Regionerne overtager hjerteløbere og hjertestartere i Danmark

0
Foto: TrygFonden
Foto: TrygFonden

Danske Regioner har besluttet at overtage driften af Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket fra 1. januar 2028. Dermed flyttes ansvaret fra TrygFonden til regionerne, uden at det får praktisk betydning for de mange frivillige eller ejere af hjertestartere.

Hver dag bliver hjerteløbere aktiveret omkring ti gange, og i gennemsnit træder cirka 75 frivillige til dagligt til for at hjælpe ved hjertestop. Mange af dem har adgang til en af de over 26.000 hjertestartere, der er registreret i det landsdækkende netværk.

Indtil nu har TrygFonden stået for både drift og udvikling af ordningerne, men nu gives ansvaret videre som led i en planlagt udvikling, hvor fonden sætter initiativer i gang og senere overlader dem til andre aktører.

”TrygFonden har lagt et kæmpe arbejde i at udvikle Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket. Det sætter vi stor pris på. Begge ordninger er i dag integreret i regionernes daglige arbejde for at hjælpe borgere, der får hjertestop. Derfor har vi forståelse for, at TrygFonden gerne vil overdrage driften til regionerne”, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Han er selv blandt de over 61.000 danskere, der siden 2017 har meldt sig som frivillig hjerteløber.

”Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket gør det muligt for danskerne at træde til og hjælpe hinanden ved hjertestop. De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

TrygFonden fortsætter samtidig sit arbejde med at styrke overlevelsen ved hjertestop uden for hospital.

”TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang. Nu, hvor begge ordninger er så stærkt integrerede i regionernes daglige arbejde, er det naturligt at overdrage dem til regionerne,” siger administrerende direktør Rie Odsbjerg Werner.

Frem mod overdragelsen vil regionerne og TrygFonden arbejde sammen om at planlægge overgangen. Indtil 2028 fortsætter driften uændret.

Hjerteløberordningen blev lanceret i 2017 og er i dag landsdækkende. Ved udgangen af marts i år var der over 61.000 aktive hjerteløbere i Danmark, svarende til lidt over én procent af den voksne befolkning.

Hjertestarter-Netværket har eksisteret siden 2006 og giver borgere og alarmcentraler mulighed for hurtigt at finde nærmeste hjertestarter. Ved udgangen af marts var der registreret mere end 26.700 hjertestartere i netværket.

Politikere er mere interesseret i lønnen end i samfundsforbedring

0
Politikere er mere interesseret i lønnen end i samfundsforbedring

OPINION. Lederen eller iværksætteren af Borgernes Parti Lars Boje Mathisen har gjort os opmærksomme på, at det udelukkende er lønnen, der for nogen driver interessen for at gøre noget strukturelt og politisk godt for samfundet.

Det kan lede tanken tilbage på informationsmåneden før valget den 24. marts 2026, der hele tiden kaldtes ”valgkamp”, hvilket får det til at kunne lignes med en fodboldkamp. Prognoserne svirrer hele tiden i luften og aviserne, hvor man skriver om de røde, de grønne og de blå. Det er jo godt med opmærksomhed om vigtigheden af valget, der i bund og grund ikke handler om priser hos købmanden eller ved tankstationen.

Det drejer sig om retningen, vi vil have samfundet til at bevæge sig i, men det hører vi overordnet ikke så meget om. Går man ind og læser det enkelte partis program, så får man ofte en sludder for en sladder. Ved forsøg på at læse partiprogrammet for Borgernes Parti møder man påstande og modsigelser, og vedtægterne viser et egoistisk parti. Nu på det seneste bliver der oplyst lidt om vederlag og løn, som råber til himlen hos Borgernes Parti og partierne der ligger omkring holdningsmæssigt og/eller ideologisk (hvis nogen ideologi overhovedet?), der har en tendens hen imod, at interessen for politik ligner egoisme i stedet for almen samfundsinteresse. Andre partier med en noget anderledes og måske diametral holdning viser ikke så meget med vederlag og lugter meget mindre af egoisme, og en del viser endda altruisme og almen interesse for hele samfundets ve og vel. Den sidste kategori fremstår endog med interesse for omgivelserne og dermed for vores børns fremtidige muligheder for et godt liv.

Når man kan sælge sig selv ved populistiske opslag på sociale medier som eksempelvis TikTok og Facebook samt flagre rundt med signerede plakater eller slikposer, så bliver valget populisme uden grundlæggende retningsindhold og samfundsstruktur, hvilket er og vil altid være en fare i og for et demokrati.

Alle har sammen et ansvar for ikke at udvande demokratiet og den demokratiske proces, og vi har især et ansvar for ikke at blive efterløbere for tomme ideer og charlataner, uden orden i fundamentet.

Demokrati lever af debatter og kritikker, hvor man grundlæggende drøfter strukturer i samfundet med retning af egoisme eller altruisme. Derforuden skal dem, der vil kaldes politikere, ”føles på tænderne”, så man kan få klarhed over, om interessen er andre og omgivelserne eller kun egen boldgade.

Politikere skal selvfølgelig have en ordentlig løn, så de føler sig værdsat for deres samfundsmæssige arbejde, men det må ikke være lønnen, der trækker mennesker ind i politik med ansvarlighed for samfundets struktur, drift, mennesker og omgivelser.

Analyse fra CEPOS stiller skarpt på regeringens effekt på arbejdsmarkedet

0
Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard

ANALYSE. En ny analyse fra tænketanken CEPOS sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle Mette Frederiksens regeringer har spillet i den markante stigning i beskæftigelsen de seneste år.

Siden 2019 er beskæftigelsen i Danmark steget med omkring 230.000 personer. Men ifølge analysen skyldes størstedelen af fremgangen ikke regeringens egne tiltag.

”Det er i højere grad tidligere reformer – særligt tilbagetrækningsreformerne – og gode konjunkturer, der har drevet stigningen i beskæftigelsen. Mette Frederiksens regeringer bidrager kun med et mindre bidrag, og hele denne fremgang er opsuget af den offentlige sektor,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Analysen peger på, at en stor del af jobfremgangen hænger sammen med gunstige økonomiske forhold og reformer, der blev vedtaget før 2019. I perioden fra 2019 til 2025 har tidligere reformer øget arbejdsudbuddet med omkring 90.000 fuldtidspersoner.

Til sammenligning har reformer under Mette Frederiksens regeringer ifølge CEPOS bidraget med cirka 34.000 fuldtidspersoner.

Under den første regering steg beskæftigelsen med 1.400 fuldtidspersoner som følge af reformer. For den nuværende regering var ambitionen at løfte beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner, men det er ifølge analysen kun lykkedes at gennemføre reformer svarende til knap 33.000.

Samtidig peger CEPOS på, at væksten i den offentlige sektor spiller en afgørende rolle i det samlede billede.

”Når man tager højde for, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 47.000 fuldtidspersoner i perioden, betyder det reelt, at der er blevet 12.000 færre hænder til rådighed for den private sektor. Det er en udvikling, der svækker dansk økonomi på sigt,” siger Mia Amalie Holstein.

Ifølge analysen er det dermed især reformer fra tidligere regeringer, herunder tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011, der i dag driver en stor del af beskæftigelsen i Danmark.

CEPOS konkluderer, at udviklingen kan få betydning for den private sektor fremadrettet, hvis tendensen fortsætter.

FDM slår alarm efter test af autostole med alvorlige fejl

0
Foto: FDM/ADAC
Foto: FDM/ADAC

En ny test af autostole har fået FDM til at reagere usædvanligt skarpt. Flere modeller udviser så alvorlige sikkerhedsproblemer, at organisationen nu direkte advarer forældre mod både køb og brug.

Testen afslører, at en autostol til de mindste børn i en frontalkollision rev sig løs fra sin base. Under testen blev både stol og en 11 kilo tung testdukke slynget gennem bilen. Ifølge FDM er der tale om fejl, som i en virkelig ulykke kunne få fatale konsekvenser.

Det drejer sig konkret om modellen Kinderkraft Mink Pro 2 med tilhørende base. Men problemerne stopper ikke her.

Også en række kombi-autostole, der kan bruges gennem flere år, klarede sig dårligt. I testen rev syv teknisk identiske modeller sig løs fra bilens isofix-beslag. Selvom stolene var fastgjort med en ekstra topstrop, blev de kastet rundt i bilen med stor kraft og en 15 kilo tung testdukke spændt fast.

De berørte modeller sælges under forskellige navne, blandt andet Ding Aiden 360, Kidiz 360, Kids Zone i-Size 360, Buf Boof Tweety Plus, Miophy i-Size 360, Xomax 946i og Lettas i-Size 360. Ifølge FDM er de alle teknisk identiske med modellen Reecle 360, som allerede sidste år blev dumpet for alvorlige sikkerhedsproblemer.

”Der er tale om meget alvorlige fejl på sikkerheden, som autostole bare ikke må have. Derfor er det også bekymrende, at man som forbruger risikerer at købe samme livsfarlige autostol under forskellige navne, som vel at mærke kan skifte hele tiden. Heldigvis blev stolenes ringe sikkerhed fundet i vores test. Havde der været tale om virkelige uheld, kunne det nemt været endt fatalt,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

Autostolene bliver blandt andet solgt online, hvor de kan optræde med forskellige navne og designs. Det gør det vanskeligt for forbrugere at gennemskue, hvad de reelt køber.

Testen er udført af europæiske bilklubber og forbrugerorganisationer, og frontalkollisionen svarer til den, der anvendes i Euro NCAP. Her køres der med 64 kilometer i timen, hvilket er en hårdere test end kravene i EU’s typegodkendelse.

På trods af de alvorlige resultater lever alle stolene fortsat op til de gældende regler og er derfor lovlige at sælge og bruge.

Producenten bag Kinderkraft Mink Pro 2 oplyser, at modellen nu vil blive ombyttet, mens producenten bag de øvrige stole har meddelt, at de har forbedret produktet siden januar.

FDM understreger dog, at forbrugerne bør være ekstra opmærksomme, når de køber autostole, især på nettet.

”Det er heldigvis sjældent, at autostole falder igennem, som vi ser det her. Men det understreger, hvorfor det er vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i markedet, inden man køber sin autostol. Et godt råd er kun at gå efter autostole, der er blevet testet, for eksempel som den test FDM er en del af, og til et godt resultat. Især når man handler online,” siger Søren W. Rasmussen.

Har man allerede købt en af de berørte autostole, lyder anbefalingen klar.

”Har man allerede købt en af autostolene, som dumper, bør man kontakte forhandleren og forsøge at få den byttet til en anden og sikker model. Uanset hvad skal man undlade at bruge dem. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og den må man aldrig gå på kompromis med.”

Ventetiden trækker ud for nogle af de mest sårbare familier i Fredericia og det får nu politisk efterspil

0
Ventetiden trækker ud for nogle af de mest sårbare familier i Fredericia og det får nu politisk efterspil

POLITIK. Sager om tabt arbejdsfortjeneste er stigende både lokalt og på landsplan, og samtidig oplever flere borgere, at deres sager ligger stille i lange perioder uden klar besked. Det er en udvikling, som byrådsmedlem Kirsten reagerer på, efter gentagne henvendelser fra borgere og egne erfaringer med området.

Hun genkendte straks problemstillingen, da hun stødte på den, fordi den allerede fylder i hendes politiske arbejde i Fredericia. Her er det ikke kun antallet af sager, der bekymrer, men også den tid, det tager at få dem behandlet.

Flere forhold spiller ind. Antallet af børn med særlige behov er stigende, og det øger presset på ordningen, hvor forældre kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig er det et komplekst område, hvor hver sag kræver en grundig vurdering. Men kompleksitet kan ikke stå alene som forklaring, når borgere venter i månedsvis uden svar.

»Jeg har lige været i kontakt med en borger, hvor vi snakker næsten et år,« siger Kirsten.

For hende er det netop her, problemet bliver tydeligt. Når en sag trækker ud så længe, er det ikke længere bare et spørgsmål om travlhed eller faglige vurderinger. Det bliver et spørgsmål om borgernes retssikkerhed og deres mulighed for at få en afklaring i en presset livssituation.

Hun peger på, at hun i flere sager savner klare forklaringer på, hvorfor behandlingstiden bliver så lang. Det er ikke nødvendigvis selve udfaldet, der er afgørende for borgerne, men følelsen af at blive taget alvorligt og holdt orienteret undervejs.

»Noget, der faktisk bekymrer mig, det er begrundelserne, eller rettere sagt manglende begrundelser for, hvorfor det kan trække så langt ud.«

Det efterlader borgere i uvished, og ifølge Kirsten er det en situation, der ikke kan forsvares. Hun kalder det direkte uacceptabelt, at borgere kan blive efterladt uden svar i så lang tid, mens deres sag ligger i systemet.

Samtidig understreger hun, at kritikken ikke er rettet mod de medarbejdere, der sidder med sagerne til daglig. Tværtimod peger hun på, at de arbejder under et stort pres og ofte med komplekse forløb, hvor der ikke findes enkle løsninger. Problemet ligger et andet sted.

Det er ledelsen, der har ansvaret for at sikre, at området fungerer, og at der er de nødvendige ressourcer og kompetencer til stede. Hvis årsagen til de lange sagsbehandlingstider er udskiftning blandt sagsbehandlere, sygefravær eller manglende erfaring med komplekse sager, så er det noget, der skal håndteres.

Samtidig handler det også om måden, borgerne mødes på i systemet. Ifølge Kirsten er der et behov for en mere aktiv og tydelig kommunikation, så borgerne ikke føler sig overladt til sig selv.

»Man kan godt gøre lidt mere ud af at tage borgeren i hånden i den her proces.«

Det handler om at give en klar tidshorisont fra starten, følge op undervejs og sikre, at borgeren oplever fremdrift i sin sag. For selv i lange og komplekse forløb kan løbende kontakt og gennemsigtighed gøre en afgørende forskel.

Hun peger på, at mange borgere ikke nødvendigvis forventer at få medhold, men de forventer at blive behandlet ordentligt og få en forklaring, de kan forstå. Det er en grundlæggende del af retssikkerheden.

Sagen får nu et politisk efterspil. Kirsten vil tage problemstillingen op i Socialudvalget, hvor hun vil have et overblik over sagsmængderne, de faktiske behandlingstider og årsagerne til, at nogle sager trækker så langt ud.

For hende er det afgørende, at der bliver handlet, før problemet vokser yderligere. For bag hver sag gemmer sig en familie, der venter på svar i en svær periode af deres liv, og som har brug for at vide, at der er nogen i den anden ende, der tager ansvar.

Sygemeldte får ikke nok samtaler: Kommunen skærper indsatsen

0
Sygemeldte får ikke nok samtaler: Kommunen skærper indsatsen

Et internt ledelsestilsyn afslører, at sygemeldte borgere i Middelfart Kommune i for mange tilfælde ikke får det lovpligtige antal opfølgningssamtaler inden for de første seks måneder af deres sygeforløb. Det fremgår af en gennemgang af sygedagpengesager fra fjerde kvartal 2025.

Tilsynet, der er gennemført på syv vilkårligt udvalgte sager, viser, at alle syv borgere korrekt fik deres første samtale inden udgangen af den ottende sygeuge. Men kun to af de syv sager levede op til kravet om mindst fire opfølgningssamtaler inden for de første seks måneder. I tre sager manglede desuden dokumentation for aftaler om form og kadence for samtalerne.

Tilsynet beskrives samlet som delvist tilfredsstillende og har givet anledning til intern dialog om vigtigheden af at sikre borgerne et kontaktforløb, der som minimum lever op til lovens krav.

For dagpengemodtagere tegner billedet sig anderledes. Her viser tilsynet, at alle 18 borgere i fjerde kvartal 2025 fik de lovpligtige tre samtaler med jobcentret inden for de første 26 ugers ledighed, hvilket beskrives som tilfredsstillende.

Sagen forelægges Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag den 9. april og er endnu ikke vedtaget politisk.

Kontrolgruppe afslørede misbrug for 5,5 millioner kroner i 2025

0
Kontrolgruppe afslørede misbrug for 5,5 millioner kroner i 2025

Middelfart Kommunes kontrolgruppe har i 2025 rejst tilbagebetalingskrav og opgjort fremadrettede besparelser for i alt 5,5 millioner kroner.

Det fremgår af årsrapporten for kontrolgruppen, der forelægges Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag den 9. april.

Kontrolgruppens opgave er at sikre, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag, hverken mere eller mindre end borgerne er berettiget til. Indsatsen gennemføres i samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Årsrapporten er endnu ikke vedtaget politisk.

Rekordår for naturvejledningen: Over 9.000 deltog i 2025

0
Rekordår for naturvejledningen: Over 9.000 deltog i 2025

Naturvejledningen i Middelfart Kommune satte rekord i 2025. I alt 9.042 borgere deltog i naturvejledningsaktiviteter fordelt på 329 ture og arrangementer, det højeste antal i de seneste tre år og en markant stigning fra 7.308 deltagere i 2024.

Stigningen er særlig markant i forenings- og organisationsarrangementerne, der tredobledes fra 562 deltagere i 2024 til 1.662 i 2025, ligesom de offentlige ture trak 2.216 deltagere mod 1.661 året før. Skoler og institutioner udgjorde fortsat den største enkeltgruppe med 4.556 deltagere fordelt på 176 ture.

Kommunens naturvejledere varetager en bred vifte af aktiviteter med det formål at styrke borgernes forståelse for den lokale natur og fremme friluftsliv og bæredygtig livsstil. Klimaforandringernes påvirkning af naturen indgår ifølge forvaltningen som et fast element i formidlingen.

Orienteringen forelægges Klima-, Natur og Genbrugsudvalget torsdag den 9. april.

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0
Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

233 middelfartere fik vurderet deres sag i 2025: Halvdelen fik fleksjob eller pension

0
233 middelfartere fik vurderet deres sag i 2025: Halvdelen fik fleksjob eller pension

I løbet af 2025 fik 233 borgere i Middelfart Kommune forelagt deres sag for kommunens rehabiliteringsteam, som vurderer borgere med komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer. Det fremgår af rehabiliteringsrapporten for 2025, der behandles i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag.

Af de 233 sager blev 102 indstillet til fleksjob og 49 til førtidspension, mens 57 borgere blev indstillet til et ressourceforløb. 20 sager endte med afslag på ansøgning om førtidspension. To tredjedele af de borgere, der fik forelagt en sag, var kvinder.

De fleste borgere kom fra sygedagpenge, jobafklaring eller ressourceforløb, inden sagen nåede rehabiliteringsteamet.

Parallelt hermed tilkendte kommunens pensionsteam i 2025 førtidspension til 83 borgere, hvoraf 59 var kvinder og 24 mænd. 80 procent af disse borgere havde ikke deltaget i et ressourceforløb forud for tilkendelsen.

Fra den 1. juli 2026 ophæves det formelle krav om rehabiliteringsteam, og rapporten vil fremadrettet blive udarbejdet i et andet format.

Sagen er endnu ikke vedtaget politisk.

Et pengetræ, en flaske rom og 34 års arbejde: EUC Lillebælt sagde farvel til Lars Middelboe

Et pengetræ, en flaske rom og 34 års arbejde: EUC Lillebælt...

0
Fredag eftermiddag samledes medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Teknikervej for at markere et direktørskifte, der har været tre årtier undervejs. Manden, der...