Fodboldtrøjer, fællesskab og fundraising gik op i en højere enhed, da danskerne den 7. marts trak i klubbens farver for at støtte kræftramte børn. Nu er resultatet gjort op – og det er rekordstort.
Med hele 13,8 millioner kroner på indsamlingskontoen er FodboldtrøjeFredag 2025 blevet den største nogensinde. Det er en stor stigning fra sidste års rekord på 8,1 millioner kroner. Pengene går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde med at støtte familier og finansiere livsvigtig forskning i børnekræft.
– Det har været fantastisk at se de mange fodboldtrøjer og glade ansigter i hele landet – og nu kan vi jo sort på hvidt se, at den store entusiasme også har givet noget ekstra til indsamlingen, siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.
– Vi er stolte af, at FodboldtrøjeFredag har udviklet sig fra et internt event hos Danske Spil til en begivenhed med opbakning på tværs af hele landet.
Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, der afholdes i samarbejde med Børnecancerfonden den første fredag i marts. Ideen er enkel: Tag en fodboldtrøje på, vis din støtte og giv et bidrag til kampen mod børnekræft.
I Danmark får omkring 200 børn hvert år konstateret kræft, og op mod 600 børn er årligt i behandling. 6 ud af 7 børn overlever i dag, men kræft er stadig den sygdom, flest børn over ét år dør af. Derfor er midler til forskning og støtte afgørende.
– Det er utroligt rørende at opleve den massive opbakning til FodboldtrøjeFredag igen i år, siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
– Hele Danmark stod sammen i kampen for børn med kræft, og det betyder alverden for de ramte familier. Med den fantastiske støtte kan vi arbejde på endnu bedre behandlinger og støtte familier, der står i en alvorlig situation.
FodboldtrøjeFredag 2025 har cementeret sig som den største indsamlingsdag til fordel for Børnecancerfonden – og allerede nu er datoen for næste års arrangement på plads: 6. marts 2026. Målet? At gøre det endnu større.
FodboldtrøjeFredag blev også markeret i Fredericia, hvor FC Fredericia spillede hjemmekamp mod Hillerød. I den anledning var der sat ekstra fokus på den landsdækkende indsamlingsdag.
En ny simuleringsmodel udviklet i Danmark skal gøre det lettere for energibranchen at forstå og forudsige prisudviklingen på elmarkedet i Europa. Det kan få stor betydning for investeringer i den grønne omstilling, lyder det fra partnerne bag.
Power Market Simulator er navnet på den nye model, som danske forskere og virksomheder har udviklet i fællesskab. Målet er at give energiproducenter, forskere, projektudviklere og studerende et mere præcist billede af, hvordan elpriserne bevæger sig på tværs af det europæiske marked.
– De enkelte producenter af strøm i Europa har en stor interesse i at få et bud på prisudviklingen i forhold til elmarkedet. Og dem, der skal købe og bruge strømmen, har interesse i at få den så billigt som muligt. Power Market Simulator, der er vores nye model, kan hjælpe alle med at få øget indsigt til gavn for bedre og mere præcise beslutninger, siger Flemming Nissen fra virksomheden Strategirummet.
Projektet er blevet til i samarbejde med forskere fra SDU’s Institut for Matematik og Datalogi og Danish Energy Economics, og er faciliteret af Energy Cluster Denmark.
En ny måde at regne på strømmen
Traditionelt har beregninger af elmarkedets belastning ikke taget højde for, hvordan strømmen reelt bevæger sig gennem elnettet. Det ændrer den nye simulator på.
– Tidligere har man ikke regnet på strømmens reelle flow. Man kender den maksimale kapacitet i elnettet, fx mellem Danmark og Norge, men tager ikke hensyn til Ohms lov i praksis. For at sikre, at man ikke overbelaster ledningerne, lægger man reservebufferkapacitet ind. Og det koster penge, siger Flemming Nissen.
Han forklarer, at man med nutidens computerkraft og målepunkter i nettet nu har mulighed for at simulere det faktiske strømflow – og det giver et langt bedre beslutningsgrundlag.
– Når man vil føre grøn strøm fra Norge til Danmark, har man nu et faktisk billede af flowet, siger han.
Et værktøj til både virksomheder og studerende
Power Market Simulator er nu tilgængelig for brugere og målrettes både store energiselskaber, undervisningsmiljøer og projektudviklere. Ifølge Glenda Napier, direktør i Energy Cluster Denmark, er modellen et vigtigt skridt i den grønne omstilling.
– Vi ved, at dyb indsigt i markedsudviklingen er afgørende for, at vores medlemmer i energiklyngen kan tage de bedste beslutninger om øget elektrificering. Den nye Power Market Simulator understøtter netop det – både aktuelt til de store energiselskaber og blandt studerende, der udgør morgendagens professionelle i en grøn og konkurrencedygtig energisektor, siger hun.
Skabt til brug – ikke til skuffen
Flemming Nissen understreger, at det har været vigtigt for parterne at udvikle et produkt, som faktisk kommer i anvendelse i praksis.
– For os er det vigtigt at indgå i samarbejder om produkter, der når markedet – og som ikke parkeres i skuffen. Det er vores nye simuleringsmodel et eksempel på, og vi er stolte af partnerskabets resultat og vores bidrag til andres forretning og øget grøn omstilling, siger han.
Ellen Trane Nørby er ny formand for Sydbanks bestyrelse. Hun overtager posten efter Lars Mikkelgaard-Jensen, som i februar meddelte, at han træder tilbage.
Med valget skriver banken historie: Ellen Trane Nørby bliver ikke blot den første kvindelige formand i Sydbanks historie – hun placerer sig også blandt de første kvinder i formandsposter på tværs af den danske finanssektor.
Ellen Trane Nørby trådte ind i Sydbanks bestyrelse i 2023 og blev året efter valgt som næstformand. Her har hun samarbejdet tæt med formanden om bankens udvikling og strategi. Tidligere har hun desuden været medlem af Sydbanks repræsentantskab gennem en årrække.
I en pressemeddelelse udtaler den nye formand:
– Jeg er stolt over at have fået bestyrelsens opbakning til at lede arbejdet i Sydbanks bestyrelse. Sydbank er en veldrevet og solid bank med et stærkt strategisk fokus, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen og direktionen om at udvikle banken yderligere.
Ellen Trane Nørby har en baggrund fra dansk politik, hvor hun i 17 år har været medlem af Folketinget og blandt andet har varetaget ministerposter. I dag sidder hun desuden i flere bestyrelser i erhvervs- og forsyningssektoren.
Fastholder strategien
Sydbank understreger, at formandsskiftet ikke ændrer på bankens nuværende strategi.
– Sydbank har en klar strategi med Større Sydbank, og den fortsætter uændret. Som bestyrelsesformand vil jeg arbejde for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen og med direktionen, så vi sikrer, at Sydbank fortsat er en konkurrencedygtig, robust og værdiskabende bank til glæde for kunder, medarbejdere og aktionærer, siger Ellen Trane Nørby.
Sammen med udnævnelsen af ny formand er Søren Holm valgt som ny næstformand. Samtidig tiltræder to nye medlemmer i bestyrelsen: Aksel Bjørn Møller, CIO/IT-chef i Industriens Pension, og Brian Østergaard Roed, Chief Credit Risk Officer i EIFO.
Selvom de fleste måske forbinder Fredericia Idrætscenter med håndbold, gymnastik og fitness, var det fredag ikke sved og sportssko, men tastetryk, headsets og digitale strategier, der fyldte hallen. Skolemesterskaberne i E-sport blev for tredje gang afholdt i byen, og i år var det med større opsætning, flere deltagere og markant mere opmærksomhed end tidligere. Rundt omkring i hallerne sad grundskoleelever fra hele landet – koncentrerede, spændte og omgivet af store skærme, kommentatorer og et studieområde, der sendte kampene live ud til Twitch-seere hjemme i stuerne.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune, Peder Tind (V), lagde vejen forbi og blev mødt af, hvad han kaldte en imponerende atmosfære.
– Jeg har været her en time, halvanden, og vi så blandt andet finalen mellem Vinding og Brøndby. Det var bedst ud af tre, og Brøndby endte med at vinde. Der var virkelig mange fine tilråb og en god stemning. Jeg må bare sige, at hele produktionen her er dybt imponerende. Kæmpe ros til Michael og hele teamet bag. Det har været en fantastisk oplevelse – ingen tvivl om det, sagde han.
Politikeren blev hurtigt opslugt – og indrømmede, at det digitale spil krævede lidt ekstra forklaring. Der blev peget, forklaret og grinet undervejs.
Og det var ikke kun stemningen i hallen, der imponerede politikeren. Det store set-up med studie, bannere, brandvideoer og liveproduktion understøttede ifølge Peder Tind den ambition, Fredericia har om at være vært for 365 unikke oplevelser om året.
– Det her taler jo lige ind i vores vision. Derfor er man bare stolt som fredericianer, fordi vi går med til at tiltrække sådan et event her. Det kan være alt fra Wings for Life-løbet og Royal Run til E-sport. Det er variationen, der tæller, og det her har virkelig været vellykket, sagde han.
Fra sofa og headset blev dagens kampe streamet ud til seere over hele landet, med Fredericia Kommunes Kongeby-bannere som visuelt bagtæppe.
Highfives, jokes og tusindvis af timer bag skærmen
For eleverne var dagen også mere end bare en konkurrence. To drenge fra Bakkeskolen i Esbjerg, havde været med før og var ikke i tvivl om, hvad det gav dem.
– Vi var jo også her sidste år, hvor vi vandt. Det er meget spændende og sjovt. Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne få lov til at spille på en stor scene i den her alder. Det er et fedt koncept, fortalte Frederik, mens hans klassekammerat tilføjede, at de “nørdede” fællesskaber også gjorde det nemmere i skolen, hvor de kunne finde sammen om noget fælles.
E-sportsproffen Ida “Emprez” Pedersen var blandt deltagerne i dagens showmatch i Fredericia Idrætscenter.
Det sociale aspekt var tydeligt gennem hele dagen. Der blev klappet, råbt og givet highfives, når nogen havde vundet en kamp. Men også samtalerne og grinene mellem kampene fyldte i hallerne. Drengene fra Esbjerg fortalte, hvordan deres teamwork i Counter-Strike blev båret af både disciplin og jokes undervejs.
– Når vi spiller, snakker vi mest om spillet, men vi joker også – det er altid sjovt. Vi har jo 5.000-7.000 timer i det her spil, så det bliver nærmest en naturlig del af hverdagen, sagde de med et grin.
E-sport i børnehøjde kræver store kræfter – og masser af kabler
Skolemesterskaberne blev til som et initiativ fra Kirstinebjergskolen i Fredericia, og Michael Tøffner, projektleder for eventet, var en central drivkraft. Han var tydeligt tilfreds med afviklingen.
– Det har levet helt op til vores forventninger. Vi havde en forrygende formiddag med en masse skoleelever, der lavede en masse larm her. Og vi har haft flere lokale hold med i finaleeventet, både fra Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen, sagde han.
Med hænderne om pokalen og glæden malet i ansigterne kunne Brøndby Øster kalde sig vindere af EA FC 25.
Selvom ikke alle gik videre, fremhævede Tøffner den flotte indsats fra de lokale hold og glædede sig især over det fællesskab og den opbakning, som arrangementet havde modtaget.
– Fredericia Kommune har støttet økonomisk, og det har gjort det muligt at lave et setup som det her. Vi synes, det er sjovt med den showkamp, vi skal til at afvikle nu, hvor prominente gæster og spillere deltager – blandt andet Mads Kjeldgaard Andersen fra Fredericia Håndboldklub, sagde han.
Lokale stjerner var også med ved showkampen – her ses Mads Kjeldgaard Andersen fra FHK ved siden af Kris “BubbeLess” Grave, e-sportsunderviser på Kirstinebjergskolen og aktiv Counter-Strike-spiller på Old Boys-niveau.
Arrangementet blev kulminationen på syv ugers online kvalifikation med over 50 deltagende hold i to discipliner: Counter-Strike 2 og EA Sports FC 25. Hele dagen blev kampe sendt live med kommentatorer og professionelt produceret indhold. Men bag kulissen var det et teknisk krævende projekt, understregede Tøffner.
– Vi har brugt to dage på at sætte det op, og har fået god hjælp fra Fredericia Idrætscenter. Der er både det tekniske setup på scenen, et studie ved siden af, et netværk, der skal fungere og hele produktionen, der styrer storskærmen og livestreamen på Twitch. Det er et kæmpe arbejde, men vi er glade og stolte, afsluttede han.
Det blev en dag med skærmtid af den gode slags, hvor elever fra hele landet mødtes i Fredericia Idrætscenter for at konkurrere, grine og heppe på hinanden.
Bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd kan snart se frem til en markant opgradering af faciliteterne. Energiselskabet OK har nemlig sat gang i byggeriet af en ny lynladepark, en svanemærket dobbelt vaskehal og et støvsugercenter – alt sammen placeret på Godthåbsvej 51, tæt ved McDonald’s og Burger King.
– Vi ser frem til at tilbyde bilister i og omkring Vejle en samlet løsning, hvor de nemt og hurtigt kan lade deres elbil og samtidig benytte vores vaske- og støvsugerfaciliteter, udtaler Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef hos OK.
Med byggeriet ønsker selskabet at gøre det lettere for både lokale og gennemkørende at klare flere opgaver samme sted – fra lynopladning til bilvask og rengøring.
Ladeparken får seks 400 kW-hurtigladere med i alt 12 ladepunkter. Der etableres desuden overdækning, opholdsområde og gennemkørselspladser, hvilket skal gøre det mere bekvemt for bilisterne at bruge faciliteterne.
Vaskehallen bliver en svanemærket dobbeltløsning, hvilket betyder, at både miljø og bil bliver tilgodeset. Vaskevandet bliver renset og i stor grad genanvendt, vaskemidlerne overholder strenge kemikaliekrav, og tungmetaller udledes i minimal mængde.
Støvsugercentret får fem pladser og bliver integreret i området, så det hele kan klares på én gang.
OK forventer, at anlægget står færdigt til efteråret 2025.
Drømmene er store for Sasja Henridksen Joelsen, men benene er samtidig plantet solidt på jorden – bogstaveligt. Hun er bialet, og konkurrer derfor på ski, og målene er store for den 18-årig Sasja, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt.
Onsdag eftermiddag er Fredericia Idrætscenters caféområde fyldt med aktivitet. Midt i det hele sidder 18-årige Sasja Hendriksen Joelsen. Hun er biathlet, en sportsgren der kombinerer langrendsski og skydning, og hun har netop modtaget 10.000 kroner i støtte fra Fredericia Idrætsfond. Støtten er en hjælpende hånd til hendes store drøm – at konkurrere på internationalt niveau og en dag stå på startlinjen til VM og OL. Til sommer tager hun næste skridt i karrieren, når hun flytter til Norge for at kombinere en gymnasiale uddannelse med elitesport.
– Jeg har stået på ski, siden jeg var otte år gammel, men biathlon blev jeg først introduceret til, da en veninde spurgte, om jeg ville prøve en træning. Jeg syntes, det var spændende at kombinere skiløb med skydning, og siden har jeg dyrket sporten mere seriøst, fortæller hun.
For Sasja er biathlon mere end bare en sport. Det er en livsstil. Træningen er krævende, særligt fordi Danmark ikke ligefrem er kendt for sine sneklædte landskaber. I stedet består hendes træning ofte af rulleski, styrketræning, løb og cykling. Når hun skal træne skydning, må hun tage turen til Norge eller Sverige, hvor der er bedre faciliteter.
”Det er selvfølgelig en udfordring at træne skydning herhjemme, men jeg har været heldig at få støtte fra blandt andre Fredericia Triathlon Team og Fredericia Eliteidræt. De har hjulpet mig med at finde træningsmuligheder, og jeg har også været en del af træningslejre i blandt andet Italien, Sverige og Norge, siger Sasja.
På vej mod de store mål
Sasja har allerede vist sit talent ved at deltage i junior-VM og flere internationale konkurrencer i både Sverige og Italien. Hun er klar over, at vejen til toppen kræver hårdt arbejde, men hun er villig til at tage udfordringen op.
– Jeg drømmer om at komme til VM og OL. For at kvalificere mig skal jeg opnå et bestemt antal point, og det kræver, at jeg deltager i flere internationale konkurrencer. Det er en langsigtet proces, men jeg er motiveret og føler, at mit niveau bliver bedre og bedre, siger hun.
Til sommer rykker Sasja til Norge for at tage næste skridt i sin udvikling. Her skal hun gå på en skole, hvor morgentræning er en integreret del af skoleskemaet.
– Skolen er kun for skiløbere. Man har morgentræning, derefter skole, og så træning igen om eftermiddagen. Det giver en perfekt balance mellem uddannelse og elitesport, og det glæder jeg mig virkelig meget til, fortæller hun.
En krævende sport
Sasja flytter til Norge til sommer for at satse på biatlon.
Biathlon er en af de mere krævende sportsgrene. At kunne præstere på langrendsski kræver en stærk fysik, og samtidig skal skytterne kunne holde hovedet koldt, når de rammer skydeskiven efter en hård omgang skiløb.
– Det, der tiltaler mig ved biathlon, er kombinationen af de to discipliner. Man starter med at stå på ski, og så skal man pludselig stoppe op, fokusere og ramme målet. Det er en vild følelse, når det lykkes, forklarer Sasja.
Men sporten er også økonomisk krævende. Støtten fra Fredericia Idrætsfond betyder meget for hende, da den giver mulighed for at rejse til flere konkurrencer og investere i bedre udstyr.
– Biathlon er ikke en billig sport. Der skal bruges mange penge på rejser, udstyr og træningslejre. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for den støtte, jeg har fået. Det hjælper mig med at tage de næste skridt, siger hun.
En atlet med grønlandske rødder
Sasja bor nu i Danmark, men hendes grønlandske rødder har haft stor betydning for hendes vej ind i skisporten. Hendes forældre har begge stået på ski, og selvom det ikke var på konkurrenceniveau, har det inspireret hende til at forfølge sin passion.
– Det ligger nok lidt i generne. Mine forældre har altid haft en naturlig interesse for skiløb, og det har smittet af på mig, siger hun.
Hun repræsenterer Danmark i internationale konkurrencer, men har også trænet med det grønlandske landshold.
– Jeg træner mest med de danske atleter, men nogle gange deltager jeg også i træninger med Grønlands hold. Vi prøver også at træne sammen i Danmark, når det er muligt, fortæller hun.
Selvom Sasja ofte træner alene, er hun en del af et stærkt fællesskab, når hun er afsted til konkurrencer og træningslejre.
– Vi er ikke så mange skiskytter i Danmark, men vi prøver at træne sammen en gang om måneden. Når vi er afsted, rejser vi sammen og støtter hinanden, og det betyder meget, siger hun.
En lys fremtid
Selvom Sasja stadig er ung, har hun allerede opnået flotte resultater. Hun kan blandt andet kalde sig dansk mester i både biathlon og rulleski. Hendes favoritdisciplin er langdistance på 10 km, hvor hun drager fordel af sin stærke udholdenhed.
– Jeg er bedst til de lange distancer. Jeg har god udholdenhed, og det passer godt til langdistance. Sprint er sjovt, men jeg føler mig stærkest på de længere løb, siger hun.
Med flytningen til Norge og en dedikeret satsning på sporten ser fremtiden lys ud for den unge biathlet. Hun ved, at vejen til toppen er lang, men hun er klar til at tage udfordringen op.
– Det bliver all-in på sporten nu. Jeg glæder mig til at træne med andre på højt niveau hver dag, og så må vi se, hvor langt det kan bære mig. Men jeg går efter de store mål, slutter Sasja Hendriksen Joelsen med et smil.
POLITIK. Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, Maria Radoor, a, har ikke kun valgt politik som en vej, men som en måde at gøre en forskel på. Hendes politiske rejse begyndte som en naturlig forlængelse af en opvækst i en politisk engageret familie, og hendes passion for at skabe forandring er stadig drivkraften bag hendes politiske ambitioner.
I et interview med AVISEN fortæller Radoor om sin baggrund og sin vej til politik. Hun beskriver, hvordan hun fra en tidlig alder blev introduceret til politik gennem sine bedsteforældre, som var aktive i Socialdemokratiet.
– Jeg er født ind i en politisk familie. Mine bedsteforældre var meget politisk aktive, og det var noget, jeg hurtigt blev en del af. Jeg nød fællesskabet, som politik kan skabe, men i min ungdom havde jeg ikke så meget med politik at gøre, forklarer Maria Radoor.
Men det var først, da hun blev mor og begyndte at få et øget globalt perspektiv, at hun for alvor begyndte at engagere sig i politiske spørgsmål.
– Da vi begyndte at se stormen på Kongressen, og flere lande begyndte at rulle abortrettigheder og minoritetsrettigheder tilbage, indså jeg, at vi ikke kan tage vores rettigheder for givet. Jeg er et produkt af en fredstid og havde aldrig troet, at vi kunne gå baglæns, siger Radoor.
Denne erkendelse satte gang i hendes politiske rejse. Efter at have engageret sig på lokalplan i Kolding stillede hun op til Europaparlamentet og blev valgt som en af de to kandidater fra Sydjylland, hvilket gav hende blod på tanden til at fortsætte sin politiske karriere.
– Jeg blev valgt som en af de to kandidater i Sydjylland. Det var mega spændende, og det gav blod på tanden. Det var her, jeg virkelig fik lyst til at gøre en forskel, og det gav mig den motivation, jeg har nu, siger hun med entusiasme.
Maria Radoor er oprindeligt fra Holbæk, men har boet i Kolding i mange år sammen med sin mand Tommy og deres to børn. Hun har også haft sin egen virksomhed, der arbejdede med at hjælpe psykisk sårbare personer tættere på arbejdsmarkedet. I dag arbejder hun for Falck, hvor hun fortsætter arbejdet med at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.
Børns trivsel og velfærdssystemet
Et af de vigtigste emner for Radoor er børns trivsel. Hun mener, at det er fundamentalt for både børns egen fremtid og samfundets udvikling, at alle børn får den bedste start på livet.
– Mit hjerteblod ligger i at sikre, at alle børn får en god start på livet. Det handler ikke kun om deres faglige udvikling, men også om at skabe et miljø, hvor de trives psykisk og socialt, understreger Maria Radoor.
Hun peger på vigtigheden af at sikre tilstrækkelig bemanding og høj uddannelse blandt pædagoger og lærere.
– Det er vigtigt, at vi har nok voksne til stede i daginstitutionerne, og at de har den nødvendige tid til at være til stede for børnene. Vi skal ikke lade administrativt arbejde og normeringer komme i vejen for det, siger hun.
Maria Radoor adresserer også børnefattigdom som et stort problem, og hun mener, at det er nødvendigt at gribe ind tidligt for at sikre, at børn fra udsatte familier får de samme muligheder som andre.
– Børnefattigdom er et kæmpe problem, og vi skal arbejde målrettet for at afskaffe det. Det handler om at sikre, at børn i udsatte familier får den hjælp, de har brug for – både fra kommunen og fra frivillige foreninger, siger Maria Radoor.
Hun fremhæver, at frivillige initiativer spiller en stor rolle i at hjælpe de udsatte familier.
– Frivilligt arbejde er en fantastisk mulighed for at gøre en forskel. Jeg tror på, at vi som samfund kan træde til og gøre en forskel for de børn, der har det sværest. Der er mange, der gerne vil hjælpe, og vi kan kanalisere det arbejde til at redde børn fra fattigdom og give dem et trygt hjem, forklarer Maria Radoor.
Grøn omstilling og bæredygtighed
En anden vigtig del af Maria Radoors politiske dagsorden er den grønne omstilling og bæredygtighed. Hun ser den grønne omstilling som en nødvendighed både for klimaet og økonomien, men understreger samtidig, at den skal være socialt ansvarlig.
– Den grønne omstilling er både en mulighed og en udfordring. Det koster penge, men det kan også skabe arbejdspladser og vækst, hvis vi gør det rigtigt. Vi skal sikre, at vi får grøn teknologi, som vi kan eksportere, og som skaber jobs, siger Maria Radoor.
Hun påpeger, at den grønne omstilling skal være inkluderende, så ingen bliver efterladt bagud i processen.
– Vi skal sikre, at alle har mulighed for at være en del af omstillingen, og det betyder, at vi skal investere i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, siger hun.
Maria Radoor anerkender, at økonomien er en udfordring for at opretholde velfærdssystemet, især når man ser på de stigende omkostninger til både forsvar og den grønne omstilling. Hun mener dog, at løsningen ligger i at få flere i arbejde og reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse.
– Vi skal sikre, at vi fortsat har råd til at investere i velfærd og velfærdsydelser, og det kræver, at vi får flere i beskæftigelse. Det handler om at få de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, ind i job og sikre, at vi har en stærk og bæredygtig økonomi, forklarer Maria Radoor.
Hun mener, at en styrkelse af arbejdsmarkedet og et fokus på beskæftigelse kan hjælpe med at finansiere den velfærd, vi ønsker at tilbyde.
– Vi skal bruge vores ressourcer effektivt og sørge for, at vores velfærdssystem er så effektivt som muligt. Det handler om at få flere i arbejde og samtidig sikre, at vi kan håndtere de udfordringer, vi står overfor i forhold til forsvar og økonomi, afslutter hun.
I denne weekend har jeg været til landsmøde i SF. Det har været et godt landsmøde, hvor vi i SF har lagt skinnerne til kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025.
Verden er urolig. Der er krig i Europa. USA har fået en præsident og et styre, som på rigtig mange felter er dybt bekymrende – det handler fx om klimaområdet, men spørgsmålet omkring Grønland og global handelskrig er ligeledes emner, der udfordrer verdenssamfundet.
Men uagtet alle disse udfordringer, så er vores allesammens velfærdssamfund ekstremt vigtigt. Det var vi SF’ere, der deltog i landsmødet fuldstændig enige om. Vi er nødt til at prioritere velfærden meget mere. Dagtilbud, skoler, ældreplejen, handicapområdet, sundheden skal have et løft.
Der er råd til det, hvis regeringen i stedet for skattelettelser til de mest velhavende, prioriterer velfærden.
Derfor er det også vigtigt vi spørger regeringspartierne lokalt i Fredericia, hvorfor deres partier hellere vil have skattelettelser til de bredeste skuldre end borgernær velfærd til fx folkeskolen, de handicappede eller de ældre.
Så kære Venstre og Socialdemokrati i Fredericia. Hvorfor vælger jeres partier skattelettelser frem for velfærd?
På Egetoft i Egtved holder 110 frivillige liv i et aktivitetscenter, som for mange ældre betyder alt. Et sted, hvor fællesskab, varme og nærvær går hånd i hånd med hjemmelavet mad og stolegymnastik. Og for tre studerende fra SOSU FVH blev det starten på en film – og et nyt syn på deres fag.
En ny vej i projektet
Det begyndte som en skoleopgave. En undersøgelse af samskabelse, fællesskab og frivillighed i praksis. Men for Cindie, Ellinor og Lise Viola blev det hurtigt mere end det. Da de første gang besøgte Egetoft, trådte de ind i et univers af ildhu, hvor de mange frivillige hver dag sørger for, at områdets ældre har et sted at komme.
– Vi skulle finde en case til vores projekt, men vi vidste ikke, hvor meget det ville røre os, fortæller Ellinor.
Hun fortæller videre, hvordan de tre studerende egentlig havde planlagt at arbejde med en helt anden målgruppe. Men da de blev introduceret til Egetoft, valgte de at ændre retning. De greb muligheden for at dykke ned i netop stedet – og besluttede, at deres projekt skulle afspejle alt det, det står for.
Valget faldt derfor på en film. De filmede små øjeblikke fra dagligdagen på centret, hvor frivillige dækkede bord til fællesspisning, hvor stolegymnastik samlede ældre i bevægelse, og hvor smil og historier blev delt over en kop kaffe.
Boden byder på fortællinger og håndarbejde. Foto: Henrik Bjerg
For at understrege stemningen valgte de Christophers sang Heartbeat som underlægningsmusik – en tilfældighed, der viste sig at passe perfekt til fortællingen.
– Musikken og teksten ramte bare stemningen, vi havde oplevet på Egetoft, fortæller Lise Viola.
Arbejdet med filmen blev en proces, hvor de både dokumenterede og forstod den betydning, frivillighed har for ældres livskvalitet. Og nu skulle det hele præsenteres for et publikum.
Filmen fik folk til at stoppe op
Da de tre studerende ankom til elevmessen, var de spændte og lidt nervøse. De havde arbejdet intenst på filmen, men vidste ikke, hvordan den ville blive modtaget.
De havde bygget en stand op omkring filmen, fyldt med elementer fra Egetoft: ugeblade, håndarbejde og små rekvisitter fra de aktiviteter, der giver hverdagen indhold for de ældre. Målet var at skabe en helhedsoplevelse, hvor de besøgende kunne fornemme stemningen fra Egetoft – ikke kun gennem billeder, men også i omgivelserne.
Og det virkede.
– Vi havde ikke regnet med, at det ville røre så mange. Altså, så vi blev faktisk lidt rørte over det, vi havde lavet og skrevet. Det lyder måske lidt fjollet, men det ramte os virkelig, fortæller Lise Viola.
Flere elever stoppede op og blev hængende for at se filmen til ende. Nogle ville vide mere om Egetoft, andre spurgte nysgerrigt ind til projektet. En enkelt kvinde i publikum troede i første omgang, at det var en udstilling om et misbrugscenter, og blev overrasket over, hvor levende og inspirerende et aktivitetscenter for ældre kunne være.
– Jeg blev faktisk også helt rørt over, at folk tog det så seriøst, tilføjer Ellinor senere.
Gæster stopper op for at høre mere om projektet, der skaber fællesskab for ældre. Foto: Henrik Bjerg
Men det var ikke kun publikum, der reagerede positivt, for også undervisere lagde mærke til filmen, og ville bruge den til mere end blot elevmessen.
Underviserne pegede og sagde: Den dér
Det var en ting at få ros fra medstuderende og besøgende på messen, men anerkendelsen fra undervisere satte prikken over i’et.
– Der var en underviser, der spurgte, om de måtte bruge filmen som undervisningsmateriale, fortæller Lise Viola.
Det var en bekræftelse på, at deres projekt havde ramt noget vigtigt, og at det ikke bare var en opgave til et karakterblad, men en reel formidling af noget, der kunne have betydning for andre.
Der skal da gives highfives, når ens projekt får så god en modtagelse. Foto: Henrik Bjerg
– Vi lavede jo bare en film, men pludselig blev den en fortælling, der kunne bruges til at undervise andre i, hvordan samskabelse fungerer i praksis, siger Ellinor stolt.
For de tre studerende var det en stærk oplevelse at se deres arbejde blive taget alvorligt – ikke kun som en veludført opgave, men som noget, der kunne inspirere andre.
Et projekt, der satte spor
Projektet havde startet som en akademisk øvelse, men for Cindie, Ellinor og Lise Viola blev det en oplevelse, der ændrede deres syn på ældreplejen – og deres egen fremtid.
For Lise Viola blev det nemlig endnu mere konkret. Hun havde i lang tid overvejet at skifte spor i sin karriere, men mødet med Egetoft og de frivillige gjorde beslutningen klar.
– Jeg var begyndt at interessere mig lidt mere for psykiatrien, men efter det her projekt kan jeg mærke, at mit fokus har rykket sig. Nu har jeg søgt og fået arbejde på et gerontopsykiatrisk plejehjem, fortæller hun.
Det var især én oplevelse, der satte sig fast: mødet med en 91-årig frivillig, der på dagen for deres besøg havde sin sidste arbejdsdag.
– Hun sagde til mig, at nu gik hun på pension. Hun ville lægge frivilligheden på hylden og bare være deltager fremover. Det gjorde bare et kæmpe indtryk, fortæller Ellinor.
Den sætning, den beslutning, den historie – det hele blev et billede på, hvad Egetoft handler om. Livet stopper ikke, bare fordi man bliver ældre. Det kan stadig leves, deles og bidrage med, så længe nogen skaber rammerne for det.
Der var både plads til at fejre succesen og til at fordybe sig i vigtige samtaler om projektet. Foto: Henrik Bjerg
For de tre studerende var det en øjenåbner. Ikke kun for betydningen af frivillighed, men for hvad ældreområdet faktisk rummer af liv og værdi.
– Det her har ikke bare været en opgave – det har været en oplevelse, der kommer til at følge os videre, siger Lise Viola.
Noget at tage med sig videre
Filmen er siden blevet delt med både Egetoft og skolen, hvor den lever videre som en fortælling om noget, vi sjældent taler højt om: værdien af at høre til, også når man bliver gammel. Den har fået ros fra alle sider, og nu vover Lise Viola at sige et lille håb højt – selvom hun ikke helt tør tro på det.
– Jeg håber, at Vejle Kommune ser på det, siger hun.
Ikke nødvendigvis for at skabe nye tiltag, men for at bevare steder som Egetoft, så de allersvageste ikke falder udenfor.
For Ellinor har projektet også sat sig fast på et mere personligt plan.
– Det har givet mig forståelsen af, at jeg har æren af at kunne fortsætte det, jeg tror på, er vigtigt i vores fag, siger hun.
Og det gjorde de allerede her. Ikke med en lang rapport. Men med en film, en udstilling – og med en fortælling, som andre nu tager med sig videre.
POLITIK. Allan Pertti Frandsen har en bemærkelsesværdig livshistorie, der har formet hans politiske synspunkter og hans beslutning om at stille op til byrådet i Fredericia. Med en opvækst præget af adoption fra det nordlige Finland, har han altid haft en stærk forståelse for velfærdssamfundets betydning. For ham handler politik om at sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom, og at vi tager ansvar for de svageste i samfundet.
Allan Pertti Frandsen går så langt som at sige, at adoption og det danske velfærdssamfund reddede ham og hans bror.
– I 1968 blev vi tvangsfjernet fra vores hjem, da vores forældre gik fra hinanden, og vi blev anbragt på børnehjem i Kuusamo, Finland. Efter et halvt år blev vi adopteret af et dansk ægtepar og fik en ny chance i Danmark, fortæller Allan Pertti Frandsen. – Det reddede mit liv og min lillebrors. Vi blev løftet ud af finsk fattigdom og ind i et dansk middelklasseliv skabt af velfærdssamfundet.
Hans erfaring som adopteret og opvækst i et velfærdssamfund har været med til at forme hans syn på politik.
– Jeg har altid set velfærdssamfundet som det fundament, vi bygger vores samfund på. Vi skal sikre, at børn og unge får en god start på livet, og at ingen børn vokser op i fattigdom.
En politisk inspiration for Allan Pertti Frandsen er Jens Otto Krag, en af de store socialdemokratiske arkitekter.
– Jens Otto Krag har haft en enorm indflydelse på mine holdninger. Jeg har læst hans værker og fundet hans tanker dybt inspirerende, siger han. – Han var med til at skabe de politiske rammer, som har givet os et velfærdssamfund, hvor alle har mulighed for at få en god opvækst og et værdigt liv.
Når han ser på dagens socialdemokrati, er han stolt af udviklingen, men har også kritikpunkter.
– Jeg synes, at Mette Frederiksen har været en stærk leder i en tid med uro i Europa. Hun træder i karakter, og hun viser vejen for andre europæiske ledere. Men jeg er også uenig i nogle beslutninger, som f.eks. skattepolitikken. Jeg synes, der mangler social balance, siger han.
For Allan Pertti Frandsen er kampen mod børnefattigdom en af de vigtigste politiske prioriteringer.
– Jeg har læst, at 600 børn vokser op i fattigdom i Fredericia, og det er helt uacceptabelt. Vi skal afskaffe børnefattigdom, og vi kan starte her i Fredericia, understreger han.
– Det kræver, at vi fokuserer på de familier, der har brug for hjælp, og det er noget, vi kan løse sammen med frivillige foreninger og kommunen.
Han peger på, at frivillighed spiller en vigtig rolle i løsningen.
– Jeg tror på, at frivillige kan gøre en stor forskel. Der er mange, der gerne vil hjælpe, og vi skal kanaliserer den energi, så vi kan hjælpe børn ud af fattigdom og give dem en tryg opvækst.
I Fredericia er det ikke kun børnefattigdom, der bekymrer Allan Pertti Frandsen. Han har også været kritisk overfor beslutninger om nedlæggelse af børnehaven i Herslev, der var blevet lovet fredet.
– Det var et chok for os at opdage, at børnehaven endnu engang var blevet taget med i sparekataloget ved budgetforhandlingerne. Når man lover noget, skal man holde det, siger han og understreger, at politiske aftaler skal holdes for at skabe tillid i lokalsamfundet.
Frandsen er også stærkt engageret i den grønne omstilling, og han ser et potentiale i at engagere borgerne i Fredericia i denne proces.
– Vi skal have skub i den grønne omstilling, men det kræver, at vi starter med dialogen. Borgerne skal være med på rejsen, siger han.
– Der er stort potentiale i Fredericia for vedvarende energi, og vi skal sikre, at borgerne bliver hørt, før beslutninger bliver taget.
Rugby har også haft en stor betydning for Allan Pertti Frandsen. Som en af grundlæggerne af rugbyafdelingen i EGIF i 1984 har han været vidne til sportens udvikling i Fredericia.
– Rugby har givet mig et kulturelt fællesskab og værdier som passion, sammenhold og respekt, der har formet mig som menneske. Det er noget, jeg også ønsker at bringe med ind i mit politiske arbejde, forklarer han.
Allan Pertti Frandsen ser Fredericia som en by med stor potentiale, men han understreger, at der er meget arbejde at gøre for at sikre en bæredygtig fremtid for byen og dens borgere.
– Jeg vil kæmpe for at skabe et samfund, hvor vi tager ansvar for de svageste, hvor ingen børn vokser op i fattigdom, og hvor alle har mulighed for at leve et værdigt liv, siger han afslutningsvis.
Se hele interviewet med Allan Pertti Frandsen her.
Året, der gik, blev stille for verdens handelsflåder, og Monjasa mærkede det. Indtjeningen er næsten halveret, omsætningen faldet med en halv milliard dollar. Alligevel...
