Tog på tyvetogt i Middelfart – blev snuppet på fersk gerning

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Tog på tyvetogt i Middelfart – blev snuppet på fersk gerning

Et indbrud på Brovejen i Middelfart blev natten til søndag brat afbrudt, da politiet dukkede op og anholdt to gerningsmænd på stedet.

Ifølge Fyns Politis døgnrapport skete anholdelsen klokken 04.36, hvor betjente rykkede ud til et indbrud, der var i gang. Her blev to personer – en 18-årig mand fra Kolding Kommune og en 49-årig mand fra Middelfart Kommune – taget på fersk gerning og sigtet for indbruddet.

Politiet har ikke oplyst nærmere detaljer om, hvorvidt der blev stjålet noget, eller hvordan indbruddet blev opdaget.

Begge mænd blev anholdt og sigtet på stedet.

Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes

Af
Andreas Andreassen
-
0
Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes

VIDEN. Et nyt studie fra forskere på DTU, SDU og AAU viser, at biobaserede byggematerialer ikke er nok til at gøre byggebranchen bæredygtig. Der skal bygges markant mindre.

Hvis byggebranchen i Danmark skifter mineraluld, beton og stål ud med træ, hamp og halm, skulle man måske tro, at man kunne sætte flueben ved den grønne omstilling af byggeriet.

Desværre er det ikke helt så simpelt.

Et nyt studie, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag, viser, at det ubetinget vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter.

Ifølge forskernes beregninger bør fire ud af fem nybyggerier sløjfes fra og med næste år

– Hvis vi antager, at 50% af alle nybyggerier fra 2026 til 2050 bliver bygget af træ og andre biobaserede materialer, så skal vi stadig reducere, hvor meget vi bygger, med 80% for at holde os inden for det, man kalder safe operating space – altså det sikre råderum, forklarer Lise Horup Koch-Søfeldt, der er ph.d. fra DTU Sustain og hovedforfatter af studiet.

– Jeg håber virkelig, at det her kan være en øjenåbner for, hvor lidt bæredygtig nuværende praksis for byggeaktivitet er, og hvor radikalt vi skal ændre vores forbrug af bygninger.

Vi bygger for meget og for stort

Undersøgelsen er den første i Danmark, som medregner både en vending mod træbyggeri og alle de teknologiske fremskridt inden for grøn energi og kulstoffangst, man forventer vil reducere klima- og miljøbelastningen ved eksempelvis materialeproduktion og transport.

Men teknologien kan altså ikke redde byggeriet, fastslår forskerne, fordi tendensen samtidig er, at vi bygger mere og større. For eksempel er det gennemsnitlige nybyggede parcelhus vokset fra 122 kvadratmeter i 1963 til 213 kvadratmeter i 2023. 

– Den store udfordring er, at det samlede antal kvadratmeter, som bliver bygget, bliver ved med at stige. Hvis det fortsætter sådan, har de teknologiske fremskridt og de biobaserede materialer ikke en stor nok effekt til at gøre byggeriet bæredygtigt, siger Simon Bruhn, der er ph.d. fra SDU Life Cycle Engineering og medforfatter.

Ifølge Harpa Birgisdottir – professor på Aalborg Universitet, mangeårig forsker af byggeriet og ligeledes medforfatter på studiet – er resultaterne bemærkelsesværdige.

– Vi har før lavet undersøgelser, som viste, at byggeriet skulle reduceres, men de har altid været baseret på konkrete cases. Det her er første gang, vi kigger på det samlede nybyggeri i Danmark, har de teknologiske fremskrivninger med og måler det op imod safe operating space, siger Harpa Birgisdottir.

– Og resultaterne er ret vilde i mine øjne. En reduktion på 80%, og så er det endda under forudsætning af, at det resterende byggeri bliver omstillet. Der er mange, som lige nu lufter ideen om et decideret byggestop. Nu har vi tal, der viser, at noget, der ligger tæt på et byggestop, ikke bare er en idé, men kan være en nødvendighed.  

Fremskrivende livscyklusanalyse

Det nye studie er en såkaldt prospektiv LCA, altså en fremskrivende livscyklusanalyse, af nybyg frem mod 2050.

Udgangspunktet har været de fremtidsscenarier, som FN’s klimapanel arbejder med – både de optimistiske og de pessimistiske. Dem har forskerne taget et gennemsnit af og brugt det til at regne ud, hvordan dansk nybyggeri vil påvirke alt fra ressource- og arealforbrug til partikelforurening og CO2e-udledninger i de næste 25 år, hvis byggeriet skifter til mere biobaserede materialer og kan nyde godt af de teknologiske fremskridt, men ellers fortsætter som hidtil.

– Vi har arbejdet ud fra en business as usual-model og gået ud fra, at vi fortsætter med at bygge flere og flere kvadratmeter. Selv om tallene peger i den retning, kan vi selvfølgelig ikke være sikre på, at det faktisk kommer til at ske. Men om ikke andet kan man bruge vores undersøgelse til at slå fast, at på trods af teknologiske fremskridt er business as usual ikke en mulighed, siger Lise Horup Koch-Søfeldt.

Forskerne understreger også, at de i studiet ikke kigger på alt.

Der er f.eks. ikke regnet på, hvad genbrugsmaterialer ville kunne bidrage med, ligesom det udelukkende er selve byggeriet, forskerne har kigget på. På grund af mangel på data er den efterfølgende drift og opvarmning af bygninger ikke inkluderet, selv om det formentlig kun ville gøre behovet for mindre nybyggeri endnu større.  

Hun kæmper for et fag, mange først opdager, når de har brug for det

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Hun kæmper for et fag, mange først opdager, når de har brug for det

Anette Risum-Hansen har viet sit arbejdsliv til at uddanne og udvikle fremtidens social- og sundhedspersonale. Som afdelingsleder på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH) har hun gennem to årtier set faget forandre sig, men én ting har stået uforandret: Kampen for anerkendelse.

– Man forstår først virkelig, hvad vores fag indebærer, når man selv eller ens pårørende får brug for os – på hospitalet, plejehjemmet eller i børnehaven. Indtil da er det for mange usynligt, og det har været en udfordring i alle de 20 år, jeg har været her, siger hun.

”Det gav rigtig god mening for mig”

Anette begyndte sin karriere i social- og sundhedssektoren som fysioterapeut på et plejecenter. Her blev hun vidne til hverdagen for social- og sundhedspersonalet og oplevede, hvordan faglighed kunne gøre en konkret forskel.

– Jeg har altid haft en interesse i at undervise. Da jeg skulle vælge uddannelse, stod det mellem lærerstudiet og fysioterapeutuddannelsen. Tilfældighederne gjorde, at jeg blev fysioterapeut, men lysten til at undervise forsvandt aldrig, fortæller hun.

På plejecentret blev forbindelsen mellem teori og praksis tydelig. Hun arbejdede tæt sammen med social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, og tanken om at bidrage på en ny måde begyndte at tage form.

– Så lige pludselig åbnede muligheden sig for at kombinere de to ting. Det gav jo rigtig god mening i forhold til de uddannelsesvalg, jeg havde været igennem, siger hun.

I 2005 tog hun springet og blev underviser på SOSU FVH. Hurtigt udviklede hendes rolle sig, og tre år senere blev hun uddannelsesvejleder. I dag, efter to årtier i sektoren med kun få og korte afstikkere, står hun i spidsen for skolens afdelinger i Fredericia og Kolding. 

– Det var måske lidt tilfældigt, men alligevel ikke. Jeg arbejdede jo i miljøet, kendte det indefra, og derfor var det naturligt for mig at gå den vej. Det har jo egentlig bare udviklet sig derfra, siger hun.

Derfor har hun og kollegerne været her i årevis

For Anette Risum-Hansen handler arbejdet ikke kun om skemaer og planer. Det handler om mennesker, om fællesskab og om at stå sammen – især når tempoet er højt og kravene store.

– Det er, når jeg kan få os til at føle, at vi alle sammen er en del af det her fællesskab på SOSU FVH, fordi så løfter vi i flok. Og hvis man kan få kolleger med på den, så kan man jo nå rigtig meget, siger hun.

Hun har set det ske igen og igen. Når stærke kollegiale bånd opstår, bliver arbejdsdagene lettere, og selv de mest krævende perioder kan føles overkommelige.

– Der kan godt være perioder, hvor det måske ikke er helt så sjovt. Men når man har en god arbejdsplads med dygtige kolleger, hvor vi står sammen – så får man lyst til at give en ekstra skalle en gang imellem, siger hun.

Netop det fællesskab er, ifølge Anette Risum-Hansen, en afgørende faktor for, at mange – hun selv inkluderet – bliver i faget i årevis.

– Det er også derfor, jeg har været her så længe, og det samme gælder mange af mine kolleger. Vi oplever, at vi er en del af et fællesskab omkring undervisningen, siger hun.

Men måske ligger forklaringen et lag dybere. Fællesskabet på skolen er ikke tilfældigt, nej, hun tror snarere, at det er dybt forankret i selve fagets natur.

– De fag, vi uddanner vores elever til, handler jo rigtig meget om relationsarbejde. Så det giver mening, at vi som undervisere også er vant til at arbejde med relationer, siger hun.

Når underviserne oplever styrken i fællesskabet, smitter det af på eleverne, som bringer det med sig videre i velfærdssektoren, hvor samarbejde er en nødvendighed – vi står stærkere, når vi løfter sammen. Men selv det stærkeste fællesskab kan ikke løse den største udfordring, sektoren står over for.

Der mangler ikke vilje

For selvom fællesskabet er en styrke, mangler der stadig flere til at blive en del af det. Ifølge Anette er den største hurdle i dag at tiltrække nye elever.

I årene før var det lettere at rekruttere elever til social- og sundhedsuddannelserne. De søgte i højere grad selv ind, og skolerne behøvede ikke at kæmpe for at tiltrække dem. Men i dag er billedet et andet.

– Dengang var der rigeligt med ansøgere. I dag ser vi en faldende søgning, og der kan være mange grunde til det, siger hun.

Men Anette Risum-Hansen advarer mod, at man taler for ensidigt om manglen på elever. Hun peger på, at det gentagne fokus på rekrutteringsproblemer risikerer at blive en fortælling, som forstærker sig selv – og måske afskrækker nogen fra at vælge uddannelsen. I stedet vil hun hellere fremhæve, at de elever, der vælger faget, er stærke, engagerede og stolte af det, de gør.

Derfor mener hun, det er vigtigt også at fokusere på de positive sider af uddannelsen og på dem, der faktisk vælger den til.

– På trods af udfordringerne viser vores elevtrivselsundersøgelse, at de fleste af vores elever i høj grad trives, og det er vi stolte af, siger hun.

Hun understreger samtidig, at de elever, der vælger uddannelsen og gennemfører den, løfter en vigtig opgave i velfærdssektoren og gør en kæmpe forskel hver dag.

– Jeg får en klump i halsen hver gang, vi holder dimission. De fortjener langt større anerkendelse, for den uddannelse, de tager, og det arbejde, de udfører, er så vigtigt, siger hun.

Og netop anerkendelsen – eller manglen på den – er noget, der optager afdelingslederen. Som tidligere nævnt oplever hun, at mange først forstår betydningen af social- og sundhedsfagene, når de selv eller deres pårørende får brug for hjælpen.

– Det har altid været en kamp at forsvare sit valg, hvis man tager en SOSU-uddannelse. Den kamp har vi kæmpet i alle de år, jeg har været her, og det er ærgerligt, siger hun.

Håb for fremtiden

Når Anette Risum-Hansen ser fremad, håber hun på flere elever, bedre arbejdsvilkår og en større forståelse for fagets betydning. Men hun ved, at det ikke sker af sig selv.

– Jeg håber, at vi får nok til at dække behovet i velfærdssektoren – både i arbejdet med børn, unge, voksne, ældre og syge. Men hvis man ser på tallene, er det svært. Der bliver flere ældre og færre til at løfte opgaven, siger hun.

Imens tilføjer hun, at fremtiden i hendes øjne ikke kun handler om at få flere til at vælge faget, men også om at sikre, at de bliver i det. Det kræver respekt om arbejdet og rammer, der gør det attraktivt.

– Hele vores velfærd hviler på de mennesker, der arbejder i de her fag. Hvis de ikke er veluddannede og har gode vilkår, har vi et problem – fra vuggestuerne til plejehjemmene, siger hun.

En stolthed, der skal tales frem

Social- og sundhedsfaget er mere end en uddannelse. Det er en grundpille i velfærdssamfundet, og Anette ønsker, at flere vælger det med stolthed.

– Jeg vil håbe, at dem, der vælger vores uddannelse, gør det, fordi de er stolte af det. At de kan fortælle om det uden at føle, de skal forsvare deres valg, siger hun.

Mange møder stadig fordomme, og respekten for faget kommer ofte først, når man selv eller ens pårørende får brug for hjælp. Derfor opfordrer hun sine elever til at ranke ryggen og stå ved deres valg.

– Jo flere, der siger: ‘Jeg arbejder som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent’ med stolthed, jo flere vil vi også tiltrække, siger hun.

Hun bliver i hvert fald ved med at tale faget op – ikke kun over for omverdenen, men også blandt de studerende selv.

For hende handler det ikke om at forskønne virkeligheden. Arbejdet kan være krævende, men det gør en forskel. Og det er værd at være stolt af.

Portugal vinder 5-2 over Danmark og sikrer sig plads i Nations League semifinalen

Af
Redaktionen
-
0
Portugal vinder 5-2 over Danmark og sikrer sig plads i Nations League semifinalen

SPORT. I et hæsblæsende opgør i Lissabon besejrede Portugal Danmark 5-2, hvilket betyder, at de sikrer sig avancement til semifinalen i Nations League. Danmark, der kom til kampen med en 1-0-fordel fra det første opgør, kunne ikke holde stand i denne dramatiske affære, hvor Portugal viste deres klasse i både offensiven og i den forlængede spilletid.

Kampen startede med højt tempo, og allerede i det 6. minut fik Kasper Schmeichel sin store redning, da han stoppede Cristiano Ronaldos straffespark. Trods denne tidlige redning, var det Portugal, der fik kontrol over spillet og satte Danmark under pres. Efter en række farlige angreb kom portugiserne foran 1-0 i det 38. minut, hvor Joachim Andersen headede et hjørnespark i eget mål under pres fra Jannik Vestergaard. Målmand Kasper Schmeichel var uden chance.

Den første halvleg sluttede med stillingen 1-0, og Danmark måtte kæmpe for at finde deres spil. Efter pausen kom Danmark tilbage i opgøret. I det 56. minut udlignede Rasmus Nissen Kristensen til 1-1 med et flot hovedstød efter et hjørnespark fra Christian Eriksen. Men Portugal svarede hurtigt tilbage, og i det 72. minut scorede Ronaldo på en retur fra et langt skud af Bruno Fernandes, der ramte stolpen. Portugal førte dermed 2-1, og Danmark var igen under pres.

Men Danmark gav aldrig op, og i det 76. minut udlignede Christian Eriksen til 2-2 efter et flot oplæg fra Patrick Dorgu. Spillet var intenst, og Danmark begyndte at presse på for at sikre en sejr. Men i det 86. minut kom Trincao ind og hamrede bolden i mål efter en svag redning fra Schmeichel, hvilket sendte Portugal foran 3-2 og gav dem samlet 3-3.

I forlænget spilletid blev det for alvor portugisernes show. I det 91. minut scorede Trincao igen, og i det 116. minut lukkede Goncalo Ramos kampen med et sidste mål, der gjorde det til 5-2. Undervejs kæmpede Kasper Schmeichel herodisk og med ansigtet i smerter efter han var kommet til skade.

Danmark kunne ikke finde svar, og den sidste forlængede spilletid var præget af trætte danske spillere, som kæmpede med at holde tempoet oppe. Da dommeren fløjtede af, var kampen slut med en samlet 5-3-sejr til Portugal.

Med dette nederlag siger Danmark farvel til Nations League og ser nu frem mod næste udfordring, mens Portugal fejrer en velfortjent plads i semifinalen.

Plejehjemsskandale skal være et wake-up call for Christiansborg

Af
Malene Søgård-Andersen og Karina Lorentzen
-
0
Plejehjemsskandale skal være et wake-up call for Christiansborg

I sidste uge kom det frem, at der har været fejl i medicinhåndteringen på Hybyhus Plejehjem i Fredericia – faktisk i en grad, så Styrelsen for Patientsikkerhed har givet plejehjemmet et påbud.

Heldigvis har flere i byrådet meldt ud, at de er klar til at løse problemerne. Et medlem af seniorudvalget udtaler, at travlhed kan have været en medvirkende faktor. 

Og sandheden er, at kommunerne alt for ofte ikke har de rette rammer til at undgå alvorlige fejl som dem på Hybyhus.

Budgetterne strammes igen og igen fra Christiansborg, ligesom kommunerne har ikke de rette muligheder for at investere i forebyggelse.

Når hver en krone skal vendes, før den kan bruges, er det som oftest de kortsigtede problemer, der prioriteres. Også selvom det tit er dyrere i det lange løb, fordi fejlhåndtering af medicin eller manglende indsatser til forebyggelse af sygdomme fører til større udgifter både for sundhedssystemet, politiet og kommunerne selv.

Derfor foreslår vi i SF at oprette en forebyggelsesfond, der kan finansiere forebyggelsestiltag og gøre det rentabelt for kommunerne at hindre problemerne, før de opstår. Fx til at sikre den nødvendige kompetenceudvikling.

De frivillige er rygraden i Demensfællesskabet Lillebælt – nu er de indstillet til en pris

Af
Thea Dyhrberg
-
0
De frivillige er rygraden i Demensfællesskabet Lillebælt – nu er de indstillet til en pris

I Demensfællesskabet Lillebælt er døren altid åben. Her mødes mennesker, der på den ene eller anden måde er berørt af demens – enten som pårørende eller som en del af de mange aktiviteter, der gør hverdagen lettere for demensramte. Bag de hyggelige stunder, de meningsfulde samtaler og de trygge rammer står en gruppe trofaste, stabile, kreative og ansvarsfulde frivillige.

Sådan beskrives de i den indstilling, Demensfællesskabet Lillebælt har sendt afsted til en af de prestigefyldte Demenspriser, som Ældreminister Mette Kierkgaard overrækker til DemensDagene i Tivoli Congress Center den 14. maj. En anerkendelse, der ikke kun sætter fokus på de frivilliges arbejde, men også på den forskel, de gør for de mennesker, der er ramt af demens.

Frivillige som bærende kraft

Siden Demensfællesskabet Lillebælt slog dørene op i sommeren 2018, har det udviklet sig til et trygt samlingssted for mange brugere. Her er fællessang, cykelture, frokostklubber og kognitiv stimulationsterapi en fast del af hverdagen – men intet af det ville være muligt uden de frivillige. De er rygraden i fællesskabet, og uden dem ville stedet ikke eksistere i den form, det har i dag.

Hans-Jørgen Mathiasen var en af de første, der meldte sig som frivillig. Han har været med fra begyndelsen og er nu en del af den gruppe på 20 frivillige, som er indstillet til prisen.

– Demensfællesskabet kan slet ikke fungere uden de frivillige. Det er umuligt. Vi laver jo utallige forskellige aktiviteter, fortæller han.

Og det er ikke bare ord – det er virkeligheden. De frivillige er nemlig dem, der rækker en hjælpende hånd, når en borger har svært ved at finde vej til fællesskabet. De er dem, der tager initiativ, holder humøret højt og sørger for, at ingen føler sig glemt. De er ikke bare hjælpere. De er en fast del af hverdagen for de mennesker, der kommer her.

Ved siden af ham sidder demenskonsulent Pia Heesch Andersen, der nikker bekræftende. Hun beskriver de frivilliges indsats som uundværlig og understreger, at fællesskabet simpelthen ikke ville eksistere uden dem. Derfor var det heller ikke muligt at vælge én enkelt frivillig frem for resten, da Demensfællesskabet Lillebælt skulle indsende deres indstilling til Demensprisen.

– Jeg synes, det er svært at fremhæve nogle frem for andre, for når man er frivillig i Demensfællesskabet, uanset om du kommer to timer hver 14. dag eller, som Hans-Jørgen, to timer tre-fire gange om ugen, så gør det ingen forskel, de er alle lige frivillige, bemærker hun.

Et lille skub kan gøre hele forskellen

Den daglige struktur kan let forsvinde for mennesker med demens, og hverdagen kan hurtigt blive uforudsigelig. De frivillige i Demensfællesskabet hjælper med at skabe små faste rammer, hvor der både er plads til genkendelighed og små glæder.

– Det forebygger isolation og sikrer, at folk har et netværk, fortæller Pia og uddyber, hvordan noget så simpelt som en telefonopringning kan være forskellen mellem ensomhed og en meningsfuld dag.

– Mange af dem, der kommer her, er friske gutter og damer, men de er udfordrede på lige at huske at komme afsted. Så de frivillige hjælper til med at give et kald og sige: ‘Ved du hvad, kl. 10 skal vi jo gå en tur’.

For Hans-Jørgen, der har været frivillig fra begyndelsen, er det en oplevelse, han genkender gang på gang.

– Det gør en stor forskel og det er et afbræk i hverdagen. Når vi har haft en aktivitet, så går folk herfra med smil på læben og det sætter sig ved os frivillige. Det er bare dejligt.

Et skulderklap, der betyder noget

At blive indstillet til Demensprisen er en stor ære. For de frivillige er det en anerkendelse af deres indsats, men også en mulighed for at skabe opmærksomhed om vigtigheden af fællesskabet.

– Hvem vil ikke lige have et skulderklap for det arbejde, man gør helt gratis? Man blomstrer af det. Som menneske har man jo behov for anerkendelse – uanset om man har en demenssygdom, er frivillig eller endda en lønnet medarbejder som mig. Vi har alle brug for at få at vide, at vi gør det godt, siger Pia med et smil.

Men det er ikke kun en personlig glæde for de frivillige, det har også en større effekt, fortsætter hun. Når deres indsats bliver anerkendt, skaber det opmærksomhed om fællesskabet og de mange aktiviteter, der foregår her. Det betyder, at flere får øjnene op for, hvad Demensfællesskabet Lillebælt kan tilbyde, både for dem, der lever med en demenssygdom, og deres pårørende.

For Hans-Jørgen, der er enig, er det en af de ting, han glæder sig mest over ved nomineringen. Det handler ikke kun om prisen, men også om, at flere får kendskab til deres arbejde.

– Det er jo altid med til at skabe omtale, og det nyder vi godt af. At blive anerkendt er en stor ting.

Hvad kan 50.000 kroner gøre?

Med Demensprisen følger en pengepræmie på 50.000 kroner til vinderens arbejdsplads. Hos Demensfællesskabet er de ikke i tvivl om, hvad de ville bruge pengene på.

– Hold nu op, vi ville holde en kæmpe fest for alle brugere og frivillige, siger Pia begejstret.

– Vi har altid en oktoberfest, hvor der kommer to og spiller musik. Hans-Jørgens bror er den ene af dem, en ung mand på 80 år. De nyder de fester, og nogle gange er vi over 50 mennesker, så sådan noget ville vi bruge pengene på.

Når frivillige gør en forskel

I sidste ende er Demensfællesskabet meget mere end fester og sociale aktiviteter. Det har en reel betydning for, hvordan mennesker med demens klarer sig i hverdagen – og i sidste ende også for samfundet, påpeger de to.

– Hvis ikke Demensfællesskabet var her, hvor skulle de så gå hen? spørger Pia retorisk.

– De kommer her og har faste aktiviteter, og det betyder, at vi kan udskyde en situation, hvor de ellers ville have brug for et visiteret tilbud – en plejehjemsplads eller anden støtte. Det er besparende for kommunen, at der står 20 frivillige hernede og løfter opgaven. Det er godt for Fredericia, det må jeg sige.

For Pia, Hans-Jørgen og de øvrige frivillige er det dog langt fra bare en opgave – det er en livsbekræftende indsats. De er her, fordi de brænder for det. Fordi de ser, hvad det betyder for de mennesker, der deltager, og fordi glæden går begge veje.

– Når man først ser, hvor meget man kan gøre for et andet menneske, forstår man, hvorfor det her arbejde er så vigtigt, afslutter Hans-Jørgen.

Om Demensfællesskabet vinder Demensprisen, må tiden vise. Men én ting er sikkert: For dem, der bruger stedet – og for de frivillige, der driver det – er det allerede en pris i sig selv at være en del af fællesskabet.

Ingen friløb for Fido – snart skal alle hunde i snor på stranden

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Ingen friløb for Fido – snart skal alle hunde i snor på stranden

Snart er det slut med at lade hunden løbe frit ved vandet. Når kalenderen siger 1. april, træder naturbeskyttelseslovens snor-påbud i kraft, og det betyder, at alle hunde skal føres i snor på de danske strande frem til 30. september, uanset hvor lydige de måtte være.

Reglen er en del af naturbeskyttelsesloven og har til formål at beskytte de mange ynglefugle og dyrebørn, der har brug for fred og ro i den vigtige yngleperiode. Ifølge Agria Dyreforsikring gælder det over hele landet, og det er ikke op til hundeejernes egen vurdering.

– Og det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.

– Årsagen er, at ynglefugle og andre dyr, der lever på de danske strande, skal have mulighed for at føde og opfostre deres unger i fred og ro, uden forstyrrelser fra løse hunde.

Instinktet tager over

Selvom mange hundeejere føler, at de har kontrol over deres firbenede ven, understreger Lotte Evers, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, når først jagtinstinktet aktiveres.

– Når du er ude at gå tur med din hund, så har hunden – som det rovdyr den i realiteten er – fuldstændig styr på, hvis der ligger ynglefugle eller andre dyr og trykker sig i nærheden. Den opsnuser dem længe før, du selv når at opdage det, og da vil det i mange tilfælde være for sent: Hundens gode næse giver signal til hjernens autonome funktioner, instinktet tager over, og hunden sætter i fuld jagt-sprint afsted – fordi den simpelthen ikke kan lade være.

Hun forklarer, at selv hunde uden behov for at jage vil kunne reagere pludseligt på fugle, harer eller andre dyr, der trykker sig i vegetationen.

Brug de steder, hvor hunde må løbe løse

Foruden hensynet til naturen handler reglen også om at sikre tryghed for andre strandgæster. Ifølge Lotte Evers er der mange – både børn og voksne – som ikke bryder sig om løse hunde.

– Der er faktisk en hel del mennesker, der er decideret bange for hunde. Men fordi angst ikke er rationel, nytter det ikke at forklare f.eks. et forskrækket barn, at din hund ikke gør noget, siger hun og tilføjer, at det ikke er din hund, barnet er bange for, men selve tanken om hunde.

Hvis man som hundeejer gerne vil give sin hund friheden til at løbe løs, er der dog andre muligheder. Lotte Evers peger på, at Danmark har et bredt udvalg af både hundeskove og faktisk også særlige hundestrande, hvor snor ikke er et krav.

– Det er bedst for alle at respektere, at ikke alle elsker hunde, og så bruge de steder, hvor der er plads til, at hundene kan være uden snor, afslutter hun.

”Man bliver så glad i låget” – frivillige seniorer vinder på det hele

Af
Thea Dyhrberg
-
0
”Man bliver så glad i låget” – frivillige seniorer vinder på det hele

Danmarks befolkning bliver ældre, og samtidig stiger presset på velfærdssystemet. Det får DGI til at lancere en landsdækkende indsats, som skal gøre det mere attraktivt for seniorer at engagere sig frivilligt i idrætsforeninger – og styrke både fællesskabet og folkesundheden.

Ifølge DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, kan frivillige seniorer være en del af løsningen.

– Som samfund står vi overfor en stor demografisk ændring, hvor vi bliver mange flere ældre, der også lever længere. Idrætsforeningernes aktive fællesskaber spiller en vigtig rolle i at styrke seniorers fysiske, mentale og sociale sundhed. Samtidigt ved vi, at erfarne voksne har rigtig meget at byde ind med som frivillige i lokale fællesskaber, siger hun.

Workshops skal inspirere til frivillighed

Indsatsen består af mindst ti workshops rundt i landet – flere i samarbejde med kommunerne. Her skal foreningerne klædes på til at skabe rammer og opgaver, som gør det lettere og mere meningsfuldt for seniorer at bidrage frivilligt.

Samtidig viser nye tal fra Voxmeter og DGI, at 85 procent af seniorerne finder det vigtigt at holde sig fysisk aktive for at udskyde behovet for hjemmehjælp, og 72 procent mener, at kommunerne bør hjælpe borgere videre i idrætsfællesskaber efter et genoptræningsforløb.

Alligevel er det kun omkring 30 procent af de +60-årige, der er medlem af en idrætsforening i DGI og DIF i dag.

”For mig handler det om at give noget til andre”

Et af de mange eksempler på seniorfrivillighed er 77-årige Linda Ågren, der siden sin pensionering som skoleleder har været frivillig instruktør for et seniorfitness-hold i HI Fitness i Herlev. Hun oplever tydeligt værdien af at give sin tid og energi videre:

– Jeg startede som instruktør for at komme i ordentlig form, men jeg lærte hurtigt, at man bliver så glad i låget af at træne sammen. For mig handler det om at give noget til andre – jeg kan give min tid og energi til medlemmerne, så de kan blive glade og komme i form. Det sociale fællesskab på holdet og i foreningen betyder også meget for mig, siger hun.

Linda Ågren bruger desuden op mod ti timer om ugen på at vedligeholde og rengøre foreningens café sammen med andre frivillige.

Fællesskab som drivkraft

Ifølge DGI handler indsatsen ikke kun om sundhed og fysisk aktivitet – men om at skabe meningsfulde sociale fællesskaber, hvor frivillige seniorer kan bidrage og finde glæde i samværet.

– Vi vil sætte fokus på, at DGI-foreninger har attraktive tilbud til flere seniorer i forskellige livsfaser. Det vil gavne både den enkelte, foreningsfællesskabet og lokalsamfundet. Det handler i høj grad om at give høj livskvalitet til hinanden gennem sociale aktiviteter, hvor tilpas fysisk aktivitet og bevægelse indgår, siger Charlotte Bach Thomassen.

Og for Linda Ågren er der ingen tvivl: Hun bliver ved.

– I størstedelen af mit liv har jeg været medlem i en forening, hvor jeg har fået inspiration, sundhed og fællesskab. Så jeg skal simpelthen afsted uanset vind og vejr, for jeg har en forpligtelse overfor de andre seniorer, og det er rigtig dejligt.

Grønland stemte liberalt!

Af
Christian Jørgensen
-
0


Grønland har talt – og valget blev et klart signal om, at frihed, ansvar og en stærkere privat sektor er vejen frem. Det liberale partis sejr markerer et afgørende skifte væk fra afhængighed og bureaukrati mod et samfund, hvor borgerne får mere råderum over deres eget liv.

Denne udvikling afspejler den succes, vi har set i Danmark for Liberal Alliance, der med markant fremgang i meningsmålingerne har vist, at vælgerne ønsker lavere skatter, mindre statslig indblanding og bedre vilkår for erhvervslivet.

Grønland kan nu tage vigtige skridt i samme retning – mod et friere, rigere og mere selvbærende samfund.

Valgresultatet blev en god dag for de, der tror på frihedens kraft – både i Grønland og i resten af rigsfællesskabet!

Med venlig hilsen

Christian Jørgensen, Erritsø

Byråds- og Folketingskandidat for Liberal Alliance

Velkendt fitnesscenter på Vejlevej genopstår med ny kæde

Af
Redaktionen
-
0
Velkendt fitnesscenter på Vejlevej genopstår med ny kæde

Et nyt fitnesscenter er på vej til Fredericia, og det bliver i de tidligere lokaler på Vejlevej, hvor PureGym før havde til huse. Det er Ground Fitness, der slår dørene op i byen, og interessen er allerede massiv.

Ifølge kædens egne opslag på sociale medier har over 650 personer meldt sig som følgere i løbet af det første døgn, og deres indbakke flyder over med spørgsmål – særligt ét går igen: Hvornår åbner I? Svaret lyder, at åbningen forventes sidst på året, efter en omfattende renovering, hvor centret skal stå “top lækkert og helt nyt”.

Ground lover samtidig en række faciliteter ud over det sædvanlige. Der bliver eksklusivt udstyr fra blandt andet Eleiko, reformer pilates i nyrenoverede holdsale og en varieret holdplan. Selve åbningstiden bliver udvidet med adgang alle dage fra kl. 04.30 til midnat, mens receptionen vil have fast bemanding i dagtimerne.

Indtil videre er det kun på de sociale medier, at kæden har meldt noget officielt ud om planerne.

Ground er en dansk fitnesskæde, der i forvejen driver centre i Odense samt Kolding. Kæden profilerer sig som et utraditionelt fitnesskoncept i New Yorker-stil med fokus på æstetik, kvalitet og hjemlige rammer, hvor træningen foregår i inspirerende og detaljerige omgivelser.

1...704705706...2.014Side 705 af 2.014
Endnu en søndag, hvor alt står på spil

Endnu en søndag, hvor alt står på spil

Andreas Andreassen - 0
Tre gange i sæsonen har OB taget alle pointene mod FC Fredericia. På søndag står fynboerne på Monjasa Park igen, og denne gang har...
Styregruppe til områdefornyelsen i Gelsted skal nedsættes

Styregruppe til områdefornyelsen i Gelsted skal nedsættes

Young efter nedtur: Kendetegner sæsonen

Skuffet Houmark: Vi havde chancerne

FHK’s semifinaleskæbne hænger i en tynd tråd

FHK’s semifinaleskæbne hænger i en tynd tråd