POLITIK. Mandag den 24. marts 2025 afholdt Enhedslisten Fredericia sin årlige generalforsamling, hvor medlemmerne samledes om vigtige beslutninger og politiske drøftelser med blikket rettet mod efterårets kommunalvalg.
Cecilie Roed Schultz blev valgt som spidskandidat til kommunalvalget i november. Hun har siddet i byrådet for Enhedslisten i 12 år og takkede medlemmerne for den store opbakning.
Listen til kommunalvalget blev foreløbigt sat med seks kandidater. Generalforsamlingen besluttede desuden en åben kandidatliste, som løbende vil blive suppleret hen over foråret. Når rækkefølgen er fastlagt, vil den endelige liste blive offentliggjort.
Der var stor anerkendelse af det frivillige aktivitetsniveau, trods en relativt lille aktiv kerne, og bestyrelsen fik ros for at skabe plads til børnefamilier samt fastholde et højt aktivitetsniveau lokalt. Blandt de drøftede emner var valgalliancer, kommunalpolitik og kommende aktiviteter.
Generalforsamlingen godkendte det reviderede regnskab og budgettet for det kommende år. En ny bestyrelse blev valgt med både erfarne og nye medlemmer.
Den nye bestyrelse består af Maria Sloth, Andreas Tobiassen, Claes Andersen, Marc Hast Knudsen og Cecilie Roed Schultz. Carsten Jørgensen og Henning Hartmeyer blev valgt som suppleanter.
Næste medlemsmøde afholdes den 28. april, hvor modtageren af den lokale hæderspris, Den Røde Ø-pris, skal vælges, ligesom der skal vælges delegerede til Enhedslistens årsmøde i pinsen.
Med generalforsamlingen i ryggen, en stærk spidskandidat og et engageret hold af kandidater og aktive medlemmer, er Enhedslisten Fredericia klar til valgkampen med både energi og retning. Stemningen er god, sammenholdet stærkt, og ambitionerne er klare: En mere retfærdig, grøn og solidarisk kommune – for alle.
UDDANNELSE. Der er en særlig stolthed i luften på EUC Lillebælt i disse dage. Og ikke uden grund. Fredag springer det allerførste hold tømrersvende nogensinde ud fra Fredericia og Middelfart, og det er en milepæl for den lokale erhvervsskole.
Uddannelsesleder John Bruun Lyng, der gennem mange år har kæmpet for at få den komplette tømreruddannelse til Fredericia, har svært ved at skjule begejstringen, når han fortæller om det øjeblik, der lige nu står for døren.
– Det er helt fantastisk, indleder John og uddyber:
– Jeg har jo i rigtig mange år været ked af at se, at vi har sendt masser af unge mennesker afsted til vores gode naboer – både i Kolding, Vejle og Odense – i stedet for selv at kunne gøre dem færdige her. Min tanke har altid været, at der må være mange flere, der ønsker faget, men som har fravalgt det, fordi de skal ligge og transportere sig fra A til B hele tiden.
Men nu er tiden en anden. I efteråret 2022 blev det muligt for EUC Lillebælt at tilbyde hele tømreruddannelsen – fra grundforløb til svendebrev – og nu står skolen klar til at sende de første lokale tømrersvende ud i verden. Et øjeblik, som ikke bare er stort for John selv, men også for hele lokalområdet omkring Fredericia og Middelfart.
En betydning der rækker langt ud over skolen
Muligheden for at gennemføre tømreruddannelsen lokalt har nemlig allerede vist sin værdi. Over halvdelen af de omkring 100 elever, som startede på Grundforløb 1, fortsatte på Grundforløb 2, og mange af dem er nu tættere på en tømrersvend-titel. Ifølge John skyldes succesen blandt andet, at flere elever nu kan vælge deres ønskede uddannelse uden at skulle flytte eller pendle langt hver dag.
– Jeg tror, at det har en kæmpe betydning for vores erhvervsskole, men også for Middelfart og Fredericia som byer. Mange gange når eleverne rejser ud af byerne for at uddanne sig, bliver de ofte i de områder. De udvikler sig der, finder kærester og slår sig ned dér. Ved at kunne tilbyde uddannelsen lokalt kan vi være med til at holde på de unge mennesker i vores egne byer og samtidig styrke virksomhederne og lokalområdet, siger uddannelseslederen.
Interessen for den nye uddannelsesmulighed er stor – både fra elevernes og virksomhedernes side, fortæller han videre:
– De lokale virksomheder har været rigtig gode til at bakke op og tage elever herfra. Eleverne, der vælger at komme ind på uddannelsen i dag, er også blevet mere målrettede, fordi de ved, at der faktisk venter en reel uddannelsesaftale.
At nå frem til dette punkt har dog ikke været uden udfordringer. Det har krævet målrettet benarbejde og en vis portion stædighed at bygge hele uddannelsen op fra bunden, indrømmer John.
– Man skal tro på projektet. Der har selvfølgelig været bekymringer fra andre skoler, som frygtede at miste elever til os. Men det, vi oplever, er snarere, at der simpelthen bliver stampet flere elever op ad jorden. Det var også min tanke fra starten – at vi kunne nå nogle flere unge, der har lyst til at tage faget.
Den første generation skaber sin egen kultur
Det første hold elever, som fredag kan kalde sig svende, har haft en helt særlig oplevelse, netop fordi de er pionerer på uddannelsen lokalt, og derfor selv har skullet sætte retningen, skabe traditionerne og forme den kultur, som fremtidens tømrerelever på EUC Lillebælt skal være en del af. Og det har været en spændende proces at skabe sin egen kultur.
– Vi skal skabe vores egen kultur. De gamle skoler i nabobyerne har været der i mange år og har deres egen tradition og historie. Hos os skal vi skabe en fortælling om, at det er attraktivt og eftertragtet at gå på EUC Lillebælt. Men min drøm er ikke nødvendigvis at blive de største – jeg ønsker først og fremmest, at vi bliver de bedste. Eleverne skal have følelsen af, at de rent faktisk er klædt godt på til de opgaver, de kommer ud til.
Og netop den følelse kan John Bruun Lyng mærke, at eleverne allerede bærer med sig.
Fremtiden for tømrerfaget lokalt ser lys ud
For at sikre, at den positive udvikling fortsætter, arbejder skolen samtidig målrettet med at forberede eleverne endnu bedre på livet som kommende tømremestre. Det sker blandt andet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland, som har været inde i undervisningen for at give eleverne konkret viden om økonomi og bæredygtighed.
– Vi prøver at geare eleverne til at forstå, hvad det vil sige at være tømremester. Vi ved jo, at flere af dem senere vil springe ud som selvstændige, og derfor har vi haft Sparekassen Kronjylland inde til at give eleverne et indblik i økonomi, ESG og dét at starte egen virksomhed, fortæller han og fortsætter:
– Det er en stor fordel for eleverne, at de allerede nu får mulighed for at arbejde med tanker som: ”Hvad koster det egentlig at starte en virksomhed?”, ”Hvad skal den hedde?”, og ”Hvilken selskabsform skal man vælge?” På den måde bliver eleverne bedre rustet og beskyttet mod at springe ud i noget, de måske ikke er helt klar til endnu.
Netop dét, at uddannelsen tænker langsigtet og allerede nu ruster eleverne til fremtidens udfordringer, giver John stor optimisme. For selvom det første hold svende markerer en vigtig milepæl, stopper udviklingen ikke her. Han oplever allerede, at stadig flere unge vælger tømreruddannelsen til, og interessen vokser støt år for år.
– Vi har set en opadgående kurve lige siden 2022. Der kommer flere elever, og antallet på hovedforløbene stiger løbende. Jeg tror på, at vores uddannelse kommer til at blomstre endnu mere i fremtiden, siger han.
Klar til fest og fremtid
Fredag kulminerer det hele med svendegilde, god stemning og en fest, der ifølge uddannelseslederen helt sikkert vil fortsætte længe efter, at den officielle fejring er slut.
– Stemningen er helt i top blandt både elever og lærere. For første gang nogensinde har vi gennemført uddannelsen her, og det er gået flot. Vi har lige haft de to første elever oppe til svendeprøven, og begge fik et flot 12-tal, fortæller han stolt og fortsætter med et lille grin:
– Efter svendegildet er jeg sikker på, at eleverne skal videre ud i byen og fejre, at de nu endelig kan kalde sig tømrere.
Med det første hold svende sendt afsted ser John Bruun Lyng med ro i maven på fremtiden. Han drømmer allerede om næste hold – og næste igen – som fortsat vil løfte tømrerfaget og hele lokalområdet omkring Fredericia og Middelfart. For som han siger det:
– Vi skal ikke nødvendigvis være de største – men vi vil være de bedste.
KRIMI. Politiet havde rigeligt at se til natten til fredag i Fredericias natteliv. To forskellige sager – begge i Norgesgade – bød på alt fra narko til kreative indbrudsforsøg med en parasolfod.
Ville bryde ind med parasolfod
Torsdag aften klokken 21.20 rykkede politiet ud til Norgesgade, hvor en mand var i fuld gang med at bryde ind i en container på en byggeplads. Tyvens valgte værktøj var noget alternativt.
– Han bruger bunden af en parasol, som han forsøger at brække containeren op med, forklarer vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Indbruddet mislykkedes, og manden slap dermed ikke afsted med tyvekoster. Men da politiet kom frem, fik sagen alligevel et twist. Manden, en 56-årig fra Middelfart Kommune, havde nemlig andet ulovligt på sig:
– Under håndteringen finder vi ham i besiddelse af 5,54 gram amfetamin, oplyser vicepolitikommissæren.
Den 56-årige blev derfor sigtet både for forsøg på tyveri og for besiddelse af stoffer.
Bilist taget med knive og dopingmidler
Senere samme nat, klokken 01.59, blev en patrulje igen kaldt ud til Norgesgade. Denne gang var det en bilist, der havde fanget politiets opmærksomhed.
– Patruljen standser bilen for at kontrollere føreren, og det viser sig, at føreren er påvirket af euforiserende stoffer, fortæller Arno Rindahl Petersen.
Bag rattet sad en 34-årig mand fra Horsens Kommune. Da betjentene undersøgte bilen nærmere, fandt de flere ulovlige effekter:
– Vi finder to knive, 11,17 gram marijuana og et pilleglas med dopingpræparater, lyder det fra vicepolitikommissæren, som ikke præcist kunne oplyse, hvor mange piller, der var tale om.
Den 34-årige blev anholdt, fik udtaget en blodprøve og blev løsladt igen senere på natten. Han kan nu se frem til en række sigtelser for både knivloven, dopingloven samt narkokørsel.
KRIMI. En diskussion mellem to mænd udviklede sig torsdag aften voldeligt i det centrale Fredericia, da en 25-årig mand slog en 30-årig mand i hovedet med en ølflaske. Episoden fandt sted omkring klokken 18.18 i Vendersgade, tæt ved beværtningen Klods Hans, oplyser Sydøstjyllands Politi.
– På et tidspunkt under diskussionen tager den ene person en ølflaske og slår den anden i hovedet. Den forurettede får i den forbindelse to mindre flænger i panden, siger vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Politiet blev hurtigt tilkaldt og kunne kort efter anholde den 25-årige mand fra Fredericia, som blev sigtet for kvalificeret vold. Under anholdelsen fandt politiet samtidig en mindre kniv på manden, som også blev beslaglagt.
– Vi foretager anholdelse af en person, som bliver sigtet for kvalificeret vold. Under vores håndtering finder vi også en lille kniv på ham, siger vicepolitikommissæren, som dog ikke kan oplyse nærmere detaljer om knivtypen.
Den anholdte blev bragt med på stationen, men løsladt igen samme aften klokken 20.52. Der vurderedes ikke at være grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.
Politiet oplyser, at både gerningsmanden og den forurettede er fra Fredericia og henholdsvis 25 og 30 år gamle. Vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen tilføjer, at det ikke står klart, om episoden fandt sted inde på værtshuset Klods Hans eller ude på gaden.
POLITIK. Venstre i Fredericia har her til aften konstitueret sin bestyrelse. Ved konstitueringen blev Lasse Hildingberg valgt som ny næstformand. Han afløser dermed Kurt Kingod, som fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem.
Formand for Venstre i Fredericia, Søren Schou, byder Lasse Hildingberg velkommen i rollen som næstformand og ser frem til et godt samarbejde.
Bestyrelsen i Venstre i Fredericia består nu af:
Formand: Søren Schou
Næstformand: Lasse Hildingberg
Kasserer: Allan Tind
Sekretær: Jørgen Jeppesen
Medlem af regionsbestyrelsen: Søren Porse
Ansvarlig for valgstyrere/valgtilforordnede: Carl Johan Sørensen
En 38-årig kvinde fra Kolding blev torsdag eftermiddag fanget på fersk gerning i et lidt specielt butikstyveri i Bilka i Kolding Storcenter. Hun stjal varer for næsten 1.000 kroner – heriblandt en vibrator, som hun forsøgte at gemme under blusen.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 15.00 torsdag efter, at en opmærksom butiksdetektiv havde observeret kvindens mistænkelige adfærd.
Vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at kvinden først tog noget kød til en værdi af 637 kroner, som hun lagde ned i en medbragt taske. Derefter tog hun en vibrator til en værdi af 299 kroner, som hun forsøgte at skjule under sin bluse.
– Hun betalte for nogle andre varer, men undlod at betale for kødet og vibratoren. Derefter forsøgte hun at forlade butikken, fortæller Arno Rindahl Petersen.
Det lykkedes hende dog ikke at komme langt. En af butikkens detektiver havde allerede bemærket tyveriet og greb hurtigt ind.
– Butiksdetektiven oplyser, at han har tilbageholdt en butikstyv, og vi kommer derefter ud til stedet og sigter hende for tyveriet, forklarer vicepolitikommissæren.
Det vides ikke præcist, hvilke varer kvinden rent faktisk betalte for, men ifølge politiet ses det ofte, at butikstyve betaler for små, billige ting, for ikke at vække mistanke.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om, hvilken type vibrator der er tale om, bemærker vicepolitikommissæren:
– Der står bare, at hun tog en vibrator. Jeg ved simpelthen ikke, om det er sexlegetøj, eller hvad det præcist drejer sig om, siger han.
Kvinden blev ikke anholdt, men hun er nu sigtet for butikstyveri.
Bastian Pedersen har gennem sit liv oplevet, hvordan ordblindhed kan skabe tvivl og usikkerhed om ens muligheder. I mange år holdt han sig tilbage fra at starte på en videregående uddannelse, fordi han frygtede, at de skriftlige krav ville blive en barriere.
Men i dag, som maskinmesterstuderende, ser han tilbage og ønsker, at han havde taget springet noget før. Nu håber han, at andre med ordblindhed ikke lader sig begrænse af fordomme eller egen tvivl, men tør tage skridtet – for med de rette hjælpemidler og den rigtige tilgang er der ingen grund til at vente.
Lange arbejdsdage skiftet ud med bøger og eksaminer
Bastian Pedersen, 33 år, har aldrig fulgt den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Han blev uddannet klejnsmed i 2013 og arbejdede i otte år hos Esbjerg-virksomheden Semco Maritime, hvor han var en del af det tekniske arbejde i industrien. Senere tog han springet til at være selvstændig i tre år, inden han valgte at skifte kurs og begynde på maskinmesteruddannelsen.
Beslutningen var dog ikke uden overvejelser. Overgangen fra det praktiske arbejdsliv til studierne var en omvæltning, og særligt mængden af skriftligt materiale gjorde ham usikker.
– Jeg burde jo egentlig have været i gang med at læse for flere år siden, men jeg har været nervøs for, om jeg overhovedet kunne klare det, siger han.
Ordblindheden har ikke været en hindring for hans karriere, men den har krævet en anderledes tilgang til læring. Han har altid skullet bruge ekstra tid på læsning, og når det kommer til skriftligt arbejde, har han måttet være ekstra opmærksom.
– Jeg har oplevet, at det tager mig dobbelt så lang tid at læse en tekst som en normal læser. Det har været en af de største udfordringer, især når jeg skal tilegne mig ny viden hurtigt, forklarer han og tilføjer:
– Derudover har jeg især svært ved nogle endelser og enkelte bogstaver, der ikke altid giver mening for mig. Men jeg er ikke svært ordblind – der er forskellige grader, og jeg ligger i den lettere ende. Jeg ser ikke tekst som hieroglyffer, men husker ord visuelt frem for lydmæssigt. Derfor staver jeg ud fra mønstre i stedet for at udtale ordene i hovedet.
Trods bekymringerne valgte han alligevel at tage springet. Han vidste, at hvis han ville udvikle sig og tage sit fag til et nyt niveau, var studierne nødvendige. Med en målrettet indsats og de rette værktøjer har han fundet en måde at håndtere udfordringerne på, og i dag er han ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.
At finde sin egen studiemetode
På maskinmesterskolen har Bastian Pedersen fået adgang til en række hjælpemidler, der har gjort det muligt for ham at tackle de faglige krav på sine egne præmisser. Læseprogrammer, stavekontroller og digitale værktøjer har givet ham redskaberne til at strukturere sit arbejde mere effektivt.
Men ikke alle løsninger har været lige brugbare.
– I starten prøvede jeg at bruge oplæsningsprogrammer, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede for mig. I stedet har jeg accepteret, at jeg skal bruge længere tid på at læse, og så har jeg fokus på at optimere min tid bedst muligt, forklarer han.
Den største hjælp har dog ikke været de klassiske ordblinde-hjælpemidler – men den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens.
– Jeg bruger AI rigtig meget. Jeg har sågar en bruger, som jeg anvender til at strukturere mine noter og formulere mine tekster. Nogle gange skriver jeg hurtigt en masse ned, men det kan være ustruktureret med halve ord og rodede sætninger, griner han og fortsætter:
– Der hjælper AI’en mig med at få det til at hænge sammen, så det giver mening for enhver at læse.
Samtidig har han oplevet stor forståelse og støtte på maskinmesterskolen. De nødvendige hjælpemidler er stillet til rådighed, og en læsevejleder står klar til at hjælpe med op til 20 timers vejledning per semester.
– Jeg synes virkelig, jeg er blevet taget godt imod. Vi har fået adgang til alle de hjælpemidler, vi har brug for, og det har været en stor hjælp, især når jeg har haft brug for ekstra tid til eksaminer, fortæller han.
Særligt i fag som elinstallation, hvor tung teori og lange tekstpassager dominerer, har muligheden for ekstra tid været afgørende.
– Men mange af vores opgaver er også baseret på portfolio og præsentationer, hvor man ikke nødvendigvis har brug for den samme type hjælpemidler, tilføjer han.
For Bastian har kombinationen af teknologi og et imødekommende studiemiljø gjort overgangen til uddannelsen langt mere overkommelig, og han ser nu ordblindhed som en udfordring, der kan håndteres – ikke en begrænsning.
Flere i samme båd
Bastian er langt fra den eneste ordblinde på maskinmesterskolen. I hans klasse alene er der flere studerende i samme situation, og det har skabt et stærkt fællesskab, hvor erfaringer og strategier deles.
– Vi er faktisk mange, vi er omkring 6-7 i min klasse alene. Vi snakker en del sammen om, hvordan vi kan optimere vores tid og gøre tingene smartere. Det ligger lidt i vores DNA som maskinmestre, at vi gerne vil effektivisere alting, også vores kommunikation, fortæller han.
For Bastian og hans medstuderende handler det ikke kun om at finde måder at håndtere deres udfordringer på – det handler om at vende dem til en fordel. De har udviklet teknikker til at sortere og bearbejde store mængder information langt mere effektivt end de fleste.
– Hvis vi skal læse en 100-siders PDF, men kun skal bruge 1-2 sider, kan vi hurtigt filtrere indholdet ved at uploade det til AI-værktøjer. Det sparer os for rigtig meget tid, som vi ellers ville bruge på at læse irrelevant information, forklarer han.
Den teknologiske udvikling har givet dem en mulighed for at indhente den tid, de ellers ville have brugt på langsommere læsning – og i mange tilfælde endda komme foran.
Flere ordblinde bør tage springet
Selvom ordblindheden har stillet nogle ekstra krav i studietiden, har Bastian aldrig ladet den definere hans fremtid. Med kun få måneder tilbage af sin uddannelse har han allerede én fod indenfor i branchen og oplever, at hans faglighed vejer tungere end eventuelle udfordringer med det skriftlige.
– Jeg er i praktik lige nu og arbejder allerede mere eller mindre som maskinmester. Jeg er faktisk lige blevet spurgt, om jeg vil blive efterfølgende, så jeg føler ikke, at min ordblindhed begrænser mig på nogen måde, fortæller han.
Bastian har aldrig stræbt efter at passe ind i en traditionel akademisk ramme, men har i stedet fundet måder at tilpasse læringen til sig selv. For ham handler det ikke om at gøre tingene som alle andre, men om at finde metoder, der fungerer – og netop den tilgang ser han som en styrke. En tilgang, der også genspejles i hans fag.
– Maskinmesteruddannelsen handler jo i bund og grund om at optimere systemer, og det gælder også os selv. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan arbejde effektivt, og det er noget, jeg kan tage med mig videre i mit arbejdsliv, forklarer han.
Hvis han kunne give ét råd til andre ordblinde, der overvejer en videregående uddannelse, ville det være at glemme tvivlen og tage springet.
– Bare gør det! Lad være med at begrænse dig selv. Med de hjælpemidler, vi har i dag, er du på lige fod med alle andre. Du er ikke alene – specielt i maskinmesterfaget, hvor mange kommer fra håndværksfag, er der mange ordblinde, siger han.
For Bastian har den største barriere ikke været ordblindheden, men hans egen bekymring for, om han kunne klare studiet. I dag ser han tilbage og ved, at den frygt var ubegrundet.
– Jeg holdt mig selv tilbage i flere år, fordi jeg var nervøs for, om jeg kunne klare det som ordblind. Nu står jeg her med topkarakterer, og jeg kan se, at det ikke handler om ordblindhed, men om engagement og troen på sig selv, siger han.
Hans håb er, at flere unge ordblinde vil få øjnene op for, at deres udfordringer ikke behøver at stå i vejen for deres drømme.
– Jeg håber, vi kan gøre det mere synligt, at ordblindhed ikke er en begrænsning. Tag springet – jeg ville ønske, jeg havde gjort det tidligere, afslutter han.
Det begyndte i sæsonen 17/18 – på netop Fredericias gulv. Her deltog Anna Holm Jakobsen i Fredericia Cup med sit hold fra Lemvig Basket og opdagede noget, der satte sig fast. Lemvig var den eneste klub, der stillede med rene pigehold. På mange af de øvrige hold var pigerne reduceret til en enkelt spiller eller to – gemt væk i drengefællesskaberne.
– På mange af drengeholdene var der enkelte piger, og vi tænkte, det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan samle dem på en eller anden måde, siger Anna først.
Idéen begyndte som en tanke midt i kampens larm, men den blev hængende. For hvad nu, hvis de piger, der var spredt ud over små klubber i Jylland og på Fyn, kunne mødes og spille sammen? Hvad nu, hvis der kunne skabes et fællesskab, hvor pigerne ikke bare skulle tilpasse sig drengehold, men trives på deres egne præmisser?
– Vi tænkte, at hvis klubberne kunne mødes og lave nogle træninger sammen, og måske endda kunne stille blandede fælleshold til turneringer, så kunne der pludselig være nok piger til, at der kunne være en pigeturnering, fortæller hun.
Girls United blev svaret. Det begyndte med fem klubber, og er i dag vokset til et netværk på tværs af 16 klubber i Jylland og på Fyn. Omkring 150 piger er en del af fællesskabet, som Anna, nu 24 år og lærerstuderende i Lemvig, stadig driver som frivillig ved siden af sit arbejde som ungdomsleder og spiller i Lemvig Basket.
Tilbage til gulvet hvor det hele begyndte
I weekenden vendte Girls United tilbage til Fredericia og til hallen, hvor det hele begyndte. Over 50 piger deltog i træning, grin og fællesskab. Mange kendte ikke hinanden på forhånd, men det tog ikke lang tid, før hallen summede af samtaler, latter og koncentreret boldspil. Under opvarmningen blev pigerne sat sammen to og to, med vilje på tværs af klubber, og øvelserne krævede samarbejde, tillid og smil.
– Jeg håber virkelig, at alle piger, der kommer fra sådan en dag her, tænker, at man har haft en følelse af at være en del af et fællesskab. At man har mødt nogle nye, har lært nogle nye at kende. Jeg håber, at de går hjem og siger, at det har været mega fedt, og at man har været glad igennem det hele, siger Anna og smiler ved tanken.
Anna giver instruktioner til næste øvelse, inden pigerne får en kort vandpause under Girls United-træningen i Fredericia.
Træningen er en del af et større mål: At fastholde piger i sporten. At give dem oplevelser, som rækker ud over klubgrænser og kommunegrænser. Som Anna siger, er Girls United ikke kun et sted for træning, det er et sted, hvor man kan føle sig hjemme, og hvor pigerne bliver mødt med blik for, hvem de er.
– At man ikke synes, det har været akavet eller svært at finde sig tilpas. Men at det er sådan en oplevelse, et minde, de tager med sig videre, så de forhåbentlig får lyst til at spille basketball i mange år, og har lyst til at komme til et Girls United arrangement en anden dag også, bemærker træneren.
Det er især vigtigt, fordi mange af klubberne har små pigeafdelinger. I nogle tilfælde er pigerne alene på deres hold. Her bliver Girls United et fællesskab, hvor man ikke er alene, men derimod en del af noget større.
– Det er jo et projekt på tværs af Jylland og Fyn, og det er primært klubber, som er forholdsvis små på pigesiden. Men vi har det samme værdisæt, og det synes jeg er vigtigt at nævne. Vi tror på det samme, og det gør, at vi kan løfte sammen, forklarer hun.
Fra én weekend i Fredericia – til noget, der varer ved
Fredericia-dagen bød dog ikke kun på bold. Efter frokost gik turen nemlig til badeland. Og i de små pauser blev der hvisket, grinet, lavet aftaler og sendt blikke på tværs af klubtøj og hjembyer. Relationer blev skabt, og måske begyndelsen på nye holdfællesskaber, der rækker videre end weekenden.
Girls United gør det muligt for piger fra klubber som Fredericia, der måske ikke selv kan stille hold, at tage med til stævner under fælles faner, og fordi pigerne allerede kender hinanden fra træningerne, føles det ikke helt fremmed at tage med.
– Jeg håber, at vi med tiden når dertil, hvor klubberne selv kan have rene pigehold. At Girls United kan være en ekstra ting og ikke det eneste sted, hvor man møder andre piger, reflekterer Anna.
Hun drømmer også om mere. Om at de fællestræninger, der i dag samler piger fire-fem gange om året, kan blive hyppigere. At endnu flere klubber slutter sig til. Og at de fælles Girls United-hold kan blive en fast del af stævner i hele landet.
– Jeg håber, vi kan blive ved med at lave camps som i dag, men også tage endnu flere hold med til stævner. Det er de oplevelser, der gør, at pigerne bliver i sporten, siger hun.
Girls United er drevet af frivillige kræfter, men når man taler med Anna, fornemmer man hurtigt, at det også bygger på professionalisme, nærvær og en stærk vilje til at bygge bro – mellem klubber, mellem piger og mod fremtidens basketball. Det begyndte som en tanke i Fredericia, og det vender stadig tilbage hertil. Med bold. Med fællesskab. Og med piger, der finder ud af, at de hører til.
BUSINESS. Forårssolen står lavt, men lyset hænger længere i gaderne, og tanken om at sidde ude i byens rum begynder så småt at føles realistisk igen. På Ryes Plads i Fredericia gøres der klar. For i morgen, fredag klokken 12, åbner café- og barstedet Jay’s dørene for første gang.
Efter flere ugers intense forberedelser – med nye kolleger, installationer og en serveringsvogn, der skulle falde på plads – er alt ved at være klar. Medejer Jan Sørensen glæder sig til at byde byen indenfor med kolde fadøl, hjemmelavet pizza og en dampende chili con carne.
Jay’s ligger centralt placeret i Fredericias hyggelige midtby og vil i dagtimerne fungere som kaffebar med kaffe, snacks og udendørs servering i samarbejde med en lokal bager. Om aftenen forvandles stedet til en hyggelig vin- og ølbar, hvor gæster kan nyde den lune sommerstemning på pladsen.
– Vi åbner en øl- og vinbar her på Ryes Plads, og i dagtimerne bliver der kaffebar. Vi har indgået et samarbejde med den lokale bager lige her ved siden af, og vi får udeservering her på torvet. Der bliver omkring 150 pladser på Ryes Plads og nogle pladser ned ad Gothersgade også, fortæller Jan Sørensen.
Pizza, chili og kolde fadøl
Det nye sted har allerede vakt både opmærksomhed og nysgerrighed blandt mange i Fredericia, og ifølge Jan Sørensen har byen taget særdeles godt imod initiativet. Med den store interesse i ryggen markeres åbningen fredag med gode tilbud og lækkerier fra lokale leverandører:
– I morgen åbner vi klokken 12 og slår dørene op for første gang. Vi får besøg af Dansk Gastronomi, som laver en udsøgt chili con carne, og en lokal pizzaspecialist kommer og laver hjemmelavet pizza. Desuden serverer vi fadøl til 25 kroner fra klokken 12 til klokken 19. Vi slår også et telt op udenfor, så vi kan samle en masse mennesker til indvielsen, fortæller han.
Fra fredag fest til søndagskaffe
Mens åbningsdagen fredag byder på festlige tilbud, åbner Jay’s sin kaffebar søndag morgen klokken 9, hvorefter de almindelige åbningstider følger. Her kan gæsterne fremover nyde kaffe, snacks og lette retter, mens vin- og ølbaren bliver centrum for hyggelige aftener i hjertet af byen.
Samtidig bemærker det nye café- og barsted med et smil, at gæsterne ikke behøver medbringe blomster eller vin til åbningen – det eneste ønske er, at fredericianerne i stedet vil kigge forbi og støtte det nye sted i hverdagen.
– Vi glæder os virkelig meget til at se jer, afslutter Jan Sørensen og byder byen varmt velkommen til Fredericias nye samlingspunkt, Jay’s på Ryes Plads.
LEDER. Behovet for at spare penge har kastet den øverste ledelse i Fredericia Kommune ud i en absolut nødvendig opgave. Nu arbejder man for at fjerne nogle af de alt for dyre stillinger, forenkle administrationen og reducere antallet af topledere. Det er jo helt fantastisk.
Der var kommunalreform i Danmark den 1. januar 2007. Denne reform reducerede antallet af kommuner fra 270 til 98 og erstattede de tidligere 13 amter med 5 regioner. Formålet var at skabe mere effektive og robuste administrative enheder. Sagde man. Men i realiteten er der sket det stik modsatte. Kommunerne er blevet forvandlet til gigantiske supertankere, der er kommet langt væk fra hele ideen med lokalstyre; at være tæt på beslutningsprocesserne.
Samtidig med dette paradoks er den politiske betjening blevet mere og mere kompliceret for de ledende embedsfolk. Politikerne skal løbende tage stilling til så mange forskellige ting, at det ikke længere kan retfærdiggøres, hvorledes man som folkevalgt bliver bedt om at arbejde. Det er nærliggende at tænke, at processen har gjort det umuligt for en byrådspolitiker at komme helt ned i materialet. Dette betyder samtidig at embedsapparatets magt og indflydelse er vokset voldsomt de sidste knap 20 år. De allermest flittige politikere kan muligvis vælge en håndfuld sager eller emner ud, som de arbejder intensivt på at forstå i en valgperiode. Men mange andre punkter forbliver relativt skjulte for den gennemsnitlige politiker, der dermed ender med at være helt afhængig af de oplysninger, der bliver serveret af en forvaltning.
Er dette et sundt lokaldemokrati? Fredericia Kommune er en mellemstor kommune, men når det kommer til skandaler, så ligger byen desværre i top. Alt for ofte har embedsapparatet svigtet, hvor nu tidligere chefer har fået andre jobs andre steder, tilmed med bedre løn og mere ansvar.
Som skatteborgere er vi til grin.
Men der skal ros til, når det er fortjent. Og det er det, når man endelig begynder at se indad. Processen med at forenkle og reducere antallet af alt for dyre ledere i kommunen er klog, ansvarlig og strengt nødvendig. Der er fortsat mange steder, hvor man kan kigge på omfanget af ledelse. Ligesom der er nemt at tænke, at de politiske udvalg især tjener det formål, at der kan deles poster ud, når man skal lave en konstitueringsaftale. Der er fleksible rammer for at indrette en kommune, og det bør Fredericia Kommune udnytte til fordel for borgerne i byen. Fremfor at se mod andre kommuner og kopiere deres metoder, bør man arbejde på at udvikle smidighed og fleksibilitet.
Om lidt er der atter kommunalvalg. Hvis man analyserer de forskellige partier og deres indstilling til det løbende arbejde, så lader det til, at der er to konkurrerende retninger. Den ene er tung ledelse og alt godt til medarbejderne. Den anden er let ledelse og alt godt til borgerne. Analysen er, at der i det nuværende byråd, er et overvældende flertal for den første retning. Man skamroser ved enhver lejlighed forvaltningen og medarbejderne; selv når de blot har passet det arbejde, de bliver betalt luksuriøst for at have udført på vegne af skatteborgerne.
Man kunne nær få den tanke, at de skal roses, fordi de ikke har lavet fejl. Så alle borgere i Fredericia Kommune bør overveje, om de er tilfredse med den rutineprægede tilgang til det kommunale system, der har præget udviklingen i 2020’erne. Åh ja. Så er det et problem mere, nemlig at mange af cheferne bor i andre kommuner. Så meget for lokalstyre.
Men vi hører ofte fra de mere systemtro mennesker, at vi skal tale tingene op. Her er dog en væsentlig pointe:
Fredericia Kommune er ikke Fredericia. Det er en organisatorisk enhed, der er sat i verden for at servicere borgerne. Man skal udføre de mest elementære og basale opgaver, og det får man mange penge for. Rigtig, rigtig mange penge. Og med mindre man hylder DDR-tiden som et forbillede, så er det vigtigt, at borgerne, virksomhederne og interessenterne kan tale om, hvordan det går med arbejdet. Kort sagt:
Hvad får vi for pengene?
Det er klassisk politik. Derfor er det nødvendigt at afvise ideen om at tale tingene op. Det er en illusion, der ikke skaber forbedringer. Kun ved at lytte til kritik, inddrage alle parter og synspunkter, kan man blive klogere på, hvor der kan forbedres eller udvikles nyt. Eksemplerne med Kobbelgaarden og Hybyhus er friske. De fortæller noget om, hvor forblændede embedsapparatet og politikerne er, mens de render rundt med små nåle med det kommunale logo på. Sandheden er, at det er en skandale, at vi overhovedet har sådanne sager. Det vidner om at den dyre ledelse får penge for noget, der kun giver dårlige resultater. Hvordan kan man tale den slags op?
