de største udfordringer for Middelfart, som Jacob Bjørnskov Nielsen ser det, ligger ikke kun i økonomi eller udvikling, men i den politiske tone.
»Jeg synes, den største udfordring lige nu er den splittelse, vi ser. Der bliver skabt et narrativ om, at der foregår uærlige og ugennemsigtige ting i byrådet. Det skader tilliden og vores demokrati,« siger han.

Ifølge Bjørnskov Nielsen skal det ændres gennem dialog og respekt:
»Vi kan være uenige, men vi skal tale ordentligt om uenigheden. Det handler om at være konstruktive og finde løsninger – ikke om at pege fingre af hinanden eller sætte spørgsmålstegn ved andres motiver. Jeg tror på, at den eneste vej frem er samarbejde og tillid.«

Han fremhæver, at han selv arbejder for at bevare en nuanceret og dialogbaseret tilgang til det politiske arbejde:
»Jeg prøver at være saglig og konstruktiv. Når vi står med svære sager, skal vi tale os frem til løsninger, ikke grave grøfter. Jeg tror på, at Middelfart fungerer bedst, når vi løfter i fællesskab.«

Jacob Bjørnskov Nielsen mener, at kommunen har gjort det rigtige ved at prioritere skoleområdet, men at næste skridt skal være at give børn og unge mere trivsel og selvværd.
»Vi taler meget om faglige kompetencer – og det skal vi selvfølgelig blive ved med – men jeg tror også, vi skal se på de personlige kompetencer. Vi skal skabe fritids- og klubtilbud, hvor børn og unge kan udvikle sig, finde troen på sig selv og lære at indgå i fællesskaber. Det betyder meget for deres trivsel og for, hvordan de klarer sig senere i livet,« siger han.

Han peger på, at fritidsområdet har været overset siden folkeskolereformen, og at der er brug for et løft:
»Jeg tror på, at vi gennem vores fritidsområde kan styrke børn og unges trivsel og give dem bedre muligheder for at udfolde sig. Det handler ikke kun om penge, men om retning og prioritering.«

Ifølge Jacob Bjørnskov Nielsen skal Middelfart fortsætte med at vokse – men med fokus på kvalitet og sammenhæng.
»Vi er i den heldige situation, at vi har vækst og tilflytning. Det betyder flere skattekroner og flere muligheder for at investere i velfærd, uden at vi nødvendigvis skal spare andre steder. Når vi udvikler os som kommune, får vi også flere ressourcer at arbejde med,« siger han og henviser til de seneste investeringer i skoleområdet.

En kommune i balance

Hans vision for de næste fire år er en Middelfart i balance – både socialt, økonomisk og geografisk.
»Jeg ønsker, at vi fortsat skal være en kommune, som er attraktiv for borgere, erhverv og familier. Vi skal skabe sammenhæng mellem by og land og styrke vores lokale fællesskaber. Og så skal vi arbejde målrettet for, at børn og unge trives – både i skolen og i deres fritid. Det er sådan, vi bygger en stærk kommune,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen.

»Ingen må stå udenfor – alle skal med«

0
»Ingen må stå udenfor – alle skal med«

Når Anja Reilev stiller op til byrådet for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med en klar grundholdning: velfærd skal være værdig og tilgængelig for alle, uanset livssituation.

»Jeg går helt konkret til valg på, at ingen må stå udenfor, og at alle skal med. Det handler om, at vi skal have værdige velfærdstilbud fra den første dag i vuggestuen til den sidste dag i ældreplejen,« siger hun.

For Anja Reilev handler værdighed i velfærden om at udvikle løsninger i øjenhøjde med borgerne – og i tæt dialog med dem, der står midt i udfordringerne.
»Jeg taler blandt andet med forældre og børn, som oplever skolevægring. De ved, hvad der virker, og hvad de har brug for. Hvis vi lytter til dem og udvikler tilbud sammen med dem, får vi bedre løsninger. For mig er det værdighed,« siger hun.

Et stigende pres på børn og unge

Hun peger på, at en af de største udfordringer lige nu er børn og unge, der mistrives, og som i stigende grad har behov for psykiatrisk hjælp.
»Vi har en generation af børn og unge, som bare ikke har det godt. Antallet, der har brug for psykiatrisk behandling, er stigende, og vi skal blive langt bedre til at sætte tidligt ind,« siger Anja Reilev.

Hun mener, at det kræver nye idéer og mod til at prøve tiltag af.
»Jeg tror, vi skal turde afprøve flere løsninger – for eksempel mere sundhedspleje eller tværfaglige tilbud. Jeg ved ikke, hvad der er den eneste rigtige løsning, men det, vi gør lige nu, er i hvert fald ikke nok. Det handler om at være nysgerrige på, hvad der virker,« siger hun.

Sundhed tæt på borgerne

Samtidig fremhæver hun vigtigheden af at bevare den høje kvalitet i Middelfarts akutsygepleje og sundhedstilbud.
»Vi har en meget høj kvalitet i vores akutsygepleje, og den skal vi fortsat have lov til at varetage lokalt. Vi har et stærkt kompetencecenter, og det skal vi værne om. Derfor skal vi også være tydelige overfor regionen om, at Middelfart skal have flere lokale sundhedstilbud, ikke færre,« siger hun.

For Anja Reilev hænger velfærd og bosætning tæt sammen. Hun mener, at en attraktiv kommune også er en kommune, hvor nye borgere ønsker at flytte til – både i byen og i de mindre lokalsamfund.
»Vi skal fortsat have fokus på bosætning. Det er en del af grundlaget for, at vi kan investere i velfærd. Vi skal have byggegrunde og gode skoler i både Middelfart, Ejby, Årup og Brenderup, så folk har lyst til at flytte til hele kommunen, ikke kun til midtbyen,« siger hun.

Hun fremhæver samarbejdet med lokale udviklingsgrupper som en af vejene til at sikre, at også de mindre byer bliver hørt.
»Jeg tror meget på det samarbejde, byrådet har med de lokale udviklingsgrupper. De ved, hvad der er behov for lokalt – det skal ikke bestemmes fra rådhuset. De udviklingsplaner, der er lavet for de små samfund, skal vi tage alvorligt og hjælpe med at realisere,« siger hun.

Når det gælder økonomien, er Anja Reilev ærlig: Prioriteringer er svære, og hun ønsker ikke at skære i kernevelfærden.
»Jeg har ikke svaret på, hvor vi skal spare, og det er en af de sværeste opgaver som politiker. Men jeg vil være rigtig ked af at skulle skære i kernevelfærden – det er skoler, børnehaver, ældrepleje og sundhed. Jeg tror i stedet på, at vi kan nå langt med tidlige indsatser og ved at udvikle de tilbud, vi allerede har,« siger hun.

En ordentlig politisk kultur

Som byrådskandidat lægger Anja Reilev vægt på at bidrage til en saglig og respektfuld politisk kultur.
»Jeg er embedsmand til daglig og er vant til at arbejde professionelt og sagligt. Det vil jeg tage med mig ind i politik. Jeg vil ikke deltage i personlige diskussioner, men fokusere på opgaven. Vi skal kunne samarbejde – og det har vi i høj grad gjort i Middelfart,« siger hun.

Når hun ser frem mod de næste fire år, er hendes vision klar: Middelfart skal fortsat være en modig og udviklingsorienteret kommune, der tør afprøve nye løsninger på velfærdsområdet.
»Jeg tror, vi skal blive ved med at turde prøve ting af – for eksempel på skoleområdet – så vi kan finde løsninger, der gør, at vi kan rumme flere børn og hjælpe dem, der har det svært. Vi skal fortsat være en kommune, hvor folk har lyst til at bo og arbejde, fordi vi både har et stærkt lokalsamfund og gode velfærdstilbud,« siger Anja Reilev.

»Fredericia skal være en grøn dynamo med stærk velfærd og færre børn i fattigdom«

0
»Fredericia skal være en grøn dynamo med stærk velfærd og færre børn i fattigdom«

Når Lars Olesen stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar ambition om at styrke velfærden, bekæmpe børnefattigdommen og udvikle Fredericia som en grøn og sammenhængende by.

»Jeg går til valg på, at vi skal have en sammenhængende og grøn trafikplan for Fredericia. Vi skal styrke cykelinfrastrukturen og flytte flere ressourcer over i en grønnere sammenhæng,« siger Lars Olesen.

Han peger samtidig på behovet for at investere i kulturen og i folkeskolen, særligt udskolingen, hvor mange unge i dag mangler støtte til at komme godt igennem deres skoleforløb.
»Vi skal udvikle Kulturkasernen, så den bliver et samlingspunkt for kulturliv og fællesskab. Og så skal vi investere i vores udskolingsbørn. Alt for mange unge i Fredericia – hele 17 procent – får aldrig en afgangseksamen,« siger han.

Vil bekæmpe børnefattigdom

En af de største udfordringer i Fredericia, mener Lars Olesen, er den stigende børnefattigdom.
»Vi ser en stor og voksende gruppe børn, der vokser op i fattigdom. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal have mere nærvær i folkeskolen – flere timer, mere coaching og en tættere social indsats i udskolingen. Det handler om at reagere hurtigere, når børn får faglige eller sociale problemer,« siger han.

Han foreslår blandt andet, at kommunen flytter socialrådgivere tættere ud i skolerne, så hjælpen bliver mere tilgængelig:
»Vi skal have fremskudt social rådgivning, så de fagpersoner, der kan hjælpe, er tættere på børnene i hverdagen. De skal have mulighed for at sætte ind med små, konkrete indsatser, før problemerne vokser sig store.«

Hvis Lars Olesen får indflydelse på budgettet, er der ingen tvivl om, hvor pengene skal bruges:
»Jeg vil investere mere i folkeskolen. Det er her, vi kan bryde den sociale arv og skabe bedre livschancer. Det kræver, at vi prioriterer anderledes,« siger han.

Til gengæld mener SF’eren, at der kan spares på andre poster.
»Jeg synes, der bruges for mange penge på branding og projekter som Business for the rest of your life. Det kan man godt skære i. Og så vil jeg gerne genindføre dækningsafgiften, så erhvervslivet bidrager mere til fællesskabet,« siger Lars Olesen.

Når talen falder på samarbejdskulturen i Fredericia Byråd, efterlyser Lars Olesen mere dialog og respekt.
»Vi skal være nysgerrige på hinanden og have en mere åben og inddragende måde at lave budgetter og aftaler på. SF har været med i brede budgetforlig de seneste to år, og det er sådan, vi skal arbejde videre,« siger han.

Hans overordnede vision for de næste fire år er klar:
»Fredericia skal være en grøn dynamo midt i Danmark – en kommune i verdensklasse, der kombinerer bæredygtighed med en stærk og solid velfærd. Det handler om at skabe balance mellem grøn udvikling, social retfærdighed og trivsel for alle,« siger Lars Olesen.

Trailer med havetraktor stjålet i Gelsted – og indbrud i flere hjem i Middelfart

0
Trailer med havetraktor stjålet i Gelsted – og indbrud i flere hjem i Middelfart

Et usædvanligt tyveri i Gelsted og flere indbrud i Middelfart præger døgnrapporten fra Fyns Politi. I Nørre Aaby blev der stjålet sølvtøj og medicin, mens en bolig på Tangmosen fik døren brudt op. Samtidig er en trailer med en havetraktor forsvundet fra Gelstedvej.

På Tangmosen kom en gerningsmand ind i en bolig gennem en opbrudt dør, men der blev umiddelbart ikke stjålet noget. I Nørre Aaby har der været to sager – i den ene blev en rude knust i en dør på Klyngerne, hvorfra der blev stjålet sølvtøj og medicin, mens en forurettet på Østergade fik stjålet sin pung fra en taske. Pungen indeholdt både kontanter og kort. Endelig blev der i Gelsted anmeldt tyveri af en trailer med en havetraktor på fra Gelstedvej.

I Assens blev der anmeldt et lommetyveri på Bredgade i Aarup, hvor en pung blev stjålet fra en lomme. Pungen indeholdt diverse kort.

I Faaborg-Midtfyn Kommune endte en uopmærksomhed med et sammenstød på Rallebæksgyden, hvor to biler stødte sammen bagfra. Ingen kom til skade. Samtidig blev der anmeldt indbrud på Birkelundsvej i Årslev, hvor der blev stjålet et pengeskab og et luftgevær, mens der i Gislev blev anmeldt to tilfælde af hærværk – i det ene blev en rude knust med en ukendt genstand, og i det andet blev en rude sparket ind, hvor politiet fandt et sålaftryk i glasset.

I Odense C var der flere anmeldelser om indbrud og tyveri. På Billesgade kom en gerningsmand ind gennem en ulåst dør og stjal ure, computere, smykker og en kaffemaskine. Der blev også anmeldt tyveri af en pung på Østre Stationsvej og tyveri af et VISA/Dankort fra Overgade. På Henriettevej blev en rude knust i en dør, og gerningsmanden løb fra stedet, da den forurettede råbte – der blev ikke stjålet noget.

I Odense S blev der begået indbrud to steder – på Gyldenhusvej, hvor der blev stjålet smykker og elektronik, og på Brombærvej, hvor der blev stjålet smykker, men det fulde overblik mangler.

En 47-årig kvinde fra udlandet blev tirsdag aften sigtet for spirituskørsel på Rismarksvej i Odense NV, efter at hun pustede over det tilladte.

I Munkebo blev der anmeldt tyveri af værktøj, stillads og stiger fra en adresse på Erantisvænget, mens der i Blommenslyst skete et uheld med tre biler i et vejarbejdsområde på Ravnebjerggyden. Der var ingen personskader.

I Svendborg blev der begået flere indbrud. På Bladvænget og Skovsbo Eng blev vinduer brudt op, og der blev stjålet smykker og kontanter, mens et indbrud på Tinggårdsvej tilsyneladende ikke førte til tyveri. Der blev også anmeldt hærværk på to udendørslamper på Svinget, hvor kuplerne var blevet knust, og en elcykel på Skovsbovej fik ødelagt sit batteri.

Endelig blev der i Søndersø anmeldt et indbrud på Præstetoften, hvor gerningsmanden brød et vindue op og stjal smykker og kontanter.

Fyns Politi arbejder videre med sagerne og opfordrer borgere, der har bemærket noget mistænkeligt, til at kontakte politiet på 114.

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...