Skarp. Entusiastisk. Erfaren. Det er nogle af de ord, der bliver brugt om Steffan Hansen, underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Han er ikke typen, der bare læner sig tilbage og kører pensum igennem. Tværtimod. Han insisterer på, at undervisning skal være levende, praktisk og engagerende – og det har hans studerende også bemærket.
– Jeg blev jo indstillet af nogle studerende og har efterfølgende set, hvad de har skrevet. De er simpelthen så søde. Det er virkelig nogle pæne ord, siger han om sin nominering til undervisningsprisen.
Når Steffan taler om sin undervisning, er der ingen tvivl om, at han elsker det, han laver. Det fornemmes ikke kun i hans øjne eller måden, han taler på, men gennemsyrer også hans gestik og ansigtsudtryk. Engageret, nærværende. Han blev uddannet maskinmester i 2019 og arbejdede efter endt uddannelse i et rådgivende ingeniør firma. Men for to år siden trådte han ind i undervisningsverdenen, en rolle han allerede som studerende havde set sig selv i.
“Jeg kan ikke lære dem noget. De kan kun lære sig selv det”
For Steffan handler undervisning ikke om at hælde viden på de studerende, men om at tænde en nysgerrighed, der får dem til selv at opsøge svarene.
– Jeg kan ikke lære dem noget. De kan kun lære sig selv det, siger han og lader sætningen hænge et øjeblik.
Ved første øjekast kan hans svar lyde lidt skævt. Men jo mere man dykker ned i hans tilgang, desto tydeligere bliver det, hvorfor det giver mening.
Hans svar bunder i en filosofi, han har haft, siden han selv var studerende. Dengang fandt han hurtigt glæde i at hjælpe sine medstuderende – ikke ved at give dem svaret, men ved at lede dem i den rigtige retning.
– Hvis jeg kan engagere dem til at blive så nysgerrige, at de selv dykker ned i stoffet, så har jeg gjort mit arbejde.
Mens vi taler med ham, påpeger han, at John Dewey engang sagde learning by doing, og det kunne lige så godt være Steffans eget motto. Han tror ikke på, at man lærer ved bare at lytte. Derfor får han sine studerende ud i gruppearbejde, får dem til at diskutere, tænke og arbejde med stoffet på en måde, der giver mening for dem.
– Jeg kører aldrig noget, hvor jeg kun står og snakker. Der er altid en praktisk dimension. De læser noget, jeg præsenterer det kort, vi afklarer spørgsmål, og så skal de selv i gang.
For ham er det tydeligt, at læring bedst sker, når de studerende er aktive.
– Når de begynder at snakke sammen og udfordre hinanden, så sker der noget. Nogle gange bliver de uenige: én mener det er sådan, en anden noget andet. Og så spørger de mig. Men det bedste er, når jeg kan se lyset gå op for dem. Den dér ‘aha’-oplevelse, hvor de selv knækker koden. Det er det fedeste.
Ingen efterlades på perronen
Steffan ser det som sin opgave at møde de studerende der, hvor de er. Hvis én metode ikke virker, finder han en anden.
– Hvis de ikke forstår det på A-måden, så prøver jeg B- eller C-måden, siger han med et smil.
– Det vigtigste er, at de får en chance for at forstå stoffet.
Den fleksibilitet er en af de ting, der bliver fremhævet i de studerendes indstilling af ham til undervisningsprisen. De oplever en underviser, der tager sig tid til at forklare tingene på flere måder, så ingen bliver efterladt.
– Vi laver løbende evalueringer, og noget af det, der går igen, er, at de sætter pris på mit engagement. Jeg prøver at være nærværende, at vise, at jeg er der for dem.
Men engagement er ikke nok i sig selv. For Steffan handler det også om at udvikle undervisningen, så den passer til virkeligheden uden for klasselokalet.
Han arbejder med Flipped Learning – en metode, hvor de studerende ser undervisningsvideoer hjemmefra, så tiden i klasselokalet kan bruges på at arbejde med stoffet i praksis.
– Det gør, at vi hurtigere kan komme i gang med det vigtige. Jeg vil gerne udbrede det til flere fag, for jeg kan se, at det virker.
Og når han underviser i pumper, trækker han ikke kun på teori, men også på sin egen erfaring fra branchen.
– Jeg vil gerne vise dem, hvordan det, vi snakker om i undervisningen, faktisk ser ud og fungerer i praksis. Det er sådan, man skaber koblingen mellem teori og virkelighed.
Det største øjeblik i undervisningen
Når man spørger Steffan, hvad der driver ham som underviser, er svaret enkelt. Det handler om at se sine studerende forstå. Rigtigt forstå.
– Jamen det fedeste er jo, når man træder ind i et lokale, og man kan mærke energien. Når de netop diskuterer, reflekterer og prøver at finde løsninger. Og så – lige pludselig – får de den her ‘aha’-oplevelse.
Og så er der eksamen.
– Vi har jo eksaminer. Og når de sidder der og shiner igennem, så man bare kan sidde tilbage og tænke: Det er godt. Det er så fedt, siger han med et selvsikkert grin, mens han læner sig en smule tilbage i stolen.
To år som underviser – og allerede nomineret
Steffan er langt fra færdig med at udvikle sin undervisning. For ham er det en disciplin, der altid kan finpudses og forbedres. Han har trods alt kun undervist i to år og er allerede nomineret til undervisningsprisen – der er masser af tid til at bygge videre.
– Jeg har stadig masser af idéer til, hvordan vi kan gøre undervisningen endnu bedre. Jeg vil gerne udvide flipped learning til flere fag, og jeg arbejder på at gøre undervisningsmaterialet endnu mere tilgængeligt.
Men én ting vil han aldrig give slip på: nysgerrigheden.
– Det vigtigste er at bevare nysgerrigheden – både hos de studerende og hos sig selv. Hvis jeg stadig er nysgerrig og åben over for nye måder at undervise på, så bliver jeg ved med at udvikle mig. Og så kan jeg blive ved med at gøre undervisningen relevant.
Hans studerende har allerede lagt mærke til det, og med sin nominering til undervisningsprisen er det tydeligt, at han har ramt noget rigtigt. Men da vi spørger, hvad det vil betyde for ham at vinde – og hvordan det i så fald skal fejres – svarer han, at det er noget, han slet ikke vil spekulere på. Han vil langt hellere, som han selv ydmygt siger, lade sig positivt overraske.
– Jeg prøver at lade være med at tænke for meget på det. Hvis det sker, så sker det. Men jeg blev virkelig rørt, da jeg læste, hvad de havde skrevet. Det betyder meget.
Og lige præcis dér bliver det tydeligt, hvorfor han er en underviser, de studerende gerne vil hylde. For han brænder for dem – og for at de brænder for det, de lærer.
