Spa-hotel i Børkop trækker gæster til Trekantområdet med flotte nomineringer

0
Spa-hotel i Børkop trækker gæster til Trekantområdet med flotte nomineringer

BUSINESS. Når Danish Beauty Award 2025 afholdes i Tivoli Congress Center i København den 25. april, vil øjnene være rettet mod Comwell Kellers Park i Børkop. Spa-hotellet, der allerede sidste år løb med titlen som ’Årets Spa 2024’, er nemlig nomineret i hele tre kategorier i år.

Comwell Kellers Park kan således vinde priser i kategorierne Årets Spa, Årets Skønhedsbehandling og Årets Funktionelle Duft.

Hotelchef Maria Munkebo lægger ikke skjul på, at nomineringerne betyder meget for hotellet:

»Vi er meget glade og stolte. Nomineringerne er en stor anerkendelse af vores dedikerede og dygtige medarbejdere, der hver dag gør deres allerbedste for at give vores gæster en unik spaoplevelse,« fortæller hun.

Gavner hele lokalområdet

Sidste års kåring som ’Årets Spa’ har allerede betydet en klar fremgang for hotellet. Både danske og internationale gæster har sidenhen valfartet til Børkop for at nyde godt af spa-hotellets særlige atmosfære med fjordudsigt og rolig nordisk stemning.

Det øgede besøgstal mærkes ikke kun på hotellet selv. Gæsternes interesse for området smitter positivt af på hele Trekantområdet. Det bekræfter hotellet, som oplever, at de ekstra gæster også søger mod lokale restauranter, butikker og seværdigheder.

»Når flere besøger området, smitter det positivt af på resten af oplevelsesøkonomien – til gavn for os alle. Flere gæster overnatter, spiser lokalt, besøger attraktioner og bruger naturen aktivt. Comwell Kellers Park bliver dermed en markant drivkraft i udviklingen af helårsturisme i hele vores område.«

Flere lokale spa-hoteller i toppen

Det er ikke nyt, at Trekantområdet markerer sig blandt landets bedste spa-destinationer. Allerede i 2023 vandt De Termiske Bade og Thalasso Spa på Hotel Vejlefjord prisen som ’Årets Spa’, og hotellet er igen i år blandt de fem finalister i kategorien.

Med både Comwell Kellers Park og Hotel Vejlefjord blandt de nominerede i år, kan Trekantområdet altså potentielt tage prisen som årets spa for tredje år i træk.

Desuden er Comwell-hotellerne generelt stærkt repræsenteret i årets felt. Udover Comwell Kellers Park er også Comwell Borupgaard nomineret til årets bedste spaoplevelse.

Vinderne kåres torsdag den 25. april 2025 i København.

Coop overrasker med comeback

0
Coop overrasker med comeback

BUSINESS. Efter nogle turbulente år med gigantiske underskud er Coop Danmark tilbage med et overraskende godt regnskab. Coop, der sidste år blev delvist opkøbt af energiselskabet OK, præsenterer nu et driftsresultat (EBIT) på 162 millioner kroner i plus for 2024. Det svarer til en fremgang på hele 879 millioner kroner sammenlignet med året før, hvor underskuddet var enormt.

Det samlede resultat efter særlige poster lander på imponerende 818 millioner kroner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Coop Danmark.

Dermed er Coop i gang med en bemærkelsesværdig turnaround, blot ét år efter, at virksomhedens eksistens ifølge bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst »reelt var truet.«

Ny ledelse og stram kurs redder Coop

Fremgangen er ifølge adm. direktør Thor Skov Jørgensen et resultat af en målrettet og stram fokusering på kerneforretningen. En stor del af succesen skyldes også, at Coop har lukket tabsgivende butikker, frasolgt onlinevirksomheden Coop.dk og gennemført store nedskæringer på hovedkontoret.

»Vi er i dag et mindre, men sundere Coop. Og har realiseret en fremgang i kerneforretningen,« udtaler Thor Skov Jørgensen og fremhæver særligt, at alle virksomhedens fire kæder – Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – har leveret forbedrede resultater.

På LinkedIn kommenterer Michael Løve, CEO i OK a.m.b.a., Coops resultat:

»Ingen tvivl om, at Coop fortsat skal forbedre lønsomheden, men regnskabet viser entydigt, at udviklingen går den rette vej.«

Løve fremhæver også, at OK’s investering i Coop for ét år siden handlede om at redde en økonomisk presset virksomhed, som driver butikker, der er »mindre byers sidste indkøbssted.«

Klar til nye investeringer

Fremgangen giver ifølge ledelsen ro og kræfter til nye investeringer. Coop vil nu modernisere flere butikker og satse yderligere på kundeoplevelsen samt virksomhedens velkendte mærker som Änglamark og lokale danske varer.

»Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse, kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes. Der er skabt en markant fremgang i kerneforretningen,« siger Jeff Gravenhorst i pressemeddelelsen.

Thor Skov Jørgensen tilføjer, at Coop stadig står over for en stor opgave med at fastholde fremgangen, men at medarbejdernes engagement og opbakning er afgørende:

»Fremgangen skyldes ikke mindst en kæmpe holdindsats hele vejen rundt. Det er den fælles indsats, der gør, at vi er på rette vej.«

Coop forventer også fremgang i 2025, hvor driftsresultatet ventes at blive endnu bedre end i år. Virksomheden oplyser dog, at den ikke forventer at sælge flere ejendomme.

Fræk biltyv forsøgte at snuppe bil foran næsen på ejeren 

0
Fræk biltyv forsøgte at snuppe bil foran næsen på ejeren 

KRIMI. En 23-årig mand fra Horsens havde onsdag eftermiddag usædvanligt svært ved at holde fingrene fra en sølvgrå personbil, der holdt parkeret på Nørre Voldgade midt i Fredericia. Klokken 15.39 forsøgte han på frækkeste vis at tage bilen i brug – endda mens ejeren selv stod ved bagagerummet.

Ifølge vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd var gerningsmanden ganske ublu:

»Han åbner passagerdøren og lægger sin taske ind på passagersædet og forsøger så at åbne førerdøren. Samtidig står forurettede, altså ejeren af bilen, og er i gang med at lægge noget i bagagerummet.«

Bilens ejer havde låst bilen op, fordi ejeren selv var ved at pakke ting i bagagerummet, da tyven pludselig gik direkte efter førersædet.

Frækheden kender ingen grænser

Ejeren fik hurtigt øje på den fremmede mand, som var i gang med at gøre sig til rette i bilen. Politiet blev omgående alarmeret, og kort efter var en patrulje på stedet.

»Vi er fremme og har fat i en person, som vi sigter for forsøg på brugstyveri. Der er tale om en 23-årig mand fra Horsens Kommune,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Det usædvanligt dristige forsøg skete altså i fuld offentlighed midt på eftermiddagen, hvor ejeren var få meter væk og intetanende stod og ordnede bagagerummet. Vicepolitikommissæren bemærker, at sagen efterforskes som forsøg på brugstyveri, og at manden fortsat er sigtet.

Politiet har ikke meldt yderligere detaljer ud om, hvorvidt den sigtede tidligere er kendt af politiet, eller hvilke konsekvenser sagen får for ham. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Aggressiv mand krævede cigaretpenge – kvinde følte sig fanget på sti

0
Aggressiv mand krævede cigaretpenge – kvinde følte sig fanget på sti

KRIMI. Onsdag formiddag blev en gåtur på stien ved Cypresvej i Kolding pludselig forvandlet til en yderst ubehagelig oplevel­se for en kvinde. En mand blev aggressiv og pressede hende til at overføre penge til ham via MobilePay.

Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi.

»Vi får anmeldelsen klokken 09.54 onsdag formiddag om et mindre røveri på stien omkring Cypresvej. Her bliver en kvinde konfronteret af en mand, som kræver, at hun overfører 30 kroner, så han kan købe cigaretter,« fortæller vicepolitikommissæren.

Ifølge anmeldelsen følte kvinden sig presset og ude af stand til at komme væk fra stedet på grund af mandens opførsel. Hun endte med at overføre 20 kroner via MobilePay til manden, selvom han oprindeligt havde krævet 30 kroner.

»Hun har beskrevet det sådan, at manden var aggressiv over for hende, men jeg har ikke nærmere oplysninger om, hvad præcis den aggression gik ud på,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Anholdt kort efter – fortsat sigtet

Politiet reagerede hurtigt på anmeldelsen og ankom til området omkring Cypresvej, hvor de kort efter kunne finde frem til den mistænkte. Her anholdt betjentene en 48-årig mand fra Kolding Kommune klokken 12.20.

Manden blev sigtet for røveri, men han blev dog løsladt igen efter godt en times tid, klokken 13.35, uden fremstilling i grundlovsforhør.

»Sigtelsen er stadig opretholdt. Nu må vi se, om sagen ender med, at vi rejser tiltale for røveri,« siger vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen.

Han fortæller desuden, at en række forskellige forhold afgør, om en sigtet fremstilles i grundlovsforhør, eksempelvis personens tidligere kriminalitet, sagens alvorlighed, og eventuelle efterforskningsmæssige hensyn.

I dette tilfælde var det vurderingen, at sagen ikke havde en karakter eller grovhed, der nødvendiggjorde en varetægtsfængsling.

Efterforskningen fortsætter

Selvom manden er løsladt, er politiets efterforskning langt fra slut. Nu venter yderligere afhøringer og undersøgelser af sagen, før det afgøres, om der skal rejses tiltale mod den 48-årige.

Politiet har ikke på nuværende tidspunkt flere detaljer om mandens adfærd eller de konkrete omstændigheder omkring røveriet, men understreger, at sagen bliver efterforsket.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Knytnæveslag ved Coop 365 endte med politijagt på volden

0
Knytnæveslag ved Coop 365 endte med politijagt på volden

KRIMI. Det skulle egentlig bare have været en rolig onsdag aften på Vendersgade i Fredericia, men klokken 19.52 ændrede stemningen sig pludselig. En 30-årig mand blev ramt af to knytnæveslag i ansigtet midt på gaden foran Coop 365, efter at en uoverensstemmelse mellem flere personer udviklede sig voldeligt.

Politiet blev hurtigt tilkaldt til stedet, og ifølge vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, Sydøstjyllands Politi, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål i sagen.

»Der er opstået en eller anden uoverensstemmelse mellem nogle personer. Jeg kan ikke se, hvorfor det er opstået, men der har i hvert fald været lidt tumult og uro,« forklarer vicepolitikommissæren.

Den 30-årige blev under episoden slået to gange med knytnæve på venstre kind. Manden slap dog fra hændelsen uden synlige skader.

Sporene slutter på volden

Dramaet stoppede dog ikke dér. Efter slagene valgte to personer nemlig at tage benene på nakken og flygte op på voldanlægget. Politiet fik hjælp af anmelderen, som havde holdt øje med flugtruten og kunne dirigere patruljen tættere på gerningsmændene.

»Anmelderen her holdt lidt øje med dem og kunne så guide patruljen lidt i retning af dem,« siger Arno Rindahl Petersen.

Kort efter fik politiet fat i den ene af de to mistænkte, en 21-årig mand. Men her stoppede sporene desværre:

»Vi har fat i den ene af de her personer, der har været til stede i forbindelse med tumulten, men det er ikke ham, der har slået,« lyder det fra vicepolitikommissæren.

Den egentlige gerningsmand er altså stadig på fri fod.

Videooptagelser skal give politiet svar

Selvom gerningsmanden stadig er på flugt, har politiet fået et redskab i efterforskningen. En overvågningsvideo fra stedet viser nemlig dele af den kaotiske scene på Vendersgade. Dog mangler de helt centrale sekunder, hvor slagene falder.

»Vi har noget videoovervågning nedefra stedet, hvor man kan se noget af det tumult, der går forud for volden, men vi har ikke selve optagelsen af knytnæveslagene,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Politiet skal nu kigge optagelserne igennem og afhøre flere, mens de samtidig arbejder på at finde frem til identiteten på den formodede gerningsmand.

Offer og gerningsmand kendte ikke hinanden

Ifølge politiets første vurdering er der ikke tale om, at offeret og gerningsmanden kendte hinanden i forvejen. Samtidig er motivet bag volden stadig ukendt.

»Umiddelbart kender de ikke hinanden. Men vi skal have afhørt folk, gennemgå overvågningen og finde ud af, hvem personen er, som har slået. Derefter skal vedkommende jo sigtes og afhøres,« siger Arno Rindahl Petersen.

Har du set noget, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Superliga-oprykning kan blive Fredericias største vækstmotor

0
Superliga-oprykning kan blive Fredericias største vækstmotor

LEDER. Tirsdagens sejr på udebane mod Esbjerg bragte FC Fredericia endnu tættere på en sensationel oprykning til Superligaen. Med syv point ned til nærmeste forfølger, AC Horsens, synes Fredericia at være på sikker kurs mod den største sportslige triumf i klubbens nyere historie.

At rykke op i landets bedste række vil ikke alene være en stor bedrift på banen. En oprykning vil også ændre rammerne for Fredericia som fodboldby og sætte kommunen på et landkort, hvor global bevågenhed og medieeksponering vil være en del af hverdagen. Superligaen dækkes massivt af nationale medier uge efter uge, og med en attraktiv tv-aftale vises samtlige kampe på landsdækkende flow-tv. Fodbold er verdens største sportsgren, og en plads i Superligaen kan derfor også give Fredericia en eksponering af hidtil uset omfang – både sportsligt, kulturelt og erhvervsmæssigt.

Superligaen nyder lige nu rekordstor tilslutning. Der meldes næsten ugentligt udsolgt på flere stadions landet over, og fodbolden har i stigende grad fået fat i et bredere publikum. Fredericia kan med en oprykning også nyde godt af denne effekt. Forestillingen om at Monjasa Park uge efter uge kan blive fyldt til bristepunktet, når traditionsklubber som FC København, Brøndby, FC Midtjylland og AGF kommer på besøg, er ikke blot en ønskedrøm, men en realistisk mulighed.

Det kræver dog mod og en vis portion is i maven at træde ind på Superligaens scene. Netop det har ledelsen i FC Fredericia vist i denne sæson. Direktør Stig Pedersen og den mangeårige bestyrelsesformand Morten Rahbek fortjener stor ros for at holde hovedet koldt i vinterpausen og modstå fristelsen til at sælge klubbens bedste spillere for kortsigtet profit. I stedet blev truppen bevaret og endda forstærket, og det sender et klart signal om, at FC Fredericia i denne sæson reelt mener det alvorligt, når der tales om oprykning.

Bestyrelsen har desuden fået et folkeligt løft med tilføjelsen af komiker og tv-personlighed Melvin Kakooza, der ikke alene bidrager med en vis portion lokal stolthed, men også sætter fokus på klubben udadtil. Det er et udtryk for, at FC Fredericia også har forstået betydningen af at favne bredere end blot det sportslige, når man går efter en Superliga-status.

Der ligger også en økonomisk gevinst i udsigt, som potentielt kan revolutionere klubben. Forskellen i pengestrømme mellem NordicBet Ligaen og Superligaen er enorm. En oprykning vil betyde markant flere midler og en helt anden platform at agere på. Med økonomiske muskler følger muligheden for at skabe et bæredygtigt fundament for fremtidens FC Fredericia – både sportsligt og organisatorisk. Det er en chance, man ikke blot kan, men bør gribe.

Men med al denne optimisme følger også en række alvorlige spørgsmål, som Fredericia er nødt til at forholde sig til: Er klubben reelt klar til at tage springet? Er der struktur, ressourcer og erfaring nok til at klare en Superliga-sæson, uden at det ender i pinlige nederlag uge efter uge?

Eksemplerne fra andre mindre klubber, der har rykket op, er værd at have in mente. Historien om Hobro og senest Hvidovre viser, at man let kan brænde fingrene. Begge klubber rykkede op med store forhåbninger, men måtte hurtigt erkende, at forskellen på toppen af 1. division og bunden af Superligaen kan være brutal. Risikerer FC Fredericia en lignende skæbne – en enkelt glorværdig sæson efterfulgt af smertefuld nedtur? Det spørgsmål bør klubben og byens ledelse tage alvorligt.

Det handler altså ikke kun om fodboldkampe. Det handler om byens identitet, stolthed og udvikling. Fredericia står ved en skillevej, hvor potentialet er enormt, men hvor faldhøjden samtidig er kolossal. Klubben må sikre, at oprykningen ikke blot bliver et kortvarigt eventyr, men et fundament for fremtidig vækst og succes.

Det store spørgsmål er derfor ikke, om FC Fredericia kan rykke op. Det store spørgsmål er, om klubben og byen er klar til at blive.

Ny hærplan sikrer militær styrkelse i hele landet – flere soldater på vej til Fredericia

0
Ny hærplan sikrer militær styrkelse i hele landet – flere soldater på vej til Fredericia

FORSVARET. Forsvaret står foran en omfattende reorganisering, hvor enheder flyttes og opgraderes for bedre at kunne forsvare Danmark. Det betyder blandt andet, at Bornholm får en permanent infanteribataljon, mens flere andre steder i landet også styrkes med ekstra soldater. Blandt disse er Fredericia, hvor der potentielt kan være flere hundrede soldater på vej, erfarer AVISEN.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har i dag orienteret partierne bag forsvarsforliget om en ny hærplan, der omplacerer flere af hærens enheder. Målet er at optimere Forsvarets ressourcer, så hæren hurtigt kan opstille en tung brigade, deltage i internationale opgaver, håndtere den nye udvidede værnepligt og ikke mindst forsvare Danmark i tilfælde af krig eller kriser.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har en plan for, hvordan vi får mest muligt ud af hærens ressourcer og kapaciteter. Vi lever i en usikker tid, hvor det er vigtigt at kunne forsvare Danmark effektivt, siger Troels Lund Poulsen.

Flere soldater på vej til Syd- og Sønderjylland – Fredericia mulig destination

Den nye plan indebærer, at op mod 750 militære stillinger skal placeres i Syd- og Sønderjylland. Hvor præcist soldaterne ender, er endnu ikke endeligt besluttet, men AVISEN erfarer, at Fredericia kan være på tale som hjemsted for flere hundrede af disse stillinger.

Dermed vil Fredericias i forvejen betydelige militære historie og tilstedeværelse kunne blive yderligere styrket, hvis byen vælges som base for nye enheder.

Bornholm får egen infanteribataljon og regiment

På Bornholm bliver der etableret en permanent infanteribataljon på Almegaards Kaserne. Den nye bataljon betyder, at de nuværende opklaringsenheder flyttes væk fra øen til steder som Haderslev, Høvelte, Holstebro og Slagelse, hvor de kan fungere mere effektivt som en del af den tunge brigade.

– Der er behov for en mere kontinuerlig militær tilstedeværelse på Bornholm, især på grund af øens strategiske betydning. Derfor etableres en særlig infanteribataljon og samtidig oprettes Bornholms Regiment, forklarer fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.

Med etableringen af et regiment på Bornholm sikres, at de militære enheder på øen i tilfælde af krise kan operere som én samlet styrke.

Omskoling og efteruddannelse skal fastholde soldaterne

Omstruktureringen kan betyde usikkerhed for en del soldater, da enheder flyttes rundt. Derfor arbejder Forsvaret aktivt med at tilbyde efteruddannelse eller omskoling, så flest muligt kan blive på deres nuværende tjenestested:

– Vi er bevidste om, at reorganiseringen skaber usikkerhed hos den enkelte soldat. Vi har ikke alle svar endnu, men vi arbejder målrettet på at gennemføre en god og smidig overgang, forklarer Peter Boysen, chef for Hærkommandoen.

5.000 nye stillinger frem mod 2033

Den nye hærplan indgår i en bredere strategisk satsning, som betyder, at Forsvaret frem mod 2033 skal vokse markant. Det samlede antal faste årsværk stiger fra ca. 23.000 til mere end 28.000, og antallet af værnepligtige øges samtidig til 6.500 årligt.

– De mere end 5.000 nye ansatte er et resultat af de mange beslutninger, vi allerede har taget for at styrke Forsvarets kampkraft. Vi skal kunne håndtere flere opgaver samtidig, herunder opstille den tunge brigade med op til 6.000 mand, siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at forøgelsen af Forsvarets personale også er nødvendig for effektivt at kunne deltage i NATO-operationer og internationale missioner sammen med Danmarks allierede.

Dermed ser Danmark frem mod en markant styrkelse af Forsvarets tilstedeværelse over hele landet – og potentielt også i Fredericia.

Tandlæger slår alarm: Patienter har ikke råd til behandling

0
Tandlæger slår alarm: Patienter har ikke råd til behandling

SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.

Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.

På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.

Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.

»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.

Risikerer alvorlige tandproblemer

Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.

– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.

Politikerne må træde til

Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.

Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:

– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.

Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.

Fra Kobbelgården til Valhalla – hvor mange wake-up calls skal der til?

0

Af Helene Lykke, Liberal Alliance, kandidat til KV25

I Fredericia begynder det desværre at ligne en kedelig tendens: Først gik det galt på Kobbelgården og man mistede godkendelsen. Så kom Hybyhus, hvor medicinhåndteringen ikke var efter bogen. Og nu står børnehavebørn og forældre midt i en midlertidig lukning af Børnehuset Valhalla.

Det er hverken første eller sidste gang, kommunen bliver nødt til at tage drastiske beslutninger – og det er på tide, vi spørger os selv: Er det systemet, der er noget galt med?

For det her handler ikke om, at hverken ansatte eller politikere gør deres bedste – for det tror jeg gør de. Men når det gang på gang viser sig, at vi ikke kan sikre trygge, stabile rammer for hverken børn, handicappede eller ældre, så er det ikke enkeltpersoner, men strukturerne, der halter.

Der er brug for at tænke nyt. Helt nyt.

Hvorfor ikke:

  • Gøre Kobbelgården selvejende og sikre en mere velfungerende beboersammensætning?
  • Invitere et friplejehjem til Fredericia og give de ældre reel valgfrihed?
  • Lade pengene følge barnet, så familier selv kan vælge mellem hjemmepasning, privat dagpleje eller institution?

Det handler ikke om at pege fingre – det handler om at tage ansvar og turde nytænke. For vores børn, vores ældre og dem, der hver dag arbejder for at få hverdagen til at hænge sammen.

Fredericia kan meget bedre. Det kræver bare, at vi tør.

Nok er nok: Fredericia svigter børnene – igen!

0

Af Sune Nørgaard Jakobsen, kandidat til KV25 for Dansk Folkeparti.

Endnu en institution i Fredericia lukker. Endnu en gang må vi høre kommunens undskyldninger. Denne gang er det Børnehuset Valhalla, der må dreje nøglen om – midlertidigt, hedder det. Men konsekvenserne er reelle nok: 56 børn og 15 medarbejdere skal flyttes, fordi ledelse, faglighed og ansvar er brudt sammen.

Vi har set det før. Først Kobbelgården. Så Hybyhus. Nu Valhalla. Mønstret er tydeligt: Den pædagogiske og sundhedsfaglige kvalitet er ikke god nok og det opdages først, når det er for sent. Når børnene har mærket uroen. Når forældrene har mistet tilliden. Når institutionen skal lukkes ned i hast.

Og hver gang lyder forklaringen: “Vi har forsøgt. Vi har lavet indsatser. Det har desværre ikke virket.”

Det er ikke godt nok.

Fredericia Kommune må tage det fulde ansvar for, at endnu en daginstitution er blevet så belastet, at børn mistrives, og pædagogikken bryder sammen. Et uanmeldt tilsyn dokumenterede for få uger siden et miljø præget af uro, konflikter og læringsmæssigt forfald. Alligevel skulle der gå måneder, før der blev handlet.

Vi skylder børnene noget bedre. Vi skylder forældrene et system, de kan stole på. Og vi skylder medarbejderne ordentlige arbejdsvilkår, så de kan lykkes i deres job.

Det her er ikke bare en enkelt institutionsproblem. Det er et systemproblem. Hvorfor opdager vi først problemerne, når de er vokset os over hovedet? Hvor er det tidlige ledelsestilsyn? Hvor er konsekvensen? Hvor er politikerne, der tør tage ansvar i tide?

Vi kan ikke blive ved med at lukke og flytte, som om det var løsningen. Vi skal forebygge ikke brandslukke. Vi skal styrke det faglige tilsyn, sikre kompetente ledelser og være ærlige om, at kulturen i nogle af vores institutioner er så syg, at der skal radikale ændringer til.

Det ansvar starter hos politikerne. Og jeg vil ikke være med til at tie det ihjel. Nok er nok. Fredericia skal være et sted, hvor børn trives ikke et sted, hvor institutioner kollapser i stilhed.

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

0
KRIMI. Flere forskellige hændelser har præget det seneste døgn på Fyn, hvor både færdselsuheld, tyverier og sigtelser fylder i politiets døgnrapport. I Nyborg endte et...