8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Rekordmange fremtidsfuldmagter skaber pres på notarerne

0
Rekordmange fremtidsfuldmagter skaber pres på notarerne

Landets byretter har længe oplevet pres på notarforretninger, men en række nye tiltag har nu gjort det muligt at nedbringe ventetiderne betydeligt. Det sker i kølvandet på, at Domstolsstyrelsen har afsat ekstra midler for at tackle den voksende efterspørgsel på især fremtidsfuldmagter.

De danske byretter har gennem længere tid haft vanskeligt ved at følge med den stigende efterspørgsel på notarservice, især som følge af en markant interesse for fremtidsfuldmagter. Siden lovændringen i 2017, som gjorde det muligt at oprette fremtidsfuldmagter, er antallet eksploderet. Ifølge Tinglysningsretten var der i 2018 under 20.000 tinglyste fremtidsfuldmagter, et tal der i 2023 steg til 107.000 og i år forventes at nå omkring 140.000.

Forbedringer hos de mange byretter

Ved Retten i Holstebro, der har oplevet en stigning på 200 procent i notarforretninger, har tilførslen af ekstra midler gjort en væsentlig forskel. Her har retten ansat fire jurastuderende, hvilket har givet mulighed for at udvide notarkalenderen betydeligt.

– Vores notarkalender er blevet udvidet med 80 procent i Holstebro, og på vores afdelingskontor i Thisted har vi udvidet kapaciteten med 50 procent, udtaler administrationschef Ulrik Kipling i en pressemeddelelse fra Danmarks Domstole. Han forklarer, at borgerne nu kan få en tid hos notaren inden for 14 dage, mod tidligere op til fire måneders ventetid.

Retten i Hillerød har også udvidet sine ressourcer og tilføjet ekstra åbningsdage. I oktober og november holdt retten åbent for notarkunder uden tidsbestilling, hvilket ifølge administrationschef Kirsten Granhøj blev godt modtaget. 

– Vi har travlt, men vi vil rigtig gerne have, at vores borgere føler, at de får en ordentlig behandling, herunder at de kan komme til hos notaren inden for en rimelig tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På Bornholm har retten oplevet en speciel tendens, hvor turister, der besøger øen, også benytter muligheden for at få notarforretninger ordnet. Sommerens ekstra tilstrømning blev i Rønne anvendt til at få nedbragt notar-ventetiden.

Notarindsatsen fortsætter i 2025

Effekten af tiltagene kan også ses på det faldende antal fremtidsfuldmagter, der afventer tinglysning. Medio juni 2024 var der omkring 38.900 ventende fremtidsfuldmagter, mens tallet i november er faldet til cirka 33.000.

Domstolsstyrelsen har afsat midler til at fastholde indsatsen i første halvår af 2025, og behovet for en fortsat indsats vil blive vurderet i foråret 2025.

Hurtige politiske beslutninger kan få negative konsekvenser

0
Hurtige politiske beslutninger kan få negative konsekvenser

Selvom Fredericia Gymnasium ikke deltog i den landsdækkende elevstrejke den 11. november mod regeringens nye gymnasiereform, har rektor Jørgen Lassen valgt at udtale sig om reformens konsekvenser og elevernes bekymringer.

En del gymnasier landet over valgte mandag at strejke, og det ser Jørgen Lassens som positivt, og er glad for, at eleverne tager stilling til deres fremtid.

– Jeg kan godt lide unge mennesker, der tager et standpunkt og har en holdning. Der er bestemt noget værdifuldt i, at de engagerer sig så meget i deres uddannelsesmuligheder og deres fremtid, siger Lassen.

En af de største ændringer i reformen handler om at reducere tilskuddene til gymnasier med over 700 elever. For de store gymnasier som betyder det større klasser og færre ressourcer per elev.

– I Silkeborg får de otte millioner kroner i tilskud som det er nu, og vi får en million kroner, og skærer de i det, er det altså mange penge for os, forklarer Lassen.

Øgede karakterkrav og pres i folkeskolen

Jørgen Lassen er ikke imponeret over regeringens udspil.

Reformen indebærer også, at karakterkravet til gymnasierne hæves fra 5 til 6, hvilket ifølge Lassen vil øge presset på eleverne allerede i folkeskolen.

– Vi står måske overfor en tid, hvor præstationskulturen bliver endnu mere intens. Hvis eleverne allerede fra folkeskolen bliver nødt til at konkurrere for at få de højeste karakterer for at komme ind på gymnasiet, kan det skabe en presset kultur. Hvis det samtidig betyder, at færre får adgang til gymnasierne, kan vi risikere, at mange unge føler sig ekskluderet fra de muligheder, vi ønsker at give dem, siger Lassen.

Han mener, at denne ændring kan risikere at udelukke nogle unge fra gymnasial uddannelse, selvom de har potentialet til at udvikle sig senere i deres skolegang.

En anden central del af reformen er sammenlægningen af STX og HF, en ændring som Lassen ser både muligheder og udfordringer i.

– Jeg synes faktisk, at det er godt, at STX og HF bliver samlet. Det kan give noget kvalitet i undervisningen, men det bliver sværere. Jeg tror, det bliver mere polariseret, siger han

Erhvervsuddannelser og uddannelsesvalg

Reformen har også som mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men ifølge Lassen er der modstridende signaler, der kan skabe forvirring om fremtiden for både gymnasier og erhvervsskoler.

– Man ønsker jo et højere antal unge, der tager en erhvervsuddannelse. Men samtidig siger man jo faktisk, at vi ikke nødvendigvis forventer, at der kommer flere unge med en erhvervsuddannelse. Til gengæld får vi flere, der tager studentereksamen, siger man, bemærker Lassen og pointerer, at der er brug for klarhed om, hvordan man vil skabe balance mellem de to uddannelsesveje.

Mangler forsøg og langsigtede analyser

Lassen udtrykker bekymring over, at så stor en reform iværksættes uden grundige forsøg eller langsigtede analyser.

– Det er derfor, det er så mærkeligt at sætte et så stort projekt i gang, uden at have lavet noget forsøgsamarbejd, siger han og fremhæver, at reformens beslutningsproces virker forhastet. Han mener, at en mere omhyggelig tilgang kunne have hjulpet både skolerne og eleverne med at tilpasse sig ændringerne og sikre bedre resultater.

Jørgen Lassen ser flere fordele i regeringens gymnasiereform, men han advarer om, at de udfordringer, reformen bringer, kan få store konsekvenser for de unge og for gymnasiernes fremtid. Han håber, at politikerne vil tage elevernes bekymringer alvorligt og sikre, at reformen justeres, så den bedst muligt understøtter unges uddannelsesmuligheder.

Der lægges op til en EPX-reform, og netop den nye bogstavekombination kan være endnu et problem.

– Der er så mange bogstaver i forvejen, at det kan blive svært at gennemskue, hvad der er hvad, slutter Jørgen Lassen, der håber, at man ikke får truffet hurtige politiske beslutninger, som skaber usikkerhed blandt både elever og forældre.

Trafikken er fortsat tæt over Fyn

0
Trafikken er fortsat tæt over Fyn

Trafikken på E20-motorvejen over Fyn er tirsdag middag fortsat påvirket af kø i begge retninger, efter et uheld og en havareret lastbil tidligere på dagen skabte problemer mellem Odense og Middelfart.

Tirsdag morgen opstod der tæt trafik på E20 ved Odense, hvor både et uheld og en havareret lastbil har ført til forsinkelser i begge retninger. Ifølge P4 Trafik anslås bilister i området at skulle forvente 20-25 minutters ekstra rejsetid.

I retning mod Jylland opstod der tidligt kø mellem afkørsel 51 Odense S og afkørsel 52 Odense SV på grund af uheldet. Situationen her forbedrede sig dog senere på formiddagen, og køen er nu afviklet.

På vej mod Sjælland er der dog fortsat forsinkelser. En havareret lastbil mellem afkørsel 53 Odense V og 52 Odense SV skaber stadig udfordringer. Selvom lastbilen nu er flyttet til nødsporet, er trafikken langsom, og bilister rådes til at forvente længere rejsetid, mens køen gradvist afvikles.

Knast-døren – en unik dør skabt af restmaterialer

0
Knast-døren – en unik dør skabt af restmaterialer

Som en del af forsknings- og designprojektet ReshapeWaste har Friis & Moltke designet den nye Knast-dør, og vi hos Overgaard Wood har haft æren af at producere den. Døren er skabt af frasorterede douglasbrædder, som er overskudsmateriale fra gulvproduktion, og vi har bidraget med sparring til designprocessen for at sikre, at det endelige produkt afspejler både kvalitet og æstetik.

Knast-døren er et udtryk for det bedste fra både design og håndværk. Friis & Moltke har med deres design formået at fremhæve materialets naturlige skønhed – knaster, revner og farveforskelle – og skabt et organisk udtryk, der kun bliver smukkere over tid. Vores rolle har været at omsætte denne vision til virkelighed og sikre en produktion, der lever op til de højeste standarder.

Knast halvdør.

Døren har et tredimensionelt design, hvor forskellige længder og bredder af træbrædder skaber et dynamisk udtryk. Den afrundede profil på træet er ikke bare en æstetisk detalje men beskytter også kanterne og sikrer, at døren er robust og holdbar, selv med de uperfekte elementer, som gør den helt unik.

Knast-døren bygger videre på Friis & Moltkes stolte designtradition og forbinder nutidens bæredygtige tankegang med deres ikoniske møbeldesign fra 1970’erne. Det har været et inspirerende og givende samarbejde, hvor vi i Overgaard Wood har haft mulighed for at bringe vores viden og ekspertise i spil.

– Knast-døren er et eksempel på, hvordan vi kan skabe noget unikt og bæredygtigt ved at udnytte overskudsmaterialer. Vores samarbejde med Friis & Moltke har givet os mulighed for at forene deres visionære design med vores håndværksmæssige præcision, siger COO ved Overgaard Wood, Michael Sørensen.

Knast kvartdør.

– Vi takker AAU Design Lab og Aalborg Universitet for at inkludere os i dette spændende projekt samt Linda N. Laursen og Lene Filtenborg Buhl Kejser for deres stærke engagement. Sammen har vi skabt en dør, der ikke kun er funktionel, men også fortæller en historie om bæredygtighed og skønheden i det uperfekte.

Tyverier fra lastbil i Fredericia

0
Tyverier fra lastbil i Fredericia

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri fra lastbiler i Fredericia.

Det første tyveri fandt sted på parkeringspladsen ved Sundhedshuset på Sjællandsgade mellem mandag klokken 05 og søndag klokken 06. Her har tyve skaffet sig adgang ved at bruge en pladesaks til at klippe igennem lastbilens side. Vagtchef Susanne Hviid fortæller, at gerningsmændene stjal en betydelig mængde værktøj, landkabler og andre elektriske genstande.

Det andet tilfælde skete i Norgesgade, hvor en lastbil er blevet brudt op mellem den 9. og 11. november. Også her blev lastbilen forsøgt åbnet ved at klippe hul, men gerningsmændene lykkedes ikke med at få noget med sig.

Politiet arbejder nu på at undersøge sagerne og opfordrer borgere til at komme med eventuelle oplysninger, der kan føre til opklaring.

Dødsfald Kolding den 12. november 2024

0
Dødsfald Kolding den 12. november 2024

Knud Andersen, 1932 – 2024

Gerningsmænd borer hul i benzintanke

0
Gerningsmænd borer hul i benzintanke

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri og forsøg på tyveri af benzin i Kolding-området.

Det første tilfælde fandt sted på Røddingvej i Kolding, hvor gerningsmænd mellem søndag midnat og mandag morgen klokken 08.00 forsøgte at stjæle benzin ved at bore hul i en tank. Tyvene kom dog ikke af sted med noget, men metoden har forårsaget skader på bilen.

Det andet tilfælde fandt sted på Junghansvej, hvor det lykkedes gerningsmændene at stjæle benzin fra en personbil. Tyveriet skete mellem mandag aften klokken 21.00 og tirsdag klokken 15.15. Her borede gerningsmændene sig endnu en gang gennem tankens metal, hvorefter de slap væk med mellem 15 og 20 liter benzin.

Retsordfører kræver højere straffe for ulovligt fiskeri

0
Retsordfører kræver højere straffe for ulovligt fiskeri

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, ønsker hårdere straffe og indtægtsregulerede bøder for ulovligt fiskeri efter en nylig dom mod en fritidsfisker fra Lunderskov.

I 2021 satte den 35-årige fisker 11 ulovlige ruser ud i Binderup Mølleå ved Kolding uden de påkrævede stopriste, hvilket kunne true åens dyreliv, herunder oddere. Manden slap dog for bøden på 5.000 kroner på grund af sagsbehandlingstiden, men han mistede retten til fiskeri i seks måneder og fik ruserne konfiskeret.

Karina Lorentzen mener, at straffene ikke afspejler alvoren og frygter, at bøder kan blive opfattet som en “afgift” for ulovligt fiskeri. Hun udtrykker skuffelse over fødevareministerens svar på hendes forespørgsel om højere straffe, hvor ministeren ifølge hende ikke signalerer en vilje til at justere bøderne.

Lorentzen understreger dertil, at bøder skal mærkes af alle og derfor være indtægtsregulerede. Et princip, der allerede anvendes i forbindelse med spirituskørsel, hvor bøden beregnes ud fra lønnen.

– Jeg synes ikke, straffen passer til den alvorlighed, der hersker omkring vores pressede åer og fjorde. Bøderne skal være så markante, at man ikke blot kan trække på skuldrene og betale sig fra overtrædelsen, forklarer Lorentzen.

SF ønsker, at regeringens kommende strafreform sætter skærpet fokus på miljøkriminalitet, med både højere straffe og oprettelse af en efterforskningsenhed dedikeret til natur-, fauna- og miljøsager. Karina Lorentzen håber, at højere og indtægtsregulerede bøder kan gøre det dyrere og mere risikabelt at bryde reglerne for rekreativt fiskeri og på den måde styrke beskyttelsen af Danmarks vandmiljøer.

Amerikanere endegyldigt ude af Esbjerg

0
Amerikanere endegyldigt ude af Esbjerg

Det er ikke lykkes Esbjerg Investment Limited at få held med ansøgning om tilladelse til at kære beslutningen om at sende Esbjerg fB i rekonstruktion tidligere på året til Højesteret, og det sidste punktum er dermed nu sat.

Esbjerg Investment Limited er fortid i EfB.

– Det er rart at få en endelig vished for det fremtidige ejerskab af EfB. Vi har hele tiden arbejdet efter, at Esbjerg Investment Limited ikke ville være en del af de fremadrettede planer for, hvordan vi ønsker at drifte og udvikle vores fodboldklub, men det er naturligvis en lettelse for alle i og omkring klubben, at der af højeste instans er truffet en definitiv afgørelse, udtaler Esbjerg fBs bestyrelsesformand, Flemming Enevoldsen.

Advarer mod konsekvenserne af den nye sundhedsreform

0
Advarer mod konsekvenserne af den nye sundhedsreform

Pernelle Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, udtrykker bekymring over regeringens sundhedsreform og de potentielle konsekvenser for lægedækningen i de mest sårbare dele af regionen.

Jensen er medunderskriver på et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren og håber på at sikre, at Sønderjylland og Sydvestjyllands særlige behov ikke bliver overset i den nye sundhedsmodel.

– Der er mange gode aspekter i sundhedsreformen, men én ting skaber bekymring – og det er lægedækningen, især i Sønderjylland, forklarer Pernelle Jensen og peger på, at problemerne allerede nu er markante i regionen. I flere dele af Syddanmark kæmper man med at tiltrække nye læger, og de eksisterende praksisser er under stort pres for at følge med den voksende efterspørgsel på sundhedsydelser.

– I de områder har vi allerede svært ved at få læger til at etablere sig, og de praktiserende læger, vi har, står under stort pres. Jeg er bekymret for, at den model, der er blevet præsenteret, kan betyde, at Region Syddanmark bliver overset, siger Pernelle Jensen.

Den foreslåede sundhedsreform introducerer en model, hvor læger arbejder under en centraliseret overenskomst. Jensen frygter, at denne centralisering kan gøre det sværere at håndtere de specifikke udfordringer, som Syddanmark står overfor.

– Vi har allerede en relativt god lægedækning, men der er stadig områder, hvor det er svært at få tilstrækkeligt med læger. Jeg er bange for, at den nuværende model ikke tilgodeser de specifikke udfordringer, vi har her i regionen, siger hun.

Pernelle Jensen, der sidder i både regionsrådet og i Fredericia Byråd, er medunderskriver på et brev til regeringen, hvor der stilles bekymring til sundhedsreformen.

Pernelle Jensen påpeger, at Region Syddanmark tidligere har været i stand til at tilpasse sig hurtigt til de skiftende behov inden for lægedækning og har haft succes med at løse udfordringerne.

– Vores region har tidligere reageret hurtigt på udfordringerne med lægedækningen og har haft succes med det. Men fremadrettet er jeg bekymret for, at vi vil blive dårligere stillet, forklarer hun og understreger, hvor vigtigt det er at kunne rekruttere og fastholde læger i de mest sårbare områder.

– Vi skal sikre, at vi kan rekruttere og fastholde læger i de områder, hvor det er nødvendigt – især i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvor vi allerede ved, at der er et stort behov, siger Jensen.

Hun frygter, at centraliseringen vil medføre, at regionens specifikke behov kan risikere at blive overset i den nationale planlægning.

– Udfordringen er, at vi risikerer at blive overset i det store billede, tilføjer hun med en bekymret mine. Den nuværende model synes ikke at kunne løse de unikke udfordringer, der præger de mindre befolkede dele af Syddanmark, og det kan ifølge Jensen føre til yderligere vanskeligheder med at rekruttere læger til området.

For at imødegå de udfordringer, regionen står overfor, har Jensen og flere andre politikere i Region Syddanmark medunderskrevet et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren. I brevet bliver regeringens sundhedsmodel udfordret, og der opfordres til, at de mest sårbare områder ikke efterlades uden nødvendig lægedækning.

– Vi ønsker, at modellen revurderes, så vores mest sårbare områder også sikres lægedækning i fremtiden. At bo i Sønderjylland eller Sydvestjylland skal ikke være ensbetydende med færre sundhedstilbud, understreger Pernelle Jensen.

Med sin indsats håber Pernelle Jensen, at hendes bekymringer vil blive taget alvorligt på Christiansborg, og at nødvendige ændringer vil blive foretaget, så lægedækningen i Syddanmark ikke forværres.

– Det er en vigtig kamp, og jeg håber, at vi bliver hørt på Christiansborg, afslutter Pernelle Jensen.

Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i kunstens tegn

Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i...

0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på...