Social dumping mere udbredt end ventet – især i byggeriet

0
Social dumping mere udbredt end ventet – især i byggeriet

VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.

VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.

Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:

»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«

Byggebranchen hårdest ramt

Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.

Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.

Lønforskelle og manglende sikkerhed

Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.

»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.

»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Klar opfordring til handling

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.

Folketinget skærper indsatsen mod seksuelt krænkende materiale med børn

0
Folketinget skærper indsatsen mod seksuelt krænkende materiale med børn

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en ny lovgivning, som skal styrke kampen mod fremstilling, deling og besiddelse af seksuelt materiale med børn. Den nye lov, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025, skal især ramme det stigende problem med computergenereret materiale og seksualiserende poseringsbilleder af børn.

Loven er en direkte reaktion på den markante stigning i antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt krænkende materiale med personer under 18 år. Ifølge Anklagemyndigheden steg antallet af sigtelser fra 314 i 2019 til hele 1.095 i 2024 – altså mere end en tredobling på blot fem år.

Derfor udvides nu straffeloven, så det bliver ulovligt at producere og dele computergenereret seksuelt materiale med børn, der i sin helhed virker realistisk. Derudover skærpes reglerne omkring såkaldte poseringsbilleder, som seksualiserer børn, uden at billederne nødvendigvis viser seksuelle handlinger eller nøgenhed. Det gøres samtidig klart, at det også fremover vil være strafbart at dele almindelige hverdagsbilleder af børn, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng – eksempelvis på hjemmesider med pornografisk materiale.

Nyt værktøj til politiet

Den nye lov giver også politiet bedre redskaber til at efterforske denne type kriminalitet. Politiet får nu mulighed for selv at fremstille og dele uægte seksuelt materiale med børn som led i efterforskningen, så bagmændene bag ulovlig produktion og deling lettere kan opspores.

Derudover kriminaliseres produktionen af såkaldt deepfake-pornografisk materiale, hvor virkelige personer optræder i seksuelle sammenhænge uden at have givet samtykke.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at lovgivningen er et afgørende skridt i arbejdet med at beskytte børn:

»Seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest modbydelige forbrydelser, vi har. Det er helt uacceptabelt, at børn seksualiseres eller udstilles på denne måde. Nu styrker vi lovgivningen markant og giver samtidig politiet bedre værktøjer til at stoppe overgreb og få fat i gerningspersonerne.«

Red Barnet: »Et stort fremskrimdt«

Lovforslaget er blevet til med inspiration fra organisationer som Red Barnet og Digitalt Ansvar. Hos Red Barnet er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu styrkes:

»Det her er et stort fremskridt for beskyttelsen af børn mod seksuelle krænkelser. Nu får myndighederne bedre muligheder for at gribe ind, når billeder og videoer, der seksualiserer børn, bliver delt på nettet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Offerfonden styrkes

Som led i den nye aftale bliver det også muligt at anvende en del af de offerbidrag, der betales af lovovertrædere, til drift og administration af landets offerrådgivninger.

Lovgivningen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og træder i kraft allerede om en måned – den 1. juli 2025.

Politikerne får højere løn, men siger farvel til livslang pension

0
Politikerne får højere løn, men siger farvel til livslang pension

POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.

De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.

Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.

Slut med livslang pension

Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.

Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).

Kortere tid med fuld løn efter exit

En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.

Store besparelser på længere sigt

Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.

Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Middelfart går forrest: Byer vi har lyst til at blive ældre i

0
Middelfart går forrest: Byer vi har lyst til at blive ældre i

SENIOR. Når man langsomt træder ud af sit hjem en tidlig forårsmorgen, sætter foden forsigtigt på fortovet og begiver sig afsted mod byens centrum, bør man føle sig velkommen. Man bør mærke, at gaden er klar til at tage imod én – uanset om synet svigter, fødderne gør ondt eller knæene føles lidt stive. Det bør føles trygt, varmt og velkendt at bevæge sig gennem byen. Præcis dét er tanken bag en ny, ambitiøs indsats fra Middelfart Kommune, der skal sikre, at byens rum bliver steder, hvor det ikke blot er muligt, men også en glæde, at blive ældre.

Kommunen har netop offentliggjort en omfattende rapport med titlen »Udvikling af seniorvenlige byrum«, der på baggrund af en grundig analyse giver konkrete anbefalinger til, hvordan byens områder og forbindelser kan indrettes, så seniorer føler sig både trygge og hjemme. Bag rapporten står en stor gruppe lokale seniorer, eksperter, arkitekter og ikke mindst Ældrerådet i Middelfart Kommune, der har arbejdet tæt sammen om at afdække behovene hos kommunens voksende gruppe af ældre borgere.

»Vi har brugt meget tid på at lytte til seniorernes fortællinger og erfaringer. Deres ønsker og behov er grundstenen i rapporten, og det har givet os et fantastisk godt grundlag for at skabe byrum, der understøtter livsglæde og fællesskab,« fortæller Ole Juel Jakobsen, formand for Ældrerådet i Middelfart Kommune, og fortsætter:

»Det handler ikke bare om at gøre byerne mere praktiske – det handler om at skabe rum, hvor man har lyst til at blive ved med at deltage i livet.«

Livsglæde, tryghed og fællesskab

Rapporten fremhæver fem helt centrale anbefalinger, som Middelfart Kommune allerede nu vil tage med i deres fremtidige byplanlægning.

For det første understreges det, at seniorer ikke kan behandles som én homogen gruppe. Tværtimod er deres livssituationer vidt forskellige, påvirket af både alder, helbred og interesser, og derfor kræver det stedspecifikke løsninger, baseret på lokale ønsker og dialog.

Derudover er det vigtigt at understøtte det aktive og selvhjulpne seniorliv. Det skal være let at komme rundt, hvad enten man er til fods, på cykel eller med hjælpemidler, så man frit kan deltage i aktiviteter, møde andre mennesker og bevare sin selvstændighed – også uden at eje en bil.

Rapporten lægger også vægt på, at byens rum bør afspejle lokal identitet og historie. Når man bliver ældre, skaber genkendelige elementer og velkendte fortællinger en stærk følelse af tilhørsforhold. Et byrum med identitet giver tryghed og inviterer til at blive hængende lidt længere.

»Æstetikken betyder utrolig meget,« fremhæver rapporten. Smukke og velplejede omgivelser stimulerer sanserne positivt, giver livskvalitet og gør, at man får lyst til at sætte sig ned, se sig omkring og nyde tilværelsen. Byens skønhed skal ikke kun findes i store parker og torve, men også i små grønne åndehuller, blomstrende bede og velplejede bænke, der inviterer til hvilepauser.

Endelig understreges vigtigheden af, at byrummet er skabt til menneskelige møder. Seniorlivet kan være både aktivt og socialt, men også ensomt. Derfor bør der være rig mulighed for både planlagte og spontane møder. Det kræver gode siddepladser, læ for vejr og vind, og nærhed til dagligdagens funktioner som butikker, lægehuse og aktivitetshuse.

Skræddersyede løsninger

Rapporten er også en klar anerkendelse af, at Middelfart Kommune består af vidt forskellige områder med forskellige behov. I Middelfart by handler det især om at forbedre fortovene langs Jernbanegade og Havnegade med sikrere overgangssteder, mere behagelig belægning og grønne områder, der gør gåturen til en fornøjelse. I Strib ønsker man at styrke havneområdet som samlingspunkt med mulighed for at slå sig ned og nyde udsigten, mens man i Nørre Aaby vil skabe tættere forbindelser mellem boligerne og centrum, så færre seniorer føler sig isolerede.

I kommunens mindre landsbyer som Brenderup, Harndrup og Fjelsted vil man etablere flere små, lokale mødesteder tæt på boligerne. Her handler det om at skabe rum for spontane møder, der kan give følelsen af nærvær, selv hvis man ikke længere er så mobil.

Ikke kun godt for seniorer

Selvom initiativet udspringer af ønsket om at gøre byrummene mere seniorvenlige, vil de foreslåede forbedringer komme alle aldersgrupper til gode. Ved at indføre principperne om universelt design bliver byerne rare og trygge at færdes i, uanset alder og fysiske forudsætninger.

Med rapporten håber Middelfart Kommune at inspirere andre til at tage lignende initiativer. Visionen er klar:

»Vi ønsker, at vores byer bliver steder, hvor man ikke bare kan blive gammel – men også steder, hvor man glæder sig til det.«

Erritsøs Nils Hagen med til historisk rugbysejr

0
Erritsøs Nils Hagen med til historisk rugbysejr

SPORT. Det danske rugbylandshold sikrede sig søndag en historisk oprykning, da Moldova blev besejret med imponerende 41-6 i playoff-kampen om oprykning til Rugby Europe Trophy. Med i triumfen var Nils Hagen fra Erritsø GIF Rugby, der leverede en solid indsats i kampens afsluttende minutter.

Kampen, der blev spillet i København, begyndte tæt, og efter en nervepirrende første halvleg gik danskerne til pause med en smal føring på 10-6. Men i anden halvleg satte Danmark turbo på og dominerede fuldstændig kampen med yderligere 31 ubesvarede point. Resultatet 41-6 taler sit eget tydelige sprog, og Danmark sikrede dermed en plads i den næsthøjeste række i europæisk rugby, Rugby Europe Trophy.

Erritsø-spilleren Nils Hagen kom på banen med 20 minutter tilbage og bidrog effektivt til at sikre sejren. Dagen efter kampen var Hagen tydeligt stolt og satte ord på den store præstation:

»Altså, vi er så stolte af resultatet. Vi har kæmpet hele sæsonen for at komme med i finalen, og at vinde den på sådan en overbevisende måde viser, at vi fortjener oprykning. Det er en belønning for alt det hårde arbejde, som spillerne, trænere og hele Rugby Danmark har udført.«

Oprykningen betyder, at Danmark i næste sæson skal op mod stærke nationer som Tjekkiet, Kroatien og Sverige. Dermed markerer landsholdet et stort skridt fremad og viser, at dansk rugby er klar til at tage kampen op mod nogle af Europas mere etablerede rugbylande.

Efter den historiske sejr fejrede spillere, trænere og fans resultatet med manér i hovedstaden, og der var ingen tvivl om, at oprykningen betyder meget for dansk rugby.

Erritsø GIF Rugby kan også glæde sig over, at klubben havde en aktie i den historiske dag.

To knallertkørere fik kedelig afslutning på morgenkørslen

0
To knallertkørere fik kedelig afslutning på morgenkørslen

KRIMI. Det gik lige lovlig stærkt, da Sydøstjyllands Politi mandag morgen havde stillet rullefeltet op på Røde Banke i Erritsø. Inden for få minutter blev to knallertførere taget i at køre langt over det tilladte, og begge måtte se den triste morgen krydret med en bøde.

Klokken var 07.38, da politiet vinkede den første af de fartglade knallertførere ind til siden. Den lille knallert, der var på vej mod øst ad Røde Banke, blev hurtigt afsløret af rullefeltet, som er politiets foretrukne våben mod ulovligt tunede knallerter. Målingen viste 61 km/t – en del mere end den tilladte hastighed på 30 km/t.

»Det er lige i overkanten, så der sigter vi føreren for det her,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

Knallertføreren, en 64-årig mand fra Fredericia Kommune, kunne dermed starte ugen med en trist hilsen fra ordensmagten.

Men inden betjentene nåede at puste ud, gentog historien sig. Kun 12 minutter senere – klokken 07.50 – kom endnu en knallert kørende med alt for høj fart. Også her viste politiets rullefelt, at knallerten kørte hele 65 km/t, og den 34-årige mandlige fører, ligeledes fra Fredericia Kommune, måtte derfor også modtage en sigtelse.

»Vi måler igen på rullefelt, og den kan køre 65 km/t, så vi sigter også her,« oplyser Arno Rindahl Petersen afslutningsvis.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

0
Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.

Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.

For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:

»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«

Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:

»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:

»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«

Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:

»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«

Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:

»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«

Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:

»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:

»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«

Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:

»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«

Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.

Ældre kvinde snydt for formue i Snoghøj

0
Ældre kvinde snydt for formue i Snoghøj

KRIMI. En ældre kvinde fra Fredericia blev mandag eftermiddag udsat for et groft kontaktbedrageri, da hun blev narret af en mand, der udgav sig for at være ansat i hendes bank. Episoden skete på Gl. Færgevej i Snoghøj, hvor kvinden uforvarende overdrog både kontanter, betalingskort og nogle guldsmykker til svindlerne.

Ifølge Sydøstjyllands Politi modtog den 76-årige kvinde først et telefonopkald fra en mand, der fremstod troværdig og påstod at være fra hendes bank. Kort efter ankom en anden mand til hendes adresse for at hente værdierne.

Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi:

»Vi har haft det, vi kalder et kontaktbedrageri, eller bankbud, ude på Gl. Færgevej i Snoghøj fra omkring kl. 14.30 til kl. 17 i mandags. Her bliver den forurettede ringet op af en mand, som siger, at han er fra banken,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Kort efter samtalen fik kvinden besøg på sin bopæl af en fremmed mand, som hun troede handlede på vegne af banken.

»Manden her i telefonen sender en anden mand hen til forurettedes bopæl, og det ender med, at forurettede udleverer sit dankort, 30.000 kroner i kontanter samt nogle guldsmykker til ukendt værdi. Derefter forlader den her mand stedet igen i en lille hvid personbil,« siger vicepolitiinspektøren.

Og selvom bedragerne umiddelbart slap væk med værdierne, står politiet ikke på bar bund i sagen. Sydøstjyllands Politi efterforsker nu aktivt sagen med udgangspunkt i oplysningerne om gerningsmandens flugtbil.

»Den arbejder vi videre med, for vi har nogle oplysninger om bilen, så den er vi i gang med at efterforske nærmere,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

Bedrageriet i Snoghøj står desværre ikke alene. Vicepolitiinspektøren fortæller, at der inden for den seneste uge har været flere lignende tilfælde i Kolding Kommune. I alt er tre personer her blevet ofre for lignende kontaktbedragerier.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Genvalg til Pia Jakobsgaard-Iversen som bestyrelsesleder i DI Trekantområdet

0

BUSINESS. På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 blev divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen fra Rambøll Danmark genvalgt som bestyrelsesleder. Samtidig bød bestyrelsen velkommen til Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping A/S, som nyt medlem.

På det efterføgende bestyrelsesmøde blev Pia Jakobsgaard-Iversen yderligere genvalgt som bestyrelsesleder, hvilket betyder, at hun fortsat står i spidsen for organisationen i Trekantområdet.

Som vicebestyrelsesledere var der ligeledes genvalg til adm. direktør Bjarne Søndergaard fra Alfa Laval Kolding A/S og medejer Maria Gade fra Compacttilt.

Den samlede bestyrelse for DI Trekantområdet ser nu således ud:

  • Bestyrelsesleder: Divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark
  • Vicebestyrelsesleder: Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
  • Vicebestyrelsesleder: Medejer Maria Gade, Compacttilt
  • Tegnestuechef Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
  • Senior Vice President Stella Gudmundsdottir, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • HR Director Hilde Sønnichsen, Urhrenholt A/S
  • Tømrermester Tue Christiansen, Kolster A/S
  • Produktionsdirektør Flemming Egebjerg, Crossbridge Energy A/S
  • Adm. direktør Jesper Hansson, Svane Shipping A/S

25 år med frisørsaksen i hånden: »Det handler om mennesker«

25 år med frisørsaksen i hånden: »Det handler om mennesker«

BUSINESS. Det begyndte en majdag for præcis 25 år siden. Ikke hvilken som helst dag, men på hendes fars 50-års fødselsdag. Sanne Jochumsen stod med sommerfugle i maven, mod i hjertet og en drøm om at skabe noget, der var hendes eget.

Det var ikke bare et arbejde eller en salon, hun drømte om. Det var noget langt større. Et rum, hvor folk ikke blot fik rettet spidser eller skiftet hårfarve, men hvor de blev set, hørt og forkælet. Et sted, hvor relationer var vigtigere end produkter, og hvor hver kunde følte, at netop deres historie var værd at fortælle.

»Dengang var det en kæmpe beslutning – økonomisk og personligt. Men det har aldrig føltes som et valg, jeg fortrød. Tværtimod,« fortæller Sanne Jochumsen.

Hendes frisørsalon, Frisørstuen, har nu ligget i Fredericia i et kvart århundrede. Et kvart århundrede med hårmode, der skifter hurtigere end årstiderne, konkurrence, der aldrig står stille, og kunder, der kommer og går, men hvor nogle af dem bliver ved med at komme igen år efter år.

Netop menneskerne er kernen i hendes arbejdsliv. Gennem 25 år har tusindvis siddet i hendes stol, både unge og gamle, glade og sårbare. De har delt stort og småt, konfirmationer og bryllupper, sorger og glæder. Det er dét, der driver hende.

»For mig handler det at være frisør ikke kun om saks og føn, men om tillid, relationer og nærvær. Jeg har grinet, lyttet, støttet og delt. Det er et privilegie, man ikke kan tage for givet.«

Gennem årene har hun mærket, hvordan det, der kunne være rutine, hver dag blev til noget nyt, netop fordi de mennesker, der satte sig i stolen, hver især bragte deres egne historier med. Historier, som Sanne ikke bare lyttede til, men som hun også tog med sig hjem om aftenen.

»Det er noget ganske særligt at følge med i livets gang hos sine kunder – fra første klip før konfirmationen til bryllupsfrisuren eller det grå hår, der kommer snigende. Jeg bliver rørt, hver gang nogen betror mig deres historie, mens jeg gør mit arbejde. Det er ægte menneskeligt håndværk – i mere end én forstand,« siger hun.

Men 25 år kommer ikke uden bump på vejen. Sanne har oplevet økonomiske kriser, og en operation i venstre skulder har også sat sit aftryk på hendes arbejdsliv. Alligevel har modgangen aldrig fået hende til at overveje at stoppe. Tværtimod har det lært hende at finde nye veje og omstille sig til nye situationer.

»Jeg har lært, at man som selvstændig aldrig bliver færdig. Og det er en del af charmen.«

I dag står Sanne med to voksne sønner, som hun kalder sit hjerte uden på kroppen. Hun har en hverdag, hvor hun stadig elsker at gå på arbejde – noget hun aldrig tager for givet.

»At være selvstændig har givet mig frihed – men også ansvar. Det har givet mig travle dage – men også dyb mening. Og det har givet mig et liv fyldt med mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt. Det er jeg taknemmelig for.«

At have klaret 25 år som selvstændig frisør er i sig selv noget at være stolt af, men for Sanne Jochumsen er det også en anledning til at kigge fremad.

»Tak til alle jer, der har været en del af rejsen. I har givet mig 25 år med liv, latter og loyalitet. Og jeg glæder mig til at fortsætte – saksen er stadig skarp, og hjertet banker stadig for faget.«