Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Solgruppen, der blandt andet består af Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Meteorologiske Institut, udsendt nye retningslinjer for solbeskyttelse. Ifølge den opdaterede anbefaling bør alle bruge solcreme med mindst faktor 30 for at beskytte sig bedst muligt mod solens skadelige stråler.
Hudkræft i stigning – bedre solbeskyttelse er nødvendig
Over 20.000 danskere rammes hvert år af hud- og modermærkekræft, og tallet er stigende. Ni ud af ti tilfælde kunne ifølge Sundhedsstyrelsen være forebygget med bedre solvaner.
– Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror. Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12 og 15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam i en pressemeddelelse.
Faktor 30 i stedet for 15
Den nye anbefaling om faktor 30 kommer, fordi mange ikke smører nok solcreme på, hvilket gør den faktiske beskyttelse lavere end forventet. Med den højere faktor sikres en mere effektiv beskyttelse, bemærker Sundhedsstyrelsen.
Solarier frarådes fortsat – unge er i særlig risiko
Solgruppen gentager sin skarpe advarsel mod brug af solarier, især for unge. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år.
– Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium. Risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge – vil gå i solarium, siger Kresten Breddam.
Danmark har i dag verdens næsthøjeste forekomst af modermærkekræft, kun overgået af Australien, hvor der er markant flere solskinstimer.
Kræftens Bekæmpelse: Indfør aldersgrænse for solariebrug
I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Danmark ingen aldersgrænse for solariebrug. En ny rapport om unges solarievaner fra Kræftens Bekæmpelse viser, at næsten syv ud af ti solariebrugere i alderen 15-25 år var under 18 år, første gang de lagde sig i et solarium. Næsten hver tiende var blot mellem 9 og 13 år.
– Det er skræmmende, at debutalderen er så lav, for solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant. Jo yngre man er, jo farligere er det, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Han opfordrer til at indføre en 18-års aldersgrænse for solariebrug i Danmark.
– En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden, fastslår Peter Dalum.
Solbeskyttelse vigtig hele sommeren
Sundhedsstyrelsen understreger, at solbeskyttelse er vigtig i de måneder, hvor UV-indekset er over 3 – typisk fra april til september.
– Du kan undgå meget af solens UV-stråling, hvis du søger skygge, når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15, lyder det i anbefalingerne.
Derudover opfordrer styrelsen til, at solhat og tøj bruges som en vigtig del af beskyttelsen.
Sundhedsstyrelsen har orienteret detailhandlen om de ændrede anbefalinger.
Tidligt søndag morgen klokken 05.35 gik det galt i Fredericia, da en bilist i vestgående retning ad Oldenborggade mistede kontrollen og bragede ind i en lygtepæl tæt på udmundingen til Prinsessegade.
Men i stedet for at stoppe og se konsekvenserne i øjnene, valgte føreren – en 48-årig mand fra Børkop – at træde på speederen og fortsætte videre.
Uheldet blev dog ikke overset. En vaks anmelder, der var vidne til episoden, reagerede hurtigt og satte efter bilen, mens politiet blev kontaktet.
– Vi får anmeldelsen klokken 05.35 og kommer i kontakt med køretøjet seks minutter senere, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Da betjentene fik standset bilen klokken 05.41, stod det hurtigt klart, hvorfor føreren havde forsøgt at slippe væk. Manden var tydeligt påvirket af alkohol og blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Han blev derefter taget med til udtagelse af en blodprøve, der skal fastslå den præcise promille. Manden slap uskadt fra sammenstødet med lygtepælen, men han kan nu se frem til en sigtelse – og muligvis en længere pause fra bilnøglerne.
Efter næsten 17 år i frisørbranchen har den kendte fredericianske frisør Nicole M. Christiansen besluttet at lægge saksen på hylden og tage fat på nye udfordringer.
I en opdatering på Zoom by Zooms Facebookside, skriver hun om sine mange år i branchen, og deler Nicole sin beslutning om at træde væk fra frisørfaget for nu og giver samtidig et kæmpe tak til de kunder, samarbejdspartnere og kollegaer, hun har mødt på sin rejse.
– Det har været en fantastisk rejse, lige fra min læreplads hos PILI, til tiden hos Garn og Frisør Lyhne. I 2013 tog jeg springet som selvstændig og startede HÅRVÆRK, som senere blev en del af ZOOM BY ZOOM-salonerne, skriver Nicole og ser tilbage på sin udvikling som både frisør og virksomhedsejer.
Men de sidste par år har ikke kun været præget af succes. I januar 2025 blev Nicole sygemeldt med stress, som stadig er en udfordring, men som hun er ved at komme sig over.
– Jeg har brugt tiden på at mærke efter og gøre op med det liv, jeg har levet de sidste mange år. Jeg er så taknemmelig for alt, hvad jeg har oplevet, og alt det, jeg har lært. Jeg ville ikke være noget foruden, skriver Nicole og understreger, at hendes oplevelser og de mennesker, hun har mødt, har haft en stor betydning for hende.
Zoom By Zoom fortsætter i Kanalbyen med Freja Klitgaard og Maria Sigvardsen Elkjær.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia og borgmesterkandidat ved valget i 2025, Peder Tind (V) var meget tilfreds med, at Business Fredericias formand, Bent Jensen takkede politikerne for samarbejdet gennem årene, og her specifikt nævnte dækningsafgiften. Det var nemlig et samarbejde, der førte til afskaffelsen af denne skat.
Peder Tind og Venstre spillede en central rolle i udfasningen af dækningsafgiften i Fredericia, forklarer Tind i et interview med Fredericia AVISEN. Aftalen, som blev realiseret i samarbejde med både Business Fredericia og andre politiske aktører og organisationer, har været en vigtig milepæl for byen og har haft en markant indflydelse på byens erhvervsliv og vækstudvikling. Peder Tind har gennem sin politiske karriere haft stor fokus på at forbedre beskæftigelsen og skabe bedre forhold for erhvervslivet i Fredericia, og udfasningen af dækningsafgiften er et konkret resultat af et stort fælles arbejde.
Da han i sin tid som formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Fredericia satte en treårig beskæftigelsesplan i værk, var Peder Tind også en drivkraft bag beslutningen om at udfase den omstridte dækningsafgift. Tind beskriver det som en win-win for både erhvervslivet og borgerne.
– Vi satte os som mål at nå landsgennemsnittet for beskæftigelse, og når vi så det resultat, måtte vi belønne erhvervslivet. Den udfasning var et klart signal om, at erhvervslivet skulle have noget ud af de politiske beslutninger, vi traf, husker Peder Tind, der er stolt af, hvordan den politiske aftale om udfasning af dækningsafgiften blev gennemført. En aftale, som ikke kun var politisk nødvendig, men som også havde bred opbakning i Business Fredericia og blandt flere af de lokale erhvervsdrivende.
– Dækningsafgiften har altid været en urimelig byrde for erhvervslivet, og det var på høje tid, at vi fik fjernet den. Vi fik et samarbejde, hvor vi kunne gå i dialog med erhvervslivet og sammen finde en løsning, der kunne hjælpe begge parter, siger Peder Tind.
Business Fredericia har spillet en central rolle i at skabe rammerne for væksten i kommunen, og Tind understreger, at det er et tæt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, der har været afgørende for succeserne.
– Vi har arbejdet tæt sammen med Business Fredericia for at skabe bedre forhold for erhvervslivet og borgerne, og vi har formået at skabe et vækstklima, der gavner alle.
I takt med udfasningen af dækningsafgiften og den forbedrede beskæftigelsessituation, har Fredericia også set en styrkelse af erhvervslivet og tiltrækning af nye investeringer. Peder Tind påpeger samtidig, at væksten i Fredericia ikke kun har handlet om at skabe flere arbejdspladser, men også om at forbedre livskvaliteten for borgerne.
– Når vi skaber et rummeligt arbejdsmarked og forbedrer beskæftigelsen, så er det noget, der også gavner borgerne. Vi har jo set flere komme ud i arbejde, og samtidig har erhvervslivet fået de nødvendige redskaber til at trives.
Tind slår samtidig fast, at en stor del af Business Fredericias succes kan tilskrives en klar og strategisk retning, og han roser ved denne lejlighed Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, for hans arbejde i organisationen.
– Kristian har været fantastisk i at sætte en klar retning og i at få sat skub i væksten i Fredericia. Det har været nødvendigt at få skabt et stærkt erhvervsliv, og det har vi gjort gennem samarbejde og politisk handling, siger Tind, der også ser et stort potentiale i at arbejde videre med bosætningsområdet og turismen i Fredericia via Business Fredericia. Han roser samtidig formand for Bosætnings- og Turismeudvalget, Susanne Eilersen.
– Vi har allerede set, hvordan Fredericia er blevet en tilflytningkommune, og vi skal fortsat arbejde på at tiltrække både nye tilflyttere og virksomheder. Det er en central del af vores vækstdagsorden, at vi har både et stærkt erhvervsliv og et dynamisk boligmarked.
Han fremhæver, at beslutningen om, at Business Fredericia nu også har fået ansvaret for bosætningsarbejdet, er en strategisk og vigtig beslutning.
– Det er en rigtig god beslutning, og det er noget, vi har arbejdet på i flere år. Business Fredericia har de nødvendige kompetencer og evner til at arbejde med bosætning på en struktureret og målrettet måde. Vi har et stærkt erhvervsliv, et voksende boligmarked og et bæredygtigt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Fremtiden ser lys ud for Fredericia, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at skabe vækst og forbedre livskvaliteten for vores borgere, slutter Tind.
Valdemar Storm har spillet basketball i et par år. Siden sommeren 2024 har han gjort det i Fredericia Lions Basketball Klub, hvor han nyder at spille.
Fredag eftermiddag. For de fleste 14-årige betyder det afslapning, måske tid med vennerne. Men ikke for Valdemar Storm. Han er på vej i kamp for Fredericia Lions Basketball Klub.
I hallen summer det af energi. Midt under opvarmningen lyder et råb fra klubbens formand, René Lassen: “Valdemar, kom her!”
Valdemar er en del af noget specielt. Fredericia Lions blev stiftet i sommeren 2024, og allerede 7-8 måneder senere har klubben markeret sig i basketballmiljøet. Den adskiller sig ikke kun ved at samle en masse unge spillere med en passion for basketball, men også ved den måde, de afvikler deres hjemmekampe. De har sat en ny standard med indløb i mørke, røgkanoner og høj musik – en oplevelse, der sender tankerne mod de store NBA-arenaer. Når Valdemar og hans holdkammerater træder ind på banen, mærker de suset fra publikum, og det giver dem et ekstra boost.
– Det er super fedt. Alle tilskuere råber, klapper, og røgmaskinerne giver det hele en ekstra dimension. Det er noget helt andet end, hvad jeg har prøvet før, siger Valdemar med et smil.
Basketball blev hurtigt en passion for ham. Før forsøgte han sig med fodbold, men det fangede aldrig rigtigt.
– Fodbold sagde mig ikke noget. Så prøvede jeg basketball, og det ramte mig med det samme. Vinderne, man får igennem sporten, fællesskabet – det er noget helt særligt, fortæller han.
Han husker tydeligt den første træning med Lions. En ny klub, nye holdkammerater og en helt anden energi, end han var vant til.
– Det var specielt. Vi var nye i den her klub, men flere kendte hinanden. Her handler det ikke kun om at blive god, men også om at have det sjovt. Trænerne går op i, at vi lærer noget, men samtidig at vi nyder det, siger han.
Lions har fået en stærk start, men ambitionerne rækker længere.
– Lige nu spiller vi godt, men vi kan blive bedre. Bedre former, bedre skud, mere træning, forklarer Valdemar.
Inden snakken med Valdemar havde René Lassen peget på, at Skovbakken pt. er bedre end Valdemars hold, og forskellen på dem og Lions kan måles på særligt et parameter.
– De træner tre-fire gange om ugen, vi har to. Så hvis vi vil være nummer ét, skal vi have flere træninger og blive ved med at udvikle os, siger han.
Valdemar ser op til de store stjerner i NBA og lader sig inspirere af stemningen og intensiteten.
– Det ser bare super fedt ud. Stemningen, hvor mange der kommer og ser kampene. Det motiverer mig, når jeg ser dem spille, fortæller Valdemar.
For Fredericia Lions handler det dog ikke kun om at vinde. Klubben ønsker at skabe et miljø, hvor børn og unge føler sig hjemme.
– Jeg elsker hvert eneste øjeblik ved det. Vi bliver bare ved med at gøre vores ting, og så bliver det federe og federe. Vi har en fed klub, og vi vil gerne vise, at Fredericia kan spille basketball på et højt niveau, siger Valdemar.
Mens Valdemar fortæller om sin oplevelse, er René Lassen i fuld gang med at gøre rammerne klar til kampen. Han bevæger sig hurtigt rundt i hallen, tjekker at alt er, som det skal være. Bandereklamerne er sat op, som man kender det fra eliteniveau, og fra sin telefon styrer han opvarmningsmusikken. Intet er tilfældigt. Stemningen bygges op, så spillerne kan mærke, at noget er på spil.
Da snakken med Valdemar er færdig, vender René tilbage. Han tager sig tid til at tale med undertegnede i to-tre minutter, men skæver konstant til hallen og de mange detaljer, der stadig skal falde på plads.
– Jeg skal videre, jeg har mere at nå, siger han, inden han forsvinder tilbage i mylderet af spillere, trænere og frivillige. Fredericia Lions er mere end en klub. Det er en vision, et fællesskab – og et projekt, der kun lige er begyndt.
Gruppeformand for SF i Middelfart, Linda Johnsen, udtrykker sin skuffelse over, at byrådsmedlemmerne Jonas Jensen og Lasse Schmücker konsekvent undlader at stemme som en protest mod borgmesterens ledelse. Selvom hun ikke deler deres kritik, respekterer hun deres ret til at fremføre den, og hendes fokus er at få byrådsarbejdet til at fortsætte effektivt.
I Middelfart Byråd har konflikten om beslutningstagning skabt opmærksomhed, efter at byrådsmedlemmerne Jonas Jensen (Danmarksdemokraterne) og Lasse Schmücker (Enhedslisten) konsekvent har undladt at stemme på politiske sager som en protest mod borgmester Johannes Lundsfryd Jensen. De mener, at beslutningsprocesserne ikke håndteres korrekt, og kritiserer borgmesteren for at tage ansvar for svar, der burde komme fra forvaltningen. I stedet for at deltage aktivt i afstemningerne, har de valgt at stemme blankt som et markant signal om deres utilfredshed.
Linda Johnsen er også kritisk over for den strategi, som Jensen og Schmücker har valgt at anvende. Hun udtrykker sin skuffelse over, at de vælger at undlade at stemme i stedet for at deltage aktivt i byrådsarbejdet.
– Som kollegaer synes jeg, det er ærgerligt, at de undlader at stemme. Jeg synes, det er en skuffelse, at de ikke deltager i byrådsarbejdet ved at stemme, siger hun.
Johnsen understreger dog, at det er helt op til Jensen og Schmücker, hvordan de vælger at handle i forhold til borgmesterens ledelse.
– De har deres holdninger, og de har en klage, som de har ret til at fremføre. Det er deres valg, og det er helt deres ret, forklarer hun og anerkender, at de har ret til at fremføre deres kritik gennem Ankestyrelsen.
I modsætning til kritikken fra nogle af hendes kollegaer, forsøger Linda Johnsen at tage en pragmatisk tilgang til situationen.
– Jeg forsøger bare at få det bedste ud af situationen. Jeg forstår ikke nødvendigvis deres kritik af borgmesteren. Jeg har ikke oplevet det selv, og derfor er jeg ikke enig ud fra hvad jeg selv har oplevet, siger hun og tilføjer, at hendes egen erfaring med borgmesteren har været positiv, da hun altid har fået de nødvendige svar på sine spørgsmål.
Johnsen understreger, at hendes fokus er at få byrådsarbejdet til at fortsætte effektivt og uden unødvendige konflikter.
– Det vigtigste for mig er, at byrådsarbejdet fortsætter, og at vi har de funktioner, der skal til for at behandle sagerne – og det føler jeg, vi har, siger hun.
Hun er klar til at fortsætte arbejdet og håber, at Jensen og Schmücker vil forholde sig til sagen på samme måde som de øvrige byrådsmedlemmer, indtil der kommer en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Mens spørgsmålet om borgmesterens ledelse og beslutningsprocesserne i Middelfart Byråd er til debat, er Johnsen opmærksom på, at det er vigtigt at afvente Ankestyrelsens svar på klagen.
– Vi må vente og se, hvad der sker, når vi får svar tilbage. Indtil da håber jeg, at de forholder sig til sagen på samme måde, som vi andre gør, afslutter Johnsen.
De er sjældent i rampelyset, men uden dem ville hverdagen i en fodboldklub som FC Fredericia se markant anderledes ud. De pakker, de forbereder, de løser uforudsete problemer – og de gør det hele for, at spillerne og trænerne kan fokusere på det vigtigste: fodbolden.
Holdlederne i FC Fredericia udgør et uundværligt bindeled mellem logistik, planlægning og kampklarhed. Ole Nikolajsen er ansat i en fuldtidsstilling, mens Ugur Kocan ofte hjælper til, og Søren Schou er der primært frivilligt.
– Vi laver alt. Det er sådan, det er i en lille klub. Man kan ikke holde sig strengt til en jobbeskrivelse, siger Ugur.
Fredag skal FC Fredericia møde Vendsyssel på udebane, og for holdlederne betyder det en lang række forberedelser. Allerede i løbet af ugen har Ole Nikolajsen været i kontakt med Vendsyssel for at sikre, at der ikke opstår farveforvirring på kampdagen.
– Førsteprioriteten er altid, at vi spiller i rødt, og at vores målmænd står i gult,. Det kan vi heldigvis gøre mod Vendsyssel, så det er let nok denne gang, siger Ole.
Men arbejdet stopper ikke der. Hver spiller skal have sin egen kasse med tøj, hvilket betyder, at holdlederne skal pakke 20 sæt med alt fra kamptrøjer og shorts til opvarmningstøj og skiftetøj.
– Det er jo helt vildt, hvad der skal pakkes, siger Ole og uddyber:.
– To kamptrøjer, strømper, to par shorts, så de kan skifte i pausen, hvis de vil det. Der er lange og korte undertrøjer, inderbukser, opvarmningstrøje og T-shirt – alt det her skal med hver gang.
Når alt er klart, bliver tøjet stablet op på vogne, pakket i materialebilen og kørt til stadion. Tidligere kørte holdlederne med spillerbussen til udekampene, men i efteråret ændrede de proceduren. Nu kører de i stedet i materialebilen i forvejen, så de kan være på stadion en halv time før spillerne og gøre omklædningsrummet klar.
– Når spillerne kommer, er alt hængt op, og tavlen er klar. Det betyder meget, at de bare kan gå direkte ind og fokusere på kampen, fortæller Ole.
Det hele er pakket og klar til at komme i bilen, der kører til Hjørring, hvor Vendsyssel spiller.
Fredagens kamp i Vendsyssel er dog en undtagelse. Her spiser holdet undervejs på et hotel i Aalborg, og derfor følges spillerbussen og materialebilen ad.
– Men ellers kører vi typisk tidligere, så vi kan gøre tingene klar, siger han.
Holdlederne står ikke kun for at pakke tøj. De sørger for, at spillerne har alt, hvad de behøver, og løser de problemer, der opstår undervejs.
– Hvis en spiller skal aflevere en trøje til en familie, kan vi hurtigt lave en ny. Det er blevet nemmere, fordi vi har fået bedre systemer, siger Ole og peger på trykmaskinen, hvor han systematisk har lagt sponsortrykkene klar.
For FC Fredericia handler det ikke kun om at spille kampe – det handler om at blive bedre.
– Man kan mærke, at klubben gerne vil videre. Der bliver oprustet på flere områder. Før i tiden var der en cheftræner, en assistenttræner og en holdleder. Nu har vi fys’er, analytikere og en stærkere organisation, siger Ole og kommer med en sammenligning med FC Nordsjælland:
– I FC Nordsjælland er der 21 mand i trænerstaben. 21! Fire analytikere alene. Det er et kæmpe apparat, siger han.
For FC Fredericia er ambitionen at rykke op i Superligaen, og det kræver professionalisering – også uden for banen.
– Det er nødvendigt. Derfor har vi også optimeret holdlederrollen. Jeg er ansat på fuldtid, og Ugur og Søren hjælper til. Det gør en forskel, siger Ole.
Når dommeren fløjter for sidste gang, og spillerne forlader banen, er holdledernes arbejde langt fra ovre. Mens publikum bevæger sig mod udgangen, og trænerteamet analyserer kampens forløb, går holdlederne i gang med den næste fase: de samler spillernes tøj sammen, pakker udstyr ned, sørger for, at intet bliver glemt i omklædningsrummet, og organiserer den sidste logistik, inden turen går hjemad.
– Efter kampen finder vi mad til spillerne, inden vi kører hjem. Det er typisk pasta eller pizza. Ugur har en “fætter” i hver by, så han kender altid et godt sted, siger han grinende.
Ole Nikolajsen med en af Oscar Buchs to trøjer.
Holdlederne er måske ikke dem, der scorer målene eller lægger de afgørende afleveringer. Men uden dem ville FC Fredericia ikke kunne fungere på det niveau, de gør i dag. De sørger for, at spillerne kan fokusere på fodbolden – og det gør dem uundværlige.
– Setup’et er det samme, uanset om vi spiller i Kolding eller Hvidovre. Det er os, der sørger for, at alt er, som det skal være, siger Søren.
Og de er stolte af deres arbejde, fordi de ved, at deres indsats bag kulisserne er med til at skabe de bedste forudsætninger for spillerne og trænerstaben – både før, under og efter kampen.
– Jeg synes, det er hyggeligt. Der er en god stemning, både på vej ud og på vej hjem – også selvom vi taber, siger Ole.
Holdlederne er de første, der møder ind på kampdagen, og de sidste, der forlader stadion. Men for dem handler det ikke om anerkendelse – det handler om at gøre deres job. Og de gør det til perfektion.
I en tid, hvor velfærdssektoren står over for store udfordringer, og hvor behovet for kvalificerede medarbejdere kun vokser, er der brug for undervisere som Lisbeth Olesen. Med en baggrund i sygeplejen og over et årti i praksis har hun set faget fra alle vinkler – fra hospitalssenge og en intensiv afdeling til plejecentre, hvor tiden sjældent rækker, men hvor omsorg er altafgørende. I dag har hun skiftet de kliniske omgivelser ud med et klasselokale.
Her møder hun kursister, der på hver deres måde forsøger at finde en vej ind i social- og sundhedssektoren. Nogle kommer med års erfaring i branchen og skal opkvalificeres. Andre har aldrig før arbejdet med mennesker og er i gang med at afklare, om de overhovedet hører til i faget. Men fælles for dem alle er, at de står over for en opgave, der kræver mere end blot hænder – det kræver faglighed, ansvar og en forståelse for kompleksiteten i det arbejde, der venter dem.
– Kompleksiteten i opgaverne bliver større og større, især på vores plejecentre, så kompetencerne skal være i orden. Vi har brug for kvalificerede, veluddannede mennesker i praksis til at tage sig af de borgere og patienter, der har brug for hjælp, siger Lisbeth Olesen, der underviser i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH), herunder også på skolens afdeling i Kolding.
For hende handler undervisning ikke bare om at klæde kursisterne fagligt på, men om at sikre, at de er rustede til den virkelighed, der venter dem.
At uddanne dem, der skal tage sig af andre
Lisbeth har været derude. Hun har set patienter trække vejret tungt i en sygehusseng, hun har stået på en travl intensivafdeling, hvor hver beslutning kan have store konsekvenser, og hun har arbejdet i den daglige drift på plejecentre, hvor medarbejderne ofte har alt for lidt tid og alt for mange opgaver.
Men undervejs begyndte noget at røre på sig.
– Jeg har altid brændt for kvalitet og udvikling. Især mens jeg arbejdede på plejecenter, kunne jeg mærke, hvor vigtigt det er at sikre fagligheden hos medarbejderne. Det gør en kæmpe forskel for borgerne, men også for personalet selv, siger hun.
Det startede i det små. Først korte instruktioner til nye kolleger. Så begyndte hun at undervise på arbejdspladsen, lave små læringsforløb og vejlede elever.
Til sidst stod det klart: Hun skulle undervise på fuld tid.
Lisbeth elsker at stå ved tavlen, og hun er god til det.
For otte år siden skiftede hun praksis ud med et undervisningslokale. Først på grundforløb 2, hvor hun underviste kommende social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Senere blev hun en del af SOSU FVH’s kursusafdeling, hvor hun i dag arbejder med AMU-forløb.
– Vi er tre faste undervisere i afdelingen, og vi arbejder tæt sammen med kommuner og arbejdspladser for at skræddersy kurser, der matcher behovene derude. Det kan være alt fra medicinhåndtering til forflytningsteknikker eller demenskurser, forklarer hun.
Nogle dage planlægger hun eksempelvis medicinhåndteringskurser for kommunale medarbejdere. Andre dage underviser hun personalegrupper fra sygehusafdelinger i brugen af simulation som pædagogisk metode eller tilrettelægger læringsforløb for kommende medarbejdere i velfærdssektoren. Det kan også være planlægning og afvikling af forløb for personer, der overvejer en karriere i faget.
– Lige nu har jeg blandt andet et medicinhåndteringskursus for vikarer og ufaglærte. De kommer med vidt forskellige baggrunde, og det kræver noget at samle dem i en undervisningssituation, hvor alle får noget ud af det. Samtidig har vi længere forløb for dem, der er i afklaring, fortæller hun.
For Lisbeth Olesen er en af de største glæder ved jobbet at se kursister udvikle sig, opdage deres eget potentiale og vokse med opgaven.
– At følge deres personlige udvikling, se dem vokse, blive mere selvstændige og begynde at tro på sig selv – det er det, der gør det her arbejde så givende. Og når de så står i en praktik og kan bruge det, de har lært, giver det hele mening, siger hun.
Vejen ind i faget er ikke ens for alle
Lisbeth har set mange kursister komme og gå. Nogle med en klar retning fra starten, andre mere famlende, usikre på, om social- og sundhedsfaget overhovedet var noget for dem. Men én ting ved hun: Hvis de bliver grebet rigtigt, kan de udvikle sig.
– Jeg synes faktisk, at hvis man får dem fanget som underviser, så viser de en ret stor motivation. Jeg kan også mærke, at vi de senere år har fået nogle andre typer elever ind, blandt andet fordi økonomien har ændret sig. For eksempel er der kommet voksenelevløn, og det gør, at vi tiltrækker en mere blandet elevgruppe, forklarer hun.
For nogle handler det om at finde mening i et nyt fag. For andre om at få en chance mere efter tidligere dårlige skoleoplevelser. Der er elever, der kommer fra andre brancher, hvor de er blevet slidt ned, og som nu overvejer en ny vej.
– Nogle har haft dårlige skoleoplevelser og er usikre, når de starter. At kunne være med til at ændre deres syn på uddannelse er også vildt givende, siger hun.
Motivation opstår dog ikke af sig selv. Det kræver en underviser, der skaber et rum, hvor kursisterne tør stille spørgsmål, prøve sig frem og engagere sig.
– Det handler om at skabe et læringsmiljø, hvor de tør være med. Hvis de føler sig set og hørt, får man dem mere med i undervisningen, forklarer hun.
Velfærdssektoren mangler hænder – men hvilke?
Når Lisbeth kigger ud over fremtidens velfærdssektor, ser hun både muligheder og udfordringer.
– Vi har en mindre ungdomsårgang og flere ældre. Det betyder, at vi har en stor rekrutteringsudfordring, fordi vi har færre unge og samtidig et stigende behov for medarbejdere, siger hun.
SOSU-arbejde kræver høj faglighed. Borgerne har ofte komplekse behov, og det er ikke nok at skaffe flere medarbejdere – de skal også være dygtige.
– De borgere, der kommer til at være derude, fejler ofte mange ting. Det kræver høj faglighed at kunne tage sig af dem. Vi har ikke bare brug for flere medarbejdere, vi har brug for dygtige medarbejdere, forklarer hun.
En del af løsningen ligger i at gøre faget mere attraktivt.
– Vi gør meget for at brande faget som et sted, hvor man skal have høj faglighed. Det er ikke bare et job, hvor man kan tage den med ro. Man skal kunne tage ansvar og være fagligt stærk, siger hun.
I samarbejde med kommuner og jobcentre tilbyder hun sprogforløb for flersprogede elever.
– Jeg har været med til at køre forforløb med flersprogede elever, og der ligger en kæmpe kapacitet hos dem. De har et enormt omsorgsgen, de er virkelig motiverede og vil rigtig gerne. De skal hjælpes lidt i gang, både sprogligt og fagligt, men når de kommer i gang, bliver de virkelig dygtige, fortæller hun.
Når det betyder noget, hvem der tager sig af dig
At arbejde i social- og sundhedssektoren kræver mere end bare et ønske om at hjælpe andre.
– Det her er ikke et fag for hvem som helst. Man skal kunne tage ansvar, tænke selvstændigt og være fagligt stærk, bemærker Lisbeth.
For hende handler undervisning ikke kun om at give kursisterne viden. Det handler også om at ruste dem mentalt til en virkelighed, hvor de hver dag skal træffe beslutninger, der har betydning for andre menneskers liv.
– Vi har et ansvar for at sikre, at de, der går herfra, er klædt ordentligt på. De skal ikke bare kunne give en håndsrækning – de skal kunne tage en professionel beslutning, siger hun.
For dem, der finder glæden i faget, kan det dog være en af de mest givende karriereveje.
– Når man først ser, hvor meget man kan gøre for et andet menneske, forstår man, hvorfor det her arbejde er så vigtigt, siger hun.
Når Lisbeth Olesen ser tilbage på sit arbejde, står ét budskab særligt klart:
– Det her er ikke et fag for hvem som helst – men for dem, der vælger det til, kan det være en af de mest meningsfulde veje, man kan gå.
