SØNDAGSFORTÆLLINGER. Jesper Bjerrisgaard er født i januar 1976 og opvokset på generationsgården Egeskovgaard i Bøgeskov, lige uden for Fredericia. Et sted, som har været i familiens eje gennem flere generationer.

»Jeg er født og opvokset ude i Bøgeskov på generationsgården Egeskovgaard, som mine forældre, mine bedsteforældre, mine oldeforældre og tiboldeforældre har drevet,« fortæller Jesper, da vi møder ham til en snak om hans liv og virke.

Barndommen husker Jesper som både god og tryg. Familien var tæt, og livet blev levet med både forældre og bedsteforældre omkring sig:

»Min mormor, morfar, min far og farfar passede mig, så jeg var ikke i dagpleje, men kom i børnehave ved femårsalderen. Jeg tog så de første syv år på Bøgeskov Skole, som stadig eksisterer – glædeligvis.«

Det lille lokalsamfund prægede Jespers opvækst på bedste vis, og det satte dybe spor:

»Jeg havde en fornuftig opvækst som alle mulige andre i et lille lokalsamfund, hvor alle stort set kender alle. Det er jo guld værd. Mange af de venskaber, jeg har i dag, hænger jo også sammen fra dengang.«

Området ved Bøgeskov var i Jespers ungdom fyldt med liv og aktivitet:

»Området er bygget i 70’erne, og jeg blev født i 1976, hvor der var masser af børn. Skolen havde stort børneantal, og mange har syntes, det har været så fedt at være derude, at de er blevet boende eller er flyttet tilbage. Området har i dag lidt en udfordring med generationsskifte, men der er nye boliger på vej, så jeg tror, vi kommer ind i noget rigtig godt.«

Han beskriver sit barndomsområde med stor glæde:

»Det var super fedt. Vi havde skov, strand, lokal købmand, slagter, bager – faktisk lå Trællebageren der også. To campingpladser, fodbold, håndbold, badminton – ja, vi havde alt.«

Skolen og ungdomsårene

Efter Bøgeskov Skole fortsatte Jesper på Købmagergades Skole og derefter Skjoldborgvejens Skole, inden handelsskolen stod for døren. Det blev tre lidt specielle år, for Jesper besøgte også gymnasiet flittigt – dog uden formel tilmelding:

»Jeg havde tre år på handelsskolen og tog HHX derude. Samtidig besøgte jeg gymnasiet i nogle af de timer, jeg havde fri i – eller tog fri i – og blev efterhånden en naturlig del af klassen derude. Jeg endte med at sige tak til rektor efter tre gode år. Jeg havde jo altså ikke været helt tilmeldt, men jeg var med til samtlige terminsprøver,« griner han.

Han er således en af få, der har gennemført både handelsskole og gymnasium på tre år. I ungdomsårene fyldte sporten meget:

»Jeg spillede fodbold, badminton, og på handelsskolen begyndte jeg også at spille golf. Jeg fiskede også en del i mine unge dage, og naturen og udendørslivet har virkelig haft stor indvirkning på mig.«

Fra landbrug til tjenerservice i Østrig

Efter ungdomsårene var der ikke en klar karrierevej. Jesper prøvede forskellige ting af, blandt andet som tjener i Østrig i en skisæson:

»Jeg var tjener en vintersæson i Østrig. Det var en fantastisk oplevelse. Midt på dagen havde jeg fri, og det er jo der, hvor man står på ski. Når alle de andre danskere, der var skilærere, arbejdede, så havde jeg jo fri.«

Tjenerfaget gav ham en helt særlig erfaring, der stadig præger ham:

»Det gav faktisk ret meget. Jeg elsker stadig at kunne give noget ekstra til andre, give dem en oplevelse, nusse dem, værne om dem – gøre mere, end de forventer.«

Tilbage til landbruget – men ikke helt

Selvom Jesper havde svoret, at landbrug aldrig skulle være hans levevej, endte han med at prøve kræfter med det alligevel:

»Jeg skulle tjene penge, indtil jeg skulle i gang med at læse. Jeg fik en stilling i landbruget ved Vejen. Der skulle jeg også passe grise, og mellem os – det var ikke lige mig.«

Han gennemførte dog hele landbrugsuddannelsen med ophold på både Ladelund, Kjærgård og Dalum landbrugsskoler. Men et liv med stor gældsætning i landbruget afskrækkede ham:

»Jeg var ikke klar til at gældsætte mig med så mange millioner.«

Han takkede også nej til et dansk statsprojekt på Cuba, hvor sikkerheden ikke helt appellerede:

»Jeg fik at vide, at jeg skulle have vagter til at passe på mig, og det virkede altså ikke særligt sikkert.«

Tilbage til rødderne – Tefax overtages

I stedet vendte Jesper hjem og overtog sin fars anlægsgartnerfirma, Tefax, efter at have uddannet sig videre som anlægsgartner:

»Siden år 2000 har jeg drevet Tefax. Min far trak sig helt tilbage, hvilket jeg har stor respekt for. Hos os gik generationsskiftet superfint og smertefrit.«

Undervejs startede han også Lillebælt Entreprenør og Kloakservice med en kammerat, men solgte senere sin andel. I dag fokuserer han udelukkende på Tefax.

Tilbage til Bøgeskov

Jesper flyttede tilbage til Bøgeskov, tæt ved barndommens sted, hvor han nu bor med sin kone Alice og deres tilsammen fire piger mellem 17-21 år:

»Jeg flyttede ikke bare tilbage til Fredericia – jeg flyttede faktisk helt tilbage til Egeskov. Hele stemningen er der stadig. Jeg spiller golf, badminton, går på jagt, sejler og står stadig på ski.«

Frivilligt engagement i Håndværkerforeningen

Ved siden af virksomheden er Jesper også formand for Fredericia Håndværkerforening:

»Jeg er god til at være frivillig og få tingene arrangeret. Som formand er der både succes og konflikter, men det har jeg det helt fint med. Hvis noget ikke er godt nok, skal man tage den dialog.«

Han ønsker en positiv tone og åben dialog med kommunen:

»Vi skal ikke gå rundt og snakke negativt hele tiden. Jeg tror på positive samtaler og en god relation til kommunen.«

Fredericia som hjemby

Jesper elsker Fredericia som by:

»Jeg bor faktisk i en fantastisk by. Fredericia har en god størrelse. Man kender rigtig mange. Der sker en masse positivt, og vi er på vej i en god retning. Vi skal blive bedre til at fortælle de positive historier.«

Fremtiden – hvor går turen hen?

Jesper er ikke i tvivl, når talen falder på fremtiden:

»Jeg kan faktisk ikke se mig selv et bedre sted end der, hvor jeg er nu. Jeg elsker at stå op om morgenen og komme rundt. De næste 10 år er det fuld skrue fremad og nyde livet, som jeg gør hver dag.«

Med andre ord: Jesper Bjerrisgaard er på ingen måde færdig med Fredericia, Tefax eller de mange frivillige opgaver, han brænder for. Han har altid fri – og er altid på arbejde – og det passer ham helt perfekt.