Branden, der tirsdag eftermiddag brød ud i en villa på Randalsvej i Fredericia, opstod i en seng på første sal og skyldtes et efterladt varmetæppe. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd onsdag morgen.
Efterladt varmetæppe årsag til brand
TrekantBrand rykkede ud til adressen klokken 14.49, hvor kraftig røgudvikling gjorde, at dele af Randalsvej blev afspærret af politiet.
– Det viser sig umiddelbart, at branden er opstået på grund af et efterladt varmetæppe. Jeg tænker, det er sådan et el-varmetæppe, som har været brugt dagen forinden, forklarede vicepolitikommissæren.
Ifølge beredskabet var der ingen personer i huset, da branden opstod. Indsatsen blev koncentreret om at få kontrol over røgen, der var kraftig nok til at kunne lugtes i området.
Røg fra villabranden på Randalsvej – brandvæsnet arbejder på at få den under kontrol.
Beredskabssag oprettet – ingen sigtede
Politikommissæren oplyste desuden, at sagen nu er blevet registreret som en beredskabssag:
– Man har oprettet en beredskabssag, men der er endnu ingen sigtede i sagen.
Branden blev slukket uden yderligere skader på nærliggende bygninger, men brandårsagen har altså ført til, at sagen er blevet registreret som en beredskabssag.
Fredericia AVISEN var til stede under indsatsen, hvor brandfolk arbejdede intenst på stedet. Tre brandbiler og en indsatsleder fra TrekantBrand stod for slukningsarbejdet, mens politiet sikrede området.
En del af Randalsvej var midlertidigt afspærret i forbindelse med slukningsarbejdet, men vejen blev senere åbnet igen.
Sydøstjyllands Politi er her til formiddag massivt til stede på Kolding Havn, hvor et mistænkeligt forhold har ført til, at dele af området er blevet evakueret. Ifølge kommunikationschef i Kolding Havn, Henri Rix, drejer det sig efter hans oplysninger om en bombetrussel. Det skriver DR.
Anmeldelsen kom tidligt tirsdag morgen
Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.17 og meldte kort efter ud på det sociale medie X, at de var i gang med at undersøge sagen. På nuværende tidspunkt har politiet ikke givet yderligere detaljer om hændelsen, men Henri Rix oplyser til DR, at politiet har bedt havnen om at betragte situationen som en reel trussel og ikke en øvelse.
Veje afspærret – borgere bedes holde sig væk
Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med deres indsats afspærret flere veje i området, herunder Fynsvej, Østerbrogade og Sdr. Havnegade. De opfordrer bilister og fodgængere til at respektere afspærringerne og holde sig væk fra området, mens undersøgelsen pågår.
– I forbindelse med vores tilstedeværelse på havnen i Kolding er der etableret flere afspærringer. Vi opfordrer til, at bilister og andre respekterer afspærringerne og holder sig væk fra området, skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Situationen udvikler sig stadig, og politiet arbejder på at klarlægge omstændighederne bag anmeldelsen. Det er endnu uvist, hvor længe afspærringerne vil være gældende.
Onsdag aften blev tre unge mænd taget på fersk gerning, da de havde slået sig ned i et elskab på Taulov Bygade, formentlig et lille hus med elinstallationer. Politiet rykkede ud efter en anmeldelse og fandt hurtigt ud af, at to af dem havde mere end bare nysgerrighed med sig – de havde også stoffer i lommerne.
Hash og joints i lommerne
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 17.53, hvor en borger slog alarm efter at have set de tre unge i det aflåste elskab. Da patruljen ankom, fandt de hurtigt ud af, at det ikke bare var et tilfældigt ophold.
– Vi får en anmeldelse om, at nogle unge mænd på knallert har taget ophold i et stort elskab. Så tænker jeg, at det er et lidt stort elskab, som måske nærmere er et lille hus med elinstallationer, forklarede vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Ved visitation viste det sig, at to af de unge havde hash og joints på sig. Den ene, en 18-årig fra Fredericia, blev fundet med en enkelt joint og blev derfor sigtet.
Den anden, en 17-årig, havde dog en lidt større pakke med sig – politiet konfiskerede 1,66 gram hash, 1,94 gram hashmix samt tre joints med en samlet vægt på 6,52 gram.
Den tredje person på stedet, også en 17-årig fra Fredericia, blev visiteret, men havde ikke ulovlige stoffer på sig.
Hvad lavede de i elskabet?
Ifølge vicepolitikommissæren var det formentlig borgerens bekymring over, at tre unge mænd opholdt sig i et lukket elskab, der udløste anmeldelsen.
– Der står elskab i anmeldelsen, men jeg forestiller mig, at det er et lille hus med noget elinstallationer i, ude på en grusvej på Taulov Bygade. Og der er der nogen, der så tænker, at der skal tre unge mænd jo ikke være inde i, så det er derfor, de kontakter os, forklarede Arno Rindahl Petersen.
Politiet har nu rejst sigtelse mod de to unge for besiddelse af euforiserende stoffer.
Sydøstjyllands Politi er onsdag morgen rykket ud til havnen i Kolding for at undersøge et mistænkeligt forhold. Anmeldelsen blev modtaget klokken 08.17, og politiet har siden arbejdet på at afklare situationen.
I forbindelse med den daglige pressebriefing klokken 09.00 udtalte vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, at politiet stadig er i gang med at klarlægge situationen.
– Faktisk ikke rigtigt andet end at vi er på vej derned, eller er dernede med nogle patruljer og vi er ved at undersøge en anmeldelse, forklarede han og tilføjede, at han ikke havde yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, da sagen var opstået kort før mødet.
Sydøstjyllands Politi skrev kort efter anmeldelsen på det sociale medie X, at de var til stede på havnen for at undersøge forholdet. Vicepolitikommissæren oplyste imens, at politiet vil bringe flere oplysninger, når der er nyt i sagen.
Vi er i øjeblikket til stede på havnen i Kolding. Tilstedeværelsen skyldes, at vi kl. 08.17 modtog en anmeldelse vedrørende et mistænkeligt forhold, som vi i øjeblikket undersøger #politidk
Det er med stor vemod, at Tina Offersen, ejer af Lucullus Smørrebrød, meddeler, at den populære smørrebrødsforretning lukker sine døre for sidste gang den 28. marts. Årsagen til lukningen er en kombination af lange arbejdsdage, som har haft store personlige og helbredsmæssige konsekvenser for hende.
– I denne uge er tingene gået meget stærkt, og derfor har jeg truffet den tunge, men nødvendige beslutning om at lukke, skriver Tina Offersen i en offentlig besked. – Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at holde til de mange lange arbejdsdage, fortsætter hun.
Selvom beslutningen har været svær, er det ikke uden et kæmpe tak, at Tina Offersen afslutter sin rejse med Lucullus Smørrebrød. Hun benytter lejligheden til at takke kunderne for deres støtte og loyalitet gennem årene.
– Jeg vil gerne sige et kæmpestort og dybfølt tak til alle jer – vores skønne, skønne kunder – der har taget denne fantastiske rejse sammen med mig og mit pragtfulde personale, skriver hun. – Tak for jeres trofasthed, tak for jeres tillid, og tusind tak fordi jeg har fået lov at være en del af både jeres hverdag og de store begivenheder i jeres liv.
Tina nævner, at hun tager mange vidunderlige minder med sig videre. – Jeg har elsket hver dag, jeg har fået lov at åbne døren til vores skøre, sjove køkken – og arbejde sammen med nogle af de bedste mennesker, jeg har mødt.
Lucullus Smørrebrød har været et kærkomment indslag i området, og den sidste åbningsdag bliver fredag den 28. marts, hvor butikken vil lukke kl. 14. Tina Offersen afslutter med at ønske alle kunder og medarbejdere det allerbedste fremover.
– Jeg ønsker jer alle hver og én det allerbedste for fremtiden, slutter hun.
Syv år er gået hurtigt, og for Lennert Klement, direktør og medejer af smedevirksomheden Wiggers & Klement, har det været en rejse fyldt med både udfordringer og succeser. Virksomheden, som startede med et lille smedeværksted i Fredericia, har siden udviklet sig til en veletableret aktør med både loyale kunder og et stærkt fokus på lærlinge. Lennert har sammen med Brian Klement og Morten Wiggers skabt en sund virksomhed.
Det hele startede med en simpel idé. Det har de tre indehavere fortalt i flere interview over årene, det er alligevel altid interessant at mærke den nerve, deres fortælling har. For det var jo ikke sikkert, at de ville tjene penge og det ville gå, men det gjorde det.
– Det er ikke sådan en vanvittigt kompliceret historie, indleder Lennert Klement. – Jeg tror, vi havde alle sammen sådan en eller anden lyst til at måske have lidt mere medbestemmelse og lidt mere beslutningskraft i dagligdagen. Vi kunne se, der var måske nogle muligheder i markedet for at åbne sådan en smedeforretning, der kunne lidt af værd, fortæller han.
Men som med enhver iværksætterrejse, fulgte en usikkerhed for de tre smede.
– Man havde da lidt ondt i maven over at sige op på arbejde, hvor man har haft gode forhold. Fast arbejde og fast løn og gode forhold. Og så springe ud i det.
Trods usikkerheden var beslutningen klar.
– Da vi sad og snakkede om det første gang og anden gang og begyndte at lave nogle planer, så synes jeg egentlig, at det virkede så spændende, at det var for dumt at lade være. Det skulle vi prøve simpelthen, fortæller de.
Virksomheden begyndte med næsten ingenting.
– Vi havde ikke rigtig nogen kunder, og vi kendte ikke en masse folk i netværket. Vi havde en forhåbning om, at vi kunne tiltrække en, to, tre, måske flere gode smede, og det lykkedes os også hurtigt at få nogle af dem med.
Deres første værksted var på Kaltoftevej, men hurtigt blev behovet for mere plads tydeligt.
– Vi valgte at købe vores første værksted på Kaltoftevej, og så havde vi jo egentlig et lille værksted med okay faciliteter til at starte med. Men det blev ret hurtigt for lille til os, og vi begyndte at kigge efter noget andet.
Det var på Værkstedsvej, at de fandt det næste skridt i virksomhedens udvikling. – Da den så kom, så slog vi til, og valgte så at flytte derefter.
En af de tidlige beslutninger, som kom til at præge virksomheden, var at ansætte lærlinge. – Vi ansatte vores første lærling allerede efter tre eller fire måneder, og det gik stærkt derfra. Lennert og hans partnere havde en ambition om at skabe en arbejdsplads med større rummelighed og mulighed for fleksibilitet. – Vi ville gerne gøre en forskel for de unge mennesker og lave en arbejdsplads, der var lidt anderledes i forhold til rummeligheden.
Virksomheden har ikke kun haft medvind. Der har også været udfordringer, og der har været beslutninger, der ikke altid var lette at træffe.
– Vi har haft nogle svære beslutninger undervejs. Nogle beslutninger har gjort ondt på forretningen, men vi har altid været hurtige til at tage dem. Vi tager beslutninger, når det er nødvendigt.
I 2019, efter halvandet år i branchen, vandt Wiggers & Klement en DI-pris for deres arbejde med lærlinge. Lennert beskriver det som en milepæl. “Det er en stor pris, og der var også meget bevågenhed omkring det. Jeg kan også se, at folk husker det, at vi har vundet den pris. Vi er meget stolte af det, og vi har formået at holde fast i at tiltrække lærlinge og have mange lærlinge hos os.”
Under corona var det en svær tid for mange virksomheder, men Wiggers & Klement formåede at holde fast i momentum. – Vi vidste ikke, hvad der ville ske. Men vi tog forholdsregler og formåede at fastholde momentum. Virksomheden valgte også at give tilbage til det lokale erhvervsliv under corona. – Vi gav lidt penge tilbage til den nødlidende handel i byen på det tidspunkt. Vi håbede, at hvis vi en dag selv står i den situation, vil det komme tilbage til os.
Wiggers & Klement har altid haft et tæt forhold til deres kunder.
– Kundeporteføljen er blevet større, og vi har turdet tage større risici, når vi har budt på jobs. Jobbene har fået en længere varighed, så vi er blevet mere tålmodige med at få vores penge hjem. Den stærke relation til kunderne er noget. De tre smede mener er afgørende for virksomhedens succes.
– Det handler om, at vi kender folk, enten fra netværk eller fra tidligere erfaringer. Hvis prisen er rigtig, og ydelsen vi leverer, er god så kommer de jo igen.
I dag er Wiggers & Klement specialiseret i en bred vifte af smedearbejde.
– Vi er rigtig dygtige til at lave trapper, altaner, platforme, rørkonstruktioner og mindre stålkonstruktioner. Vi har certificeringer til at lave bygningsstål, og det udnytter vi, så godt vi kan.” Virksomheden har også udviklet en afdeling for mandsskabsudlejning, hvor de hjælper med at leje smede og montører ud til kunder, der har brug for det.
Wiggers & Klement har i høj grad også været med til at skabe en anderledes arbejdsplads, hvor rummelighed og inklusion er i højsædet. – Vi vil gerne gøre noget for samfundet. Hvis vi kan, vil vi give noget tilbage. Dette inkluderer både økonomiske støtte og samarbejde med lokale foreninger og organisationer.
Som virksomhed er de stolte af det, de har opnået, men de ser også fremad.
– Vi har formået at lave nogle fornuftige resultater i stort set alle de år, vi har været i gang. Vi har et godt arbejdsklima, og vores medarbejdere er stolte af at være en del af det.
Lennert, Morten og Brian ser frem til at fortsætte med at arbejde med det momentum, de har opbygget. – Vi vil gerne fortsætte med at vækste, men vi tager det roligt og fokuserer på at holde stabilitet.
Syv års jubilæet blev fejret med et stort event for medarbejderne.
– Vi blev enige om, at selvom vi har været i gang i syv år, som ikke er et rundt tal, så lad os fejre det. Vi inviterede alle vores ansatte til en god gang gocart og bagefter fik vi besøg af en pølsevogn på værkstedet. Det er en god måde at gøre det på, for det er en del af vores DNA at være sammen om tingene, og de ansatte glæder sig over, at det går, som det går.
Og hvordan føler de tre smede sig nu, syv år efter den første beslutning om at starte virksomheden? –
– Vi har det godt, vi har formået at lave nogle fornuftige resultater, og vi er glade for at gå på arbejde. Vi har et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere er stolte af at være en del af det. Vi glæder os til at fortsætte med de opgaver, vi har i pipeline.
Med syv år på bagen, er Wiggers & Klement ikke kun et symbol på succes for Lennert og hans partnere. Det er en virksomhed, der også har haft fokus på at give noget tilbage og skabe værdi både for medarbejdere og samfund. Fremtiden ser lys ud, og virksomheden er klar til at tage de næste skridt i væksten.
Sagen om bostedet Kobbelgården har fyldt i debatten i Fredericia Kommune i årevis. Beboere, pårørende og medarbejdere har sat ord på udfordringerne, og nu er der kommet et høringssvar fra kommunen. Venstres byrådsmedlem Louis Lindholm, der sidder i både Senior- og Socialudvalget og Udvalget for Fremtidens Velfærdsløsninger, erkender, at processen kunne være grebet anderledes an.
“Vi skulle have lyttet tidligere”
Der er ingen tvivl om, at situationen omkring Kobbelgården er alvorlig, mener Louis Lindholm. Han lægger ikke skjul på, at han gerne havde set en hurtigere reaktion fra kommunens side.
– Nej, det er jeg ikke tilfreds med. Det har stået på i mange år, også før jeg kom ind i politik. Vi skulle have lyttet til nogle signaler noget tidligere, det er helt sikkert. Men nu har vi lyttet, og jeg er sikker på, at vi får en god løsning ud af det her på et tidspunkt, siger han.
Høringssvaret fra Fredericia Kommune har vakt debat, særligt fordi det stiller spørgsmål ved grundlaget for tilsynets kritik af Kobbelgården. Nogle mener, at medarbejdernes udsagn ikke i sig selv er nok til at konkludere på problemerne. Lindholm understreger dog, at medarbejdernes stemme er afgørende, men ikke den eneste faktor.
– Det er vigtigt, at alle bliver hørt. Både medarbejdere, ansatte ledere og pårørende. Selvfølgelig gør medarbejdernes udtalelser et stort indtryk, og de skal lyttes meget til. Men det er en stor sag, der også handler om bygningen, indretningen, beboersammensætningen, samarbejdet og arbejdsmiljøet. Der er mange ting i spil.
“Høringssvaret er gennemarbejdet”
Louis Lindholm stillede selv forslag om, at Senior- og Socialudvalget skulle se høringssvaret, inden det blev sendt afsted. En praksis, der ikke er standard, men som han mener var nødvendig i denne sag.
– Jeg synes, at sagen er så alvorlig, at det var rigtigt at vide, hvad der blev sendt. Høringssvaret er grundigt og gennemarbejdet, og det bakker jeg fuldt op om. Det stiller tvivl ved grundlaget for tilsynets konklusioner, men det opfordrer også til, at man ser på de forbedringer, der er sket. Hvis man havde haft en lidt længere periode, kunne man bedre dokumentere de fremskridt, der allerede er sket på Kobbelgården.
Medarbejdernes udsagn har spillet en stor rolle i hele sagen om Kobbelgården, og der er tidligere blevet oprettet en whistleblowerordning via et advokatfirma, hvor ansatte anonymt kan melde bekymringer ind. Lindholm ser ordningen som et vigtigt redskab, men understreger, at den ikke står alene.
– En whistleblowerordning er en god ting, fordi den giver medarbejdere mulighed for at udtale sig anonymt uden frygt for konsekvenser. Men jeg ser ikke, at medarbejderne ikke er blevet hørt i denne sag – tværtimod. Der ligger også høringssvar fra medarbejderne, og det billede, jeg har fået, er, at mange af dem ser en positiv udvikling på Kobbelgården.
Han peger samtidig på, at nogle medarbejdere ikke genkender den kritik, der fremgår af tilsynets rapport.
– Mange medarbejdere er positive over for deres arbejdsplads. De kan se, at der bliver rettet op på tingene. Nogle af dem undrer sig over, at de ikke kan genkende det billede, tilsynet tegner. Medarbejderne bliver lyttet til, men vi er også nødt til at tage hele situationen i betragtning, siger han.
Spørgsmålet om, hvilke typer institutioner Fredericia Kommune skal have i fremtiden, er ikke sort-hvidt, mener Lindholm. Han ønsker en model, hvor flest mulige borgere kan få tilbud i kommunen.
– Jeg mener, at vi i størst muligt omfang skal kunne tage os af vores egne borgere. Der vil altid være tilbud, vi ikke selv har, og hvor vi må finde løsninger uden for kommunen. Men det betyder meget for de pårørende, at deres nærmeste ikke skal langt væk.
Kobbelgårdens fremtid er fortsat uvis, men Lindholm mener, at der skal ses grundigt på, hvordan stedet drives fremover.
– Vi skal kigge på Kobbelgården og vurdere, om det skal fortsætte i sin nuværende form, eller om der skal laves nogle tilpasninger. Det er for tidligt at sige præcis hvordan, men det er klart, at vi skal sikre os, at det fungerer.
Fredericia Kommune har iværksat en evaluering af samarbejdet med de pårørende til beboerne på Kobbelgården. Det, mener Lindholm, er en vigtig del af processen.
– De pårørende spiller en afgørende rolle, fordi deres bror, søster eller ægtefælle bor der. Jeg ved, at der kommer en evaluering af pårørendesamarbejdet, og det bliver en vigtig del af det videre arbejde.
Han peger desuden på den 11-punktsplan, som kommunen begyndte at arbejde med sidste år, og som skal sikre forbedringer på Kobbelgården.
– Mange af målene i 11-punktsplanen er gennemført. Der er stadig ting, der mangler – blandt andet bygningsmæssige ændringer. Men det er ærgerligt, at tilsynet slet ikke forholder sig til de forbedringer, der er sket. De nævner ikke planen eller vurderer, hvor langt vi er kommet. Det havde jeg gerne set, siger Lindholm.
En proces, der fortsætter
Sagen om Kobbelgården er langt fra afsluttet. For Louis Lindholm er det vigtigste nu, at der arbejdes videre med de nødvendige forbedringer – både for beboerne, medarbejderne og de pårørende.
– Vi er ikke i mål endnu, men vi er på vej. Jeg tror på, at vi kan få en god løsning, hvis vi fortsætter det arbejde, der allerede er sat i gang, slutter venstremanden.
En 24-årig mand er fundet død ved Bøgevej i Vejen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi natten til onsdag. Politiet er massivt til stede i området, hvor den tragiske hændelse fandt sted.
– Vi er massivt tilstede ved Bøgevej i Vejen, hvor en 24-årig mand er afgået ved døden. En 23-årig mand blev tilbageholdt på gerningsstedet og er efterfølgende anholdt af politiet, skriver politiet i en opdatering på X.
Den anholdte 23-årige er mistænkt for at have forvoldt den 24-åriges død, og han er nu i politiets varetægt. Politiet har bekræftet, at de pårørende til den afdøde er blevet underrettet.
Politiet oplyser, at de har været massivt til stede i området i løbet af natten og det fortsætter, mens de gennemfører undersøgelser i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center og Retsmedicinsk Institut.
På nuværende tidspunkt ønsker politiet ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. Det er således endnu uvist, om der er nogen relation mellem den anholdte og den afdøde, og hvordan politiet blev alarmeret om hændelsen.
– Af hensyn til den pågående efterforskning kan politiet ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra politiet på X.
Fredericia Idrætscenters hal 6 er var weekenden indtaget af nogle af Danmarks stærkeste. DM i vægtløftning afholdes nemlig i hallen.
Luften i Hal 6 er tæt af kridtstøv og koncentration. Jern vægtstænger klirrer mod gulvet, mens opvarmningsområdet summer af fokuserede løftere, der finjusterer teknikken i de sidste minutter, før de skal på podiet. På tilskuerpladserne sidder trænere og klubkammerater med krydsede fingre og intense blikke, klar til at heppe på deres atleter.
Denne weekend er Fredericia centrum for dansk vægtløftning. DM afholdes i idrætscentret med den lokale klub, AK Heros, som vært. Klubben har tidligere bevist sit værd som arrangør af Vest Ungdom Junior og Vest Master, og den erfaring har gjort indtryk på vægtløftningsforbundet.
– Det er faktisk forbundet, der har kontaktet os og spurgt, om vi kunne være interesserede i at afholde stævnet. Geografisk er Fredericia også et oplagt valg. Der er to timers kørsel fra både Aalborg og København, så det er et naturligt mødested. Og vi har faciliteterne til det, siger formand for AK Heros, Lærke Busk Christensen.
Det kræver en massiv indsats at afholde et stævne af denne kaliber. Bag kulissen arbejder et hold af frivillige uafbrudt for at sikre, at alt kører glat – fra skivepåsætning og kontrollanter til dommere og nødtagning.
– Vi har omkring 100 frivillige i gang denne weekend. For at få det hele til at hænge sammen samarbejder vi med Odense, der stiller med frivillige, og vi trækker også på hjælp fra vores egne vægtløftere og bokseklubben, fortæller Lærke.
Over to dage vil 107 deltagere konkurrere fordelt på 10 herre- og 10 kvindeklasser. Vejningen foregår løbende, og hver løfter skal møde op to timer før deres konkurrence.
– Nogle bliver og støtter deres klubkammerater, mens andre kun er her, når de selv skal løfte, forklarer Lærke Busk Christensen.
For nogle af deltagerne er Fredericia et weekendophold, hvor klubberne rejser samlet.
– For eksempel har Bagsvær 15 løftere med og i alt 25 personer inklusive trænere. De overnatter alle sammen, siger Lærke Busk Christensen og peger på, at mange har fundet logi på Danhostel, Hotel Fredericia eller endda lejet sommerhuse i Hvidbjerg.
Bag podiet, hvor de tunge vægtstænger hæves og sænkes, kører sekundviserne ubønhørligt videre. Atleterne har præcis ét minut fra kald til at fuldføre deres løft. Publikum holder vejret. Dommerne observerer. Og i løftet sekund, hvor vægten er i luften, står tiden stille.
I denne weekend er Hal 6 i Fredericia Idrætscenter Danmarks stærkeste rum.
I en lang og udfordrende sag om gravearbejde på Nørrebrogade har Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd og mangeårigt medlem af Teknisk Udvalg, kritiseret både planlægning og håndtering af projektet. Med sin baggrund som håndværker og mange år i byrådet, har han oplevet både de tekniske beslutninger og de menneskelige konsekvenser af de store ændringer i bybilledet.
For Karsten Byrgesen begyndte hans skepsis allerede ved første møde i Teknisk Udvalg. Han så en plan for ombygningen af Nørrebrogade, hvor cykelstier og klimatilpasning var i fokus, men blev straks bekymret:
– Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne det med Nymarksvej, som i dag er næsten ufremkommelig. Jeg tænkte, er det virkelig den samme fejl, vi er ved at begå her på Nørrebrogade?
Karsten Byrgesen fortæller, at han påpegede, at det var nødvendigt at få mere information, især om de parkeringer, der skulle fjernes, og hvordan projektet ville påvirke det daglige liv for borgerne i området.
– Jeg bad om, at vi skulle gå en tur igennem området som udvalg og få en bedre forståelse af, hvad arbejdet egentlig indebar, men det skete aldrig. Det betød, at jeg ikke kunne stemme for projektet, som det blev præsenteret.
En vigtig rapport og risici, der burde have været taget alvorligt
En anden vigtig brik i puslespillet er den geotekniske rapport, som Karsten Byrgesen først har fået kendskab til efterfølgende. Rapporten indeholder advarsler om de risici, der følger med at grave i jorden i området, og understreger behovet for ekstra forsikring og grundig fotodokumentation. Fredericia Kommune slår dog fast i en mail til Fredericia AVISEN, at rapporten ikke har været en del af den politiske behandling, ligesom at dette heller ikke er et krav. Men Karsten Byrgesen ville alligevel gerne have læst rapporten inden, fordi han mener, at den udførligt fortæller om de udfordringer som den fredericianske undergrund har, når man skal bygge og grave.
– I Fredericia, hvor vi har så mange udfordringer med undergrunden, er det fuldstændig afgørende at vide, hvad man arbejder med, før man går i gang, siger han.
Rapporten peger på, at det ville have været en dårlig idé at grave uden at tage de nødvendige forholdsregler. I dag, tre år efter arbejdet på Nørrebrogade begyndte, ser Byrgesen alvoren i de konsekvenser, borgerne står med. Flere huse har fået alvorlige skader, og Byrgesen er klar i sin opfordring til kommunen:
– Det er borgerne, der betaler for det, vi laver. Det er deres velfærd og deres hjem, vi har med at gøre. Og derfor er det kommunens ansvar at tage fat og sikre, at de bliver hørt og hjulpet.
Karsten Byrgesen påpeger, at borgerne i høj grad føler sig svigtet af systemet. Forsikringsselskaberne kaster bolden frem og tilbage, og det kan tage måneder, før der bliver taget handling.
– Vi har set det igen og igen – borgerne bliver kastet rundt mellem instanserne og får ikke den hjælp, de har krav på. Kommunen må tage ansvar, og det er vores opgave som politikere at sikre, at borgerne får den støtte, de har brug for i sådan en situation.
Ser man fremad, mener Byrgesen, at kommunen bør lære af denne sag og gøre det klart, at der fremover vil blive taget de nødvendige skridt for at undgå lignende problemer.
– Som politikere skal vi sikre os, at vi har den nødvendige viden, når vi træffer beslutninger om store projekter. Vi skal have alle rapporter og informationer på bordet, så vi ved præcis, hvad vi bevæger os ud i, understreger han.
Han er ikke bange for at sige, at det hele kunne have været undgået, hvis der var blevet handlet på de anbefalinger, der lå i rapporten.
– Vi skal tage ansvar, når vi laver projekter som dette. Vi skal være opmærksomme på risici og sikre, at vi gør alt for at beskytte både borgerne og deres ejendom, siger Karsten Byrgesen afslutningsvis.
Fotodokumentation og kontrolforanstaltninger under Nørrebrogadeprojektet
Direktøren for Fredericia Spildevand, Peter Daugbjerg Jensen, oplyser i en mail til Fredericia AVISEN, at der er blevet gennemført fotodokumentation af området før arbejdet med Nørrebrogadeprojektet påbegyndtes. Denne fotoregistrering er et vigtigt skridt for at kunne dokumentere eventuelle ændringer i bygningernes tilstand under og efter anlægsarbejdet.
Derudover fortæller Daugbjerg Jensen, at der i forbindelse med projektplanlægningen er blevet udført geotekniske boringer i hele projektområdet. På baggrund af disse boringer anbefalede det rådgivende geotekniske firma monitering af vibrationer på udvalgte bygninger. For at sikre repræsentative målinger for hele projektområdet har Spildevand valgt at installere flere målere, end hvad der oprindeligt var planlagt. Målingerne af vibrationerne skal sikre, at de ikke overskrider fastsatte grænseværdier, hvilket vil betyde, at risikoen for skader på bygningerne holdes på et acceptabelt niveau.
Endvidere er der sendt §12-varsling til de berørte grundejere, så de har haft mulighed for at melde, hvis deres bygning er særligt følsom over for vibrationer. På den måde har borgerne fået mulighed for at sikre deres ejendom før opstarten af arbejdet.
For at dække de potentielle risici ved anlægsarbejdet har Fredericia Spildevand desuden tegnet en sædvanlig entrepriseforsikring, som skal beskytte mod eventuelle skader på bygninger i projektområdet.
Fredericia AVISEN har talt med flere beboere og delt oplysningerne med dem. De har ikke haft besøg af Fredericia Spildevand indenfor, hvor man ser tydelige skader på deres huse, fortæller de, og tilføjer, at de både ved borgermøde, ved samtaler og på skrift har gjort opmærksom på, at deres huse er særligt følsomme.
KOMMUNALT. Det er fredag morgen, og Økonomi- og Erhvervsudvalget skal behandle årsregnskabet for 2025. På papiret ligner det en rutinesag. Regnskabet er 6,3 millioner...
