0.5 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Når Grete Berggren stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et klart fokus på børn, trivsel og fællesskab. Hun vil bruge sin mangeårige erfaring som skoleleder og skoleschef til at skabe en stærkere folkeskole og et Middelfart, hvor både børn, unge og ældre trives.

»Jeg går til valg på en stærk folkeskole – en skole, hvor læring, fællesskab og faglighed er i fokus, og hvor alle børn og unge trives,« siger Grete Berggren.

Hun fortæller, at hun gennem sit arbejde som skoleleder på Lillebæltskolen oplevede, hvordan målrettet fokus på trivsel kan gøre en forskel.
»På Lillebæltskolen fik vi Fyns bedste trivselsmåling og den 12. bedste i hele landet. Det kræver et tæt samarbejde mellem lærere, elever og forældre – og det viser, at når man kan skabe det ét sted, kan man gøre det i hele kommunen,« siger hun.

Ifølge Grete Berggren starter god kvalitet i daginstitutioner og skoler hos de ansatte.
»Hvis lærere og pædagoger ikke trives og har gode arbejdsforhold, kan vi heller ikke skabe gode institutioner og skoler. Derfor skal vi passe på vores personale og give dem de rammer, der gør, at de kan lykkes i deres arbejde,« siger hun.

Hun mener, at det er en investering, som kommer hele samfundet til gode:
»Hvis vi ikke lykkes med vores børn, lykkes vi ikke som samfund. Derfor er skoleområdet det vigtigste sted at lægge kræfterne.«

Selv om børnene er førsteprioritet, har Grete Berggren også et tydeligt blik for de ældre borgere.
»Vi skal sørge for, at Middelfart Kommune er et godt sted at bo – både når man er barn, midt i livet og som ældre. Vi skal have flere gode seniorboliger og aktiviteter, der giver mulighed for at blive boende i mange år, uden at man nødvendigvis skal på plejehjem. De fleste ønsker at kunne klare sig selv, og det skal vi understøtte,« siger hun.

Samarbejde og helhedstænkning

Grete Berggren fremhæver samarbejde på tværs som afgørende for at udvikle Middelfart i den rigtige retning.
»Jeg tror på, at vi når længst, når vi arbejder sammen. Vi skal kunne lytte til hinanden, også selvom vi ser forskelligt på tingene. Det er vigtigt, at vi indgår brede samarbejder og aftaler, som gør, at vi kan nå i mål med de store opgaver,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at økonomien kræver, at man tænker helhedsorienteret.
»Vi skal se på hele kommunens økonomi og finde ud af, hvor vi kan blive mere effektive, og hvor vi kan gøre tingene smartere. Jeg mener ikke, vi skal skære i velfærden – men vi skal turde se på, hvordan vi kan organisere os bedre for at frigøre midler til de områder, der trænger,« siger hun.

Grete Berggrens vision for de næste fire år er ambitiøs: Hun vil gøre Middelfart til den kommune i Danmark, hvor børnene har de højeste trivselsmålinger.
»Jeg drømmer om, at Middelfart bliver kendt som en kommune, hvor børnene trives bedst i landet. For når vi starter med børnene, lykkes resten også. Og samtidig skal Middelfart fortsætte med at være et attraktivt sted at bo – i hele kommunen, ikke kun i byen,« siger hun.

For Grete Berggren handler politik først og fremmest om at skabe sammenhæng: mellem lærere og elever, mellem generationer og mellem by og land.
»Vi skal være en kommune, hvor alle føler, de hører til – fra børnehave til seniorliv,« siger hun.

Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Da ældreminister Mette Kierkegaard onsdag den 12. november besøgte Vejle Kommune, blev det mere end blot et formelt stop på ministerens rundtur i landet. På plejecentret Kong Gauers Gård mødtes landspolitik og lokal virkelighed, og i stedet for snak om strategier og strukturer handlede dagen om mennesker – om tryghed, værdighed og retten til at bestemme over sin egen hverdag.

Besøget blev et konkret eksempel på, hvordan ældrepolitikken kan få nyt liv – ikke gennem flere hensigtserklæringer, men gennem lokal handling og samarbejde. For i Vejle stod to borgmesterkandidater side om side, Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M), der – på trods af forskellige partifarver – talte med én stemme om behovet for at skabe en mere menneskelig ældrepleje.

»Ældrepleje handler om menneskers tryghed, værdighed og retten til indflydelse på ens egen hverdag. Mit ansvar som minister er at give kommunerne friheden til at finde lokale løsninger. Derfor er jeg glad for at se en kommune som Vejle tænke nyt og modigt – jeg håber flere vil følge i kommunens fodspor,« sagde ældreminister Mette Kierkegaard efter besøget.

Og netop den frihed til at handle lokalt var omdrejningspunktet for dagen: et samarbejde, der skal give de ældre større indflydelse – og medarbejderne mere tid til at udøve faglighed med hjertet.

Lokale løsninger – fælles ansvar

Når Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M) taler om ældrepolitik, gør de det uden de store armbevægelser. De taler roligt, men med en tydelig fælles overbevisning: at fremtidens ældrepleje skal formes lokalt – og i øjenhøjde med dem, det handler om.

»Ældreområdet kalder på handling – ikke positionering,« som de begge formulerer det. Og netop den tilgang har bragt dem sammen på tværs af partier.

Deres fælles plan tager afsæt i hverdagens udfordringer, ikke ideologiske skillelinjer. De vil gøre det muligt for flere ældre at blive boende i deres lokalområde – tæt på familie, venner og foreningsliv – ved at etablere nye lokalplejehjem i kommunens mindre byer. Samtidig skal hjemmeplejen styrkes gennem faste teams, så borgerne møder de samme kendte ansigter og oplever kontinuitet i plejen.

De to politikere ønsker også at tænke nyt i forhold til selve måden at bo og leve som ældre på. Derfor vil de fremme nye boformer som seniorbofællesskaber og demensvenlige landsbyer, hvor tryghed og fællesskab går hånd i hånd. Valgfriheden skal styrkes, så den enkelte ældre ikke presses ind i én løsning, men får reelle muligheder for at vælge det, der giver mening – hvad enten det er hjælp i eget hjem eller en plejebolig.

Og så foreslår de et lille, men symbolsk vigtigt løfte: at plejekrævende borgere får krav på rengøring mindst én gang om ugen – en ydelse, der frit kan konverteres til et hjemmebesøg, en tur ud i naturen eller en kop kaffe med en medarbejder. For som Bent Olsen siger, handler det om at skabe livsglæde, ikke bare levere service.

»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed,« siger han.

»Jeg bakker helhjertet op om Moderaternes idé om lokalplejehjem. Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen. Samtidig er det vigtigt for mig, at friheden går hånd i hånd med fælles ansvar, høj faglighed og ordentlige forhold for både borgere og medarbejdere,« supplerer Martin Sikær.

For begge handler samarbejdet ikke kun om at rette op på et presset ældreområde, men om at genskabe noget mere grundlæggende: borgernes tillid til, at politik faktisk kan gøre en forskel.

En fælles retning i Vejle

For Bent Olsen (M) er samarbejdet et symbol på, at politik kan handle om mennesker frem for mærkesager.

»Som Moderat arbejder jeg for brede løsninger hen over midten. Derfor er det også naturligt for mig at arbejde sammen med Socialdemokratiet på ældreområdet her i Vejle. Vi vil finde konkrete forbedringer tæt på hverdagen – ikke tomme overskrifter. Det skal handle om noget, ikke om nogen,« sagde han.

Han fremhævede især lokalplejehjem som »nøglen til tryghed og nærhed«:
»Når man kan blive i sit lokalområde – tæt på familien, foreningslivet og kendte omgivelser – stiger livskvaliteten. Det er den moderate vej: pragmatiske beslutninger, der virker for mennesker.«

Og netop pragmatismen går igen i hans syn på ældreplejen.
»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed.«

Mellem velfærd og virkelighed

Samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Moderaterne i Vejle er mere end en lokal aftale om ældrepleje – det er et spejl af en bevægelse, der langsomt vinder frem i hele landet. Efter år med centralisering, detailstyring og nationale reformer vokser ønsket om at give kommunerne mere frihed – og medarbejderne mere tillid.

I takt med, at ældreplejen mange steder er blevet et regneark snarere end en relation, er behovet for nærhed og menneskelighed blevet tydeligere. Det mærkes i Vejle, hvor de to borgmesterkandidater – på trods af politiske forskelle – har fundet fælles fodslag i noget så grundlæggende som respekt for dem, der hver dag får velfærd til at fungere: de ansatte, de ældre og de pårørende.

For både Martin Sikær og Bent Olsen handler samarbejdet om at genskabe forbindelsen mellem velfærd og virkelighed. De vil have, at ord som »tryghed«, »valgfrihed« og »værdighed« ikke længere står i kommunale strategipapirer, men kan mærkes i mødet mellem borger og medarbejder.

»Når vi står sammen om disse initiativer, er det fordi, vi ser en stigende konsensus i ældrepolitikken – ikke bare på Christiansborg, men også lokalt,« siger de i fællesskab.

Det handler, som de understreger, ikke om at afskaffe nationale rammer, men om at skabe plads inden for dem. At give kommunerne friheden til at tænke nyt – og borgerne friheden til at leve, som de ønsker.

I den forstand bliver Vejle et laboratorium for den ældrepolitik, som mange andre kommuner taler om, men få endnu har formået at føre ud i livet: en politik, hvor hverdagen er målet, ikke systemet.

Perspektivet: Når politik bliver praktisk

Ministerens besøg viste, at konkrete løsninger kan vokse ud af lokalt samarbejde.
Hvis Vejles model lykkes, kan den blive et pejlemærke for resten af landet – en påmindelse om, at ældrepleje ikke udvikles i ministerier, men i mødet mellem borgere, medarbejdere og kommuner.

For Danmark står over for et demografisk skifte, hvor antallet af +80-årige vokser markant, mens rekruttering af plejepersonale bliver stadig sværere.
Det kræver nytænkning – og politisk mod.

Som Bent Olsen sagde: »Det skal handle om noget, ikke om nogen.«
Og som Martin Sikær tilføjede: »Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen.«

Når tryghed skal mærkes – ikke måles – begynder politikken netop dér, hvor Vejle har taget fat: hos de mennesker, det hele handler om.

Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Af
Erik Schwensen
-
0
Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand. Det blev til en samtale om den politiske status netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampsaktiviteterne frem til d. 18. november 2025 fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Fem dage før kommunalvalget gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, status over en intens valgkamp, udviklingen siden september – og hvad han vil bruge de sidste dage til, før vælgerne går til stemmeurnerne.

Slutspurten presser Rand »Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften«

Når Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, træder ind i studiet denne novemberdag, er der ingen tvivl om tempoet i sluttidens valgkamp.

»Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften. Det er lidt name of the game,« siger han og beskriver en hverdag, hvor planlægning er altafgørende. Som selvstændig er han vant til arbejdstider, der starter »sammen til klokken fire« og slutter sent.

Han understreger, at LA som mindre parti dækker et stort område: »Vi er så ikke så mange kandidater, som mange af de større partier har, så derfor skal vi dække flere områder. Men det gør det kun mere spændende.«

Uenighed blandt partierne: »De slås indbyrdes om, hvem der er den største synder«

Meget har ændret sig siden interviewet i september, fortæller Rand – især blandt de etablerede partier.

»Der er sket mange ting, men det er mere på grund af, at de andre partier i byrådet er blevet rimelig uenige. Og der er kommet mange borgmesterkandidater på banen.«

LA selv har ingen borgmesterkandidat, men lader vælgerne afgøre det interne hierarki: »Jeg forventer selvfølgelig, at den, der får flest stemmer, stiller sig til rådighed for, hvad end muligheder der bliver.«

Rand ser især ét problem vokse i Fredericia: »Jeg hæfter mig især ved, hvordan tilliden til kommunen er svundet på det sidste. Og det er faktisk ikke vi i Liberal Alliance, der skælder ud på det. Det er alle de andre, der ser ind ved magten. PT. Det slås indbyrdes om, hvem der er den største synder for alt det, der er sket.«

Han mener, at partierne selv »er med til at skabe det tomrum, og det vakuum«, byen står i.

Målet: en langsigtet kurs for Fredericia

Rand efterlyser et langsigtet perspektiv: »Hvor skal Fredericia være om fem år, og hvor skal den være om ti år, og hvordan kommer vi derhen forsvarligt?«

Han peger på ønsket om en kommune, der på sigt kan bidrage til fællesskabet i stedet for at modtage bloktilskud. Men det kræver økonomisk ansvarlighed: »Det gør vi altså ikke ved at ødsle med pengene. Jeg vil tillade mig at sige, at det er der sket meget i dag.«

Samtidig ønsker han stærkere lokalpolitisk ledelse: »Den nuværende situation er, at vi har stærke embedsmænd og svage politikere.«

Mødet med borgerne – og en fadøl på Rådhuskroen

Spurgt til borgernes modtagelse af LA’s budskaber, siger han: »Det er faktisk svært at svare på… Om de forstår det, jeg skriver i de mange læserbreve, det håber jeg også.«

Han fortæller om en uventet positiv oplevelse: »Sidste lørdag… gik vi ind på Rådhuskroen og drak en fadøl, og så blev det lige pludselig ”overfaldet” af folk, der havde en hel masse at vide… det var faktisk rigtig hyggeligt.«

Slutspurtens strategi: ude blandt borgerne

De sidste fem dage ændrer ikke kursen: »Det eneste, vi kan gøre, det er at komme på gaden og forklare de borgere, der har lyst til at tale med os.«

På selve valgdagen skal han være valgtilforordnet: »Jeg tager altså kun en halv dag… og så skal jeg nok lige have en time på øjet, fordi jeg ved, det bliver en lang nat.«

En idé fra de sociale debatter: en voksen-telefon i Fredericia

Rand slutter med et nyt forslag: »Jeg mener, at man skal have en børnetelefon i Fredericia til de voksne… fordi de ved det ikke, og det er det første skridt, der altid er det værste.«

Og han runder af med sin centrale pointe: »Frihed under ansvar, det er det, der tæller for frihed også.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Poul Rand d. 13. november 2025 om KV25

Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Venstres Kent Mosgård: »Borgerne skal have sundhed tættere på sig – ikke længere væk«

Når danskerne på tirsdag går til stemmeurnerne, er der ét valg, som alt for ofte forsvinder i skyggen af de kommunale opgør: regionsrådsvalget.
For Venstres Kent Mosgård, der er kandidat til Regionsrådet i Syddanmark, er det ikke bare et demokratisk problem – det er et velfærdspolitisk.

»Jeg oplever ofte, at mange borgere ikke helt ved, hvad regionerne egentlig laver. Men regionerne har ansvaret for vores sygehuse, for den regionale psykiatri og for den kollektive trafik og dermed for noget af det mest grundlæggende i vores velfærdssamfund. Derfor fortjener regionsvalget langt større opmærksomhed,« siger han.

Mosgård kalder det selv »det glemte valg«. Et valg, hvor der reelt træffes beslutninger om en økonomi på omkring 140 milliarder kroner – men som sjældent får overskrifterne.

»Dem, som har henvendt sig til mig, synes jo, at det er et overordentligt vigtigt emne. Altså vores alles sundhed, som jo er 70 procent af pengene i regionen. Men der bliver ikke skrevet ret meget om det. Jeg tror måske, at der er for meget fokus på kommunalvalg fra jeres journalisters side,« siger han med et skævt smil.

Nærhed som nøgleord

For Kent Mosgård handler politik om nærhed, tryghed og samarbejde – og særligt om, at sundhedsvæsenet skal rykke tættere på borgerne.
»Jeg vil blandt andet gå ind på det her nærhedsprincip, hvor man skal have sundhedstilbuddene så tæt på borgerne som muligt,« siger han.

Som beboer i Middelfart oplever han selv, hvordan det nye nærhospital har gjort en forskel:
»Der er jo masser af ting, som lige så godt kan klares i nærområdet. Så det er jo noget, jeg vil arbejde for, at resten af Syddanmark også får mulighed for – nogle sundhedshuse eller nærhospitaler lidt tættere på borgerne end de store sygehuse.«

Det er ifølge Mosgård et spørgsmål om både effektivitet og tillid. Mange patienter mister overblikket, når sundhedssystemet bliver for fjernt. Med lokale sundhedshuse og samarbejde på tværs af kommuner kan regionen, mener han, skabe mere sammenhæng og mindre bureaukrati.

Psykiatrien og politiet – et fælles ansvar

Mosgård bringer også sin erfaring som politimand ind i politikken. Han har i årevis set, hvordan borgere med psykiske lidelser alt for ofte ender i systemets gråzone.

»Jeg har jo set, hvordan vi vokser meget med opgaver i psykiatrien. Det har man så forsøgt at løse på Fyn med noget, der hedder en footpatrulje,« siger han.

Den såkaldte FUT-patrulje (Fyns Udryknings Team) består af politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske fra regionen, som rykker ud, når der opstår situationer med psykisk sårbare personer.
»Når der kommer en anmeldelse til Fyns Politi, hvor man vurderer, at her er der en person involveret, som måske er bragt ud af det psykiske system, jamen så er det footpatruljen, der fanger denne her person op, hvis han laver støj i det offentlige rum,« fortæller Mosgård.

Ordningen fungerer i dag som et forsøg, men Mosgård ser et større potentiale:
»Ligesom med nærhospitalet, så synes jeg, at det også er så godt, at det burde implementeres i resten af Region Syddanmark. Et samarbejde mellem politikredsene og regionen – så ingen falder ned mellem to stole.«

Region Syddanmark skal hænge sammen

Et tredje mærkesag for Mosgård handler om den kollektive trafik. For uden ordentlige forbindelser, siger han, smuldrer sammenhængskraften.

»Vi får jo frigivet noget plads på tognettet inden længe, når højhastighedsbanen kommer. Og der bliver der snakket om en S-togs-lignende letbane med afgang hver 20. minut. Det ville da være dumt ikke at implementere den i hele Region Syddanmark,« siger han.

Han foreslår, at lokale busruter kobles direkte til denne linje:
»Med nogle busser, der kører til den nærmeste station på den her S2-strækning, hvis man kan kalde den det. Sådan kan vi skabe en større sammenhæng i regionen og gøre det nemmere at komme til arbejde, uddannelse og sygehus – også uden bil.«

Et valg med store beslutninger

Med en ny budgetreform og en reduktion i antallet af regionsrådsmedlemmer – fra 41 til 31 – bliver valget i Region Syddanmark ifølge Mosgård mere afgørende end nogensinde.

»Det bliver et ægte kampvalg,« siger han. »Der bliver jo færre pladser, og så må kandidaterne skabe opmærksomhed både om valget og om deres kandidatur. Det har jeg også måttet lære – at forklare folk, hvad jeg egentlig vil.«

Hans budskab er enkelt: beslutningerne i regionen er for vigtige til at blive ignoreret.
»Regionsrådsvalget handler ikke om symbolpolitik. Det handler om vores sundhed, psykiatri og transport – og dermed om vores hverdag. Vi skal bringe beslutningerne tættere på borgerne og sørge for, at ingen bliver glemt.«

Fra det glemte valg til den glemte borger

Kent Mosgård peger på, at regionerne i stigende grad står som bro mellem staten og kommunerne – og at det gør valget til en nøglefaktor i velfærdens fremtid.

»Det er jo et massivt beløb, vi forvalter – og det kræver, at man tager ansvar tæt på virkeligheden,« siger han.

Hvis Venstres kandidat får sin vilje, skal Region Syddanmark ikke bare være et administrationslag, men en motor for nærhed og sammenhængskraft.
For i sidste ende, siger han, er det ikke systemet, der skal være i centrum – men mennesket.

Fritidspædagogikken kan hjælpe børnene

Af
Andreas Bjerring Tobiassen
-
0
Fritidspædagogikken kan hjælpe børnene

OPINION. Når man har fulgt med i debatten op til kommunalvalget på tirsdag, har folkeskolen heldigvis været højt prioriteret. Det er helt forståeligt et tema, som mange vægter meget højt og mange politikere har udtalt sig meget om det. Vores børn er unge er både presset fagligt, men en ny måling viser også, at det halter med trivslen i skolen. Os, som arbejder med børn i skolen ved, hvordan lav social trivsel forhindrer læring, og vi ser også, hvordan udfordringer i skolen, skaber dårlig trivsel. Det er lidt en diskussion om “hønen og ægget”, for hvad kommer først og hvad skal prioriteres? Det man kan konkludere er, at lærerne og det pædagogiske personale står over for en stor opgave og det vil kræve investeringer i både flere lærere og en bedre organisering, så man kan have fokus på den faglige kerneopgave, men det vil også kræve fokus på mellemformer, hvor dygtige voksne kan gribe de børn, som desværre har det så svært, at de forhindrer sig selv og andre det faglige og sociale udbytte i klassen. Samtidig er det vigtigt at give det pædagogiske personale i vores SFOer og klubber markant bedre forudsætninger for at lave det vigtige trivselsarbejde, der bliver gjort hver dag. Vi kommer ingen vegne, hvis solidt pædagogisk arbejde reduceres til simpel opbevaring indtil far og mor får fri.

Når vi laver overnatninger, ture ud af huset og helt normale daglige aktiviteter, handler det nemlig ikke bare om at få tiden til at gå. Vi giver børnene mulighed for at få relationer og et indhold, som de kan skabe fælles historier og oplevelser ud fra. Det
er et uhyre vigtigt arbejde, der også understøtter den indsats, som lærerne laver parallelt i klasserne. Jeg tror på, at vi er en forudsætning for hinanden, så vi kan få vendt den udvikling, som vi alle er bekymrede for i vores folkeskole. Det kan virke nemt,
bare at skyde skylden på en skolestruktur, når det handler om meget mere end det; tid, ro, forældreopbakning og hænder nok til at gribe alle børn. Lad os forpligte os på, at vi sørger for at dette lader sig gøre. Også når kommunalvalget er overstået.

Møbelfolk gør klar til anden runde af MESSE C Furniture Fair

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Møbelfolk gør klar til anden runde af MESSE C Furniture Fair

BOLIG. Efter en debut med udsolgte stande og stor interesse fra hele møbelbranchen er forventningerne høje til næste udgave af MESSE C Furniture Fair i Fredericia. Messen vender tilbage i april 2026, og arrangørerne melder allerede om solid opbakning fra udstillere – heriblandt Svane Design, som var med helt fra starten.

Premieren i foråret 2025 trak 60 udstillere og tæt på 550 repræsentanter fra møbelfaghandlen. Det betød, at messearealet måtte udvides fra 8.000 til 10.000 kvadratmeter, og den første udgave høstede ros både for rammerne og den professionelle opbygning.

Vagn Jensen, indehaver og grundlægger af Svane Design, ser frem til fortsættelsen.

»Jeg oplevede en flot premieremesse – der var gjort meget ud af standene, og der var stor opbakning fra alle vores møbelkunder i Danmark. Det er spændende at starte nyt, men det hele kommer ofte lidt nemmere, når først det er løbet i gang, så jeg glæder mig til to’eren« siger han.

Han forventer, at næste års messe kan blive endnu større og trække et bredere publikum – også fra udlandet.

»Jeg tror på, at den første udgaves succes vil trække endnu flere besøgende næste gang, forhåbentlig også endnu flere fra blandt andet Sverige, Norge og Tyskland. Og så håber jeg, vi kan tilbyde et endnu bredere felt af udstillere, også fra den mere eksklusive ende. Jeg synes, vi trænger til en rigtig møbelmesse i Danmark, som vi havde for år tilbage« siger han.

Vagn Jensen peger også på, at udviklingen i nabolandene giver Fredericia en særlig mulighed. Messen i Köln er blevet markant mindre end tidligere, og Stockholm har udviklet sig mere i retning af en designmesse. Det betyder, at Fredericia potentielt kan tage en større rolle som skandinavisk samlingspunkt for møbelbranchen.

Svane Design vil præsentere et stærkt udvalg af spiseborde, spisebordsstole og klassiske sofaer på næste års messe – og måske også en lille overraskelse, fortæller indehaveren med et smil.

MESSE C Furniture Fair finder sted i april 2026, og arrangørerne forventer endnu en fyldt messehal, når branchen mødes for anden gang.

Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

SPORT. Det danske kvindelandshold i curling bliver de første atleter, der officielt er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026. Holdet blev onsdag præsenteret i forbindelse med Danish Open i Hvidovre, hvor de fem spillere allerede er på isen i denne uge.

Holdet består af Madeleine Dupont, Denise Dupont, Jasmin Lander Holtermann, My Larsen og Mathilde Halse. De fem kender i forvejen OL-formatet ud og ind, for de repræsenterede også Danmark ved vinter-OL i Beijing i 2022.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, kalder holdet en stærk første udtagelse til legene.

»Vi sender et stærkt curlinghold til vinter-OL. Alle fem spillere har været til OL før og kender OL-presset på godt og ondt. Vi håber på curlingfeber i Danmark, når det hele går løs i februar« siger han.

Hos Team Danmark ser man lige så optimistisk på vinterens udsigter. Sportsdirektør Lars Balle Christensen fremhæver især det niveau, holdet har vist det seneste år.

»Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater. Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling« siger han.

Skipper Madeleine Dupont fortæller, at kvalifikationen allerede i marts har givet holdet et langt bedre afsæt end tidligere år, hvor OL-pladsen ofte blev sikret langt senere.

»Det giver en stor ro at være inde i så god tid. Vi har kunnet forberede os målrettet, og træningen går virkelig godt. Vi glæder os helt vildt til Milano Cortina« siger hun.

Curlingturneringen ved vinter-OL 2026 afvikles på isstadionet i Cortina d’Ampezzo, der både har lagt is til OL i 1956 og til en ikonisk scene i James Bond-filmen For Your Eyes Only. Danmark åbner turneringen 12. februar mod Canada og møder i løbet af gruppespillet blandt andre Sverige, Italien, Storbritannien og Schweiz.

home indfører barselstilskud til kædens 900 ansatte

Af
Mille Dyhrberg
-
0
home indfører barselstilskud til kædens 900 ansatte

Ejendomsmæglerkæden home tager nu et markant skridt for at forbedre vilkårene for medarbejdere, der skal på barsel. Fra 1. juli 2025 indfører kæden et barselstilskud på 1.500 kroner om ugen i op til 24 uger. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft for medarbejdere, der er gået på barsel i andet halvår af 2025.

Administrerende direktør Martin Wiesener kalder initiativet et nødvendigt løft af branchens arbejdsvilkår.

»Vi skal turde modernisere os og være en attraktiv arbejdsplads – også for dem, der ønsker at få børn. Barsel er en glædelig begivenhed, og i home synes vi, det er naturligt at tage dette skridt og forbedre vilkårene på et område, som betyder meget for mange af vores medarbejdere« siger han.

Home har omkring 900 medarbejdere fordelt på 170 butikker i hele landet. Tilskuddet bliver givet som et supplement til de medarbejdere, der får løn under barsel via deres arbejdsgiver – en selvstændig franchisetager i home-kæden. Tilskuddet træder ikke i stedet for barselsdagpenge, men lægger sig oven i den almindelige løn.

For Martin Wiesener handler tiltaget både om at skabe bedre balance for medarbejderne og om at tage ansvar som virksomhed.

»Det ligger mig meget på sinde, at mæglerfaget skal være attraktivt og passe til et moderne liv, hvor arbejds- og familieliv går hånd i hånd. Med barselstilskuddet tager vi et vigtigt første skridt i den retning« siger han.

Han tilføjer, at branchens arbejde i høj grad er menneskebåret.

»Mæglerfaget handler i høj grad om mennesker. Vores medarbejdere møder kunder midt i nogle af deres største livsforandringer – når de får børn, flytter sammen eller flytter fra hinanden. Det kræver empati og engagement, og derfor skal vi også sikre, at vores egne medarbejdere har ordentlige rammer, når livet ændrer sig« siger han.

Barselstilskuddet er en del af en bredere indsats for at modernisere arbejdsforholdene i branchen. Home er en af landets største ejendomsmæglerkæder og et datterselskab af Realkredit Danmark under Danske Bank-koncernen. Kæden blev stiftet i 1989 og råder i dag over ca. 900 ansatte og 130 franchisetagere.

20 millioner på vej til teater for børn og unge

Af
Mille Dyhrberg
-
0
20 millioner på vej til teater for børn og unge

Børn og unge over hele landet kan se frem til flere scenekunstoplevelser. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil afsætte 20 millioner kroner til teater for yngre publikummer, hvoraf størstedelen går til landets egnsteatre og små storbyteatre.

17 millioner kroner bliver fordelt ligeligt mellem de 28 egnsteatre og 20 små storbyteatre i Danmark. Hvert teater får dermed omkring 350.000 kroner til særlige indsatser, der skal bringe børn og unge tættere på scenekunsten. Derudover får Teatercentrum 3 millioner kroner til at gennemføre KLAP-børneteaterfestivalen i 2026.

Kulturministeren understreger, hvor vigtig scenekunst er for børn og unge – især i en tid, hvor mange digitale tilbud fylder meget i hverdagen.

»I Danmark har vi en helt særlig tradition for teater til børn og unge. De danske teatre laver scenekunst i øjenhøjde med børn og unge og tager dem alvorligt. Når vores børn og unge oplever dansk teater, sikrer vi, at de får nogle nærværende oplevelser, så de ikke drukner i let fordøjelige digitale tilbud. Og med den verdenssituation vi har i dag, har det aldrig været vigtigere at sikre dansk kultur. Jeg er derfor enormt glad for, at vi kan sende 17 mio. kroner til vores egnsteatre og små storbyteatre, så de kan skabe fantastisk teater for børn og unge rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi kan støtte den fremragende KLAP-teaterfestival for børn« siger Jakob Engel-Schmidt.

Midlerne stammer fra finansloven for 2025 under puljen ’Flere i teatret’. Før de kan udbetales, skal ordningen godkendes af Folketingets Finansudvalg.

Nyt ansøgningssystem skal give mere liv i Odenses byrum

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Nyt ansøgningssystem skal give mere liv i Odenses byrum

Odense Kommune ruller nu et digitalt ansøgningssystem ud, som skal gøre det langt lettere for arrangører at søge om tilladelse til udendørsarrangementer i byen. Håbet er, at færre barrierer vil føre til flere aktiviteter – og dermed en mere levende by.

By- og kulturrådmand Søren Windell ser det som et vigtigt skridt for Odense.

»Vi ser det nye system som en investering i byens liv. Jo lettere det er at skabe arrangementer, des mere levende bliver byen, og det kommer både borgere, erhvervsliv og kulturliv til gode« siger han.

Systemet er bygget til alle typer af arrangementer og guider arrangørerne igennem processen fra start til slut. Her bliver det tydeligt, hvilken type ansøgning der skal laves, hvilke dokumenter der skal sendes med – for eksempel en skilteplan – og hvilke yderligere tilladelser der skal indhentes. Polititilladelser skal stadig søges særskilt.

Undervejs modtager arrangørerne løbende beskeder fra kommunen. Først når ansøgningen er modtaget, hvor også Fyns Politi orienteres. Dernæst når sagen sendes i høring hos relevante myndigheder, og til sidst når den endelige lejeaftale er klar. Kommunen kan også kontakte arrangøren, hvis der opstår spørgsmål.

Systemet samler alle oplysninger ét sted og bliver udviklet videre i samarbejde med brugerne. Det glæder blandt andre Anja Følleslev, sekretariatschef i Generator.

»Når vi laver events, er der mange ting, vi skal forholde os til, og derfor er det dejligt, at Odense Kommune involverer os som eventaktører, når de skal udvikle et nyt system. For os er det vigtigt, at det er funktionelt, men også intuitivt, og at man kan samle så meget på de samme platforme som muligt. Vi ser frem til at gøre brug af det nye system i fremtiden« siger hun.

Odense Kommune arbejder samtidig på en digital arealkalender, der skal give et overblik over, hvornår byens offentlige arealer er booket. Kalenderen trækker data fra det nye system og forventes klar i foråret 2026.

1...717273...1.793Side 72 af 1.793
Sammenstød i Vejle – bilist kørt til skadestuen

Sammenstød i Vejle – bilist kørt til skadestuen

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10...
Politi undersøger mistænkeligt forhold i Kolding

Politi undersøger mistænkeligt forhold i Kolding

Ny analyse FHK blandt ligaens stærkeste økonomier, men Aalborg er i en klasse for sig

Ny analyse FHK blandt ligaens stærkeste økonomier, men Aalborg er i...

»Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle« – Regitze Tilma om to årtier i byrådet

»Lokalpolitik er ikke for sarte sjæle« – Regitze Tilma om to...

361 millioner i regnearket, men virkeligheden er mere genstridig, siger LA i Fredericia

361 millioner i regnearket, men virkeligheden er mere genstridig, siger LA...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER