I en sport, hvor fysisk styrke og taktisk snilde går hånd i hånd, er det ikke kun på banen, at der arbejdes målrettet. EGIF Rugby er en forening, hvor frivilligheden er et bærende fundament – og det har den været længe. To tredjedele af klubbens 200 medlemmer bidrager aktivt i en eller anden form. De træner, organiserer, arrangerer og sikrer, at klubben fungerer – ikke kun som en idrætsforening, men som et fællesskab.

Udviklingen i EGIF Rugby afspejler en bredere tendens. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at andelen af frivillige i Danmark er steget fra 36 til 40 procent siden 2020. Idrætten er fortsat det område, hvor flest danskere engagerer sig frivilligt.

En klub skabt af ildsjæle

EGIF Rugby blev stiftet i 1984 og begyndte, som så mange andre foreninger, som et passioneret projekt med fokus på sporten. Men med tiden blev det tydeligt, at en klub ikke alene kan drives af spilleglæde – der skal et stærkt organisatorisk fundament til.

– De første mange år handlede det om at få det sportslige på plads. Det var først i 2012, da vi deltog i et forløb med Fredericia Idrætslederakademi, at vi for alvor begyndte at arbejde strategisk med frivilligheden. Her blev vi udfordret på vores vanetænkning, og vi begyndte at udvikle visioner og funktionsbeskrivelser, som vi i dag opdaterer hvert tredje år, fortæller formand Allan Pertti Frandsen.

Det blev startskuddet til en målrettet indsats for at gøre frivillighed til en naturlig del af klubbens identitet.

Frivillighed vokser gennem inddragelse

Mens mange idrætsforeninger kæmper med at fastholde frivillige, oplever EGIF Rugby ikke den samme udfordring. Ifølge formanden skyldes det en stærk klubkultur, hvor frivilligheden ikke er noget, man aktivt skal opsøge, men en naturlig del af fællesskabet. Engagementet vokser, når medlemmerne får mulighed for at tage ansvar.

En væsentlig del af forklaringen, mener han, ligger i oprettelsen af en ungebestyrelse, hvor de unge ikke blot får lov at hjælpe til, men også er med til at træffe beslutninger og forme klubbens retning. De sidder med ved møderne, bliver hørt og får en indsigt i, hvordan klubben drives. Det skaber ejerskab og ansvarsfølelse – og det gør en forskel. Undersøgelsen fra VIVE viser, at tidlige erfaringer med frivilligt arbejde øger sandsynligheden for engagement senere i livet. Netop de tidlige erfaringer, mener Pertti, er afgørende. Når de unge får mulighed for at tage ansvar, bliver de en del af fællesskabet på en måde, der rækker langt ud over rugbybanen – og det er netop dét, der fastholder dem.

– Vi har oprettet en ungebestyrelse, som nu deltager i alle møder og får en reel stemme i klubbens udvikling. Vi har også ændret formatet for vores generalforsamlinger, så det er udvalgsformændene, der fremlægger deres arbejde. Det giver en større følelse af ejerskab og engagement, siger Pertti.

Derudover engagerer de unge sig ikke kun i klubbens drift, men fungerer også som rollemodeller for de yngre medlemmer. De ældre spillere tager del i praktiske opgaver som at grille pølser til kampene eller arrangere sociale events. Frivilligheden er ikke en byrde, men en integreret del af det fællesskab, der får klubben til at hænge sammen.

DIF-projekt åbner nye døre

For et år siden blev EGIF Rugby inviteret til at deltage i Dansk Idrætsforbunds (DIF) spydspidsprojekt, der skal styrke frivilligheden i idrætsforeninger. Klubben sagde ja, men projektet tog først en drejning, de ikke havde forudset.

– Vi troede først, at vi ville få en fastansat konsulent i klubben, men det viste sig, at vi skulle dele konsulenten med andre afdelinger i vores paraplyorganisation EGIF. Vi var skeptiske i starten, men i løbet af foråret og sommeren kunne vi se, at det faktisk gav mening. Vi kunne lære af, hvad der fungerede i andre sportsgrene, og bruge det hos os selv, siger Pertti.

Erfaringerne fra projektet har nu resulteret i en målsætningsliste, der skal sikre en stabil udvikling af klubben og en langsigtet rekruttering af trænere og frivillige.

En kreativ tilgang til økonomien

Imens har EGIF Rugby længe haft en kreativ tilgang til finansiering. Klubben har fundet en vej, der ikke blot sikrer økonomien, men også styrker fællesskabet. En væsentlig del af indtægterne kommer fra frivilligt arbejde ved koncerter og events.

– Vi står vagt ved koncerter på Tøjhuset, i Byparken i Vejle og til store events som Bruce Springsteen i Parken. Det giver os et sekscifret beløb om året – men vigtigere endnu, så styrker det fællesskabet i klubben. Vi oplever, at folk, der ikke engang er medlemmer, melder sig som frivillige. De gør det, fordi det er sjovt og meningsfuldt, fortæller Pertti.

For EGIF Rugby handler det ikke kun om selve spillet. Rugby er en sport, der kræver alle typer – store og små, hurtige og langsomme – og den rummelighed gælder også uden for banen. Måske netop derfor er det kun en tredjedel af klubbens medlemmer, der selv spiller. Resten er en del af fællesskabet på andre måder.

Ambitionen: Endnu flere trænere

For at sikre klubbens vækst er næste skridt at tiltrække flere trænere. Målet er at rekruttere 10 nye ungdomstrænere inden for de kommende tre år.

– Vi vil hellere have for mange trænere end at stå med en masse nye medlemmer uden nogen til at tage sig af dem. Lige nu har vi fem trænere, men vi vil tredoble det. Samtidig vil vi styrke både breddeidrætten og eliten – vi har allerede flere spillere i sportsklasserne på eliteniveau og på landsholdet, og vi forventer, at nogle af dem kan gøre rugby til deres levevej, siger Pertti.

Med en stærk frivilligkultur og støtte fra DIF ser han optimistisk på fremtiden.

– For os handler det om at skabe gode rammer – både for spillet og for fællesskabet. Vi lærer unge mennesker vigtige værdier som respekt for dommeren, samarbejde og ansvar. Det smitter af, også uden for banen. Vi ser det i vores ungebestyrelse, i vores frivillige til koncerter og i det engagement, vores medlemmer viser. Frivillighed er ikke bare noget, vi har – det er det, der holder klubben sammen, afslutter han.