De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.
Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.
I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.
Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.
Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.
Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.
Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.
Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.
– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.
Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet
Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.
Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.
Hjemmeværnets rolle har ændret sig
Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.
Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.
Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.
– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.
Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering
Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.
Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.
I otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten stigende. Flere og flere danskere har været nødt til at række ud efter politiets hjælp.
Desværre er der ingen garanti for, at man får den hjælp – selv hvis man har været offer for en voldelig forbrydelse.
Som DR for har afdækket, betyder manglende ressourcer nemlig, at menige politibetjente ofte får besked på at ”vaske” sager. Det vil sige, at man med vilje undlader at afhøre relevante vidner eller indhente andet bevismateriale for, at man kan lukke sagen uden en afklaring.
En anonym betjent har sågar fortalt, at han trodsede ledelsen og efterforskede en alvorlig voldssag, han havde fået besked på at lukke. Den tak, han fik for at gøre sit arbejde, blev en omgang voksenskældud fra hans leder.
Derfor indkaldte jeg i starten af februar – sammen med mine folketingskollegaer fra LA, Danmarksdemokraterne, DF og De Konservative – justitsminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd. Vi tre partier ønsker alle en ekstern undersøgelse af problemets omfang.
Men det ønskede ministeren ikke. I stedet har han sat Rigsadvokaten i gang med en intern undersøgelse.
Vi har en regering, der aldrig forspilder en chance for at fortælle vælgerne, at den slår hårdt ned på kriminalitet.
Men uanset hvor mange bandepakker og hårde ord, regeringen måtte komme med, rykker det ikke en tøddel, hvis ikke også forbrydelser bliver efterforsket grundigt og ordentligt i første omgang.
Vi skal have en ekstern undersøgelse af problemet, så vi på Christiansborg kan få klarhed over problemets omfang. Og få en ærlig debat om, hvad der skal til at ressourcer for, at det kan løses.
Det skylder vi ofrene. Og det skylder vi de politibetjente, der føler, at de bliver forhindret i at gøre deres arbejde.
Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.
Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.
Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.
Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.
Det statslige elselskab Energinet, der har base i Fredericia og har ansvaret for Danmarks elnet, får nu hjælp af kunstig intelligens (AI) til at sikre, at der altid er strøm i stikkontakterne. Værktøjet, som blev taget i brug for tre uger siden, har allerede vist sig at være en økonomisk gevinst for Energinet, der rapporterer om en besparelse på op mod én million kroner om ugen.
Ifølge Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder hos Energinet, har den nye AI-model haft stor betydning for selskabets evne til at forudse behovet for ekstra kapacitet i elnettet:
– Vi kan se, at vi indtil nu opnår en besparelse på cirka én million kroner om ugen, i forhold til hvad vi ville have haft af omkostninger uden det her værktøj. Det er penge, vi så ikke skal hente over systemtariffen, som forbrugerne finansierer via deres elregning, siger han til Ritzau.
Optimering af balancen mellem forbrug og produktion
Alle elforbrugere betaler en transmissionstarif til Energinet, som har til opgave at forbedre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Når sol- og vindmøller ikke producerer nok strøm, skal der måske aktiveres ekstra kapacitet fra kraftværker for at sikre, at systemet er dækket ind.
Med AI-modellen kan Energinet langt mere præcist forudse, hvornår der er behov for ekstra kapacitet, og hvornår det ikke er nødvendigt at aktivere reserveproduktion. Modellen analyserer vejrprognoser og historiske data og kan derefter give Energinet præcise anbefalinger om, hvor meget reservekapacitet der skal indkøbes.
– Når modellen ser en vejrprognose for i morgen, så spytter den et tal ud, der siger: “Hvis I vil være x procent sikre på at være dækket ind med strøm, så skal I købe y antal megawatt i reserve,” forklarer Fechtenburg.
Bedre prognoser for en grønnere energiforsyning
Jo mere sol og vind der er i den danske elforsyning, desto vigtigere bliver præcise prognoser, da små afvigelser i vejret kan betyde store ændringer i strømproduktionen.
– Hvis det blæser lidt mindre end forudset, kan det betyde, at vi kommer til at mangle flere gigawatt strøm i systemet. Jo større mængder sol og vind vi har i systemet, jo værre bliver det, når prognoserne rammer forkert, siger Fechtenburg.
AI-modellen hjælper Energinet med at reducere usikkerheden og sikrer, at selskabet kan handle på de rigtige tidspunkter og med den rette mængde kapacitet. Ifølge Fechtenburg giver det både større forsyningssikkerhed og besparelser.
– Så vi får kort sagt mere forsyningssikkerhed for færre penge, siger han.
Store besparelser på sigt
Hvis besparelsen på én million kroner om ugen holder stik, kan Energinet ende med at spare op mod 50 millioner kroner på årsbasis. Selvom det er en stor besparelse, skal det ses i lyset af, at Energinet samlet set har omkostninger for op mod 2,5 milliarder kroner om året for at balancere elnettet.
Søndag morgen blev den koldeste i dette vinterhalvår, hvor temperaturerne flere steder i landet dykkede langt under frysepunktet. Koldest var det dog ved Roskilde Lufthavn, hvor termometeret viste -14,0 grader kort efter klokken 9.00.
I Jylland har vintervejret også slået igennem med hård frost. Flyvestation Karup målte -10,7 grader, mens flere steder i Midtjylland og på Sjælland ligeledes lå under -10 grader.
Klar luft og sne giver hård frost
De lave temperaturer skyldes en kombination af snedække, svage vinde og kold luft fra de arktiske egne. Lørdagens snefald i Jylland og på Sjælland har medvirket til at presse temperaturerne ned, da sneen fungerer som en isolerende overflade, der holder på kulden.
Ifølge DR Vejret vil frostvejret fortsætte gennem hele søndagen, hvor flere steder i Syd- og Sønderjylland vil opleve et isdøgn – altså et døgn, hvor temperaturen ikke når over frysepunktet.
Solrig, men kold vinterdag
Syd- og Sønderjylland får en flot, men iskold søndag. Temperaturen forventes at holde sig mellem -1 og -4 grader det meste af dagen, mens enkelte steder langs vestkysten kortvarigt kan nå frysepunktet.
Vinden er svag til jævn fra nordøst, og solen vil skinne i store dele af landsdelen. Ved de østvendte kyster kan der dog hænge lidt flere skyer, men ingen nedbør ventes.
Kold nat og risiko for glatte veje
Når solen går ned, falder temperaturen igen markant. I nat ventes temperaturerne at ligge mellem -3 og -10 grader, og lokalt kan det blive endnu koldere.
Bilister opfordres til at være opmærksomme på rim- og sneglatte veje, særligt på mindre veje og broer, hvor kulden hurtigt sætter sig.
Vinterkulden ser ud til at fortsætte de kommende dage, og meteorologerne forventer flere dage med frostvejr i Sydjylland.
Sydøstjyllands Politi har nu fået kontakt til et vidne i sagen om en bilist, der fredag eftermiddag forlod sin bil efter et færdselsuheld på Grejsdalsvej i Vejle.
Politiet har tidligere efterlyst vidner, der så en person løbe væk fra bilen, og det er lykkedes at få en forklaring, oplyser vagtchef Rune Nielsen søndag.
– Vi har faktisk fået en enkelt, faktisk et vidne, som så personen løbe forbi. Så det er lykkedes at få fat i et vidne indtil videre, siger han.
Flugtbilen var kortvarigt ude af syne
Færdselsuheldet fandt sted på Grejsdalsvej, hvorefter den sølvgrå Toyota Auris blev fundet parkeret på Buchsvej ud for nummer 9 omkring klokken 17.35. Her blev en person set forlade bilen og løbe over en grusparkeringsplads.
Politiet har ønsket at få klarlagt flugtruten og identiteten på den flygtende person, da bilen kortvarigt var ude af syne.
– I og med at bilen kortvarigt har været ude af syne, og personen er stukket af, så er det det forløb, man gerne ville have klarlagt. Det er altid godt med vidner, siger Rune Nielsen afslutningsvis.
En 92-årig mand mistede lørdag livet i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Haderslev. Ulykken skete kort før middag i forbindelse med et vognbaneskifte, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Vagtchef Søren Liisberg fortæller, at ulykken involverede en varebil og en personbil.
– Der er tale om en varebil og en personbil, der har ramt hinanden i forbindelse med et vognbaneskifte derude. Føreren af personbilen er afgået ved døden, siger han.
De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.
Motorvejen var spærret i knap to timer
Ulykken skete på motorvejsstrækningen mellem afkørsel 65b ved Vonsild og 66 ved Christiansfeld. Motorvejen blev i første omgang spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.
Føreren af varebilen, en 26-årig mand, slap uden skader.
– Han er blevet tilset på sygehuset og havde ikke nogen skader, oplyser vagtchefen.
Motorvejen blev genåbnet for trafik lørdag eftermiddag. Vejdirektoratet meldte tidligere på dagen om forlænget rejsetid i området som følge af ulykken.
Lillebælt er et af Danmarks naturmæssige kronjuveler, men desværre også et område, der har lidt under årelang forurening og manglende politisk handlekraft. Uanset hvor ofte landbrugets organisationer og politiske talerør lover bedring, viser historien, at frivillige aftaler simpelthen ikke rækker. Efter 25 år med tomme løfter kan vi konstatere, at den nuværende praksis ikke holder – hverken for naturen, havmiljøet eller de kommende generationer.
Det er på høje tid, at vi stiller langt skrappere krav til landbruget. Bæltets ålegræs forsvinder, fiskebestande svinder ind, og bundvendinger og kvælstof leder til iltsvind. Det sker i vores allesammens baghave, mens landbruget fortsat stort set får lov at køre videre som hidtil. Bevares, landbruget er vigtigt for Danmark – men det betyder ikke, at det har lov til at køre naturen i sænk. Tværtimod må vi acceptere en grundlæggende forandring i både synet på og driften af landbrugserhvervet. Vi kan sagtens brødføde den danske befolkning ved at udnytte et langt mindre areal end i dag, hvis vi samtidig investerer i mere bæredygtige dyrkningsmetoder og øget forskning.
De lokale trepartsaftaler bør derfor ikke udformes som endnu et symbolsk klap på skulderen til landbruget, men som en reel gamechanger: Forurener man, får det konsekvenser. Lever man ikke op til miljøkravene, vanker der sanktioner. Det kan virke hårdt, men vi kan ikke længere lukke øjnene for, at frivillighed har vist sig utilstrækkelig. Samtidig skal landbrugserhvervet have adgang til rådgivning og økonomiske incitamenter, der gør det realistisk at omlægge driften, så Lillebælt bevares og genoprettes.
For os er det en bunden opgave at sætte natur og klima øverst på dagsordenen. Kun sådan kan vi med rette kalde os et grønt, ansvarligt samfund, der værner om Danmarks enestående havområder. Lillebælt og fremtidens generationer har ventet længe nok – nu er tiden inde til at skrue op for både handling og konsekvens
Simon Meyer Off, Regionskandidat for SF
og
Malene Søgaard-Andersen, Spidskandidat for SF til Fredericia Byråd
Fredericia AVISEN præsenterer i 2025 en ny artikelserie, hvor vi sætter fokus på kvinder i politik. Serien er en del af vores dækning op til kommunalvalget, og vi har talt med kvinderne i Fredericia Byråd for at få indblik i deres erfaringer, holdninger og ambitioner. Formålet med serien er at give et billede af, hvad det betyder at være kvinde i lokalpolitik, og hvilke perspektiver de bringer til bordet. I afsnit 2 af serien vi nået til Venstres Pernelle Jensen.
Pernelle Jensen har gennem sin politiske karriere arbejdet målrettet for børn og familier. For hende er mangfoldighed i politik en grundlæggende forudsætning for gode beslutninger.
– Når der er en god blanding af mænd og kvinder, unge og gamle og mennesker med forskellige baggrunde, så giver det bedre løsninger. Det brede spektrum af synspunkter og erfaringer gør, at beslutningerne bliver mere nuancerede og gavner flere, siger hun og understreger, at diversitet ikke kun handler om køn, men også om livserfaring og forskellige perspektiver.
For Pernelle Jensen har børn og familier altid været et centralt omdrejningspunkt. Det var også en af hovedårsagerne til, at hun i sin tid valgte at stille op til byrådet.
– Da jeg stillede op, var det blandt andet for at give børnene og familierne en stemme. Institutioner, skoler og fritidsområdet er enormt vigtige, og det har jeg fået endnu større forståelse for, efter jeg selv har fået børn. Det handler om at sikre, at børn trives, lærer og dannes som mennesker, og at fritidslivet også bliver prioriteret. Det har altid været vigtigt for mig, forklarer hun.
Som mor til små børn oplevede Pernelle på egen krop, hvordan politiske beslutninger kunne påvirke familiernes hverdag. Det har givet hende en særlig forståelse for vigtigheden af at prioritere børn og unges trivsel i kommunens arbejde.
Den hårde tone i politik
Da Pernelle Jensen stillede op til byrådet, var hun ikke forberedt på, hvor hård tonen i politik kunne være. Med tiden har hun dog lært at navigere i det, men hun erkender, at det kan være en barriere for mange, der overvejer at gå ind i politik.
– Jeg tænkte egentlig ikke så meget over tonen, da jeg stillede op, men med årene har jeg selvfølgelig oplevet nogle ting, der ikke har været så sjove. Det er desværre en del af politik, og man må tage det med, når man vælger at gå ind i det. Det kan dog godt være noget, der afskrækker andre, siger hun.
For Pernelle er det vigtigt at fastholde en god tone og sikre, at politik ikke bliver en arena for personlige angreb.
– Det er vigtigt at holde fokus på den gode tone og sikre ordentlige arbejdsvilkår i politik. Man kan sagtens være uenig i beslutninger, men det bør ytres på en god og respektfuld måde. Jeg er altid åben for dialog, uanset om man er enig eller uenig, understreger hun.
Sociale medier har givet politikere nye muligheder for at komme i kontakt med borgerne, men de har også gjort tonen hårdere. Det er en udfordring, som Pernelle Jensen kender alt for godt.
– Sociale medier har ændret meget. Jeg prøver at gå i dialog med folk, der skriver hårde kommentarer, men det er klart, at man skal være lidt hårdfør for at kunne tage imod det. Det er nemmere nu end for 10 år siden at skrive noget grimt på nettet, fordi man ikke behøver sige det face to face. Sociale medier giver mulighed for at tage dialogen, men det sker ikke altid på en ordentlig måde, siger hun.
Samtidig understreger Pernelle, at man som politiker skal huske, at de hårde kommentarer ofte kan være et udtryk for frustration.
– Man skal også huske, at nogle mennesker skriver hårde kommentarer, fordi de er et svært sted i deres liv, eller fordi de er uenige i en beslutning, som har påvirket dem, for eksempel i børnesager. Det skal man have i baghovedet, selvom det selvfølgelig ikke gør kommentarerne lettere at tage, forklarer hun.
For Pernelle Jensen er det vigtigt, at flere kvinder går ind i politik – ikke kun for at sikre ligelig repræsentation, men også for at få flere perspektiver og idéer på bordet. Hun oplever dog, at kvinder ofte skal arbejde hårdere for at blive anerkendt.
– Som om mænd automatisk er dygtige, mens kvinder skal bevise, at de også kan noget. Men mange af de dygtigste i byrådet er kvinder. De arbejder hårdt, er gode til dialog og forhandling, og de mestrer kompromiser. Det er ærgerligt, at kvinder ofte skal forsvare deres plads, som om de kun er valgt ind på grund af deres køn, siger hun.
Pernelle håber, at hendes arbejde kan inspirere andre kvinder til at gå ind i politik og bidrage til en mere mangfoldig og repræsentativ politik.
– Vi skal fortsætte med at fokusere på at få flere kvinder ind i politik – ikke bare for at opnå en ligelig fordeling, men for at få forskellige perspektiver repræsenteret. Samtidig skal vi også huske på, at der er mange kvindelige rollemodeller, som måske ikke nødvendigvis står forrest i medierne. De engagerer sig i bestyrelser, ungdomsorganisationer og andre steder, hvor de gør en kæmpe forskel, slutter hun.
Slutspilspuljen er blæst op efter Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg Håndbold, og efter kampen lagde cheftræner Jesper Houmark heller ikke skjul på, at resultatet...
