Efter en periode med justeringer i både rammer og retter genåbner Restaurant Marsvinet torsdag. Gæsterne kan se frem til et fornyet lokale og et menukort, der balancerer klassiske serveringer med sæsonens råvarer. Kokken og medejer Nanco Wijtze de Haan ser frem til igen at tage imod gæsterne – denne gang i en restaurant, der ifølge ham selv står skarpere end nogensinde.
Mere end en genåbning
Restaurant Marsvinet genåbner med fornyet energi efter en gennemgribende forvandling. Mens dørene har været lukkede, er både indretningen og gastronomien blevet finpudset, og ifølge Nanco Wijtze de Haan har forandringerne givet restauranten et tiltrængt frisk pust.
– Vi har faktisk lavet både et nyt frokostkort og et nyt aftenkort. Og vi vil løbende justere dem efter årstiden, så der er mere variation for gæsterne, siger han.
Men det er ikke kun køkkenet, der har fået et løft. Nye borde, frisk gulvbelægning og en opdateret indretning skal gøre oplevelsen mere indbydende for gæsterne. Som kokken forklarer, har forandringerne været et led i ambitionen om at skabe en restaurant, hvor atmosfæren og indretningen bidrager til en helhedsoplevelse, der komplementerer maden.
– Vi har arbejdet med at gøre stemningen mere hyggelig, blandt andet med nye bordlamper og et design, der får stedet til at føles mere som en rigtig restaurant, fortæller han.
Ærlig mad og lokale råvarer
Marsvinets gastronomiske stil tager udgangspunkt i konceptet ærlig mad, hvor kvalitet og lokale råvarer er i centrum.
– Vi går op i gode råvarer og en enkel stil. Vi laver alt fra bunden – bager vores eget brød, laver vores egne saucer og bruger kun råvarer, vi kan stå inde for. Vi har en faglig stolthed. Det kræver hårdt arbejde, men vi tror på, at det giver den bedste oplevelse for gæsterne, siger kokken.
Frokostmenuen byder blandt andet på koldrøget laks med peberrodscreme, paneret fiskefilet med rejer og urtedressing samt en klassisk hønsesalat med ristet brød. Aftenkortet præsenterer retter som osso buco med kartoffelmos og pastinak, svamperisotto med Gammel Knas og dagens friske fisk med spæde kål og Nouilly Prat-sauce.
Derudover vil søndage byde på kaffe- og kagebord om eftermiddagen, mens der om aftenen serveres suppe, steg og is, en klassisk søndagsmenu med fokus på smag og enkelhed.
Stor interesse for genåbningen
Forventningerne til genåbningen er høje, og interessen har allerede vist sig på de sociale medier, fortæller Nanco Wijtze de Haan.
– Vi har fået rigtig mange reaktioner og likes på Facebook, og det tyder på, at folk glæder sig til at komme forbi igen. Vi har også haft selskaber undervejs i renoveringsperioden, og tilbagemeldingerne har været meget positive, siger han.
Han ser frem til at tage imod gæsterne og understreger, at restauranten står klar med åbne arme – også selvom februar og marts traditionelt er en lidt roligere periode.
– Vi er klar til at tage imod vores gæster. Der er allerede nogle bordbestillinger, og vi ser frem til at byde velkommen til dem, der har lyst til at besøge os. Februar og marts plejer at være en lidt stille periode, men vi står klar med åbne arme og ønsker altid at give vores gæster en god oplevelse.
Et sted for både kaffe, middag og koncerter
Fra torsdag vil restauranten igen være åben for frokost og aftensmad torsdag til lørdag, mens søndag byder på suppe, steg og is.
– Vores mål er at skabe et sted, hvor gæsterne føler sig hjemme, og atmosfæren er rar – uanset om de kommer for en kop kaffe, en god middag eller en koncert. Vi glæder os til at byde dem velkommen tilbage, afslutter han.
Til sidst gør Nanco Wijtze de Haan opmærksom på, at gæsterne kan følge med på Restaurant Marsvinets hjemmeside, hvor både menukort og kommende arrangementer løbende bliver opdateret.
Når FHK løber på banen mod Paris bliver det uden målmanden Sebastian Frandsen, der fik et skrub i udekampen mod Füchse Berlin.
Til Champions League-kampe skal de to hold aflevere holdkortet på det tekniske møde med den EHF-delegerede, og det sker allerede ved middagstid, og derfor kan man allerede nu se holdkortet, hvor det altså fremgår, at FHK er uden Frandsen.
FHK’s direktør, Thomas Renneberg-Larsen, oplyser til Fredericia AVISEN, at Frandsen fik et skrub i udekampen mod Berlin i sidste uge, og da han ikke er kommet sig nok, sidder han altså over. I stedet er unge Rasmus Storm med som supplement til Thorsten Fries.
Det er dog ikke kun FHK, der døjer med skavanker før kampen. Paris’ store forsvarsprofil, Luka Karabatic, sidder ude med en skade og er ikke med i truppen. Det samme gør sig gældende for David Balaguer, der ikke er med på højre fløj som supplement til Ferran Sole.
Der er kampstart mellem FHK og Paris klokken 18:45 i Middelfart Sparekasse Arena.
Crossbridge Energy har foretaget en organisationsændring for at tilpasse sig den hårde konkurrencesituation. Som led i ændringen har virksomheden afskediget 11 medarbejdere. Det oplyser Crossbridge i en pressemeddelelse.
Denne beslutning træffes for at reducere omkostningerne og positionere virksomheden bedre i en fremtid med fortsat intens international konkurrence, som forværres af de nuværende rammevilkår i Danmark og EU.
På trods af nedskæringerne forventes organisationsændringen ikke at påvirke produktionen eller leveringssikkerheden. Crossbridge Energy har allerede gennemført en række initiativer for at optimere omkostningssiden, herunder en reduktion af 19 stillinger udover de 11 afskedigede. Denne afgang er sket gennem naturlig afgang, jobskifte, sammenlægning af roller og funktioner samt nedbringelse af antallet af eksterne underleverandører og kontraktansatte.
Fredericia Kommune står overfor en alvorlig udfordring med Kobbelgården 3, efter at Socialtilsyn Syd har sendt en agterskrivelse, hvor de påtænker at trække godkendelsen af bostedet. Selvom dette er en kritisk situation, der kræver handling, er der ikke enighed blandt medlemmerne af Senior- og Socialudvalget om, hvordan man bedst tackler problemet. Uenigheden kom frem på et pressemøde tirsdag eftermiddag på Fredericia Rådhus.
Udvalgsformand David Gulløv (A) indledte pressemødet med at udtrykke bekymring over situationen og understregede, at den krævede handling. Men han slog også fast, at han havde stor tiltro til den dygtige forvaltnings arbejde med sagen. Alle har gjort det godt, sagde han. Men desværre har tilsynet ikke fået øje på de kommunale rettelser, der har fundet sted, slog Gulløv fast. Det samme gentog Venstres Louis Lindhold senere, da han gik til mikrofonen. Han var heller ikke helt tilfreds med metoden, Socialtilsyn Syd bruger.
Socialtilsyn Syds agterskrivelse kræver dog handling, og i en pressemeddelelse mandag understregede kommunen, at de ville kæmpe for at bevare Kobbelgården for beboeres skyld. Tirsdag mødtes Senior- og Socialudvalget igen, og efterfølgende blev der afholdt pressemøde på Fredericia Rådhus. Der kom dog ikke meget nyt frem fra udvalget; pressemødet bar præg af gentagelser.
– Vi har lige haft udvalgsmøde, hvor vi blandt andet har drøftet den situation, vi står i. Det er selvfølgelig en meget beklagelig situation, og den kræver handling. Det er noget, vi er meget opmærksomme på, sagde Gulløv og tilføjede:
– Der er kun en agterskrivelse, vi har modtaget, og vi er alle enige om, at vi er dybt opmærksomme på situationen. Det er et problem, vi tager ansvar for, og vi vil gerne sikre, at vi følger op på spørgsmålet, sagde Gulløv.
Da ordet blev givet frit spurgte Fredericia AVISEN, om det var et enigt udvalg. Gulløv svarede uden tøven ja, men i kulissen blev panderynkerne synlige. Flere medlemmer af udvalget havde en mere kritisk tilgang. Cecilie Roed Schultz (Ø) var en af dem, der ikke var enig i den måde, situationen blev håndteret på.
– Jeg vil sige, at enigheden i udvalget afhænger af, hvordan man tolker spørgsmålet. Jeg tror, der er mange nuancer repræsenteret i udvalget. Vi er blevet enige om, hvad der skal tages op på næste udvalgsmøde, men jeg tror, vi ser ret forskelligt på, hvad der er nødvendigt både på kort og lang sigt, sagde Roed Schultz.
Hun understregede, at hun ikke synes, at godkendelsen af Kobbelgården var tilstrækkelig, da det ikke i sig selv løser de fundamentale problemer, som stedet står overfor. For hende handler det ikke kun om at få en godkendelse på papiret, men om at sikre, at Kobbelgården bliver et sted, der lever op til de højeste standarder, både hvad angår kvaliteten af den omsorg og de rammer, der tilbydes beboerne.
– Det kan godt være, at vi ender med at være helt enige om det, men for nuværende ser jeg ikke en godkendelse som tilstrækkelig. For mig er det simpelthen ikke godt nok, at Kobbelgården er godkendt. Det skal være et sted, vi kan være stolte af, og som har en høj kvalitet, sagde hun og fortsatte:
– Når vi kigger tilbage på de 11,5 år, hvor stedet har eksisteret, mener jeg, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om det har den ønskede kvalitet. Det er noget, vi gerne vil ryste af os, at botilbuddet i Fredericia har.
Cecilie Roed Schultz understregede samtidig, at det ikke kun handler om godkendelsen af stedet, men om at skabe et botilbud, som virkelig lever op til Fredericias standarder.
– Uanset hvilken vurdering Socialtilsyn Syd måtte komme frem til, hvis du spørger mig, er det for mig vigtigt at kigge på, hvad det er for nogle beboere, vi har på bostederne i Fredericia. Hvordan skaber vi det bedste botilbud for den beboergruppe, vi har? Det vil nok kræve markante ændringer i, hvordan Kobbelgården fungerer, påpegede hun.
I sagen har Fredericia Kommune har modtaget en agterskrivelse fra Socialtilsyn Syd, som fungerer som en partshøring. Dette giver kommunen mulighed for at komme med nye input og perspektiver i sagen. Næste skridt i processen er et partshøringsmøde, som afholdes i slutningen af februar 2025. Her vil Socialtilsyn Syd uddybe deres påtænkte afgørelse, og kommunen vil kunne fremlægge sine synspunkter. Efter mødet vil tilsynet træffe en endelig afgørelse, og der vil være en klagefrist på fire uger, hvilket betyder, at Fredericia Kommune vil have denne periode til at beslutte, om de vil klage over afgørelsen. Indtil den endelige afgørelse træffes, vil beboerne på Kobbelgården 3 fortsat modtage den nødvendige hjælp og støtte, og medarbejderne vil ikke blive påvirket i deres daglige arbejde.
Forvaltningen oplyste på pressemødet, at det er op til politikerne at beslutte, hvad der skal ske med Kobbelgården 3 i sidste ende, uagtet hvad der ender med at ske med agterskrivelsen. Derfor vil forvaltningen i perioden frem til næste udvalgsmøde i marts udarbejde en række forskellige muligheder, som politikerne kan vælge imellem. Disse muligheder vil blive udviklet alt efter, hvordan afgørelsen fra Socialtilsyn Syd falder ud, og om der eventuelt skal tages yderligere skridt i form af en vurdering fra Ankestyrelsen.
Der er en lyd i skoven, som ingen andre end de blinde bemærker.
Det er en summen af sko mod grus, små lyde fra knækkede kviste, vindens raslen i de nøgne trækroner. Her, i Fuglsang Skov, hvor Fredericia Kommune netop har indviet Danmarks længste blindesti, er det ikke de store ord, der fylder mest. Det er fornemmelserne.
Brian Sørensen, en lokal blind mand, står med et smil på læben. Han har gået her før – mange gange endda – men nu er noget anderledes. Nu kan han gå hele vejen.
– Nu er den tilgængelig for os alle, siger han enkelt.
Brian Sørensen, som har bidraget med løsninger til stien, i samtale med Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund om betydningen af tilgængelig natur.
Stien er 1,3 kilometer lang. Den bugter sig fra Fuglsangcentret og ind gennem skoven, hvor et simpelt tov spændt mellem stolper viser vej. Det er et system, der virker. Blinde og svagtseende kan følge det med hænderne, lade fingrene glide over linen, mens fødderne mærker stiens små forandringer.
Langs stien går politikere, børnehavebørn fra Kløverløkken og repræsentanter fra Dansk Blindesamfund onsdag formiddag. Men stilheden udebliver. De yngste deltagerne er nysgerrige, energiske og fulde af spørgsmål.
Det enkle, men effektive tovsystem langs blindestien i Fuglsang Skov gør det muligt for blinde og svagtseende at navigere trygt gennem skoven ved at følge linen med hænderne.
Med sjove masker – nogle som katte, andre som leoparder – træder de ind i en verden uden syn. De fumler sig frem langs rebet, holder fast, griner og spørger højlydt:
– Hvor er vi henne? Det er sjovt ikke at kunne se noget! og:
– Er det her ikke sådan nogle, man sover med?
Deres små hænder glider over linen, de tager forsigtige skridt, men det varer ikke længe, før nogen stikker af i den forkerte retning – kun for at blive ledt tilbage af en pædagog.
Den blinde færd gennem skoven
Udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Energiudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen (C), måtte også flere gange stoppe op undervejs for at hente et par børnehavebørn tilbage til snoren. Her gik snakken livligt om, hvordan det mon føles pludselig ikke at kunne se – og om, at det nok var sværere, end de først havde troet.
Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen følger børnehavebørnene fra Kløverløkken langs blindestien i Fuglsang Skov. Børnene bærer masker og bruger tovet til at navigere, mens de oplever, hvordan det er at færdes uden syn.
Han smiler ved tanken om børnenes reaktion, da vi spørger ind til oplevelsen.
– Her er både dåvildt og masser af fugle, som vi også kan høre i dag. Det betyder noget for os alle. Vi ved jo selv, hvor godt vi får det, når vi kommer ud i naturen, siger han.
Men han bemærker også, at tiden med de blinde har lært ham noget. Noget så simpelt som, at når man ikke kan se, ved man ikke, om stien fortsætter i blødt grus eller pludselig bliver ujævn med rødder og huller.
– Jeg fik nogle rigtig gode tips undervejs. For eksempel at vi bør lave en beskrivelse af stien, så blinde på forhånd ved, hvilke forhindringer de kan forvente. Det virker så logisk, men alligevel var det en øjenåbner. Hvis vi beskriver, hvad der venter dem – om der er mudder, huller, grene på stien, muldvarpeskud eller træer, man skal udenom – så er de bedre forberedt.
Tryghed i naturen betyder alt
Også David Gulløv (A), formand for Senior- og Socialudvalget, var til stede, da en del af udvalgets midler har bidraget til stiens etablering. Han beskriver det som en særlig oplevelse at gå turen i selskab med nogle af de blinde deltagere.
David Gulløv (A), formand for Senior- og Socialudvalget, i samtale med Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund under indvielsen.
– De fortalte, hvor meget det betyder for dem at have en tryg måde at komme ud i naturen på. Det er noget, mange af os tager for givet, men for dem gør det en kæmpe forskel, siger han.
Og det gør det.
Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund står midt på stien og taler om betydningen af det, der er skabt her. Han kalder det et vigtigt skridt for tilgængelig natur og fremhæver Fredericia som et forbillede. Samtidig sender han en stor tak til alle, der har bidraget til at gøre stien til virkelighed.
– Jeg ser det her som et fyrtårn – et eksempel på, hvordan man kan skabe tilgængelige naturoplevelser. Det er noget, vi vægter højt, for alle har brug for at komme ud, bevæge sig, aktivere sanserne og nyde lydene omkring sig. Men for at det kan lade sig gøre, skal omgivelserne være indrettet til det. Selvfølgelig kan der ikke være tilgængelige naturstier overalt i Danmark – det kunne jeg drømme om. Men vi skal starte et sted. Og det her viser, at det kan lade sig gøre at skabe steder, hvor blinde og svagtseende kan færdes trygt og sikkert.
Daglig opmærksomhed holder stien sikker
Tilbage ved parkeringspladsen venter pølser og fastelavnsboller.
Efter en oplevelsesrig tur på blindestien blev der serveret fastelavnsboller til børnene. Begejstringen var stor – en af dem udbrød endda: “Det er lækkert!“
Børnehavebørnene sætter tænderne i bollerne, mens de voksne runder samtalerne af. Her får vi også lejlighed til at tale med naturvejleder Bjarne Christensen, der kan fortælle mere om, hvad det kræver at vedligeholde en sti som denne.
– Vi har en dyrehave heroppe, og der kommer folk hver dag for at se til dyrene. I den forbindelse holder vi også øje med de andre ting i skoven, som kan være en udfordring – også på blindestien, forklarer han.
Så sent som i denne uge knækkede en af pindende, og den blev hurtigt repareret, for selv en mindre skade kan skabe problemer.
– Den mindste lille fejl kan få store konsekvenser. Hvis en blind ikke kan finde stien, eller hvis hunden ikke kan følge den blinde tilbage til bilen, så er det jo katastrofalt. Så det er nødvendigt, at vi holder den ved lige, og det er selvfølgelig også en vigtig opgave for kommunen at sørge for, at det bliver gjort.
Naturvejleder Bjarne Christensen guider børnene langs blindestien og forklarer om dens funktion. Han oplevede børnenes nysgerrighed på første hånd og forsøgte at give dem en forståelse af, hvordan det føles at bevæge sig uden syn.
Til sidst lød der en fælles opfordring fra de involverede parter til, at endnu flere skulle komme ud og opleve stien.
David Gulløv afsluttede med en opfordring til fredericianerne:
– Jeg elsker det, og jeg synes, det er super fedt, at man kan komme ud og gå. Jeg vil opfordre fredericianerne til at komme ud og prøve stien – om det så er med bind for øjnene for at mærke, hvordan det er at være svagtseende, eller bare for at opleve, hvad vi har skabt her. Kom ud i skoven.
Frosten og kulden kysser ruderne til fabrikshallen, hvor gnisterne fra produktionen skaber et inferno af produktivitet hos Fredericia Smede- og Maskinfabrik. Fra et hjørne i virksomheden er der lys. Det er kontoret, hvor Finn Roy har inviteret Fredericia AVISEN på besøg for at møde Anders Borbjerg Pedersen og Jesper Reinhold Madsen.
Fredag morgen var der høj aktivitet hos Fredericia Smede- og Maskinfabrik. De ansatte stod tæt i den smalle produktionshal, hvor pladsen for længst er blevet for trang. Stemningen var god, og man kunne tydeligt se det sammenhold, der kendetegner virksomheden. En af virksomhedens stiftere, Anders Borbjerg Pedersen ved ikke endnu, hvad der skal ske, og hvorfor AVISEN er dukket op. Men med humor og smil tager Finn Roy ordet og fortæller om baggrunden for, hvad der skal ske.
– Anders, du har fortjent en guldmedalje, fordi nu er vores beslag blev godkendt til det tyske marked, siger Finn Roy og overrækker Anders en studenterbrødskagemand med en guldmedalje på.
Jesper Reinhold Madsen (tv), Finn Roy (m) og Anders Borbjerg Pedersen (th)
Det er den statiske godkendelse af et nyt telekommunikationsbeslag, der er blevet godkendt til det tyske marked, en proces der har været tre måneder undervejs, men også et beslag, der kan ændre virksomhedens fremtid på det tyske marked.
– Jeg anede ikke noget om det, men det er en stor milepæl for os. Det har været en lang proces, men nu kan vi endelig gå videre med produktionen, sagde Anders, mens han tog imod kagen med et smil.
Efter fejringen trak vi os tilbage til et mødelokale, hvor Anders Borbjerg Pedersen, Jesper Reinhold Madsen og Finn Roy fortalte om virksomhedens udvikling fra en lille smedevirksomhed i Fredericia til en international aktør på vej ind i det tyske marked.
Historien starter tilbage i 2016, da Jesper og Anders stod foran en tom industribygning, som tidligere havde huset deres tidligere virksomhed, J.M. Stål.
– Vores rejse går tilbage til J.M. Stål, som blev solgt i 2012, efter nogle år i rammerne her, stod stod bygningen tom efter det selskab, der havde overtaget J.M. Stål. Vi kiggede på bygningen og spurgte os selv: Hvad gør vi med den? Skal vi sælge den? Men vi blev enige om at starte det, der i dag hedder Fredericia Smede- og Maskinfabrik, fortæller Anders Borbjerg Pedersen.
De tænkte, at de nu skulle bruge deres ekspertise inden for flere områder, og herfra gik det stærkt. Rigtig stærkt.
– Vi har begge en håndværksmæssig baggrund og har arbejdet i telebranchen i mange år som montører. Vi har kørt rundt i master, monteret stål, antenner, kabler og alt muligt andet. Vi kender branchen fra alle vinkler – både håndværket og industrien, siger Anders.
De startede i det små. Jesper og Anders tog kontakt til gamle bekendtskaber i branchen og begyndte at tage opgaver ind.
– Da vi startede, tog vi fat i folk, vi kendte – projektledere og beslutningstagere i branchen – og begyndte at få opgaver. Stålkonstruktioner, beslag og montage. Vi byggede det op stille og roligt. Vi startede med at producere. Vi var to mand, så tre mand, og vi fik flere løsninger og flere opgaver. Efter nogle år ansatte vi en medarbejder, så en mere, og pludselig var vi 7. Det gik op for os, at vi lavede de samme typer beslag igen og igen – blot i forskellige varianter. Så vi besluttede at udvikle vores eget katalog og standardisere beslagene. Vi lagde dem på en webshop og fortalte kunderne om det, og så tog det fart, fortæller Anders og bliver suppleret af Jesper:
– Vi fik nærmest alle kunder i Danmark over natten. Vi havde standardiseret produkterne og gjort det nemt for kunderne at bestille, og vi havde dem på lager. Tidligere skulle de vente 14 dage eller mere, nu kunne vi levere med det samme.
Det viste sig at være en gamechanger for virksomheden på Kaltoftevej, men det betød også, at der blev lagt virkelig mange timer i arbejdet, og det var ikke altid godt. Væksten skabte en god bundlinje, men også nye udfordringer.
– Det administrative var svært. Dokumentation af stål, svejsecertifikater – det var vi ikke særligt gode til. Og pludselig var vi 25 mand, men det administrative haltede. Derfor har vi skruet op nu og indgået et samarbejde med Finn, siger Anders.
Finn Roy er samtidig blevet en del af ejerkredsen med 10 procent af virksomheden. Det passer ham fint, for det er godt at have hånden på kogepladen i en virksomheden.
– Mit fokus er at få styr på de administrative funktioner. Vi har lige ansat en produktionsleder og en produktionsplanlægger, og det har allerede lettet hverdagen betydeligt. Derudover er det klart, at jeg kommer med noget erfaring, som virksomheden kan bruge, ligesom jeg også har købt en procentdel. Det synes jeg er sundt, for så har vi alle hånden på kogepladen, når vi går på arbejde, fortæller Finn Roy.
Tyskland: 1000 kilometer frem og tilbage
I 2022 begyndte virksomheden at levere til det tyske marked. Her opdagede de hurtigt, at tyske kunder havde de samme behov som danske – men med en vigtig forskel.
I 2022 begyndte vi at levere til det tyske marked. Det startede som i Danmark – vi fik tegninger, producerede stål og leverede med den rette dokumentation. Vi har gjort det i tre år nu, og vi ser de samme mønstre i, hvad de bestiller. Det er i bund og grund de samme produkter som i Danmark – bare i kraftigere materialer, fortæller Anders og Jesper.
For at få adgang til det tyske marked måtte de have en tysk statiker til at gennemregne deres standardkatalog.
– Det særlige ved de tyske beslag er, at de er kraftigere og tungere. Der er også strengere krav til statiske beregninger, så vi har haft en tysk statiker og ingeniør til at gennemgå hele vores standardkatalog. I Tyskland er de meget firkantede omkring reglerne, så det var nødvendigt at få en lokal ekspert til at stemple og dokumentere det hele, siger Anders og tilføjer:
– Nu har vi sendt vores standardkatalog ud til 25 kunder i Tyskland. Det bliver en øjenåbner for dem, fordi de stadig arbejder, som vi gjorde for 10 år siden. De tænker: Kan man virkelig gøre det sådan her? De er langt bagefter på nogle områder, men vi håber, at det lykkes at få dem til at tage det til sig.
Samtidig er den tyske markedskultur markant anderledes.
– Når vi taler med tyskerne, siger de: ‘Vi gør tingene, som vi plejer.’ De er konservative og tager sig tid til at tilpasse sig nye løsninger. Derfor forventer vi, at det vil tage et halvt års tid, før det for alvor ruller, siger Anders.
Jesper vurderer, at det vil tage et halvt års tid, før de for alvor får hul igennem til de tyske kunder.
– Næste skridt er at få flere produkter på og kigge mod Holland, Belgien og Frankrig. Vi tager ét land ad gangen. Holland kan være interessant, fordi de minder mere om os i deres måde at arbejde på, så vi kan muligvis bruge både de tyske og danske produkter der. De tyske kunder er meget interesserede i vores standardkatalog, men de har også understreget, at de er et specielt folkefærd. De gør tingene, som de plejer, og ændringer tager tid. Derfor tror vi ikke, at det kommer til at gå lige så hurtigt som i Danmark, men vi forventer, at der kommer gang i det i løbet af et halvt år, fortæller de.
Men det tager tid, men de er klar til at handle.
– Anders og jeg boxede med en statiker/ingeniør i Tyskland, som skulle lave vores beregninger. Men det blev til en længere mailstrøm, hvor der blev parlamenteret frem og tilbage. Det tog vi aktion på, så vi kunne komme videre. Så satte vi os lige i bilen, kørte 1000 km ned gennem Tyskland. Havde et møde med dem, og så kørte vi det 1000 km hjem igen. Altså. Det er sådan, de er. Anders og Jesper er handlingsparate. Det kan jeg godt lide. Man løser problemerne her og nu, og det giver resultater og på sigt en god vækst, siger Finn Roy.
De eksisterende rammer er blevet for små.
Nye og større rammer nødvendigt
For at håndtere væksten planlægger Fredericia Smede- og Maskinfabrik at flytte til nye lokaler, hvor de kan tredoble deres areal.
– Vi har brug for større produktionsfaciliteter. Lige nu har vi to lokationer og kører materialer frem og tilbage flere gange om dagen. Når vi flytter, får vi samlet det hele, så vi kan få et bedre flow, hurtigere maskiner og robotter. Det gør os mere effektive og reducerer behovet for at købe for meget i Kina. Som det er nu, vælter vi rundt i hinanden. Jeg skal nogle gange kravle igennem en gaffeltruck for at komme ind på kontoret. Når vi flytter, regner vi med, at hver mand kan nå 30 procent mere, fordi vi ikke længere skal bruge tid på unødvendige transport og omstruktureringer, fortæller Jesper.
Finn understreger, at det ikke kun handler om produktion – men også om at skabe en mere bæredygtig forretning.
– De her to har været igennem mange år med ekstremt hårdt arbejde. De har drevet en virksomhed med en omsætning, der svarer til en med 25 mand, mens de kun var syv. Det har været benhårdt. Nu skal vi skabe en mere balanceret hverdag. Mit fokus er at få stabsfunktionerne til at køre optimalt. Vi har lige ansat en produktionsleder og en produktionsplanlægger, og det har allerede gjort en stor forskel. Jesper og Anders har afgivet en del af de opgaver, de tidligere selv stod med, så de kan fokusere mere på udvikling, siger Finn Roy og bliver suppleret af Anders:
– Finns store opgave er også at lave en forretningsplan for de næste fem år. Den skal fastlægge, hvordan vi ser ud år efter år – både organisatorisk og administrativt.
Næste skridt er i første omgang at konsolidere den tyske ekspansion, hvorefter virksomheden vil kigge mod Holland, Belgien og Frankrig. Det kræver en god organisation bag.
– Mange af de ting, vi har gjort tidligere, har vi bare gjort. Vi har for eksempel købt en maskine til en laserskærer uden at spørge bestyrelsen. Vi så en mulighed, slog til, og et par dage efter stod den der. Vi har været meget hurtige til at træffe beslutninger, men nu skal vi vokse kontrolleret og få mere struktur, slutter Anders og Jesper.
Fredagssamlingen var et øjebliksbillede af en virksomhed i forandring. Fra den smalle produktionshal, hvor pladsen for længst er blevet for trang, til planerne om større lokaler og et internationalt gennembrud. Med en guldmedalje af studenterbrød og en godkendelse fra en tysk statiker og ingeniør er næste skridt allerede sat i gang. Nu handler det om at holde tempoet – uden at miste fodfæstet.
De kommende konstitueringsforhandlinger nærmer sig, dermed nye magtdynamikker. Socialdemokratiet er presset mod børnebordet. Den rød-blå A-opposition i budgetforlig samler sig. Jokerpartierne, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ændre spillereglerne i Fredericia. Gamle som nye aktører skal finde en måde at samarbejde på for at sikre kommunens videre udvikling.
Socialdemokratiet er gået fra dominans til udfordring. Med interne og eksterne prøvelser, har det svækket partiets greb om byrådsællesskabet. Skandaler og en mærkbar tilbagegang i meningsmålinger placerer A ved “børnebordet” i de forestående forhandlinger. En position, hvor de bliver tvunget til at acceptere ringere betingelser og mindre indflydelse. Dagspressen peger på, at Socialdemokratiet ikke formår at mobilisere en bred opbakning eller nye allierede, dermed mister de den politiske førerposition, de engang indtog med stor selvtillid.
Den rød-blå A-Opposition er en klassefest under pres, trods den langsomt vinder indpas. Men udvikler den sig til en lukket klassefest? I en kommune, hvor inklusion og bred enighed er reglen, kan en sådan sammenslutning medføre, at beslutningsprocesserne bliver domineret af en snæver kreds af politikere? En marginalisere af de progressive eller alternative stemmer.
Jeg tilhører jokerpartiet Liberal Alliance. Danmarksdemokraterne er det andet jokerparti. Ifølge meningsmålinger bliver Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne repræsenteret i byrådet. 2 partier, der hidtil har været uden for den traditionelle magtstruktur i Fredericia.
Liberal Alliance vil bringe en klar økonomisk liberal dagsorden med sig, med fokus på reduceret bureaukrati, skattelettelser og øget individuel frihed. Vores inddragelse i forhandlingerne vil tvinge eksisterende partier til at forholde sig til nye idéer og prioriteter, som nok ikke harmonerer med den hidtil dominerende politiske kurs.
Spillereglerne ændres med LA og DD i den kommende konstitueringsproces og vil få konsekvenser. Som udenforstående af de eksisterende politiske kampe fungere vi som nødvendige allierede for partier, der ønsker at bryde med den nuværende magtfordeling. Men forhandlingerne bliver mere komplekse. Vi de nye, bliver katalysatorer for fornyelse eller ekstra brikker i et kompliceret selvfed politisk puslespil. Med potentialet til at ryste den etablerede orden og fungere som brobyggere, eller ved at skabe nye splittelser er moralen: Ingen stabil politisk ledelse, uden de nye partier.
Poul Rand, kanditat til kommunalvalget 2025, Liberal Alliance.
Sydøstjyllands Politi rykkede tirsdag aften ud til en brand i en personbil på en parkeringsplads i Norgesgade i Fredericia.
Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd blev bilen fundet udbrændt klokken 23.21. Politiet har været til stede og assisteret, men har ikke yderligere oplysninger om brandårsagen.
– Vi har egentlig bare været nede og assistere med at få fat i ejerne af bilen, så de kan få kontakt til deres forsikringsselskaber. Jeg har faktisk ikke lige mere om brand eller brandårsag, siger Arno Rindahl Petersen.
Politiet har ikke meldt om mistænkelige forhold i sagen, og politikommissæren havde generelt begrænset information om bilbranden tirsdag aften. Derudover havde han ikke yderligere hændelser at rapportere fra det seneste døgn i Fredericia.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. Den nye uddannelse erstatter den toårige hf, 10. klasse, eux og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx.
Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning. Eleverne vil modtage en kombination af praktisk og boglig undervisning, og uddannelsen skal etableres i tæt samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner.
Den toårige epx vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Overbygningen på et år vil give adgang til professionsbacheloruddannelser, mens videre adgang til akademiske bacheloruddannelser kræver yderligere supplering.
For at blive optaget på epx skal eleverne have bestået folkeskolens afgangseksamen eller have aflagt prøve fra den forberedende grunduddannelse (fgu).
Afskaffelse af 10. klasse og nye karakterkrav
Aftalen indebærer, at 10. klasse afskaffes som en del af en større omlægning af ungdomsuddannelserne. Ifølge aftalepartierne skal det bidrage til at skabe en mere direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.
Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx. Fremover kræves et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens prøver.
Den nye uddannelse bliver en milliardinvestering, hvor der afsættes cirka 5 milliarder kroner årligt til drift, når epx er fuldt indfaset. Derudover afsættes 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering, herunder opbygning af værksteder og nye faglokaler.
Aftalen indebærer en merudgift på omkring 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030, svarende til et løft på cirka 10 procent i forhold til de nuværende udgifter til ungdomsuddannelser.
De første elever på epx forventes at starte i august 2030.
Tirsdag aften var Kulturkasernen ramme om et åbent møde i Enhedslisten Fredericia. Temaet var sat: Kommunalvalg med brud på venstrefløjen – hvem giver det mening for Enhedslisten at samarbejde med? Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, var hentet til byen for at give sit bud på, hvor partiet står – både lokalt og nationalt. Men som debatten skred frem, udvidede dagsordenen sig. Blokpolitik, velfærd og ulighed kom hurtigt på banen, og snart handlede diskussionen ikke kun om Fredericia, men også om de større politiske forskydninger, der har præget dansk politik de seneste år. De fremmødte fik en rolig, men engageret debat, hvor de gamle alliancer blev vejet, og nye samarbejdsmuligheder blev vendt. Dragsted og Enhedslistens gruppeformand i byrådet, Cecilie Roed Schultz, lyttede, tog noter og satte sine egne ord på udviklingen.
Et brud med Socialdemokratiet
Fredericia har traditionelt været socialdemokratisk domineret, men Enhedslisten har valgt en ny vej. Ved efterårets budgetforhandlinger fandt partiet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.
– Vi har altid haft øje på de mennesker, vi vil varetage interesser for, sagde Cecilie Roed Schultz.
– Men vi må også erkende, at samarbejdet med Socialdemokratiet har været begrænset.
Hun pegede på, at Fredericia har en af de højeste andele af fattige børn uden for Sjælland og store uligheder i sundhed.
– Derfor valgte vi nogle områder, hvor vi kunne gøre en konkret forskel. Gratis busser var én af dem, forklarede hun og tilføjede, at billetpriserne på 26 kroner hver vej var en uforholdsmæssig stor udgift for nogle borgere.
At det netop var flere borgerlige partier, der endte som Enhedslistens forhandlingspartnere, var ifølge Cecilie Roed Schultz et udtryk for et af lokalpolitikkens mere pudsige fænomener. Nogle gange handler det ikke om ideologiske skel, men om relationer, dagsordener og de konkrete mærkesager, der er til forhandling.
Venstre og Dansk Folkeparti var repræsenteret ved Susanne Eilersen (DF), Peder Tind (V) og Pernelle Jensen (V), der inden mødet tog en snak med Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. Under debatten betonede både Eilersen og Tind vigtigheden af det lokalpolitiske samarbejde og roste den gode dialog.
Dragsted: Uligheden stiger – hvem stiller vi os med?
Pelle Dragsted tog diskussionen videre – fra lokalpolitik til det store billede.
– Politik i meget høj grad handler om at vælge side. Man hører tit politikere sige, at de gør det, der er godt for Danmark. Men godt for hvem? Danmark er et klassesamfund, og det, der gavner toppen, er ikke nødvendigvis godt for dem i bunden eller for flertallet i midten, sagde han, og beskrev yderligere uligheden som et afgørende problem:
– Velstanden stiger, men fordelingen bliver stadig mere skæv. Uligheden i Danmark slår rekorder hvert eneste år.
Han fremhævede de skarpe sociale skel: unge, der sprøjter champagne i Skagen, mens familier må fjerne varer fra kassebåndet i supermarkedet.
Mødet tog flere drejninger
Selvom debatten i udgangspunktet handlede om Enhedslistens placering i lokalpolitik, tog den flere drejninger i løbet af aftenen. Når først Pelle Dragsted er i rummet, bliver diskussionen hurtigt bredere.
Der blev talt om alt fra bankernes rolle i finanskrisen til muligheden for at beskatte tech-giganter hårdere. En borger ville vide, hvorfor Enhedslisten ikke kæmpede mere for at stoppe privathospitalernes vækst, mens en anden spurgte til verdenssituationen.
Spørgsmålene var mange, og emnerne spændte vidt fra lokalaftaler til den større politiske udvikling.
Pelle Dragsted svarede bredt, men fastholdt, at Enhedslisten er et parti, der arbejder for systemforandringer.
– Vi skal have et opgør med den stigende ulighed, og det kræver mere end lappeløsninger, sagde han.
Cecilie Roed Schultz’ navn blev også nævnt flere gange i debatten. Flere roste hende for at balancere pragmatisme med en konsekvent fastholdelse af Enhedslistens mærkesager. En deltager bemærkede, at “det er rart at se en politiker, der ikke bare holder fast i gamle alliancer, men rent faktisk skaber resultater”.
Hvad med besparelser på rengøringen?
Men lokalt var der også nogle kritiske spørgsmål. En af de fremmødte ville blandt andet vide, hvordan Enhedslisten kunne forsvare besparelserne på rengøringsområdet, der var en del af budgetforliget.
– Vi tog så få besparelser med, som vi kunne, svarede Cecilie Roed Schultz og pegede på, at Socialdemokratiets budgetforslag indeholdt større nedskæringer.
– Er vi glade for det? Nej. Alternativet var dog et budget med endnu større besparelser.
Lokalet i Kulturkasernen var denne aften klædt i Enhedslistens farver, hvor bannere dannede bagtæppet for debatten.
Hvem rækker ud?
Under mødet var Socialdemokratiets lokalformand, Karsten Cordtz, også til stede. Han bemærkede, at han så frem til den kommende dialog med Enhedslisten og understregede vigtigheden af fortsat samtale mellem partierne.
– Det er helt naturligt, at vi fire partier – SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale – holder sammen. Vi har haft en rusketur i efteråret, men vi skal finde fælles løsninger, sagde han.
Cecilie Roed Schultz svarede efter en længere spørgerunde om sundhedsområdet og vendte dernæst tilbage til Cordtz’ kommentar. I sit svar sagde hun blandt andet:
– Vi har stået last og brast igennem borgmesterskandalerne, men vi har ikke følt, at der er blevet rakt ud til os.
Fra publikum kom opbakning til bruddet. En deltager udbrød “Ja, nok er nok!”, da Cecilie Roed Schultz talte om Socialdemokratiet.
Enhedslisten ser nye muligheder
Debatten bekræftede det skifte, der er sket i Fredericia. Enhedslisten har løsrevet sig fra den traditionelle blok, og partiet ser nu mere til konkrete politiske resultater end gamle samarbejdsaftaler.
Pelle Dragsted afsluttede med at pege på gratis busser som et eksempel på, hvordan velfærd kan gå en anden vej:
– Det er de små håb, vi skal have skabt. At vise, at politik faktisk kan rykke noget.
Her kan du læse om udmeldingen, hvor Enhedslisten for nuværende ikke peger på Socialdemokratiet som borgmesterparti, men i stedet går til valg på deres politik og ser, hvem der vil være med til at gennemføre den:
Middelfart Byråd skal godkende kommunens cyber- og informationssikkerhedspolitik, som er opdateret siden den sidst blev behandlet i marts 2025.
Den væsentligste ændring siden da...
