Optimisme på boligmarkedet i Fredericia: »Få sat huset til salg nu«

Af
Redaktionen
-
0

BOLIG. Foråret er kommet, solen skinner, og optimismen blomstrer på boligmarkedet i Fredericia. Ejendomsmægler Lars-Bo Ottesen fra Fredericia Mægleren fortæller, at der lige nu er mange interesserede købere, og at tidspunktet er godt til at sætte sin bolig til salg.

»Vi har solgt godt allerede i januar, februar og marts, som traditionelt ellers kan være lidt tunge måneder. Der er generelt en stor interesse blandt køberne,« fortæller Lars-Bo Ottesen.

En af årsagerne er ifølge ham, at renteniveauet har stabiliseret sig, så boligkøberne har fået bedre mulighed for at vurdere deres økonomi fremadrettet.

»Renteniveauet er faldet lidt til ro omkring de fire procent, og boligpriserne har efterhånden indregnet de rentestigninger, vi har set det seneste år. Folk ved, hvad de ser ind i,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror personligt, at vi vil se den korte rente sive lidt yderligere, og på et tidspunkt vil også den lange rente følge med ned.«

Boliger under 2,5 mio. kr. hitter

Især boliger i prisklassen mellem halvanden og to en halv millioner kroner er i høj kurs. Denne type boliger er særligt attraktive for unge par eller førstegangskøbere, der søger en bolig, som man hurtigt kan flytte ind i.

»Det behøver ikke at være med et helt nyt køkken eller badeværelse, men boliger, som er i rimelig stand og hvor man kan flytte ind med det samme, er meget populære,« fortæller Lars-Bo Ottesen.

Han fremhæver samtidig, at både billigere og dyrere boliger finder deres købere lige nu, hvilket sikrer et balanceret og sundt marked i byen.

Stabil prisudvikling i Fredericia

Selvom boligmarkedet ofte præges af dramatiske overskrifter om store prisudsving på landsplan, understreger Lars-Bo Ottesen, at Fredericia ligger stabilt med en rolig prisudvikling.

»Her i Fredericia har vi ikke de store udsving, som man ser i København. Vores marked ligger i smult vande, hvor priserne generelt bevæger sig indenfor plus/minus ti procent,« siger han.

Fredericia attraktiv sammenlignet med nabobyerne

Når Lars-Bo Ottesen sammenligner Fredericia med nabobyerne Middelfart, Vejle og Kolding, mener han stadig, at byen har en fordel for boligkøbere:

»Fredericia ligger stadig lidt under nabobyerne prismæssigt. Samtidig har vi flot natur, et aktivt kulturliv og hyggelige caféer. Det gør byen ekstra attraktiv, og mange købere kommer udefra,« siger han.

Et godt boligår venter

Trods usikkerheder i verden med situationen i Ukraine og stigende renter sidste år, er Lars-Bo Ottesen optimistisk omkring resten af boligåret i Fredericia.

»Jeg tror på, at vi går en god tid i møde. Markedet i Fredericia har altid haft evnen til at absorbere kriser, og jeg forventer et stabilt og positivt boligmarked fremover,« siger han og afslutter med en klar opfordring:

»Få sat huset til salg nu. Der er mange købere i markedet, og priserne er fornuftige. Man behøver ikke frygte store prisafslag, så timingen er helt perfekt.«

Kunsten at føre gode samtaler

Af
Erik Schwensen
-
0

For lederen (og for så vidt for alle mennesker) handler God Kommunikation ikke alene om at have en god overordnet kommunikationsstrategi, fx den i tidligere artikler omtalte H5O-strategi, og have en fin Sanseskarphed under kommunikationen. God Kommunikation handler også om at komme godt i gang med og gennemføre gode og effektive samtaler. Samtaler der holdes i gang og styrkes undervejs, indtil den sættes på pause, genoptages eller afsluttes helt. Det handler denne artikel om.

Indledning

God Kommunikation kræver ikke alene et godt mentalt udgangspunkt, en sanseskarp kommunikation og en god kommunikationsstrategi, som er omtalt i de seneste artikler i serien ”kunsten at lede”. God Kommunikation kan gøres endnu bedre ved at tilføje effektive mikro-strategier, som lederen og medarbejderen, ja alle, med stor fordel kan anvende i den daglige kommunikation. Mikro-strategier der allerede under forberedelsen af og fra begyndelsen af samtaler igangsættes, fortsætter undervejs i interaktionen med andre og i kølvandet på interaktionen.

Kongruent kommunikation

Den første mikro-strategi, som jeg har valgt at tale om i denne artikel, handler om, at skabe sammenhæng mellem lederens verbale og non-verbale kommunikation. Når der er en fuldstændig sammenhæng mellem de ord og det kropssprog, som lederen anvender, udtrykker, viser og fornemmes, så taler vi om, at lederens kommunikations er kongruent. De ord lederen bruger, sender det samme budskab til modtagerne, som lederens tonefald og kropssprog udsender. Lederens budskaber bliver dermed lettere at forstå, signalstøj undgås, og det giver gode muligheder for øget tillid til lederen. Lederen fremstår mere troværdigt.

Kalibrering af din kommunikation

Dette hænger sammen med den måde, hvorpå modtageren samlet set oplever den modtagne kommunikation. Undersøgelser, udført af den amerikanske psykolog Albert Mehrabian tilbage i 60erne, viser, at ord vægter 7%, tonefaldet vægter 38%, og kropssprog vægter 55% i modtagerens samlede oplevelse af kommunikationen. Sker kommunikationen uden visuel kontakt (fx en telefonsamtale uden billeder) forskydes forholdet til, at ord vægtes 16% og tonefald 84%.

Det vil sige, at når lederen ikke har styr på, at tonefaldet og kropssproget stemmer fuldstændig overens med det talt ord (den førnævnte mikro-strategi), og lederen ikke rammer ind på modtagerens primære repræsentationssystem, så svækkes modtagelsen af kommunikation måske op til 93%. Så der er bestemt noget at hente her for lederen, og bestemt også for alle andre i den daglige hverdagskommunikation.

Den anden mikro-strategi handler derfor om, at lederen baserer sin kommunikation på den faktuelle reaktion og kommunikation, som lederen modtager fra andre. Gennem sanseskarp kommunikation (som jeg skrev om i sidste artikel) bliver lederen bevidst om, hvad der visuelt, auditivt og kinæstetisk kommunikeres i interaktionen fra andre. At kalibrere betyder, at Lederen at ser på og notere sig kropssprog og kropssignaler, lytter til ord og sætninger, tonalitet og rytme i måden, der bliver kommunikeret på. Kalibreringen foregår både ”her og nu” (i nuet) og ”over tid”, og kalibreringen kan også anvendes til at forudsige afsenderens fremtidige adfærd og kommunikation.

Kalibrering ”her og nu” forstås som en række enkeltstående observationer. Ved kalibrering ”over tid”, også kaldet sporing, opleves kommunikationen i kortere eller længere sekvenser, mønstre og somatiske strategier. Og når det sker, kan lederen begynde at lægge mærke til de tilbagevendende kommunikationsmønstre, nuancer og strategier, der går igen og igen fra den pågældende afsender. Karakteristika for de personer, som lederen kommunikerer med. Lægger du mærke til et mønster første gang, har det måske ingen betydning. Anden gang bør vække din interesse. Og hvis det gentager sig tredje eller flere gange, så kan du tillægge det en betydning, som du kan anvende i din kommunikation i forudsigelse af vedkommendes adfærd næste gang det pågældende mønster påbegyndes.

Rapport – om at skabe god kontakt

Den tredje mikro-strategi handler om, at begynde al samtale og interaktion mellem mennesker med, at skabe en god kontakt til den eller dem, man ønsker at kommunikere med. For først når god kontakt er etableret (også kaldet ”rapport”), giver det mening at sende ens egne budskaber. Derved bliver der større sandsynlighed for, at ens budskaber bliver forstået, som man (som afsender) ønsker, at de bliver forstået af modtageren.

Konkret handler det for lederen om, at begynde samtalen med at træde ind i og begynde samtalen ud fra modtagerens model af verden. Derved og her føler modtageren sig tryg, godt tilpas og forstået. Det gør man ved at følge og kopiere dele af modtagerens verbale og non-verbale kommunikationsmønstrer ind i ens egne kommunikationsmønstrer. For at afdække modtagerens model af verden anvendes første og anden mikro-strategi.

I tredje mikro-strategi taler vi om at følge (pace) og matche den eller de personer, som vi kommunikerer med. Det er en mikro-strategi, der ligger tæt op af det, som Søren Kierkegaard har omtalt i en af sine bøger: ”Synspunktet for min forfattervirksomhed” udgivet i 1859. Her skrev han i andet afsnit, kapitel 1, A, §2 ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

Det drejer sig om, at vi tager udgangspunkt i det verdensbillede og den mentale tilstand som modtageren i udgangspunktet af vores kommunikative interaktion befinder sig i, og først når det er på plads, så tager vi næste skridt og igangsætter den fjerde mikro-strategi.  

Om at føre en samtale – Pace (følge) & Leade (lede)

Den fjerde mikro-strategi handler om, at lederen, med udgangspunkt i en god rapport (en god kontakt gennem ”pacing” og ”matching”) efter et stykke tid, bringer modtageren over i lederens egen model af verden ved at lede samtalen derhen, hvor lederen kommunikativt ønsker at føre modtageren hen.

Under Gode Samtaler udvikler kommunikationen sig til en dynamisk vekselvirkning, et samspil og en samklang mellem ”pacing” (at følge), opnåelse af ”rapport” og ”leading” (at lede) af modtageren og lederen selv. ”Pacing” for at bevare og eventuelt genopbygge den gode kontakt (”rapporten”). ”Leading” for at føre modtageren tættere til det bestemte sted (for at blive i Søren Kierkegaard model af verden), som man selv ønsker samtalen og kommunikation samlet, bringer modtageren og interaktionen hen imod.

Afrunding

Samtalens og kommunikationens dynamiske vekselvirkning mellem ”Pace”, ”Rapport” og ”Lead” indeholder flere elementer. Rigtig god fornøjelse med at teste de fire mikro-strategier af fra denne artikel.

I næste artikel går vi derfor videre med flere kommunikationsnørderier og yderligere værktøjer, der styrker lederens kommunikation, hvor små ord også viser sig at have stor betydning.

Kendt ansigt fra nattelivet åbner ny pub i Fredericia: »Vi vil gerne være byens forfest«

Af
Sasha Christensen og Thea Dyhrberg
-
0
Kendt ansigt fra nattelivet åbner ny pub i Fredericia: »Vi vil gerne være byens forfest«

BUSINESS. Fredericias natteliv får snart en ny destination. Når efteråret nærmer sig, åbner Frederik Rasmussen – manden bag den populære natklub Freddies – endnu et sted i Prinsessegade. Denne gang i nummer 61, hvor DNA og tidligere Generalen har haft til huse.

Det nye sted får navnet Molly Malone – Pub & Pool, og ambitionerne er høje: Det skal være et livligt og hyggeligt samlingspunkt med plads til både underholdning og afslappet stemning.

– Vi bygger lokalerne om til Molly Malone Pub & Pool, som bliver et mangfoldigt sted med en bred målgruppe. Vi sigter efter gæster fra 18 år og opefter – uden egentlig øvre grænse. Vi håber på at ramme en bred profil, både i indretningen og i aktiviteterne, siger Frederik Rasmussen.

Og aktiviteter bliver der nok af:

– Vi kommer til at kunne tilbyde alt lige fra pool til minigolf, dart, bordfodbold, shuffleboard, bordtennis og kortspil. Så der bliver noget for enhver.

Byens nye forfest

Molly Malone bliver et anderledes sted end Freddies, og selvom pubben også kommer til at fungere som natsted i weekenden, er det først og fremmest tænkt som et sted, hvor gæsterne kan begynde aftenen i godt selskab.

– Vi vil gerne være stedet, hvor man starter sin aften. Det kan være, man har været ude at spise, måske fået et par drinks på Streetfood eller Dr. Herman og gerne vil videre ud at spille pool eller shuffleboard. Så kommer man til os, og måske senere fortsætter festen nede hos os på Freddies, siger Frederik og fortsætter:

– Vi håber, at vi kan supplere både Freddies og byens øvrige restauratører godt. Jeg tror, vi rammer et hul i markedet lige nu, og byen trænger virkelig til et pust på denne front.

Frederik peger desuden på, at pubbens kombination af spil og social hygge passer perfekt ind i tidens tendenser, hvor nattelivet handler om mere end bare drinks og høj musik. Molly Malone skal være et sted, hvor venner mødes over en omgang minigolf eller shuffleboard, før de bevæger sig videre ud i natten.

Og så håber han, at Molly Malone kan tiltrække gæster udefra og bidrage til, at Fredericia i endnu højere grad bliver kendt som en levende og attraktiv gå-i-byen-by.

– Jeg håber, at Molly Malone kan trække folk fra eksempelvis Vejle, Kolding og Middelfart. Hvis vi kan gøre Fredericia til et endnu stærkere centrum for nattelivet i området, vil det ikke kun være godt for os – men for hele byens restaurationsliv, siger han.

Støv og forventning i luften

Lige nu står den på nedbrydning i de tidligere DNA- og Generalen-lokaler, og lyden af boremaskiner og nedrivning kan høres gennem Prinsessegade. Men det er en lyd, der for Frederik Rasmussen er fyldt med forventning og muligheder. 

– Vi glæder os utrolig meget til at forvandle lokalerne til Molly Malone Pub & Pool, siger han.

Hvis man er nysgerrig efter at følge processen frem mod åbningen, kan man følge Molly Malone Pub & Pool på både Facebook og Instagram. Her lover Frederik løbende at dele små glimt bag kulisserne, så man kan få en fornemmelse af, hvad der venter fredericianerne – uden dog at afsløre det hele på forhånd.

– Vi afslører ikke det hele på forhånd, men der skal nok komme sneakpeeks undervejs, lover han med et smil.

Fremgang på grønsværen: 6000 flere jyske fodboldspillere

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Fremgang på grønsværen: 6000 flere jyske fodboldspillere

SPORT. Fodbolden oplever stor medvind i disse år. Alene det seneste år er medlemstallet i de jyske fodboldklubber vokset med hele 6013 aktive spillere – og det mærkes også lokalt.

Det viser nye officielle medlemstal, som Danmarks Idrætsforbund har offentliggjort i dag.

I alt har de jyske klubber nu 185.391 aktive medlemmer, hvilket svarer til en vækst på 3,4 procent siden sidste år. Tallet er det næsthøjeste nogensinde under DBU Jylland, der organiserer den jyske breddefodbold.

Særligt i Region Øst, der blandt andet dækker Trekantområdet med Fredericia, Kolding og Vejle samt Aarhus-området, går det stærkt med medlemstilgangen. Her er antallet af fodboldspillere steget med hele 3378, svarende til en vækst på 4,3 procent. Det betyder, at regionen nu har 81.519 spillere og dermed klart er den største DBU-region i Jylland.

I Region Syd, der primært omfatter klubber i Sønderjylland, er udviklingen også positiv, men mere beskeden. Her er antallet af spillere steget med 442 – svarende til en stigning på 1,5 procent – så regionen nu har 29.204 fodboldspillere.

Fodbolden boomer i Jylland. Samlet set er medlemstallet steget med over 6000 spillere på ét år. Region Øst, som blandt andet dækker Trekantområdet og Aarhus-området, er med mere end 81.000 spillere Jyllands klart største fodboldregion. Grafik: DBU Jylland

Ros til de frivillige

De flotte tal vækker begejstring hos DBU Jyllands formand, Bent Clausen, som især fremhæver klubbernes mange frivillige:

– Det er jo bare helt utroligt og fantastisk, at så mange børn, unge og voksne ønsker at være en del af fodboldens fællesskaber. Og som formand for DBU Jylland bliver man da både stolt og ikke mindst ufatteligt glad, fordi fodbold udover at være sjovt giver så meget værdi i form af sundhed, trivsel og socialt samvær, siger Bent Clausen.

Han understreger samtidig, at klubbernes frivillige trænere og ledere fortjener æren for den store medlemsfremgang:

– Vi er som fodbold-organisationer sat i verden for at fremme fodbold og få flest muligt til at spille. Derfor er det selvfølgelig meget positive tal for os, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at udbrede fodbolden, men det er nu engang fodboldklubbernes frivillige ledere og trænere, der i dagligdagen gør den afgørende forskel, og det vil vi gerne udtrykke vores allerstørste respekt for, siger Bent Clausen.

Flere piger på banen

Fremgangen viser sig bredt blandt alle aldersgrupper, men især hos pigerne går udviklingen hurtigt. Antallet af piger mellem 0-6 år er steget med hele 9,1 procent, mens gruppen af piger mellem 7-12 år er vokset med 4,8 procent. Hos de lidt ældre piger på 13-18 år er der også en markant stigning på 9,3 procent.

På drengesiden er fremgangen ligeledes tydelig, især blandt teenagerne (13-18 år), hvor medlemstallet er steget med 4,2 procent.

Jyderne er vilde med fodbold

Medlemstallene viser desuden, at jyderne er mere fodboldinteresserede end resten af landet. I alt 6,9 procent af den jyske befolkning er medlem af en fodboldklub, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 6,4 procent.

Udviklingen i medlemstallene i de jyske fodboldklubber (2020-2024). Grafik: DBU Jylland

Skanderborg Kommune topper listen som den mest fodboldglade kommune med hele 9,1 procent af kommunens indbyggere i en fodboldklub. Her følger Jammerbugt (9,0 procent) og Favrskov (8,9 procent) lige efter.

De største klubber

I alt 17 jyske fodboldklubber har nu mere end 1000 medlemmer. Blandt de største klubber finder man IF Lyseng med 2008 spillere, VSK med 1563 spillere og FC Skanderborg med 1554 spillere.

Gennemsnitligt har en jysk fodboldklub 227 medlemmer, og størstedelen af klubberne (575 klubber) har op til 249 spillere. Disse klubber tegner sig tilsammen for flere end 50.000 aktive spillere.

Med 185.391 aktive medlemmer udgør DBU Jylland nu 48,6 procent af samtlige fodboldspillere i hele Danmark.

Idrætsforeningerne sætter rekord igen: Næsten 2,5 millioner medlemmer

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Idrætsforeningerne sætter rekord igen: Næsten 2,5 millioner medlemmer

SPORT. Danskerne strømmer fortsat til landets idrætsforeninger, som for tredje år i træk har sat medlemsrekord. Det viser helt nye tal fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI, der samlet set nu har 2.484.217 medlemmer.

Det betyder, at DIF og DGI tilsammen er vokset med yderligere 59.302 medlemmer i løbet af 2024, og dermed når det samlede medlemstal foreningernes højeste niveau nogensinde.

Medlemsfremgangen glæder DIF’s formand, Hans Natorp, der især fremhæver den store indsats fra frivillige kræfter i hele landet.

– Det er en super nyhed. Skærmene og de sociale mediers algoritmer lokker hele tiden, men DIF og DGI’s foreninger og deres mange fantastiske frivillige tilbyder et stærkt alternativ i form af sunde og sjove fysiske idrætsfællesskaber. Jeg glæder mig enormt over, at danskerne vælger disse fællesskaber til. Det er primært de frivillige kræfters fortjeneste, og de skal opfatte denne nye rekord som et stort skulderklap, siger Hans Natorp.

Også Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, er begejstret for de nye rekorder:

– Den nye medlemsrekord er en fantastisk nyhed, der understreger, at lokale foreninger på landet og i byen gør en stor og positiv forskel for både det enkelte medlem og for fællesskabet. Samtidig bliver vi flere frivillige, der sikrer udvikling til glæde for børn, unge og voksne. Vi står desuden på skuldrene af 10 år med Bevæg dig for livet, hvor vi har sat gang i et væld af nye tiltag og aktiviteter, der bl.a. har givet mulighed for at udvikle idrætsforeningerne, der klarer sig rigtig godt, siger Charlotte Bach Thomassen.

Kulturminister roser indsatsen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig også over medlemsfremgangen og sender en klar ros til idrætsforeningerne og deres frivillige ildsjæle.

– Det er imponerende, at idrætsforeningerne og de mange dedikerede frivillige igen og igen formår at få danskerne ud og dyrke idræt. Det er gode nyheder, for det er sundt for krop og sjæl at dyrke idræt og blive en del af et fællesskab i den lokale forening. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at fjerne unødigt bureaukrati og gøre det lettere at være forening. Derfor ser jeg meget frem til at modtage anbefalingerne fra det partnerskab, regeringen nedsatte i august, siger Jakob Engel-Schmidt.

250.000 flere medlemmer på 10 år

De nye tal kommer i jubilæumsåret for DIF og DGI’s fælles vision “Bevæg dig for livet”, som blev igangsat i 2015. Målet med initiativet er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og initiativet er indskrevet i regeringsgrundlaget.

Siden projektet startede, er det samlede medlemstal hos DIF og DGI vokset med hele 250.364 medlemmer. Selvom det ikke kan fastslås præcist, hvor mange nye medlemmer der direkte skyldes projektet, glæder begge organisationer sig over succesen.

Charlotte Bach Thomassen sender en særlig tak til Nordea-fonden og TrygFonden, der har støttet projektet:

– På begge organisationers vegne vil jeg gerne i forbindelse med offentliggørelsen af de gode medlemstal takke Nordea-fonden og TrygFonden mange gange for samarbejdet om vores fælles vision og udviklingen af idrætsforeningerne, siger hun.

Efter ti år med fondsstøtte lever Bevæg dig for livet nu videre i forbund, landsdelsforeninger, kommuner og foreninger, hvor flere af de igangsatte tiltag fortsætter.

Evalueringen af Bevæg dig for livet-projektet bliver præsenteret på Idrætsmødet i Aalborg fra den 28.-30. april.

Fakta om medlemstallene

Det samlede medlemstal på 2.484.217 er renset for, at flere idrætsforeninger er medlem af både DIF og DGI. Tallet dækker kalenderåret 2024, og et medlem tælles med i statistikken, hvis medlemskabet har varet mindst tre måneder i året. Det betyder, at samme person kan tælles med to gange, hvis vedkommende f.eks. betaler kontingent i to forskellige idrætsforeninger.

Vivi Lund Jacobsen nuancerer SOSU-fagets varme-hænder-image

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Vivi Lund Jacobsen nuancerer SOSU-fagets varme-hænder-image

UDDANNELSE. Vivi Lund Jacobsen er træt af misforståelserne og de mange fordomme, der stadig klæber til SOSU-faget. Som rekrutteringskonsulent på SOSU Fredericia Vejle Horsens (SOSU FVH) arbejder hun hver eneste dag målrettet på at vise, at social- og sundhedssektoren handler om langt mere end de så ofte omtalte ”varme hænder”.

– Der bliver tit snakket om varme hænder, og mange oponerer lidt imod det udtryk, fordi det altså ikke kun handler om hænder, men også om hjerne og hjerte, siger Vivi Lund Jacobsen eftertænksomt, da vi møder hende på SOSU-skolen.

Netop denne pointe er omdrejningspunktet i hendes møder med potentielle elever – uanset om det er unge, voksne, brancheskiftere, flersprogede eller forældre, hun taler med. Hver gang forsøger hun at nuancere billedet af SOSU-faget, som alt for ofte opfattes som enkle, rutineprægede omsorgsopgaver.

For Vivi handler SOSU-faget nemlig om en kompleks balance mellem faglig viden, menneskelig intuition og personlige kompetencer. Det kræver solid faglighed og evnen til at skabe ægte, nærværende relationer. Netop dén kombination ser hun som selve kernen i faget.

– Det kræver noget af dig. Det kræver rigtig meget fagligt, men faktisk også personligt. Det er ikke sådan noget, man bare lige gør, forklarer hun med vægt bag ordene.

Derfor ser hun det også som en vigtig opgave at formidle netop denne helhed klart og tydeligt. Hun vil gøre op med forestillingen om, at SOSU-faget kun handler om basal pleje. For det handler i lige så høj grad om refleksion, empati og evnen til at gøre en reel forskel gennem stærke relationer.

Hun insisterer derfor på, at vi som samfund ikke blot skal tale om varme hænder – men om hele mennesker, der hver dag tager både hjerte og hjerne med på arbejde.

Fra logopæd til SOSU-ambassadør

Når Vivi i dag arbejder passioneret med at få flere mennesker til at vælge social- og sundhedsområdet, er det ikke tilfældigt. Hun har gennem mange år haft tæt kontakt med SOSU-faget – længe før hun satte sig i stolen som rekrutteringskonsulent.

Oprindeligt er Vivi uddannet logopæd, eller talepædagog, som det populært kaldes. En uddannelse hun tog af interesse for kommunikation, sprog og den menneskelige kontakt. I 10 år arbejdede hun med neurorehabilitering, hvor mennesker genoptrænes efter hjerneskader eller neurologiske sygdomme. Her lærte hun hurtigt, hvor vigtig en rolle SOSU-medarbejdere spiller i patienternes hverdag.

Som logopæd underviste hun SOSU-personale i at kommunikere med patienter med sproglige eller kognitive udfordringer. Her fik hun ikke alene indsigt i medarbejdernes opgaver, men frem for alt en dyb respekt for deres faglighed.

– Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad SOSU-medarbejderne kan, og hvad de står med i hverdagen. Det gav mig stor respekt for deres faglige og menneskelige kompetencer, fortæller hun.

Jo tættere hun kom på SOSU-medarbejderne, desto mere fascineret blev hun af deres evne til at balancere faglig dygtighed med en krævende menneskelig indsigt. De imponerede hende, også fordi hun oplevede, at de ofte arbejdede under vanskelige vilkår.

Denne fascination blev drivkraften bag hendes videre karriere. Mens hun arbejdede som logopæd, tog hun sideløbende en master i sundhedsfremme. Her gik hun dybere ned i SOSU-medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, og skrev speciale om SOSU-assistenters vilkår i hjemmeplejen. Et felt hun selv kalder »helt niche«, men som gav hende en dybere forståelse for medarbejdernes hverdag.

Med den baggrund og en voksende passion for faget tog hun skridtet videre og blev rekrutteringskonsulent på SOSU FVH. Her bruger hun sine erfaringer aktivt til at synliggøre faget, tiltrække nye talenter og styrke medarbejdernes faglige stolthed.

Eleverne gør forskellen

Snakken falder hurtigt på skolens elever, hver gang Vivi fortæller om sit arbejde med at vise SOSU-faget frem. De er ikke bare elever – de er rollemodeller og skolens vigtigste ambassadører.

SOSU FVH har skabt et korps af elever, der frivilligt stiller op på uddannelsesmesser og informationsaftener for at dele deres personlige oplevelser. De fortæller autentisk og passioneret om deres hverdag og om det fag, de lever med hver dag.

– Det er noget af det mest livsbekræftende i mit arbejde. Når jeg ser de unge mennesker stå med lys i øjnene og oprigtigt fortælle om deres begejstring for faget, gør det stort indtryk, fortæller Vivi med varme i stemmen.

Elevernes ægte begejstring og stolthed er ifølge Vivi den mest effektive måde at nedbryde fordomme om SOSU-faget. Når eleverne står frem, oplever hun ofte, at unge overraskes:

– Så hører vi ting som: »Gud, jeg vidste slet ikke, det var sådan at tage en SOSU-uddannelse«, eller »Jeg vidste ikke, det var den slags opgaver, man arbejder med«. Elevernes fortællinger åbner øjnene hos mange, fortæller hun med et smil.

Elevernes fortællinger påvirker ikke kun jævnaldrende, men også forældre og netværk, som har stor indflydelse på unges valg af uddannelse. Derfor handler det også om at nå ud og nedbryde fordommene i de familier og miljøer, de unge kommer fra.

Fremtidens store udfordring

Spørger man Vivi Lund Jacobsen, hvordan hun ser på fremtiden for SOSU-faget, bliver hun stille et øjeblik. Hun ved godt, at hun og kollegerne står overfor én af de største udfordringer, velfærdssektoren nogensinde har mødt: en aldrende befolkning kombineret med en akut mangel på kvalificeret personale.

– Behovet for dygtige medarbejdere bliver kun større i de kommende år. Vi står allerede nu midt i en kæmpe rekrutteringsudfordring, siger hun med alvor i stemmen.

Men for Vivi er fremtidens store udfordring også en mulighed. Hun mærker tydeligt, hvordan kolleger og samarbejdspartnere er ved at samle sig i et stærkt fællesskab, hvor målet er at sikre fremtidens velfærd ved at tiltrække flere mennesker til SOSU-faget.

– Hvis vi om nogle år kan stå og sige, at vi faktisk var med til at løfte denne opgave, ville det være enormt meningsfuldt. Det handler jo ikke kun om at rekruttere flere elever, men lige så meget om at skabe gode arbejdsforhold, der gør, at medarbejderne har lyst til at blive i jobbet, forklarer hun.

Hun understreger, at fremtidens løsning kræver, at samfundet som helhed tager ansvar. For selvom øjnene for uddannelsen nok skal åbne sig, kræver det også ordentlige rammer, respekt for faget og bedre vilkår for medarbejderne, hvis man skal fastholde dem.

– Vi skylder hinanden at tage denne udfordring alvorligt. Ikke kun for medarbejdernes skyld, men også for vores egen, slår hun fast.

Fejr hverdagens små sejre

Når Vivi Lund Jacobsen beskriver sin hverdag, tegner hun et billede af en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, bolde i luften og uforudsigelighed. Den ene dag står hun sammen med eleverne på uddannelsesmesser, og dagen efter sidder hun i møder med samarbejdspartnere. Netop denne variation i opgaverne gør hendes arbejde både levende og meningsfuldt.

– Jeg går sjældent på arbejde og tænker, at i dag skal jeg kun lave én ting. Tværtimod jonglerer jeg mellem mange opgaver. Det passer mig perfekt, fortæller hun med smil i stemmen.

Vivi understreger dog, at det midt i en travl hverdag også er vigtigt at stoppe op og anerkende, når noget lykkes. For hende handler arbejdsglæde i høj grad om evnen til at finde glæden i de små ting.

– Hver dag tænker jeg på, hvad der har været fedt. Måske gik en præsentation rigtig godt, eller måske nåede vi en vigtig milepæl med de unge rollemodeller. Det behøver ikke være store ting. De små succeser gør faktisk den helt store forskel, forklarer hun med varme.

Især eleverne får hendes øjne til at lyse op. De unge rollemodeller, der med stolthed og engagement fortæller om deres fag, minder hende gang på gang om, hvorfor hun laver netop dette arbejde.

– Når jeg ser eleverne stå med passion og stolthed i øjnene, bliver jeg mindet om, hvorfor vi gør alt det her. Dét er de øjeblikke, vi skal huske at fejre, siger hun varmt.

For Vivi Lund Jacobsen handler det således ikke kun om de store mål – men i lige så høj grad om at værdsætte vejen dertil. Hver eneste lille sejr tæller, for i sidste ende er det summen af alle de små skridt, der bringer SOSU-skolen, eleverne og hende selv fremad.

– Vi skal huske at fejre, at vi bevæger os fremad, også selvom det kun er små skridt. Hver dag gør vi noget lidt bedre end dagen før – dét er værd at markere, afslutter hun med et smil, der viser, at hun mener hvert et ord.

Cirkelbaderne får varmt fællesskab til at spire på Østerstrand

Af
Sasha Christensen og Thea Dyhrberg
-
0
Cirkelbaderne får varmt fællesskab til at spire på Østerstrand

LOKALT. Når man en tidlig forårsaften bevæger sig ned til Fredericias populære Østerstrand, kan man støde på mange forskellige fællesskaber. Denne torsdag er ingen undtagelse. Nede ved Urbania Beach Bar, hvor vinden fra Lillebælt rusker let i de fremmødtes overtøj, har en ganske særlig flok samlet sig.

Her er Cirkelbaderne, en nystiftet forening med en klar og varm ambition: De vil etablere en sauna med panoramaudsigt over Lillebælt. Indtil den står klar, samler de sig til sociale events med midlertidige saunaer og vildmarksbad, som denne aften.

I barens hyggelige ly fortæller foreningens formand, Thilde Bo Schmidt, med tydelig glæde i stemmen om dagens store begivenhed.

– Vi har lige holdt vores generalforsamling her i dag, og det var den allerførste. Vi var ret glade for, at der var 60 personer, der kom, siger Thilde.

Hun fortæller, at Cirkelbaderne i løbet af blot et halvt år har oplevet en stor opbakning fra lokalsamfundet. Allerede ét døgn efter foreningens opstart var 200 medlemmer indmeldt, og siden er tallet steget støt.

– Så i dag, et halvt år efter vi blev stiftet, har vi 350 betalende medlemmer. Der er en rigtig stor interesse for, at vi får en sauna her på Østerstrand, uddyber hun med et varmt smil.

En varm drøm ved koldt vand

Det handler dog om mere end blot varme og velvære. Det handler om at skabe et nyt samlingspunkt for fredericianerne, uanset om man er vinterbader eller ej. Og netop fællesskabet omkring saunaen er helt centralt for foreningen, fortæller Jacob Melchior, Cirkelbadernes kasserer.

– Vi er ovenud lykkelige over den opbakning, vi har kunnet mærke. Langt de fleste fra generalforsamlingen er kommet med herned til sauna-eventet bagefter. Det er fantastisk. Man kan mærke, at alle virkelig er klar på at få lavet den her sauna, lyder det med en optimisme, der mærkes helt ud til sandkanten.

Ifølge Jacob er projektet også godt på vej. Et samarbejde med Fredericia Kommune er allerede etableret, og planen er klar. Om alt går vel, kan foreningen allerede vinteren 2026 åbne dørene til deres nye sauna, placeret i de eksisterende bygninger ved Østerstrand.

– Processen er jo i gang nu. Der skal slås streger, og vi samarbejder tæt med kommunen om, hvordan det helt konkret skal se ud. Indtil da har vi rig mulighed for at benytte området og lave midlertidige løsninger som i dag, fortæller Jacob.

Udsigt til Lillebælt og endnu mere fællesskab

Det færdige resultat skal give en enestående panoramaudsigt til Lillebælt og Cirkelbroen. Netop det, mener Thilde, kan gøre oplevelsen helt unik.

– Vi ønsker, at saunaen ligger modsat ende af caféen med panoramaudsigt ud over Cirkelbroen og Lillebælt. Så vi kan sidde inde i saunaen og nyde udsigten, når den står klar, siger hun med forventning i stemmen.

Drømmen om saunaen er dog ikke det eneste, der fylder hos Cirkelbaderne. Sammenholdet og fællesskabet omkring arrangementerne mærkes allerede tydeligt, og medlemmerne har idéer til endnu flere aktiviteter.

– Det er fedt at mærke det her sammenhold, som egentlig allerede er opstået, uden at vi har saunaen endnu. Vi snakkede faktisk også om ønsket om at få sådan nogle saunagus-events, så folk er meget klar på at lave særlige ting sammen hernede, fortæller formanden.

Nye kræfter i foreningen

Dagens generalforsamling bød desuden på en positiv overraskelse for bestyrelsen. To nye medlemmer meldte sig hurtigt frivilligt til at hjælpe med arbejdet.

– Vi var faktisk meget overraskede over, at der var to, der meldte sig så hurtigt. Det var endda nogle med erfaring inden for saunabyggeri og lignende projekter. Det var vi rigtig glade for, fortæller Thilde med en glæde, som Jacob hurtigt supplerer:

– Vi har stor optimisme omkring det her projekt. Ikke kun med at få lavet saunaen, men også bagefter at se det leve hernede. At få en masse folk ned at gå i sauna i vinterperioden.

Mulighed for flere medlemmer

Foreningen har sat et loft på 350 medlemmer, som får fortrinsret til en nøglebrik til saunaen, når den står klar. Alligevel opfordrer bestyrelsen interesserede til fortsat at melde sig ind og blive en del af projektet.

– Hvis man godt vil vide mere om Cirkelbaderne, så har vi en Facebook-gruppe. Den hedder Cirkelbaderne. Vi har også en hjemmeside, som hedder cirkelbaderne.memberlink.dk. Der kan man både melde sig ind og få mere information om foreningen, siger Jacob.

Han smiler, inden han sammen med Thilde og resten af holdet bevæger sig mod det iskolde vand og de varme saunaer:

– Nu skal vi i vandet og så i sauna. Det synes jeg altså, vi skal.

Dramatisk afslutning: FHK og Bjerringbro-Silkeborg deler i intenst opgør

Af
Andreas Andreassen
-
0
Dramatisk afslutning: FHK og Bjerringbro-Silkeborg deler i intenst opgør

SPORT. Det blev en sand gyser, da Fredericia Håndboldklub onsdag aften gæstede Bjerringbro-Silkeborg i Jysk Arena. Kampen endte uafgjort 33-33 efter en dramatisk afslutning, hvor Fredericia Håndboldklub (FHK) havde chancen for at afgøre kampen i de sidste sekunder, men Reinier Taboada fik sit skud reddet af BSH’s Kasper Larsen.

Kampen havde stor betydning for begge hold, da de kæmper for en bedre placering i ligaens grundspil, og især FHK jagtede muligheden for at kravle op på tredjepladsen med en sejr.

Hæsblæsende start og FHK-overvægt før pausen

Opgøret startede intenst, og især i første halvleg var Fredericia-holdet bedst fra land. BSH satsede meget på 7-mod-6 spillet, men FHK formåede at straffe dette med hurtige kontraer og flere scoringer i tomt mål. BSH fik dog gradvist justeret deres spil, og med især Morten Olsen i hopla fik hjemmeholdet vendt opgøret kortvarigt til egen fordel.

Men Fredericia fandt igen rytmen i slutningen af første halvleg, hvor især Mads Kjeldgaard, Anders Kragh Martinusen og Martin Bisgaard var fremtrædende med vigtige scoringer. Dermed kunne FHK gå til pause med en smal føring på 18-17.

Dramatik til sidste sekund

Anden halvleg fortsatte med intensitet og skiftende momentum. FHK startede godt, anført af målmand Thorsten Fries, som diskede op med flere afgørende redninger. Men BSH’s rutinerede playmaker Morten Olsen og bagspiller Nikolaj Læsø satte sig efterhånden mere igennem og pressede FHK-defensiven.

Kampen bølgede frem og tilbage i en sand målfest, hvor begge hold havde mulighederne for at lukke kampen. Fredericia fik i slutfasen en stor mulighed for sejren, da Morten Olsen lavede en afgørende fejlaflevering, og Reinier Taboada fik en kæmpe kontrachance få sekunder før tid. Men Kasper Larsen reddede flot og sikrede dermed hjemmeholdet det ene point.

Dermed sluttede en intens kamp med cifrene 33-33.

Statistik fra kampen:

  • Pause: 17-18 (FHK førte)
  • Slutresultat: 33-33

Næste kamp:

Fredericia Håndboldklub spiller næste gang onsdag d. 9. april på hjemmebane i Middelfart Sparekasse ARENA mod GOG. En kamp, hvor der igen vil være vigtige point på spil i kampen om en god placering før slutspillet.

Kan FHK vinde igen?

Af
Andreas Andreassen
-
0

LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub skal rejse sig efter hjemmebanenederlaget til Mors/Thy. Det gælder de vigtige point nu. Følg kampen her. Kampen præsenteres af ADP

Middelfart Kommune justerer VE-aftale for at sikre balance mellem grøn energi og natur

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. En solrig aprildag foran Middelfart Rådhus forklarer borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) nu om kommunens justerede aftale for vedvarende energi, efter krav og dialog med Grøn Trepart-aftalen, som også Middelfart Kommune selv har bidraget til.

Helt konkret betyder justeringen, at kommunen fremover vil udnytte arealerne mere fleksibelt, hvor multifunktionalitet bliver et nøgleord.

»Vi har aftalt, at vi skal tage mindre areal ud til VE-produktion. Det handler primært om solceller, hvor vi nu siger, at hvis en solcellepark kun har ét formål – nemlig at producere energi – så kan vi desværre ikke længere fremme sagen. Projekterne skal have flere funktioner, for eksempel beskyttelse af grundvandet under anlæggene,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Et konkret eksempel på denne justering er projektet ved Kærbyholm, som nu ændres fra både vind- og solenergi til kun vindenergi.

»Med Grøn Trepart får vi et øget behov for land. 15 procent af vores marker skal omlægges til natur. Det lægger pres på landbruget, så vi må tænke multifunktionelt. Vindenergi kan eksempelvis kombineres med almindelig landbrugsproduktion på samme areal, hvilket gør, at vi fastholder produktionen samtidig med energiproduktionen,« siger borgmesteren.

Øget fokus på solceller på tagflader

Samtidig intensiverer kommunen arbejdet med at etablere solceller på egne bygningers tage.

»Vi har fået Aalborg Universitet til at analysere potentialet, og samlet set kan vi på en god dag udnytte op til fire hektar tagflader. Det er ikke nok alene, men det bringer os et vigtigt stykke af vejen,« forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.

Kommunens mål er at være selvforsynende med grøn strøm inden 2030, men lige nu producerer Middelfart kun omkring 20 procent af sit eget forbrug. Ifølge borgmesteren er ambitionen dog fortsat realistisk.

»Vi har allerede vedtaget lokalplaner for solceller i både Kingstrup og Fyllested, og vi arbejder aktivt på flere projekter, der forventes at lukke en del af det resterende gab,« siger han.

Ingen grøn energi på bekostning af naturen

En vigtig del af kommunens strategi er, at VE-projekterne ikke må gå ud over naturområderne – tværtimod:

»Vi rejser energianlæg på landbrugsjord, ikke i naturområderne. Når vi etablerer solcelleanlæg, betyder det samtidig stop for pesticider, hvilket gavner både grundvandet og naturen. Vi kræver også, at investorer etablerer ekstra natur på en del af arealerne,« understreger Johannes Lundsfryd Jensen.

Multifunktionaliteten sikres ved, at VE-projekter skal kombinere flere formål på samme areal. Det gælder særligt solcelleanlæg, hvor der også beskyttes grundvand.

Solid opbakning i byrådet, men legitime bekymringer hos borgerne

Johannes Lundsfryd Jensen oplever stærk opbakning fra byrådet til de grønne ambitioner, hvor både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF bakker op.

»Vi står last og brast om VE-aftalen, fordi vi mener, vi har en moralsk forpligtelse til at tage ansvar for klimaet.«

Han anerkender samtidig bekymringen fra borgere, der frygter gener fra vindmøller, og understreger behovet for at finde balancer:

»Jeg har stor forståelse for borgernes bekymring for støj og gener. Derfor findes der også kompensationsordninger. Det handler om at finde en balance mellem legitime hensyn – både borgernes trivsel og samfundets grønne mål.«

Middelfart klarer sig godt, men har stadig noget at indhente

Samlet set vurderer Johannes Lundsfryd Jensen, at Middelfart Kommune står stærkt på den grønne dagsorden:

»Generelt klarer vi os rigtig godt med mange ambitiøse projekter. Men lige netop når det gælder etablering af sol- og vindenergi, så halter vi faktisk bagefter. Her ligger vi næsten i bunden på Fyn. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsætter arbejdet målrettet.«

Kommunen ser dog positivt på fremtiden og fastholder ambitionen om at nå selvforsyning i 2030.

1...691692693...2.019Side 692 af 2.019