Hvis man siger Pippi Langstrømpe og tænker på verdens stærkeste pige med de røde fletninger, kan det måske virke lidt søgt at drage en parallel til en 56-årig forretnings- og udviklingschef. Men ikke desto mindre er det præcis, hvad Lars Peter Hermansen selv gør, når han skal forklare, hvorfor han har kastet sig ud i sit seneste eventyr: at udvikle tingene bag et hotel – noget, han aldrig har prøvet før.
– Det er lidt Pippi Langstrømpe-agtigt: ‘Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af,’ siger han med en mild latter.
Og således opsummerer Hermansen måske bedst sin egen tilgang til det projekt, der har bragt ham til Middelfarts Marina, hvor Hotel Melfarhus stille og roligt tager form.
Et hotel – men ikke som de andre
For Lars Peter Hermansen, der har opbygget en alsidig karriere med ledende stillinger i mange velkendte sportslige organisationer, handler Hotel Melfarhus ikke bare om at stille senge til rådighed. Det handler om at gøre noget anderledes. Noget, der skiller sig ud.
– Beliggenheden her ved marinaen, stranden og bådehavnen er jo unik, forklarer han først.
– Hotellet, som vi bygger, bliver et receptions- og bemandingsfrit hotel. Så på den måde skiller vi os ud fra andre hoteller i byen. Vi er ikke et konferencehotel, men vi henvender os bredt. Vi skal leve af at leje værelserne ud til forskellige grupper – håndværkere, forretningsrejsende, familier og turister.
Hotel Melfarhus bliver, som Hermansen beskriver det, et hotel for talrige. Og for talrige betyder det også for dem, der vil opleve de mange attraktioner, Middelfart og omegn har at byde på.
– Middelfart har også mange naturskønne områder – vandrestier, cykelstier, Naturpark Lillebælt og meget mere. Hvis man ser på afstandene til Fredericia, Odense, Billund, Vejle og Kolding – og steder som Legoland og Givskud Zoo – så kan man faktisk dække rigtig meget på en halv times kørsel herfra. Og så har vi også selv attraktioner som Bridgewalking og CLAY her i Middelfart, bemærker han.
Fra tom mappe til digitalt hotel
Hvordan går man fra at være direktør i sportsverdenen til at spille en central rolle i opbygningen af et hotel? Hermansen indrømmer, at det har krævet en del omstilling.
– Da jeg startede, fik jeg en computer og en mappe, hvor der stod ‘Hotel Melfarhus.’ Den mappe var tom. Så det har virkelig været at starte fra scratch, siger han.
For det er ikke kun bygningen, der skal rejses. Der er også hele maskineriet bag:
– Jeg har skulle sætte mig ind i bookingsystemer, digitale nøgler, ESG, Greenkey og alt muligt andet, siger han og bemærker at han styrer det, han selv kalder “alt det andet.”
Det andet er en hel del, men en stor del af fundamentet er også bæredygtighed.
– Alt omkring hotellet bliver målt og vejet for at sikre, at det er så bæredygtigt og langtidsholdbart som muligt, forklarer han.
Med en DGNB Guld-certificering på vej er Hotel Melfarhus også tænkt som et miljøbevidst alternativ.
– Der er ikke mange hoteller i Middelfart – hvis nogen overhovedet – der er bygget efter den standard. Vi vil også gerne være konkurrencedygtige på prisen, fordi vi ikke har døgnbemanding eller restauranter med kokke og den slags. Det gør, at vi kan ligge billigere end traditionelle hoteller. Det er en anden måde at drive hotel på, og vi håber, det gør os attraktive.
Middelfart som fremtidens centrum
Når Hermansen taler om Middelfart, strømmer hans optimisme tydeligt igennem, både i ordene og i tonen. For ham handler projektet lige så meget om, at hotellet bliver et symbol på byens fremtid.
– Vi er ret overbeviste om, at Hotel Melfarhus, med placeringen på marinaen, er med til at understøtte den udvikling, man gerne vil have her. Det er klart, at man gerne vil skabe liv hele året rundt på en marina som denne, og det tror vi på, at vi kan bidrage til.
Han ser også hotellets potentiale i forhold til at trække flere arrangementer til området.
– Vi kommer med 53 ekstra værelser til byen, og det kan også være med til at tiltrække flere events – både kulturelle og andre arrangementer. Og ja, når man ser på området som helhed, så ligger vi jo midt i smørhullet mellem Fredericia, Odense, Vejle og Kolding. Der er kun en bro mellem Middelfart og Fredericia, så på den måde bidrager vi også med værelser til hele regionen.
Mod fremtiden – med Pippi som forbillede
Da vi til sidst bevæger os gennem den rå cement og de ufærdige vægge, maler Lars Peter Hermansen et levende billede af hotellet. Med begejstring i stemmen peger han på, hvor lobbyen vil være, beskriver de moderne værelser og forklarer, hvordan det receptionsfrie system vil fungere i praksis.
Med åbningen af Hotel Melfarhus planlagt til sommeren 2025 er der stadig et stykke vej at gå. Men for Lars Peter Hermansen er det netop rejsen, der er spændende.
– For mig er den største motivationsfaktor, at det er noget, jeg ikke har prøvet før. Det er virkelig at komme ud af sin comfortzone, siger han afsluttende.
Og som en moderne Pippi Langstrømpe ser han frem mod den dag, hvor hotellet åbner sine digitale døre for de første gæster.
Lørdag den 30. november 2024 var Fredericia Fodslaw på gaden for at markere foreningens 50-års jubilæum. Jubilæet blev fejret med en jubilæumstur, der startede fra Ullerupbæk Skolen, afdeling Nørre Allé.
Deltagerne havde mulighed for at vælge mellem ruter på 5, 10 eller 15 kilometer, og de fleste valgte at tage de længere distancer. Cirka 50 personer deltog i turen, og stemningen var høj, med både faste medlemmer og tidligere deltagere til stede for at fejre denne vigtige milepæl.
Bent Ebbesen bød velkommen.
Efter turen blev deltagerne inviteret til at nyde en skive lagkage, samt kaffe og te, og mange benyttede lejligheden til at snakke om de mange år, Fredericia Fodslaw har været en del af fællesskabet i Fredericia. Der var ikke kun tale om en fysisk aktivitet, men en fejring af fællesskabet og de relationer, foreningen har opbygget gennem tiden.
En historie om overlevelse og vækst
Selvom Fredericia Fodslaw i dag er en velfungerende forening, har det ikke altid været en selvfølge. I 1978 stod foreningen overfor en alvorlig krise, hvor hele bestyrelsen ønskede at træde tilbage, og der var stor usikkerhed om, hvordan det hele skulle fortsætte. Bent Ebbesen, der har været formand for Fredericia Fodslaw siden 2019, husker den svære periode og fortæller:
– I 1978 var der en episode, hvor hele bestyrelsen ville gå af, og så var der pludselig ingen, der ville. To personer tog over, og de gik i bestyrelsen sammen med et par stykker og fik det op at køre. De kørte det suverænt i mange år. Tinne har været kasserer i vel 30 år, og jeg overtog selv formandsskabet i 2019, siger Ebbesen.
Hvis man ville gå 15 kilometer, så skulle man gå begge ruter, der kun krydsede hinanden omkring Fredericia Banegård.
På trods af den krise, der ramte foreningen, har Fredericia Fodslaw ikke kun overlevet, men også vokset sig stærkere gennem årene. Foreningen har været afhængig af et stærkt fællesskab, hvor både de nuværende og tidligere medlemmer har arbejdet sammen for at holde foreningen i live og videreudvikle den.
Et fællesskab for alle
Fredericia Fodslaw har altid haft fokus på at være en inkluderende forening, hvor alle kan deltage, uanset alder og fysisk form. Jubilæumsturen var et glimrende eksempel på, hvordan foreningen fortsætter med at samle folk om fysisk aktivitet og fællesskab. Bent Ebbesen understreger, at det ikke handler om at komme først eller gå hurtigt, men ligeså meget at få noget luft og have socialt samvær.
Dette sociale aspekt har været en grundsten i Fredericia Fodslaws succes. Foreningen handler ikke kun om fysisk aktivitet, men også om at skabe relationer og styrke det sociale sammenhold blandt deltagerne. Det er en forening, hvor der er plads til alle, og hvor man kan være med, uanset om man er en erfaren vandrer eller nybegynder.
50 år med sundhed og fællesskab
Fredericia Fodslaw har ikke kun haft en positiv indvirkning på deltagernes fysiske sundhed, men også på deres mentale velbefindende gennem det stærke fællesskab, der er blevet bygget op. De 50 år er et vidnesbyrd om foreningens evne til at tilpasse sig tidens krav og skabe et rum for folk, der ønsker at forene fysisk aktivitet med socialt samvær.
Ruten er på kortet. Frivillige havde været ude at markere ruten op.
Bent Ebbesen ser frem til de næste mange år for Fredericia Fodslaw og understreger, at det fortsat er et mål for foreningen at gøre aktiviteterne så tilgængelige som muligt.
– Vi vil fortsat være et sted, hvor alle kan finde glæde ved at være aktive og samtidig være en del af et stærkt fællesskab, siger han.
Med sit 50-års jubilæum har Fredericia Fodslaw vist sig at være en vigtig institution i Fredericia, der ikke kun tilbyder fysisk aktivitet, men også fremmer sociale relationer og samvær. Foreningen ser frem til mange flere år med gåture, fællesskab og sundhed.
Indenfor den kommende tid vil der komme en længere artikel med Fredericia Fodslaw, som man også kan læse mere om på deres hjemmeside.
Lørdag klokken 17.05 skete et færdselsuheld ved busterminalen i Kolding, hvor en 24-årig mand kørte over en busgrav, hvilket resulterede i, at køretøjet blev totalskadet.
Det oplyser vagtchef Søren Lysbjerg fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet førte ikke til personskade, og der var kun ringe materiel skade udover bilen. Årsagen til, at bilen kørte over busgraven, er endnu uklar, og der er ikke meldt om påvirkning af bustrafikken i området.
Politiet oplyser samtidig, at der ikke er yderligere hændelser fra det seneste døgn i kredsen, der dækker området omkring Kolding, Fredericia og Vejle.
Siden februar 2024 har Claus Hansen stået i spidsen som direktør for Lillebælt Sport og Kultur og datterselskabet LSOK ApS.
Fra det øjeblik han tog rollen på sig, kastede han sig ind i arbejdet med at skabe et sted, hvor fællesskab og fysisk aktivitet kan blomstre. Claus, som taler i en direkte og energisk tone, giver et indblik i de udfordringer, visioner og konkrete planer, der præger dagligdagen, og hvordan de kommende år tegner sig for byens sports- og fritidsliv.
– Det har været godt, starter Claus, da vi spørger til begyndelsen på hans tid som direktør.
Den indledende tid har han brugt på at lære organisationen at kende og forstå dynamikken i de forskellige faciliteter.
– Der er gået noget tid, hvor jeg har skulle lære organisationen at kende, og hvor jeg har været rundt på de forskellige lokationer ofte for at se, hvad der flytter sig, og hvad der ikke flytter sig. Jeg synes, at det er gået rigtig fint, fortæller han med et smil.
Det er tydeligt, at Claus ikke nøjes med at sidde bag et skrivebord, men ser sig selv som en figur, der gerne kommer ud og får førstehåndsindtryk, hvor han også har et fokus på at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed.
2024 har været et udfordrende år – særligt på grund af økonomien. Driften af de omfattende faciliteter er kostbar, og svømmehallen kræver især mange ressourcer.
– Økonomien fylder meget, og det har været lidt udfordrende, fortæller Claus Hansen.
– Det er en stor økonomisk belastning at drive vores bygningsmasse, ikke mindst svømmehallen, der kræver betydelige ressourcer, pointerer han.
Trods udfordringerne er Claus taknemmelig for den støtte, kommunen yder.
– Jeg vil gerne rose Middelfart Kommune og byrådet for den hjælp, de giver os, siger direktøren og fremhæver den økonomiske støtte, kommunen har bevilliget til en renovering af svømmehallen.
Projektet er planlagt til sommeren 2025 og ses af Claus som en vigtig investering i byens idrætsliv. I forbindelse med Strib Svømmehals 50 års jubilæum i august tog han også selv en tur i vandet – noget han beskriver som en opkvikkende oplevelse.
– Det var dejligt! Vi har en fantastisk svømmehal, og der er mange flere, der burde bruge den, fordi det jo er enormt sundt, bemærker han og håber på, at flere vil benytte sig af byens faciliteter.
Et kig ind i 2025
2025 markerer et år, hvor Claus håber på yderligere fremskridt. Ambitionen om at skabe et større fællesskab gennem aktiviteter som koncerter og fællesspisninger er noget, han er dedikeret til – måske er det faktisk dét, han er allermest dedikeret til.
– Det er måske dét, jeg brænder allermest for, fortæller han først om fællesskabet, da vi spørger ham til planerne for året.
– Det bliver forhåbentlig et år, hvor vi får mulighed for at gøre vores bygningsmasse endnu mere opdateret, eller i det mindste godt vedligeholdt. Vi håber også på mere trafik, altså flere gæster og flere besøgende, der kommer i vores haller, siger direktøren med et blik frem mod 2025.
Et af de kommende højdepunkter for året er en koncert med Hansi Hinterseer, et arrangement, der både er tiltænkt som underholdning og som en økonomisk mulighed for at styrke LSOK ApS’ budgetter.
– Vi håber, at initiativer som koncerten med Hansi Hinterseer og andre kommende arrangementer vil trække flere folk til. Det kunne blive en rigtig sjov begivenhed, uddyber Claus og understreger potentialet:
– Hvis vi sælger nok billetter, kan vi tjene nogle penge, som vil hjælpe os til at drive LSOK ApS endnu bedre.
Det er dog ikke kun store events, der trækker folk sammen i Claus’ vision. Fællesspisninger og mindre sociale aktiviteter er lige så vigtige for at skabe det fællesskab, han ser som essensen af byens haller.
– Økonomisk set er potentialet i fællesspisninger jo ikke så stort. Det handler primært om at skabe fællesskab, hvor folk kan mødes, siger Claus og beskriver, hvordan disse samlinger bidrager til at gøre hallerne til et socialt omdrejningspunkt.
For nu er samarbejdet med foreningerne en essentiel del af LSOK ApS’ aktiviteter, og Claus har ambitioner om at styrke dette bånd yderligere. Men der ligger også et uudnyttet potentiale i de måneder, hvor foreningsaktiviteterne daler.
– Vi er godt belagt med håndbold, fodbold, volleyball og badminton i sæsonen, men vi kunne godt tænke os at få flere til hallerne i måneder som april, maj, juni og juli, fortæller han og antyder, at der er en række idéer under udvikling for at udnytte faciliteterne i disse perioder.
Claus ser en mulighed for at gøre hallerne til et attraktivt samlingspunkt for byen – også når det ikke drejer sig om sport. I sin vision vil han gerne skabe en mere dynamisk kalender, der både inkluderer sportsaktiviteter og mere afslappede tilbud.
– I disse måneder vil vi gerne tiltrække flere mennesker til hallerne. Det er nogle af de ting, vi godt kunne tænke os at arbejde mere med, siger han og ser frem mod at opbygge et sted, hvor byens folk har lyst til at samles og deltage i et aktivt og socialt fællesskab, uanset hvad det måtte indebære.
– Vi er i gang med at lave budgetter, og vores forventning er, at vi forhåbentlig kan opnå et resultatmæssigt godt år i 2025, slutter han, og bemærker at han er klar til at arbejde videre med at skabe endnu mere plads til fællesskab, oplevelser og aktivitet i Middelfarts haller.
Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?
For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.
En julekalender fuld af Fredericias charme
Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.
Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.
Julen handler om mere end gaver
Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.
Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.
Følg med hver dag
Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.
I første afsnit er det indehaver af Please Stay, Gitte Blicher, der har flere gode ideer til årets julegave.
December er måneden for gaveudveksling, og det er tid til at finde de perfekte julegaver, der både glæder modtageren og skaber varme i vinterkulden. I denne juletid har Fredericia AVISEN valgt at sætte fokus på de lokale butikker i Fredericia, hvor hver butik får mulighed for at fremhæve en særlig gaveidé.
Vi begynder vores julekalender hos Please Stay i Vendersgade, hvor Gitte Blicher gennem flere år har skabt en butik, der sætter kunden i centrum. For Gitte er det ikke kun et spørgsmål om at sælge varer – det handler om at skabe en oplevelse, der rækker ud over det forventede og gør besøget hos hende både mindeværdigt og særligt, uanset årstiden.
– Vi forbereder os til jul på samme måde, som vi forbereder os til alle andre dage, fordi det er vigtigt for os at levere den samme høje service, de samme smukke pakker og det samme store udvalg – uanset om det er jul, marts eller august, siger Blicher.
For Gitte er julen ikke blot en tid med øget salg – det er en del af en større helhed. Hendes fokus ligger på at skabe en gennemført og kvalitetsbevidst oplevelse, der varer hele året og gør hver sæson særlig for kunderne.
– Vi har allerede planlagt og gjort benarbejdet, så på den måde er vi klar til at tage imod julen, fortæller hun.
Bæredygtige julegaver – tasken med omtanke
Kintobe-tasken.
Når det gælder om at finde den perfekte julegave, er det vigtigt at vælge noget, der både forener funktionalitet og æstetik. Gitte Blicher fremhæver en af sine julefavoritter – en “Kintobe”-taske, der kombinerer stil og bæredygtighed. Tasken er fremstillet af 100 % genanvendte materialer, et aspekt, der ligger Gitte og hendes butik særligt på sinde. For Gitte handler det ikke kun om at tilbyde flotte produkter, men også om at give kunderne mulighed for at træffe ansvarlige valg. Bæredygtighed er en kerneværdi i hendes butik, og hun ønsker at inspirere sine kunder til at vælge gaver, der både er elegante og meningsfulde.
– Taskerne er meget lette og rummelige, og det er noget, vi går meget op i. Det er muligt at vaske tasken i vaskemaskinen, og selvom lynlåsen ikke er genanvendelig, er resten af tasken lavet af materialer, der er genbrugt. Det gør den til en god gaveidé, ikke bare fordi den er praktisk, men fordi man samtidig gør noget godt for miljøet, forklarer Gitte Blicher.
Tasken, der fåes i flere forskellige farver, beskriver Gitte som “simpelthen et lækkert produkt”, og det er nemt at forstå, hvorfor den ville være en perfekt julegave – praktisk, stilfuld og bæredygtig.
Støt lokalt – det betyder mere end nogensinde
I en tid, hvor juleshopping ofte ender online, står Gitte som en stærk fortaler for byens lokale butikker. Hun minder om, hvor vigtigt det er at bakke op om det nære og være med til at bevare den særlige atmosfære, der gør Fredericia til noget helt specielt. Hendes opfordring til kunderne er tydelig:
– Vi laver også fælles opslag for byen, hvor jeg understreger, hvor vigtigt det er at støtte lokalt. Det handler jo ikke kun om at støtte mig, men om at støtte alle de lokale butikker – vi er alle en del af et fællesskab, siger hun og fremhæver vigtigheden af at købe fra de butikker, der er en aktiv del af byens liv og udvikling.
Selvom Please Stay også har en webshop, er det klart, at Gitte værdsætter de fysiske kunder, der besøger butikken.
– Vi vil gerne have, at kunderne kommer her og får den gode oplevelse, vi tilbyder. Der er noget helt særligt ved at komme ind i en butik og mærke atmosfæren og få den personlige service, siger hun.
Magien breder sig i gaderne
Når julen nærmer sig, og Fredericias gader fyldes med lys og pynt, breder der sig en helt særlig stemning i byen. Det er en stemning, der emmer af varme, fællesskab og forventning. For Gitte er den smukt pyntede by ikke bare en baggrund, men en vigtig del af den magi, der gør højtiden helt speciel i Fredericia.
– Jeg synes, der er lidt mere magi i luften i år. Belysningen i gaderne er virkelig smuk, og der er blevet gjort meget for at skabe julestemning i byen. Det er noget, man mærker som borger i Fredericia, siger Gitte Blicher.
December er ikke kun en måned for gaveudveksling, men også for fællesskab og omtanke. Gitte Blicher understreger, hvordan butikkerne i Fredericia står sammen om at skabe en uforglemmelig juleoplevelse for byens borgere. Det er et fællesskab af passionerede ildsjæle, der arbejder for at sprede magien og gøre julen til noget helt særligt – både for kunderne og for dem, der hver dag skaber den unikke stemning i byen.
I år er det vigtigere end nogensinde at støtte de lokale butikker og de initiativer, der binder os sammen i højtiden. Med Gitte Blichers julegaveidé – den bæredygtige og stilfulde “Kintobe”-taske – viser hun vejen til, hvordan vi kan give gaver, der ikke kun glæder modtageren, men også bidrager til et større ansvar for miljøet. Det er essensen af julens ånd: at tænke på hinanden, tænke lokalt og tænke bæredygtigt.
Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder
Fredericia er i øjeblikket præget af massiv aktivitet på vejene, og det ser ikke ud til at aftage foreløbigt. Fra den 3. december til den 5. december vil Vendersgade ved Nørre Voldgade blive spærret for trafik. Skiltene opsat af Fredericia Kommune indikerer, at endnu et vejarbejde er blevet tilføjet listen af igangværende projekter i byen.
Byens centrum har allerede været præget af omfattende vejarbejde i flere måneder, og med endnu en spærring på Vendersgade skal bilister og fodgængere igen finde alternative ruter og omkørselsmuligheder. Trafikforvirringen i byen er blevet et tilbagevendende tema, og nu kommer en ny spærring som en forstyrrelse for både borgere og erhvervslivet.
I den seneste tid har Fredericia AVISEN også rapporteret om flere farlige situationer i morgentrafikken, særligt tæt på skoler i indre by. Der har været bekymring fra forældre og lærere om børns sikkerhed, når de krydser veje og stier i de områder, hvor vejarbejdet finder sted. Forældrene er urolige for trafiksikkerheden i de trafikerede områder, hvor børn ofte færdes.
Der er også blevet udtrykt kritik fra erhvervslivet. Flere lokale erhvervsdrivende har kritiseret den negative påvirkning af vejarbejdet på deres daglige drift. Deres oplevelse er, at den konstante tilstedeværelse af opgravninger og trafikomlægninger har resulteret i lavere kundetrafik og reduceret omsætning. 2. viceborgmester Susanne Eilersen (DF) har også kommenteret situationen og påpeget, at det er uacceptabelt, at flere opgravninger sker i samme område uden koordination.
– Det er uacceptabelt, at vi ser så mange opgravninger det samme sted. Vandrør, el-kabler og kloakker burde håndteres samtidigt, men det sker ikke. Det koster byen dyrt, både økonomisk og i forhold til livskvaliteten for både borgere og erhvervslivet, har Eilersen til udtalt.
Kritikken af den nuværende situation er ikke uventet, da Fredericia de seneste måneder har været under konstant vejarbejde, hvilket gør, at byen fremstår som en labyrint for både bilister og fodgængere. De mange pile og omkørselsruter skaber forvirring, og trafikanter må være ekstra opmærksomme for at undgå farlige situationer.
Happy Jazz og Happy Old Timers – man kan da kun blive glad i låget! Det var det indtryk, jeg fik, da jeg talte med Niels Erik Uth-Andersen, formand og booker i Fredericia Jazzklub.
Der er noget magisk ved jazz – ikke kun musikken, men også den stemning, der følger med. Fredericia Jazzklub er et levende bevis på, hvordan jazzens glade toner kan bringe liv og lys til både unge og gamle. Klubben, der blev grundlagt for mange år siden, har gennem tiden været et centrum for jazzen i Fredericia. Selvom mange af de oprindelige medlemmer har fået gråt hår, og de unge ansigter har forandret sig, er ånden i klubben forblevet den samme.
Fra de første improviserede jazzdage har Fredericia Jazzklub udviklet sig til et solidt og respekteret navn på jazzscenen. “Happy Jazz” har altid været klubbens kendetegn – en betegnelse, der indrammer den munterhed, livlighed og smilende atmosfære, som klubben står for. Fra de tidlige musikalske eksperimenter i små, intime lokaler til de større og mere professionelt organiserede arrangementer, har Fredericia Jazzklub altid været et fristed for jazzelskere.
Gennem årene har Fredericia Jazzklub ikke kun opbygget en imponerende musikhistorie, men også skabt en stærk og mangfoldig medlemsbase. Medlemmerne spænder vidt – fra unge talenter og passionerede jazzelskere til de erfarne, der har lyttet til eller spillet jazz gennem hele livet. Det er netop denne åbenhed og fællesskabsånd, der gør klubben til noget helt særligt.
De glade toner, der strømmer fra musikerne, er meget mere end musik – de er en hyldest til livsglæden. Uanset om det er en lørdag eftermiddag eller en hyggelig vinteraften, fylder jazzen rummet med en smittende energi, der skaber en magisk forbindelse mellem band og publikum. Når den første trompet klinger, banjoen spiller op, og rytmen tager fat, er det som om hele rummet summer af én følelse: Her hører vi til.
Selvom mange af de oprindelige musikere og medlemmer nu kan kaldes “Happy Old Timers” med gråt i toppen, er energien og entusiasmen stadig intakt. Alderen har ikke dæmpet deres engagement – tværtimod er de fortsat en drivkraft bag de glade jazzdage. Deres livsglæde og passion smitter af på de yngre generationer, der ser op til dem med respekt og beundring. Det er smukt at opleve, hvordan jazzens sjæl bliver videreført fra generation til generation og fortsat spiller i højeste G-nøgle.
Der har naturligvis været udskiftninger både blandt orkestrene og publikum, men det har kun gjort jazzklubben endnu mere levende. Nye ansigter bringer frisk energi ind, mens de erfarne og dygtige jazzmusikere bidrager med visdom og rutine. Det skaber en perfekt balance mellem tradition og fornyelse.
Fredericia Jazz Klub har også oplevet en økonomisk fremgang gennem årene. Takket være en dedikeret indsats fra både medlemmer og frivillige står klubbens økonomi stærkt, hvilket har gjort det muligt at investere i nye initiativer og større arrangementer. Samtidig har klubben formået at bevare den varme og intime atmosfære, som medlemmerne værdsætter så højt. Klubben har ikke blot holdt liv i jazzen, men også gjort den til en central del af Fredericias kulturelle landskab. Niels Erik fremhæver med stor begejstring den uvurderlige indsats fra de frivillige.
Med et solidt fundament, en voksende skare af medlemmer og en uforanderlig kærlighed til jazzen ser Fredericia Jazz Klub optimistisk på fremtiden. Der er stadig mange glade toner, der venter på at blive spillet, og mange nye jazzelskere, der endnu skal finde vej til klubbens arrangementer. Selvom tiden går, og flere musikere bliver til “Happy Old Timers”, forbliver Fredericia Jazz Klub et sted, hvor musikken lever videre, og hvor der er plads til både de unge, de ældre og alle derimellem.
Næste gang du besøger Fredericia og hører de varme toner fra et jazzorkester fylde luften, kan du være sikker på, at det er Fredericia Jazz Klub, der holder jazzen i live – for unge og gamle, for i dag og i morgen. Som de garvede jazzmusikere siger: “Det handler ikke om, hvor gammel du er, men om, hvor meget musik du har i dig.”
Fra baggården til Tøjhuset – Fredericia Jazzklubs rejse
Fredericia Jazzklub blev stiftet den 15. januar 1987 og har siden været et samlingspunkt for jazzelskere i byen. Den første formand var Bent Sørensen, en dedikeret foreningsmand med stor viden om slægtsforskning – og lidt mindre om jazz. Til gengæld havde klubben en kasserer, Kent Jensen, som med sin stabile håndtering af økonomien sad på posten i næsten 30 år. Kent er stadig en del af musiklivet i Tøjhuset, hvor han i dag fungerer som indkøber.
Klubben begyndte bogstaveligt talt fra nul – der var ingen penge på kistebunden, da foreningen blev dannet. Alligevel lykkedes det at få musikken til at spille, takket være en bestyrelse, der blandt andet bestod af fem lokale jazzmusikere. Disse musikere optrådte gratis til frokostjazz-arrangementer i Det Brunske Pakhus det første år. Samtidig trådte frivillige jazzentusiaster til og hjalp med at stå i baren, skænke fadøl og smøre håndmadder til publikum.
De fem musikere dannede senere Pakhusorkestret, som stadig spiller jazz i Fredericia. Faktisk kan de opleves næste gang i Tøjhuset den 14. december 2024 kl. 12.00 – en påmindelse om, hvordan musikken og passionen lever videre gennem generationerne.
I sommeren 1987 begyndte Fredericia Jazzklub at få styr på økonomien og kunne afholde sit første 6. juli-jazz i baggården ved Det Bruunske Pakhus. Arrangementet blev straks en succes og voksede hurtigt i popularitet. Efter få år blev interessen så stor, at det var nødvendigt at flytte arrangementet til en større plads på parkeringsarealet skråt overfor Det Bruunske Pakhus.
Siden sin ydmyge begyndelse uden økonomiske midler har Fredericia Jazzklub formået at udvikle sig til en stærk kulturinstitution, der har skabt et levende jazzmiljø og uforglemmelige musikoplevelser for byen. Klubben er ikke blot en fortælling om musik, men også om dedikation, fællesskab og den store kærlighed til jazzens univers.
I januar 2017 tog klubben endnu et stort skridt, da den flyttede til det nyrenoverede Tøjhuset – et spillested, der har vist sig at være det perfekte hjem for Fredericia Jazzklub. Spillestedets unikke rammer har fået stor ros fra både orkestre og publikum, som værdsætter den intime atmosfære og professionelle faciliteter.
Gennem årene har mange store navne gæstet Fredericia Jazzklub, heriblandt Jesper Thilo, Papa Bue, Kansas City Stompers, Lillian Boutté og Don Vappie. Blandt de mest populære orkestre i dag er The Spirit of New Orleans og Neanders Jazzband, som begge spiller en central rolle i at holde jazzens ånd i live i Fredericia.
Det, der gør Fredericia Jazzklub helt unik, er, at den udelukkende drives af frivillige. Uden deres uvurderlige indsats og engagement ville klubben ganske enkelt ikke eksistere. Derudover nyder klubben også støtte fra Fredericia Kommune og Statens Kunstfond, hvilket har været med til at sikre dens fortsatte udvikling og succes.
Fra sin beskedne begyndelse uden økonomiske midler har Fredericia Jazzklub udviklet sig til en stærk kulturinstitution, der har skabt et levende jazzmiljø og givet byen uforglemmelige musikoplevelser. Klubben er ikke kun en historie om musik, men også om dedikation, fællesskab og kærlighed til jazzens univers.
Fredericia Jazzklub er meget mere end blot et sted for musik. Det er et levende fællesskab, en dybt forankret tradition og en passioneret hyldest til jazzen, der formår at bringe mennesker sammen på tværs af generationer.
For at sikre, at klubbens ånd og betydning fortsætter med at vokse, kunne nye initiativer som temafester, jazzfestivaler eller samarbejder med lokale kulturbegivenheder skabe endnu større opmærksomhed. Disse aktiviteter kan tiltrække et bredere publikum og styrke klubbens position som en central del af byens kulturliv.
I en digital tidsalder, hvor mange er vant til at følge liveevents online, kunne Fredericia Jazzklub arrangere livestreams af koncerter og events. Dette vil ikke kun nå ud til en digitalt engageret gruppe, men også inkludere dem, der ikke længere kan deltage fysisk. Samtidig kan klubben fastholde sit fokus på de loyale senior-medlemmer, der udgør en vigtig del af klubbens sjæl og historie.
Ved at favne både det lokale og det digitale skaber Fredericia Jazzklub en platform, hvor jazzen kan leve videre – for både nuværende og kommende generationer.
Ud over koncerter kan klubben afholde events som jazzworkshops, foredrag, eller undervisning, som kan give ekstra indtægter samt arbejde tættere sammen med lokale skoler, gymnasier og universiteter for at fremme jazzmusikken blandt unge. Det kan være gennem events, gæsteforelæsninger eller mentorordninger.
Jazzklubbens succes hviler ikke kun på musikken, men i høj grad på de ildsjæle, der bidrager til den hyggelige og intime atmosfære. Det er deres engagement, der skaber den unikke “happy jazz”-stemning, som gør Fredericia Jazzklub til noget helt særligt. For at sikre klubbens fortsatte popularitet er det afgørende, at nye medlemmer og besøgende straks føler sig velkomne og som en del af fællesskabet. Det er netop denne varme og inkluderende ånd, der har været klubbens kendetegn gennem generationer.
Under lørdagens Frokostjazz blev det tydeligt, at arrangementet er meget mere end blot en musikalsk oplevelse – det er et socialt knudepunkt. Håndmadderne kom på bordet, og caféen blev fyldt med stemningsfuld jazzmusik og en mangfoldig skare af deltagere. Her handler det ikke kun om lyden af bløde saxofoner og rytmisk kontrabas, men også om den særlige atmosfære og de relationer, der opstår. Naboer mødes, venner deler historier, og nye bekendtskaber bliver skabt. Frokostjazz bliver dermed en anledning til at samle mennesker på tværs af generationer og interesser – et sted, hvor musikken danner rammen om fællesskab og nærvær.
Denne tilbagevendende begivenhed er blevet en fast tradition for mange. Lørdagen er dedikeret til jazzens glæder, god mad, fællesskab og den hyggelige kombination af samtaler og musik, der skaber en helt særlig stemning.
Denne lørdag var det Neanders Jazzband, som Fredericia Jazzklub omtaler som sit husorkester, der stod for musikken og underholdningen. Neanders Jazzband leverer jazzmusik med rødder i New Orleans-stilen, men deres repertoire spænder også over numre fra andre epoker af jazzens historie, krydret med elementer fra rock’n roll-perioden. Alt sammen bliver udført med det karakteristiske Neander-touch, der denne lørdag sikrede en solid og alsidig musikalsk oplevelse.
Denne skribent har selv i 1981 tilbragt et par dage på New Orleans’ farverige og energiske Bourbon Street – den berømte gade, der strækker sig gennem hjertet af det historiske French Quarter. Derfor er jeg godt bekendt med de mange facetter af New Orleans-jazzen: fra den Ragtime-inspirerede jazz og Blues-inspirerede New Orleans-stil til Dixieland, Creole Jazz og den vidunderlige, swing-inspirerede jazz, som byen er så kendt for.
Fremtiden for Fredericia Jazzklub afhænger af dens evne til at omfavne nye tendenser, men som en vigtig del af byens kulturliv står klubben stærkt. Med en visionær tilgang kan frokostjazz udvikle sig til at inkludere spændende elementer som kunstudstillinger, workshops for unge musikere og temaevents, der favner forskellige kulturer. Det ville skabe en dynamisk platform, hvor ikke kun musikken, men også fællesskabet og menneskene bliver centrum for oplevelsen.
For de fleste børn starter drømmen om fodbold på en skolegård eller i en park. For Knud Herbert Sørensen begyndte det i baghaven i Middelfart. En lille dreng med store drømme blev til en af dansk fodbolds store skikkelser, og på AVISENs domicil, STATIONEN, fortæller han sin historie. Det er en fortælling om talent, hårdt arbejde og en evig kærlighed til spillet, der tog ham fra lokalbaner til mesterskaber og landskampe.
Knud Herbert Sørensen er ikke bare en tidligere fodboldspiller. Han er en del af fodboldens DNA, en mand, der har sat sit aftryk på en guldalder i Vejle Boldklub og i dansk fodbold. I dag reflekterer han over de mange højdepunkter og de få nedture, der har formet hans karriere.
Knud Herbert Sørensen er en mand, der kan fortælle, og det sker på levende vis. Det i sig selv, når man hører hans historie, er en bedrift, der har udgangspunkt i den danske filosof, Søren Kierkegaards, citat: “At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”. Knud Herbert Sørensen, eller Herbert som han underskriver sig i vores dialog, var nemlig ikke den store taler, da han blev anfører for Vejle Boldklub, men inden vi når så langt spoler vi tilbage, hvor det startede: På fodboldbanen, der lå tæt ved forældrenes baghave.
Fodboldens magi har det med at finde vej til selv de mest uskyldige steder. For Knud Herbert Sørensen begyndte rejsen ikke på et stort stadion eller i en organiseret klub, men som sagt i baghaven i Middelfart. Her, i skyggen af familiens bolig, blev fundamentet lagt for en karriere, der senere skulle tage ham til toppen af dansk fodbold.
– Bag vores have, lige dér, hvor haven sluttede, lå der faktisk en fodboldbane. Dem, der boede overfor os, havde en dreng, Emil Nielsen – han er desværre død nu – men han og jeg spillede altid fodbold deroppe. Vi har nok været seks, syv, otte eller ni år på det tidspunkt. Senere begyndte vi at spille i MG & BK i Middelfart. Det startede sådan rigtigt for mig der, husker Herbert og fortsætter:
– Emil og jeg fulgtes ad som ungdomsspillere, helt fra lilleput til vi rykkede op som seniorer. Min far var faktisk træner for holdet, han hed Finn Sørensen – han blev kaldt Generalen. Vi havde nogle rigtig gode hold i ungdomsårene, især som juniorer. Vi kunne matche OB og B1913 – det var jo de store klubber på Fyn dengang. OB var en kæmpe klub, men vi kunne spille med i mesterrækken sammen med dem. Vi var stolte af det, og vi havde nogle stærke årgange i 1952 og 1953, Emil og jeg var jo blandt dem. Det var en fantastisk tid.
Overgangen fra talentfuld ungdomsspiller til seniorfodbold er ofte en skelsættende periode i en spillers karriere. For Knud Herbert Sørensen blev denne tid præget af både store udfordringer og uventede muligheder, der skulle vise sig at forme hans fremtid. Fra at imponere som junior og yndlingsspiller i MG & BK til at få chancen for at spille mod nogle af datidens bedste i en træningskamp mod Vejle Boldklub – og efterfølgende få tilbudt en plads i en af Danmarks mest prominente klubber. Det var et stort skridt for en ung spiller fra Middelfart, og her fortæller Knud Herbert om de afgørende øjeblikke og overvejelserne bag hans rejse til Vejle.
– Som junior blev jeg udtaget til et særligt udvalgt juniorhold for Fyns bedste spillere. Det må have været omkring midten af 1960’erne. Jeg var også med til udtagelseskampe til ungdomslandsholdet, men jeg kom ikke med. Det var en god oplevelse alligevel. Senere spillede jeg tidligt med som ung på seniorførsteholdet. Jeg husker en vigtig oprykningskamp mod Svendborg, hvor vi desværre tabte, siger han.
– Det var en stærk præstation for en klub som MG & BK at komme så langt. Vi var tæt på oprykning, men vi tabte, som sagt, desværre til Svendborg. Det var en hård skuffelse, men det gjorde også, at jeg fik chancen for at rykke op på førsteholdet som senior, selvom jeg stadig var ynglingsspiller, husker Herbert. Han drikker lidt af sin kaffe og fortsætter sin fortælling, som jeg ikke afbryder.
– Der skete noget afgørende den sommer. Vejle Boldklub skulle spille en træningskamp mod vores førstehold. Det var VB’s Danmarkseriereserver, der kom til Middelfart Stadion. Jeg tænkte ikke, det var noget særligt, men allerede samme aften ringede min fars ven, som også var en af de store personligheder i MG & BK. Han fortalte, at VB’s ledelse var meget imponeret over mig og havde spurgt, om jeg ville komme til Vejle for at spille fodbold. Det var jo helt vildt stort. Vejle var en af de allerstørste klubber dengang, med spillere som Tommy Troelsen og andre store navne. Det var næsten uvirkeligt for mig.
Beslutningen om at flytte til Vejle var ikke uden overvejelser for Knud Herbert Sørensen. På det tidspunkt gik han på handelsskolen og var usikker på, hvilken retning han ville tage i livet. Vejle Boldklub tilbød dog en læreplads i Sparekassen i Vejle, hvilket gjorde valget lettere og skabte en solid ramme om det store skridt. I januar 1971 begyndte han både som spiller i Vejle Boldklub og som lærling i Sparekassen. Hele oplevelsen føltes som et stort eventyr, der åbnede dørene til en ny verden for den unge midtbanespiller.
– Jeg kom til Vejle i januar 1971. Jeg var 19 år gammel og meget spændt. Min debut kom allerede den 17. maj 1971 i en pokalkamp. Det var jo kæmpestort, selvom jeg startede på Danmarkserieniveau. Men det var ikke så nemt at komme til på førsteholdet dengang. Vejle blev mestre i 1971, og de havde spillere som Carsten Blom og Jørgen Markussen, der var store profiler. Jeg måtte finde mig i at vente på min tur.
I begyndelsen var det en udfordrende tid for Knud Herbert Sørensen, men han holdt fast i troen på, at hans chance nok skulle komme. Han fokuserede på at levere solide præstationer på Danmarkserieholdet og samtidig passe sit arbejde i Sparekassen. Alligevel blev han mødt af skuffelser, som da han i 1972 blev udtaget som 17. mand til en træningstur med Vejle Boldklub til Kenya. Kort før afrejsen blev han dog erstattet af Ole Fritzen, der netop var vendt hjem fra Holland. Det var et hårdt slag for Knud Herbert, der måtte håndtere en stor skuffelse på et afgørende tidspunkt i sin karriere. Det gjorde virkelig ondt.
– Ærligt talt blev jeg bitter. Jeg spillede hele 1972-sæsonen i ren protest, og jeg var egentlig mest sur på mig selv. Jeg plejer at sige, at jeg gik på druk sammen med min gode ven Jørgen Sørensen. Det var dumt, og jeg fortryder det stadig. Det var en tid, hvor jeg lærte på den hårde måde, at man ikke kommer nogen vegne ved at brokke sig eller give op, fortæller den middelfarteren.
Vendepunktet for Knud Herbert Sørensens karriere kom i sommeren 1973. På vej ned til en almindelig træning blev han stoppet af træner Jozef Szentgyörgyi, der med en besked ændrede retningen for hans tid i klubben. “Du spiller mod St. Pauli på lørdag!” lød ordene. Overrasket og spændt gik Knud Herbert på banen og leverede en fremragende indsats. Præstationen var så overbevisende, at han allerede dagen efter fik lov til at spille mod AB. Fra det øjeblik blev han en fast del af førsteholdet og begyndte for alvor at cementere sin plads i Vejle Boldklubs opstilling.
Storkamp mod Celtic
At få en fast plads på Vejle Boldklubs førstehold i 1973 var en milepæl for Knud Herbert Sørensen, og det samme år markerede han sig med en optræden i Europacuppen. Det var en uforglemmelig oplevelse, især da holdet mødte selveste Celtic i anden runde. I Skotland kæmpede Vejle sig til et imponerende 0-0 resultat foran et vildt publikum. Da returkampen blev spillet på hjemmebanen i Vejle, stod 19.000 tilskuere klar til at bakke holdet op. Desværre endte kampen 0-1, og Knud Herbert selv spillede en afgørende rolle i modstandernes sejr. En bold, han holdt på for længe, blev opsnappet, hvilket førte til Celtics scoring.
– Den fejl glemmer jeg aldrig, erkender han med et smil. Alligevel står kampen som et af de klareste øjeblikke i hans karriere, ikke mindst på grund af den enorme betydning og oplevelsen af at møde en så stor modstander.
1970’erne i Vejle Boldklub står som en af de mest glorværdige perioder i klubbens historie, ofte omtalt som de “10 gyldne år”. Det hele tog fart i 1974, hvor holdet sikrede sig sølv i ligaen, og året efter fulgte triumfen i pokalturneringen. Herefter fulgte en perlerække af succeser med gentagne pokalsejre i 1977 og 1981 og et mesterskab i 1984. Denne bemærkelsesværdige periode var præget af en næsten forudsigelig rytme – hvert andet år kunne klubben fejre en stor titel, enten som ligaens næstbedste eller som vindere af en prestigefyldt pokal.
Bag succesen stod ikke blot talentfulde spillere, men også en stærk fællesskabsånd, der forbandt truppen på og uden for banen. Sammenholdet i holdet var en afgørende faktor, der gjorde det muligt at præstere på højt niveau gennem så mange år. Det var en tid, hvor kvaliteten på banen gik hånd i hånd med den kammeratskab og ånd, der herskede i klubben. Et kammeratskab, der varer ved den dag i dag, fortæller Knud Herbert Sørensen.
Fodbolden blev professionel
Fotos: Knud Herbert Sørensens arkiv.
I 1978 blev professionel fodbold officielt indført i Danmark, men i begyndelsen var det langt fra den fuldtidsbeskæftigelse, vi kender i dag. I årene derefter var det, man kaldte „fyraftens-professionalisme”, normen. Selv i landets bedste række, første division, havde både spillere og trænere typisk et fast arbejde ved siden af deres sportslige forpligtelser. De månedlige lønninger kunne mest af alt betegnes som en god sideindtægt, og fodbolden stod sjældent alene som karriere.
– Der skete en stor omvæltning i 1978, da der blev indført professionel fodbold. Det betød, at vi kunne få kontrakter og begynde at tjene penge på det. Det var en mærkelig tid, men også spændende, fortæller Knud Herbert Sørensen. Flere gode år fulgte for Knud Herbert Sørensen, der også blev anfører.
– At spille i Vejle under storhedstiden var en vild rejse, som blev definerende for både klubben og mig selv. Jeg kom hurtigt ind på holdet og fik allerede i min tredje sæson en stor ære: jeg blev anfører. Det var en rolle, der naturligt fulgte af min position på banen og mit ansvar. Men rollen som anfører kom også med udfordringer. Jeg husker tydeligt afslutningsfesten det første år som anfører. Der var en tradition i klubben om, at anføreren for førsteholdet skulle holde en tale for hele klubben – spillere, ledere og fans. Jeg følte mig overvældet og tænkte: “Det kan jeg ikke.” Aftenen før festen ringede jeg til min holdkammerat Flemming Serritslev og bad ham tage over. Han sagde ja, men med det forbehold, at han ville holde sin egen tale, ikke min. Det var fint med mig, fortæller han og tilføjer:
– Da jeg så stod der og lyttede til Flemmings tale, gik det op for mig, at jeg havde fejlet. Jeg havde ikke turdet tage rollen som leder på mig. Det mindede mig om et citat af Søren Kierkegaard: “At våge at miste fodfæste for en kort stund er ikke at miste sig selv.” Jeg indså, at jeg havde handlet modsat – jeg havde undgået at tage en risiko og derved mistet noget af mig selv. Det blev en vigtig lektie for mig. Fra den dag lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville lade frygten styre. Jeg ville turde træde frem, selvom det kunne være ubehageligt.
Den tilgang har fulgt mig lige siden, ikke kun på banen, men i hele mit liv. Det handlede om at have modet til at tage ansvar og tro på sig selv. Da jeg stoppede som anfører, nævnte min efterfølger Alexander dette citat og sagde, at det var det, de huskede mig for. Det var en rørende anerkendelse, fordi det netop opsummerede min rejse – at finde modet til at stå ved sig selv, selv når det var svært.
Afslutningen på en gylden æra: 1984-sæsonen og det sidste kapitel
1984 markerede et højdepunkt i Knud Herbert Sørensens karriere, men også begyndelsen på afslutningen af en æra. For Vejle Boldklub blev sæsonen en triumf, da klubben sikrede sig det danske mesterskab og cementerede sin position som en af landets førende klubber i den nye professionelle æra. For Knud Herbert blev det en sæson fyldt med minder, stolthed og erkendelsen af, at hans tid som spiller snart var forbi.
Vejle spillede sig til toppen af dansk fodbold med en bemærkelsesværdig kombination af erfaring og talent. Med stærke profiler og et sammenhold, der var blevet opbygget over det foregående årti, viste holdet, at det kunne levere under pres. Mesterskabet i 1984 var det første i den professionelle tidsalder og et vidnesbyrd om klubbens evne til at omstille sig til de nye vilkår i dansk fodbold. Det var ikke bare en sportslig triumf, men også en milepæl, der markerede overgangen til en ny tid i dansk fodboldhistorie.
For Knud Herbert var mesterskabet i 1984 kulminationen på en lang og dedikeret karriere i Vejle. Han spillede en vigtig rolle som en af holdets erfarne skikkelser og bidrog med sit overblik og lederskab både på og uden for banen. Men samtidig begyndte han at mærke, at noget havde ændret sig. Trods sejrene og de store øjeblikke var der en begyndende træthed, en svindende motivation, der gjorde det klart, at han ikke længere fandt den samme glæde ved spillet.
Hans sidste store optræden for Vejle kom i Europacuppen i 1985 mod Steaua Bukarest. Det var en kamp, der blev spillet foran et passioneret hjemmepublikum, og som endte 1-1. For Knud Herbert var det en af hans bedste kampe, men også et øjeblik, der bekræftede, at tiden var inde til at sige farvel. Kort efter besluttede han sig for at trække sig tilbage, velvidende at han havde givet alt for klubben.
Sæsonen 1984 og de sidste kampe i 1985 blev dermed afslutningen på en ekstraordinær rejse for Knud Herbert Sørensen. Fra de tidlige år i Middelfart til de største scener i dansk og europæisk fodbold havde han oplevet det hele. Hans karriere var et symbol på loyalitet, hårdt arbejde og evnen til at rejse sig fra udfordringer. Da han endelig trak sig tilbage, gjorde han det som en af de mest respekterede spillere i Vejle Boldklubs historie – og med en arv, der stadig huskes i dag.
Det var anden artikel i serien om Knud Herbert Sørensen.
Fredericia Håndboldklub skal søndag aften forsøge at komme tilbage på sporet, når de hjemme tager imod Skanderborg AGF i en vigtig kamp i ligaen.
FHK kommer ind til opgøret med to nederlag i træk bag sig – først et nederlag mod GOG i ligaen og dernæst et stort nederlag i Champions League ude mod Wisla Plock. Begge nederlag har efterladt et bittert eftersmag, da FHK ikke har ramt det topniveau, de har været kendt for tidligere i sæsonen.
Mod GOG var det især i angrebsspillet, at FHK ikke kunne finde den skarphed, som tidligere har været deres styrke. Fløjspillerne, der normalt har været klubbens offensivspydspidser, brændte flere store chancer, hvilket gav GOG mulighed for at udbygge deres føring og styre kampen. Den manglende skarphed i afslutningerne har været et problem i de sidste par opgør, og det er netop den skarphed, der skal findes frem igen, hvis FHK skal vende tilbage på sejrssporet.
I Champions League-opgøret mod Wisla Plock blev de danske spillere også overmatchet på flere punkter. FHK kunne ikke stå imod den intense spillestil, og selvom der blev kæmpet bravt, var det tydeligt, at der manglede noget i både spillet og intensiteten. Det er ikke kun på fløjene, at FHK har kæmpet med at finde det rette niveau. Bagspillerne, herunder William Moberg, har ellers været en af de bærende kræfter i sæsonen, men også han har været udfordret de seneste kampe. Modstanderne har formået at lukke ned for FHK’s angrebsspil, og derfor er det essentielt, at hele holdet kommer tilbage på det niveau, der tidligere har givet succes.
Selvom de seneste opgør har været en udfordring, er FHK fortsat favoritter mod Skanderborg AGF, der aktuelt ligger på syvendepladsen i ligaen – tre point efter FHK. En sejr i søndagens opgør vil derfor kunne udbygge FHK’s forspring, og det er netop de tre point, som de skal jagte for at sikre sig en god position i tabellen inden den kommende pause.
Skanderborg AGF kommer til kampen med en god stime på fire sejre i de sidste fem kampe. Det er en positiv opadgående formkurve for østjyderne, men det skal bemærkes, at deres modstandere i de sejre ikke har været fra den øverste del af tabellen. Derfor vil FHK være det største test, de har mødt i lang tid, og det bliver spændende at se, om de kan opretholde deres stime mod et stærkt hjemmehold.
Den største trussel for FHK bliver uden tvivl Emil Lærke, Skanderborg AGF’s store målmaskine. Lærke, der har skiftet fra tysk håndbold til Skanderborg, har leveret på højt niveau og er blevet en central spiller for holdet. Hans evne til at finde netmaskerne har været en afgørende faktor i Skanderborgs succes. Derudover er Morten Hempel også en spiller, der har markeret sig som en flittig målscorer for AGF og har bidraget til deres offensive spil. Det bliver derfor en vigtig opgave for FHK’s forsvar at holde øje med Lærke og Hempel og sikre, at de ikke får for meget frihed til at score.
Kampen mellem de to hold fløjtes i gang søndag klokken 19:00.
Et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej nordgående førte tidligere i dag til op mod 30 minutters kø.
Uheldet fandt sted kort før klokken 12.00 lige nord for sammenfletningen med Sønderjyske Motorvej ved Herslev. Ifølge Vejdirektoratet måtte to spor lukkes, mens myndighederne arbejdede på stedet. Det skabte betydelige forsinkelser for bilister, der måtte væbne sig med tålmodighed.
Vagtchef Per Jeppesen oplyser, at uheldet blev anmeldt klokken 11.42.
– En nordgående part overså en anden bilist i fjerde vognbane og forsøgte at undvige. Det førte til en kollision, hvor en tredje bil blev skadet af autoværnet, fortæller han.
Der var dog ingen meldinger om personskade. Arbejdet på stedet blev afsluttet, og motorvejen var igen helt åben omkring klokken 13.20.
