5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ventetid på høreapparater sender patienter på tværs af regioner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ventetid på høreapparater sender patienter på tværs af regioner

Venstres Pernelle Jensen: »Det er glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia«

Der er næsten et år mellem, at en patient bliver henvist til en høreklinik – og til, at vedkommende rent faktisk får sit høreapparat. Ventetiden i Region Syddanmark er op mod 52 uger, og ifølge Venstres Pernelle Jensen, der stiller op som kandidat til regionsvalget, er problemet akut i Sygehus Lillebælts optageområde.

»Hvis man kigger på landsplan, så er der ca. 300.000, der har brug for et høreapparat. Så kigger man på ventetiden i vores region, og der er den ret lang – særligt her i Sygehus Lillebælts optageområde. Der har vi en ventetid på 52 uger,« siger hun.

Årsagen er ifølge Jensen ikke kun et spørgsmål om kapacitet, men også et udtryk for, at frit sygehusvalg i praksis presser de syddanske klinikker.

»Ventetiden er lang, fordi vi bliver presset af mange patienter fra Region Midtjylland. De har en meget lang ventetid, og så er der jo frit sygehusvalg – så vælger de høreklinikken her i Sygehus Lillebælt. Det skaber en meget lang ventetid for vores egne borgere og vores egne patienter.«

Nye hørebokse og flere hænder

For at komme presset til livs foreslår Venstre – med opbakning i regionsrådet – en række konkrete tiltag. Blandt dem er flere hørebokse, der kan lette ventetiden og bringe behandlingen tættere på borgerne.

»Noget af det, man kan gøre, det er, at man kan sætte nogle flere hørebokse op. En høreboks er jo et sted, man kommer ind og får lavet en høreprøve og får justeret sit høreapparat,« siger Pernelle Jensen.

Der er lagt op til, at regionen kan opsætte 1–3 ekstra hørebokse i sundhedshusene, blandt andet i Kolding og Fredericia Sundhedshus.

»Det er jo glædeligt, at vi får det her tilbud til Fredericia, fordi det vil jo gøre, at patienterne her har ret kort vej til en høreklinik – altså hvis den kommer til at ligge oppe på Sundhedshuset. Og det er jo det forslag, jeg siger, at vi foreslår.«

Derudover ønsker hun at ansætte flere audiologiassistenter, som kan aflaste de specialiserede høreklinikker, og at udvide den såkaldte “samme-dag-service” – et tilbud, hvor man kan blive både udredt og få sit høreapparat samme dag, som allerede fungerer på Odense Universitetshospital.

»Det tilbud, de har på OUH, hvor man kan komme til udredning og få et høreapparat samme dag, det foreslår vi også at brede ud til de andre sygehuse,« siger hun.

Et spørgsmål om lighed – og lyd

For Jensen handler det ikke kun om teknik og kapacitet, men om lighed i sundhed.
Når borgere i Fredericia og Kolding må vente et helt år på noget så grundlæggende som at kunne høre, går det ud over både livskvalitet og deltagelse i hverdagen.

»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« siger hun.

Et høreapparat er ikke bare et hjælpemiddel – det er et redskab til at bevare kontakten til verden omkring sig. For mange ældre betyder det forskellen på at kunne følge med i samtaler, deltage i fællesskaber – eller isolere sig i tavshed.

Når ventetiden overstiger et år, risikerer man, at problemerne vokser. Nogle opgiver helt at få hjælp, mens andre ender med forværring af hørelsen og sociale følgevirkninger som ensomhed og depression.

Regionens rolle i et frit valg

Udfordringen peger også på et strukturelt problem, som mange regioner kæmper med: at patienter krydser regionsgrænserne i jagten på hurtigere behandling. For mens frit sygehusvalg på papiret giver mere valgfrihed, skaber det i praksis uens belastning af systemet.

Det er netop det paradoks, Pernelle Jensen ønsker at adressere: at friheden til at vælge ikke må føre til ulighed mellem regionerne.

»Når Region Midtjylland har længere ventetid, søger mange patienter mod os. Og det er forståeligt. Men vi bliver nødt til at sikre, at vores egne borgere ikke ender bagerst i køen,« siger hun.

Forslaget om hørebokse og ekstra personale er derfor ikke kun et spørgsmål om logistik, men om lokal kapacitet og prioritering – at borgerne i Syddanmark ikke skal betale prisen for strukturelle ubalancer.

Perspektivet: Hørelsen som lighedsmål

De kommende måneder skal regionen vurdere, hvordan initiativerne kan gennemføres. Hvis planerne bliver realiseret, kan de nye hørebokse i Fredericia og Kolding stå klar i løbet af 2026.

Dermed bliver Sygehus Lillebælt et pilotområde for en ny model, hvor ventetiden kan reduceres markant – og hvor behandlingen kommer tættere på patienterne.

For Pernelle Jensen er målet klart: at skabe et sundhedsvæsen, der ikke bare måler effektivitet, men mærkes i hverdagen.

»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« gentager hun. »Det er det, lokalpolitik skal handle om – konkrete forbedringer, der gør en forskel i menneskers liv.«

Første store valgbrag kommer nu

Af
Andreas Andreassen
-
0
Første store valgbrag kommer nu

Kære læsere,

Vi kommer igen i år med en tv-debat om kommunalvalget. Faktisk kommer vi med to debatter. Den første, som du kan se i dag, stiller det åbne spørgsmål, hvilket Fredericia vi skal have i fremtiden. Den sidste debat kommer dagen før valget, så det er absolut sidste time. Den har vi kaldt for duellen:

I den sidste debat vil vi fokusere på, hvor der er enighed eller uenigheder. Det gør vi ved at give samtlige spidskandidater mulighed for at møde hinanden en mod en. Derfor vil alle få en mulighed for at stå overfor dem, der er enige med, knap så enige med eller uenige med. Men fremfor alt vil det give vælgerne et indtryk af, hvor langt de forskellige politikere er fra hinanden.

Politikerne har allerede været til mange valgdebatter, så de har fundet formen. Men eftersom sandhedens time nærmer sig, vil det alligevel være med en stor indsats, når de bevæger sig ind på scenen i MESSEC.

Vi har valgt at lade politikerne diskutere, fremfor at bestemme hvad de må snakke om. Kort sagt vil du få et indtryk af, hvordan den politiske stemning reelt er, kort tid før kommunalvalget den 18. november 2025.

Der er mange vælgere, der endnu ikke har bestemt sig. Det skaber stor usikkerhed om valgresultatet. Alt kan med andre ord ske. Hvordan vil partierne finde hinanden, nu hvor blokpolitikken har været død de sidste 1½ år?

Optakten til den store valgaften den 18. november kan du følge på AVISENs platforme, og vi følger naturligvis op på det, der bliver sagt i debatten.

Se første debat her

Lokal-tv-station får 275.000 kroner til socialøkonomisk projekt i Fredericia

Af
Patrick Viborg
-
0
Lokal-tv-station får 275.000 kroner til socialøkonomisk projekt i Fredericia

Fredericia Kommune harbbesluttet at tildele 275.000 kroner til DanmarkC TV’s projekt »Motivation er vejen til forandring«, et beskæftigelsesforløb for unge og voksne borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet. Allerede i vurderingens første fase lagde forvaltningen vægt på, at projektet bliver drevet af mennesker med fagligt socialfagligt afsæt, nemlig Theis Søndergaard, uddannet pædagog med erfaring i arbejdet med udsatte unge og voksne, samt Marianne Thomsen, cand.mag., mangeårig studievejleder og tidligere byrådsmedlem for SF.

Det var disse menneskelige kompetencer – kombineret med DanmarkC TV’s etablerede arbejdsfællesskab – der blev kernen i Fredericia Kommunes faglige begrundelse. Dermed er projektet ikke en udvidelse af stationens medievirksomhed, men en socialt forankret beskæftigelsesindsats, hvor omdrejningspunktet er relationer, struktur og praktisk opgaveløsning.

I 2025 besluttede Fredericias §17, stk. 4-udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv at oprette en investeringspulje på 1 million kroner.
Formålet var at give kommunen mulighed for at afprøve nye, metodeudviklende indsatser, der kan bringe udsatte borgere tættere på beskæftigelse.

Puljen må ikke bruges til driftsstøtte, men kun til projekter, der afprøver nye veje – og som gennemføres i samarbejde med eksterne aktører såsom socialøkonomiske virksomheder eller organisationer med særlige kompetencer. Det var ind i den ramme, DanmarkC TV og dets projektgruppe søgte.

Forvaltningen bemærkede hurtigt, at lokaltv-stationsmiljøet har fungeret som en inkluderende arbejdsplads, hvor borgere med forskellige udfordringer allerede gennem flere år har haft mulighed for at indgå i meningsfulde rutiner, enten i praktik eller som frivillige.

At projektet desuden blev drevet af Theis Søndergaard, der som uddannet pædagog har indgående erfaring med relationsarbejde, og af Marianne Thomsen, der har arbejdet med unge og voksne i komplekse livssituationer – og samtidig har politisk erfaring – styrkede ansøgningens faglighed fra begyndelsen.

Forløbet »Motivation er vejen til forandring« varer op til 12 måneder og kan rumme 10 borgere ad gangen.
Målgruppen er borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet – ofte mennesker, der er tæt på at blive vurderet til førtidspension, og som ikke trives i traditionelle beskæftigelsesforløb.

Det er kombinationen af arbejdsfællesskab og stærk socialfaglig støtte, som kommunen ikke kan levere alene – men som projektgruppen hos DanmarkC TV kan tilbyde gennem deres erfaring.

Menneskene bag: pædagogisk erfaring og politisk indsigt

I evalueringen fremhæver forvaltningen igen og igen, at projektets styrke ligger i de mennesker, der skal drive det:

Theis Søndergaard, pædagog har i en årrække arbejdet med unge og voksne med særlige behov, både i institutionelle rammer og i mere åbne miljøer. Hans rolle i projektet er at sikre, at hver enkelt deltager bliver mødt med struktur, forudsigelighed og en tryg relation – tre afgørende elementer i progressionen for borgere med psykiske eller sociale udfordringer.

Imens det tidligere SF-byrådsmedlem, Marianne Thomsen med en baggrund som studievejleder har rådgivet unge med frafaldsrisiko, borgere med angst eller depression og mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelses- og arbejdsliv.
Hendes politiske erfaring giver desuden projektet en ekstra dimension: hun forstår de systemer, deltagerne skal navigere i – og kan oversætte mellem borgernes behov og kommunale krav.

For Fredericia Kommune er dette menneskelige kapital vel så væsentligt som projektets faglige ramme. Henriette Graversen: “Projektet ligger inden for normal praksis og markedspris”

Sagen om DanmarkC TV har været debatteret politisk, blandt andet fordi kommunen allerede samarbejder med stationen på enkelte områder. Men i sin faglige udtalelse skriver fagchef Henriette Korf Graversen, at projektets økonomi og metode ligger på linje med andre beskæftigelsesforløb:

»DanmarkC TV’s pris ligger inden for det prisleje, som jobcenteret sædvanligvis betaler eksterne leverandører for jobforløb. Projektet ligger mellem 530 og 1050 kroner pr. borger pr. uge, hvilket er markant lavere end flere andre aktører.«

Hun tilføjer, at kommunen ikke stiller krav om, at en aktør skal være registreret socialøkonomisk virksomhed:
»Det er ikke et krav, at aktøren skal være en registreret socialøkonomisk virksomhed. Projektet er søgt af Jobcenteret med henblik på at afprøve en ny måde at støtte ledige borgere på.«

Den politiske proces – hvem stemte hvordan?

Beslutningen blev truffet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten stemte for bevillingen. Dansk Folkeparti undlod at stemme. I den tidligere behandling i §17, stk. 4-udvalget undlod medlem Kristian Bendix Drejer at stemme.

Ny fotobog giver liv til Fredericia i 1950’erne og 1960’erne

Af
Andreas Andreassen
-
0
Ny fotobog giver liv til Fredericia i 1950’erne og 1960’erne

Fredericias historie i efterkrigstiden står nu skarpt frem i en ny, omfattende fotobog, »Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder«. Bogen er første bind i serien »Fredericia i årtier« og udkommer 18. november på Turbine Forlaget.

Værket er redigeret af Lisbeth Aagaard Lykke, museumsinspektør ved Museum Fredericia, og Emil Tellerup, der for mange fredericianere også er kendt fra håndboldbanen som tidligere målmand i Fredericia HK. Nu kan han føje titlen forfatter til sit CV.

Bogen rummer hele 374 sider med hundreder af fotografier fra Lokalhistorisk Arkivs samlinger. De viser en by i stærk udvikling, hvor Fredericia i 1950’erne og 60’erne vokser ud over voldene, hvor de første højhuse skyder op ved Indre Ringvej, og hvor skibsværft, klædefabrik og superfosfatfabrik skaber travlhed og arbejdspladser.

Her er billeder af hverdagsliv og festdage: lege på fortovene, husmødre i hjemmene, fabriksarbejdere i skiftehold og den traditionsrige fejring af 6. juli. Også store nationale øjeblikke er med, blandt andet da Dario Campeotto vandt Dansk Melodi Grand Prix på Fredericia Teater i 1961 – første gang showet blev afholdt uden for København.

Hvert af bogens 12 kapitler indledes med korte tekster, der sætter scenen og forklarer udviklingen i perioden. Bogen giver dermed både vidnesbyrd og fortælling – en levende rejse ind i en tid, som mange nutidige fredericianere selv har oplevet, eller som deres forældre og bedsteforældre har fortalt om.

Fakta:
Titel: Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder
Forfattere: Lisbeth Aagaard Lykke (red.) og Emil Tellerup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607366
374 sider / Vejl. pris 349,95 kr. / Udgives 18. november 2025

Vi mangler en børnetelefon – for voksne

Af
Poul Rand
-
0
Vi mangler en børnetelefon – for voksne

Er du træt af flotte løfter uden løsninger? Her er et der virker fra dag 1.

Mange voksne i Fredericia står i dag i en situation, hvor livet rammer lidt hårdere, end kalenderen viser. Det er ikke, fordi de ikke vil søge hjælp — men fordi de ganske enkelt ikke aner, hvor de skal gå hen. Systemet er blevet så uoverskueligt, at selv stærke mennesker kan føle sig som en pensionist på TikTok: Man ved godt, der sker noget vigtigt, men man fatter ikke helt, hvordan man kommer derhen.

Derfor bør Fredericia have en slags Børnetelefon – for voksne. En enkel hotline, bemandet af mennesker der kender kommunen, systemet og mulighederne. Ét sted, hvor voksne i udfordrede situationer kan ringe ind og sige: ”Jeg har brug for hjælp… hvor starter jeg?”

For mange vil det være netop dét, der får dem til at lette sig fra sofaen og tage det første skridt i stedet for at sidde fast i skam, usikkerhed eller forvirring. Løsningen er ikke flere pjecer, flere hjemmesider eller flere menuer på borger.dk. Løsningen er nærvær, varme og en stemme i røret, der siger: “Vi finder ud af det sammen.”

Det er sund fornuft. Det er billig forebyggelse. Og det vil spare både mennesker og kommunen for langt større problemer senere.

Fredericia skal være en kommune, hvor det er let at få hjælp — ikke en labyrint for dem, der i forvejen har det svært.

Vidne stoppede slingrende varevogn på motorvejen – fører sigtet for spirituskørsel med promille over 2,0.

Af
Redaktionen
-
0
Vidne stoppede slingrende varevogn på motorvejen – fører sigtet for spirituskørsel med promille over 2,0.

En hurtig reaktion fra en bilist på Sønderjyske Motorvej førte tirsdag klokken 13.55 til, at en stærkt spirituspåvirket fører blev standset, før situationen udviklede sig farligt.

Ifølge Sydøstjyllands Politi havde en bilist bemærket, at en varevogn i nordgående retning slingrede kraftigt og kørte på en måde, der vakte bekymring. Vidnet fik standset varevognen og kunne med det samme konstatere, at føreren lugtede markant af alkohol.

Politiet ankom kort efter og overtog situationen. Førerens tilstand blev hurtigt bekræftet:

Den sigtede, en 57-årig mand fra Vejle, pustede over 2,0 i promille – mere end fire gange det tilladte.

Politiet har beslaglagt varevognen med henblik på konfiskation, da promillen og kørselsmønstret gør sagen særlig alvorlig.

KIF Kolding henter stregprofil i HC Midtjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0
KIF Kolding henter stregprofil i HC Midtjylland

KIF Kolding har sikret sig en markant forstærkning til den kommende sæson. Klubben meddeler, at 23-årige Valdemar Hermansen skifter til KIF på en treårig aftale gældende fra sommeren 2026.

Hermansen kommer fra HC Midtjylland, hvor han har været både anfører og nøglespiller. Den fysisk stærke stregspiller har gennem de seneste sæsoner udviklet sig til en central skikkelse i begge ender af banen og været en profil i ligaen, siden han som 18-årig fik sin første professionelle kontrakt i Aalborg Håndbold.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over tilgangen og ser store perspektiver i ansættelsen:
»Valdemar er en dygtig spiller med et stort potentiale, og vi ser ham som en rigtig spændende tilføjelse til truppen. Han passer rigtig godt ind i den strategi, vi arbejder efter, hvor vi fokuserer på at samle et hold af dygtige spillere, som også har potentiale til at udvikle sig over tid. Samtidig er han en solid tovejsspiller, der kan bidrage både offensivt og defensivt, og i forsvaret er han en naturlig ledertype, som tager ansvar og går forrest.«

For Valdemar Hermansen var skiftet et spørgsmål om både ambitioner og udviklingsmuligheder:
»Jeg har valgt at skifte til KIF Kolding, fordi KIF Kolding er en stor klub, hvor jeg håber, at jeg kan være en del af rejsen mod at få klubben tilbage i det bedste selskab. Derudover virker det til, at klubben har et rigtig fedt set up, som kan være med til at rykke mig som håndboldspiller.«

KIF Kolding skriver, at klubben ser frem til at byde den unge stregspiller velkommen i Sydbank Arena og få ham i aktion i KIF-trøjen fra sommeren 2026.

»Vi skal styrke folkeskolen, bruge pengene klogere og få mere liv i bymidten«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal styrke folkeskolen, bruge pengene klogere og få mere liv i bymidten«

Når Ulrik Soll stiller op for Liberal Alliance i Fredericia, er det med fokus på tre mærkesager: børneundervisning, erhverv og integration. For ham begynder mange af kommunens udfordringer – og løsninger – i folkeskolen.

»Jeg synes, det er skræmmende, at dumpeprocenten i Fredericia er så høj – især i fag som dansk og matematik. Matematik er grundlæggende uanset, om du skal være håndværker, akademiker eller noget helt tredje. Det skal være på plads, hvis man skal klare sig godt senere i livet,« siger Ulrik Soll.

Han vil genindføre specialklasser og differentieret undervisning, så alle elever får det, de har brug for.
»Da jeg selv gik i skole, havde vi specialpladser til dem, der havde brug for ekstra støtte, og elever, der lærte hurtigt, fik flere udfordringer. Det system gav plads til alle, uden at nogen blev tabt. Den tankegang vil jeg gerne tilbage til,« siger han.

For Ulrik Soll er kommunens økonomiske styring en af de største udfordringer.
»Det største problem i Fredericia lige nu er manglen på økonomisk ansvarlighed. De sidste par år har man udbetalt over fem millioner kroner i gyldne håndtryk. Det peger på dårlig ledelse. Vi skal have styr på, hvem vi ansætter, og hvordan kommunen ledes,« siger han.

Han mener, at kommunen skal drives mere effektivt – med inspiration fra erhvervslivet.
»Jeg har arbejdet i udlandet med at analysere og justere strategier. Den tilgang kunne vi bruge i kommunen. Vi skal gennemgå hele organisationen og se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Der mangler overblik og sammenhæng, og det skaber ineffektivitet. Kommunen bør fungere som en veldrevet virksomhed – det handler om ansvarlighed over for borgernes penge,« siger han.

Et andet fokusområde for Ulrik Soll er integration og bedre udnyttelse af ressourcerne blandt borgere med indvandrerbaggrund.
»Omkring 10 procent af Fredericias borgere har indvandrerbaggrund, og mange af dem har stærke uddannelser. Nogle har eksamener fra universiteter, der ligger langt højere end danske universiteter på de internationale ranglister. Vi skal blive bedre til at bruge deres kompetencer – det vil både styrke integrationen og gavne erhvervslivet,« siger han.

Han mener, at kommunen skal være mere åben og proaktiv i forhold til at få alle borgere med:
»Vi har en tendens til at tale om indvandrere som en udfordring, men jeg ser dem som en ressource. Mange af dem kan bidrage med viden, erfaring og arbejdskraft, hvis vi integrerer dem ordentligt,« siger han.

For Ulrik Soll handler økonomisk ansvarlighed ikke om at spare, men om at bruge pengene smartere.
»Man skal lave realistiske budgetter og følge op løbende – ikke én gang om året. I erhvervslivet bruger man KPI’er til at styre efter, og det samme kunne man gøre i kommunen. Vi skal følge op måned for måned og justere, hvis noget ikke går efter planen. Det handler om at bruge skatteborgernes penge med omtanke,« siger han.

Han mener, at Fredericia Byråd trænger til et frisk pust – og en ny start.
»Samarbejdet har ikke været godt. Vi er nødt til at starte forfra, kommunikere bedre og være enige om, hvilke mål vi vil nå, og hvad det koster. Det kræver, at vi stopper med at pege fingre og begynder at tage fælles ansvar. Det er sådan, man skaber resultater,« siger han.

Et andet fokus for Liberal Alliance-kandidaten er byens centrum. Han ønsker at genoplive bymidten og gøre den attraktiv for både borgere og besøgende.
»Fredericia er en dejlig by, men det er trist at se flere og flere tomme butikslokaler. Onlinehandel har taget meget af livet ud af gågaden, men det betyder ikke, at vi skal give op. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kiggede på byudvikling som i Nørrebro-kvarteret i København – skabte miljøer, der tiltrækker mennesker og aktiviteter,« siger han.

Han foreslår, at kommunen og lokale aktører samarbejder om at styrke bylivet.
»Vi har borgerne, vi har de rigtige rammer – nu handler det om at bruge dem. Med lidt kreativitet kan vi skabe en bymidte, der igen bliver et samlingspunkt for Fredericia,« siger Ulrik Soll.

Hans samlede vision for Fredericia er klar: En kommune, hvor økonomi, uddannelse og erhverv hænger sammen, og hvor man tænker mere langsigtet.
»Vi skal bruge pengene klogere, få flere lærere i skolen, udnytte potentialet hos alle borgere og skabe et byliv, folk vil være en del af. Det handler ikke om at bruge flere penge – men om at bruge dem rigtigt,« siger Ulrik Soll.

Henning Hartmeyer vil have menneskelighed ind i byrådet

Af
Janus Bang
-
0
Henning Hartmeyer vil have menneskelighed ind i byrådet

Når 75-årige Henning Hartmeyer den 18. november stiller op til kommunalvalget for Enhedslisten, er det med en livserfaring, der spænder fra socialpædagogik til skibsbyggeri og vindmølleprojekter i udlandet.

»Jeg har ikke været så meget hjemme gennem årene, fordi jeg har arbejdet i udlandet. Jeg har bygget krydstogtskibe og arbejdet med vindmøller,« fortæller han. »Men jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har arbejdet med stofmisbrug i Aalborg. Jeg har også været formand for socialpædagogerne dér, så jeg har haft fingrene nede i fagforeningsarbejdet.«

Hartmeyer, der har boet i Frederikshuset siden 1995, ser sin baggrund som en styrke i lokalpolitik. For ham handler politik først og fremmest om, hvordan vi behandler hinanden.

»For mig er noget af det vigtigste i byrådsarbejde, hvordan vi behandler vores medmennesker – alle, uanset om de er grønne, gule, sorte eller hvad fanden de er,« siger han og fortæller, hvordan mødet med mennesker i hele verden har sat sig i ham. »Jeg har stået på en havn i Ecuador og delt ris og hærder med folk, og jeg har aldrig nogen steder følt, at jeg ikke var velkommen. Det synes jeg er vigtigt at huske, også her i vores by, i forhold til de indvandrere, vi har.«

For Hartmeyer er fællesskabet kernen i det hele.

»Fællesskab betyder rigtig meget for mig. Vi skal tage hånd om hinanden,« siger han.

Som beboer i Korskærparken og næstformand i foreningen Korsgær, der samler de frivillige aktiviteter i området, mærker han konsekvenserne af de politiske beslutninger tæt på.

»Jeg håber, at Enhedslisten bliver så stærk, at vi kan imødegå nogle af de ting, der kommer fra Folketinget. Kvoteflygtningereformen rammer mange hårdt. Jeg ser det hver dag i Korsgærparken – folk, der mister 4-5.000 kroner om måneden. Det er voldsomt,« siger han. »Folketinget har godt nok bevilget 15-16 millioner, så folk ikke skal blive hjemløse, men det slår jo som en skrædder i helvede.«

Hartmeyer håber, at kommunen kan tage et større ansvar og finde løsninger tættere på borgerne.

»Jeg ved ikke, hvordan man gør det præcist, men holdningen skal være, at folk skal hjælpes. Det er det vigtigste,« siger han.

Flere hjem ramt af indbrud i Middelfart og Nørre Aaby: Smykker og medicin stjålet

Af
Redaktionen
-
0
Flere hjem ramt af indbrud i Middelfart og Nørre Aaby: Smykker og medicin stjålet

Flere indbrud ramte Middelfart tirsdag, hvor både et hus på Tangmosen og en bolig i Nørre Aaby fik uventet besøg. Samtidig blev en trailer med en havetraktor stjålet i Gelsted, og en pung forsvandt fra en taske i bymidten. Fyns Politi efterforsker alle sagerne.

Fyns Politis døgnrapport for tirsdag viser igen et døgn præget af indbrud i private hjem, tyverier fra lommer og tasker – og flere sager fra Middelfart skiller sig ud.

I Middelfart blev der klokken 12.30 anmeldt et indbrud på Tangmosen, hvor en dørlås var brudt op. Der blev ikke umiddelbart stjålet noget. I Nørre Aaby har der været to sager: På Klyngerne blev en rude knust og gerningsmanden slap afsted med sølvtøj og medicin, mens en forurettet på Østergade fik stjålet sin pung fra en taske – pungen indeholdt både kontanter og diverse kort.
I Gelsted blev en trailer med en havetraktor stjålet fra Gelstedvej.

I Aarup blev en pung stjålet fra en lomme på Bredgade, mens der i Faaborg skete et mindre færdselsuheld på Rallebæksgyden, hvor én bilist kørte op bag i en anden. Ingen personer kom til skade.

I Munkebo blev der stjålet større mængder værktøj, stilladsdele og stiger fra Erantisvænget.

Odense bød som sædvanlig på en lang række sager. På Billesgade kom en gerningsmand ind gennem en ulåst dør og stjal ure, computere, smykker og en kaffemaskine. På Overgade blev et VISA/Dankort stjålet, og på Østre Stationsvej blev der stjålet endnu en pung med kontanter og kort. En 47-årig udenlandsk kvinde blev tirsdag klokken 19.29 sigtet for spirituskørsel på Rismarksvej.

Samtidig fortsatte indbruddene i byens sydlige del. På Gyldenhusvej blev en rude knust og smykker og elektronik stjålet, mens der på Brombærvej blev brudt en dør op og stjålet smykker.

I Svendborg blev der på to adresser – Skovsbo Eng og Bladvænget – stjålet smykker og kontanter efter opbrudte vinduer.
Derudover blev to udendørslamper knust på Svinget, og en dame-elcykel fik ødelagt sit batteri på Skovsbovej.

På Præstetoften i Søndersø blev der også anmeldt indbrud, hvor der var adgang gennem et opbrudt vindue og stjålet smykker og kontanter.

Fyns Politi efterforsker alle sagerne og opfordrer borgere til at kontakte politiet på 114, hvis de har oplysninger, der kan være relevante.

1...717273...1.790Side 72 af 1.790
Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste uger. Gaderne er fyldt med lys, tempoet er højt,...
Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Første tilladelse til CO2-lager baner vej for ny klimateknologi

Første tilladelse til CO2-lager baner vej for ny klimateknologi

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og producerer grøn brint

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER