Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.

Fredericianerne trak i klovneskoene

Af
Redaktionen
-
0
Fredericianerne trak i klovneskoene

LOKALT. Lørdag morgen var Fredericia fyldt med røde næser, brede smil og løbesko i alle størrelser. Her blev årets Klovneløb nemlig skudt i gang, et velgørenhedsløb, hvor formålet var at samle penge ind til Danske Hospitalsklovne.

AVISENs egne SoMe-kreatører, Aya og Sasha, snørede også skoene og deltog i festlighederne for at fange dagens stemning.

Deltagerne kunne vælge at løbe enten 2,5 eller 5 kilometer eller sågar flere runder, hvis kræfterne og lysten rakte. Ifølge Aya og Sasha var flere løbere ekstra seje og tog både fire og fem ekstra runder af 2,5 kilometer, og stemningen var gennem hele dagen i top.

»Det var en fantastisk familiedag med højt humør og god energi. Der var plads til alle – børn, voksne og ældre. Man kunne mærke, at folk virkelig hyggede sig og samtidig løb for en god sag,« fortæller Aya og Sasha efter løbet.

Inden deltagerne blev sendt ud på ruten, var der fælles opvarmning, og undervejs var der sørget for både vand og frugt til de mange glade motionister. Efter løbet blev der solgt kage og merchandise, og hvert eneste barn, der kom over målstregen, fik en flot medalje.

Aya og Sasha fangede det hele på video, som du kan se her hos os. Her kan du opleve, hvordan løbere og publikum skabte en festlig atmosfære her i Fredericia.

»Det var skønt at opleve så stor opbakning til arrangementet. Der var virkelig en helt særlig stemning og fyldt med glæde,« melder Aya og Sasha.

Se videoen fra Klovneløbet lige her:

Mand kastede glasflaske ind i menneskemængde – kvinde ramt

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Mand kastede glasflaske ind i menneskemængde – kvinde ramt

KRIMI. Afslutningen på lørdag aften blev alt andet end hyggelig for en 57-årig kvinde fra Vejle, da hun befandt sig på Nørregade i det centrale Vejle. Klokken 19.04 valgte en 29-årig mand, også fra Vejle, nemlig at kaste en glasflaske direkte ind i en gruppe mennesker, der stod samlet på gaden.

Flasken ramte den 57-årige kvinde i hovedet, hvor den efterlod hende med en flænge, som hun måtte på skadestuen for at få behandlet. Det fortæller vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

»Der er tale om en 29-årig mand fra Vejle, der vælger at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Flasken rammer en 57-årig kvinde fra Vejle i hovedet, hvor hun får en flænge, der bliver behandlet på skadestuen,« siger vagtchefen.

Den 29-årige blev kort efter episoden anholdt af politiet og sigtet for kvalificeret vold – det, der også kaldes grov vold.

Ifølge vagtchef Rune Nielsen er det endnu uklart, hvorfor flasken blev kastet, og hvem den præcist var tiltænkt. Men handlingen bliver taget alvorligt af politiet, uanset hvad hensigten måtte have været.

»Uanset hvad er det dumt at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Det er ikke sikkert, at det lige var den 57-årige kvinde, der var tiltænkt. Men det er påregneligt, når man kaster en glasflaske mod flere mennesker, at nogen vil blive ramt,« forklarer Rune Nielsen og fortsætter:

»Om det så er forsætligt eller ren dumhed, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men handlingen i sig selv er nok til, at han er sigtet for kvalificeret vold.«

Efter anholdelsen blev den 29-årige mand taget med på stationen, hvor han fik taget foto, fingeraftryk og DNA-prøver. Vagtchefen understreger, at der var tale om en normal procedure, hvorefter manden igen blev løsladt.

»Det er helt almindeligt ved den slags voldssager. De kommer ind, vi får taget foto, fingeraftryk, DNA og alle de her normale ting, og så kommer de ud igen. Så har vi styr på sagen i forhold til efterforskningen,« fortæller Rune Nielsen.

Der blev i går aftes spillet fodboldkamp i Vejle, men politiet har på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at flaskekastet skulle have relation til sportsbegivenheden.

»Begge parter, altså både gerningsmanden og kvinden, er fra Vejle, så der er heller ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har med fodboldkampen at gøre,« siger vagtchefen.

Politiet vil dog fortsat undersøge sagen nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er baggrunden for flaskekastet. Indtil da står den 29-årige mand altså sigtet for grov vold og kan se frem til et retsligt efterspil.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Ung spritbilist snuppet i Fredericia – flere sager i nattelivet

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Ung spritbilist snuppet i Fredericia – flere sager i nattelivet

KRIMI. Selvom kalenderen siger forår og natten er kort, så har nogle af nattens bilister tydeligvis glemt, at sprit og rat ikke hører sammen. Sydøstjyllands Politi har natten til søndag været på vejene og måtte flere gange sende bilister på politistationen til blodprøve.

Den første hændelse udspillede sig lørdag aften klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Her blev en blot 18-årig mand fra Hedensted Kommune stoppet af en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at han ikke skulle have sat sig bag rattet denne aften.

Den unge bilist blev bedt om at blæse i alkometeret, og målingen viste klart mere alkohol i blodet end det tilladte. Dermed blev aftenen brat afbrudt, og den 18-årige måtte med betjentene på stationen, hvor en blodprøve skal fastlægge den præcise promille.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, fortæller om episoden:

»En 18-årig mand fra Hedensted Kommune bliver stoppet klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Han blæser i alkometeret, og da det viser mere end det tilladte, bliver han taget med ind til en blodprøve.«

Og det stoppede ikke her. Ud på de små timer klokken 03.59 blev endnu en spritbilist snuppet, denne gang i Kolding på Tvedvej. Her var det en 35-årig kvinde fra lokalområdet, der måtte puste i politiets alkometer.

Også her oversteg promillen det lovlige niveau, og kvinden måtte ligeledes tage den ufrivillige tur med til stationen for at få udtaget en blodprøve.

Ud over de to spritsager har politiet også håndteret flere voldsager i nattelivet, blandt andet en episode i Vejle, hvor en 29-årig mand kastede en glasflaske ind i en menneskemængde.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Mand kastede glasflaske ind i menneskemængde – kvinde ramt

Ældreloven skal mærkes i hverdagen – også for de ældre i Fredericia

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0
Ældreloven skal mærkes i hverdagen – også for de ældre i Fredericia

Den nye ældrelov er i gang med at tage form også i Fredericia, og det betyder en positiv forandring forældreplejen. Ældreloven er et nødvendigt opgør med et system præget af standardisering og med begrænsninger i de ældres frie valg og manglende frihed for medarbejderne. Ældreloven sætter kun rammerne, og det er indholdet, vi skal skabe i Fredericia. Samtidig giver loven nye muligheder for at ændre noget grundlæggende i ældreplejen, og de muligheder er vi i fuld gang med at gribe i Fredericia. 

Som næstformand i Senior- og Socialudvalget er det vigtigt for mig, at de ældre og medarbejderne oplever en reel positiv forandring i hverdagen. Det kræver politisk retning og opbakning, og at vi er i tæt dialog med borgere og medarbejdere om, hvad ændringerne betyder, så vi kan justere undervejs. 

Medarbejdere skal have frihed til at bruge tiden rigtigt sammen med borgerne, og borgerne skal have frihed til at vælge den hjælp, de har brug for. Med ældreloven bliver der lagt meget mere fokus på kvalitet og fleksibilitet, som skal gavne alle i hverdagen. 

Styrkelse af forebyggelse og helhedsplejen er nogle af de eksempler, der bør fremhæves, da det skal bidrage til mere tid til omsorg og nærvær og større fleksibilitet i hjælpen, så den tilpasses den enkelte ældres behov i langt højere grad. Helhedsplejeforløbet er lige sendt i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, og jeg glæder mig til at få deres input, så vi i fællesskab kan udvikle en god hjemmepleje. 

For mig og Det Konservative Folkeparti er det ikke kun er de store visioner, der tæller. Det er summen af små forbedringer tæt på borgerne, der tilsammen skaber stor forskel i dagligdagen, der har størst betydning.Derfor forudsætter det også, at vi stadig har fokus på god ledelse og en god arbejdskultur, da det er en forudsætning for, at også ældreloven lykkes. 

Derfor vil jeg også fortsat arbejde for at styrke ældreplejen, bl.a. ved at undersøge muligheden for, at vi kan tilbyde medarbejderne supervision, da det er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Med den nye ældrelov er det mit ønske, at vi får investeret endnu mere i de menneskelige relationer, fremfor administrative processer og unødigt bureaukrati. 

Grete Højgaard: »Jeg føler mig som fredericianer«

Af
Andreas Andreassen
-
0

MENNESKER. Søndagsfortællinger bringer os tæt på MESSE C’s adm. direktør Grete Højgaard. Hun er ikke født inden for voldene, men er efterhånden blevet en så integreret del af Fredericia, at hun i dag kalder sig selv fredericianer.

Hun sidder afslappet og smilende, klar til at åbne for livets fortællinger, og det er hurtigt tydeligt, at hun er vant til at tage ordet. Der gemmer sig nemlig et spændende liv bag hendes imødekommende væsen.

En drengepige fra Daugaard

Rejsen begynder i Daugaard, en lille by tæt på Vejle. Grete voksede op i en tid, hvor små butikker endnu trivedes, og fællesskabet var stærkt.

»Jeg var en drengepige og kunne godt lide at lave noget, som man måske ikke måtte – eksempelvis tænde bål. Det var trygt og hyggeligt og sjovt. En tid, hvor man heller ikke gik i børnehave og sådan nogle ting,« fortæller hun og smiler ved mindet om barndommens små skarnsstreger.

Hun boede sammen med en mor, der primært var hjemme, men senere arbejdede som sygehjælper, og en far, som var murermester. Her lærte hun værdien af samvær, nærvær og fællesskab:

»Jeg har altid syntes, det var sjovt at være med der, hvor der skete noget. Dengang var det at lege og have det skægt med hinanden, men det er også noget af det, jeg tager med fra mit barndomshjem. Det var det at samle familien omkring et godt måltid mad. Det har jeg selv blevet ved med som voksen. Jeg synes også, det er noget med at have holdninger til det samfund, der omgiver en. Være et ordentligt menneske.«

Annonce

Fra landbyskolen til kulturel ungdom i Horsens

Skolegangen startede på Ørum Skole i de første klasser og fortsatte på Daugaard Skole, før Grete tog to år på realskolen i Hedensted. Hun søgte herefter mod Vejle, men endte på Horsens Statsskole, hvor hun i 1975 blev fransk-sproglig student.

Hun husker tydeligt ungdomsårene, hvor der var plads til kulturelle oplevelser og en begyndende politisk bevidsthed.

»Jeg søgte faktisk til Vejle, fordi det var det, der lå tættest på. Så jeg var egentlig lidt ked af, at jeg skulle til Horsens, men det blev jeg rigtig glad for. Det var en fantastisk tid – måske den mest givende tid i min ungdom. Den der fornemmelse af at få den kulturelle opdragelse, som man jo faktisk får i gymnasiet. Stifte bekendtskab med en masse nye ting, møde nye venner, komme i jazzklub. Alt, hvad der nu foregik dengang. Det var fantastisk.«

Tiden var præget af ungdomsoprør, kvindefrigørelse og politisk engagement, fortæller hun:

»Det var på det tidspunkt, hvor vi alle sammen frigjorde os fra det samfund, der havde været, til at være en ny og politisk bevidst ungdom. Jeg synes, det var et godt tidspunkt at være ung på. Det var et sted, hvor man fik nogle omgivelser, der lagde op til, at man skulle vælge, hvad man gerne ville.«

Sproget faldt hende nemt, og hun nød det. Egentlig ville hun læse psykologi, men kærligheden kom på tværs, og så læste hun i stedet spansk og engelsk i Kolding.

»Jeg kom aldrig til at bruge det,« fortæller hun med et lille grin.

Fra restaurantliv til Kongebrogaarden

Sammen med sin mand kastede Grete sig over restaurantlivet med etableringen af restauranten »Huset« i Vejle. Drømmen voksede, og i 1990 tog parret et stort spring, da de åbnede det nybyggede Hotel Kongebrogaarden ved Middelfart:

»Det var virkelig, virkelig spændende. Også hårdt. Rigtig meget arbejde var der i det. Men det var interessant for os. Vi havde arbejdet og flyttet os rigtig meget med gastronomi. Derfor var det et stort ønske for os at prøve noget, hvor der var en helhedsoplevelse. Altså hvor man også tilbød overnatning og morgenmad og gjorde det lækkert på den måde. Og så kunne man jo ikke finde noget, der lå smukkere end Kongebrogaarden.«

Men arbejdspresset blev stort. Ægteskabet knagede, og et ophold på Mors gjorde ikke tingene lettere:

»Vi troede, at omgivelserne og et smukt hotel var nok til at trække konferencegæsterne til. Det var det ikke. Det ligger langt væk. Og vores forhold blev ikke bedre af det. Så vi valgte at tage hjem og blive skilt.«

Fra hotelbranchen til MESSE C i Fredericia

Efter skilsmissen fandt hun ny vej som direktør hos Scandic i Kolding, et job der udviklede hende både fagligt og personligt. Hun fortæller med entusiasme om denne vigtige periode, der gav hende en stærk ballast inden for ledelse:

»Det kom faktisk lidt bag på mig, at jeg fik jobbet, fordi jeg tænkte måske ikke, at jeg var lige den typiske Scandic-direktør. Men det blev nogle fantastiske år. Simpelthen fantastiske for mig. Fordi så blev jeg virkelig klædt på til direktørjobbet. Jeg har fået rigtig meget uddannelse i de år.«

Men efter flere ejerskift hos Scandic kom lysten til nye udfordringer, og i 2010 kom muligheden i Fredericia, hvor hun blev direktør for MESSE C:

»Jeg synes, det var virkelig, virkelig spændende. Jeg kendte det jo mest af navn. Jeg tænkte også, at det er jo næsten det samme som det, jeg laver nu, men så alligevel med en anden kant. Det fandt jeg så ud af, det var det ikke. En helt anden verden, hvor det var meget mere ligesom at være cirkusdirektør, end det var at være hoteldirektør.«

At bygge op og genopbygge

I Fredericia satte hun straks gang i en udvikling, der forvandlede MESSE C til en moderne messe- og eventvirksomhed med tydelig profil. Men corona-pandemien blev en barsk prøvelse:

»To år, hvor man ikke kan mødes, er de facto lukket. Det var nogle svære år, vil jeg gerne sige. Både økonomisk og menneskeligt. Mega hårdt for en dygtig organisation at få den pillet fra hinanden og være nødt til at sige farvel til nogen, fordi vi havde jo ikke nogen indtægt.«

En redning blev, at Fredericia Kommune købte bygningerne:

»Hvis ikke de havde gjort det, så havde vi ikke haft mulighed for at kunne fortsætte.«

Genopbygningen tog tid, men resulterede blandt andet i dannelsen af Experience Fredericia, der samlet sælger Fredericia som turistdestination:

»Vi startede med at være alle hoteller, campingpladsen og vandrehjemmet. Vi var 11 medlemmer, da vi startede, og i dag er vi jo 25. Det gør os umådeligt stærke.«

Fredericia blev hjem

Grete engagerede sig hurtigt i byen og blev formand for Fredericia Musicalteater. Hun føler sig nu som en fredericianer med hjerte og sjæl:

»Jeg føler mig som fredericianer i dag, på alle måder. Jeg kunne ikke forestille mig at være andre steder. Det er så væsentligt det arbejde ind imod det politiske liv, imod hele erhvervslivet, alt hvad der foregår, både i Fredericia og i regionen.«

Når hun ser tilbage på sit liv, er det med taknemmelighed:

»Jeg er mega taknemmelig og stolt af den tillid, jeg er blevet vist af de medarbejdere, der har været omkring mig. Også taknemmelig for at have en familie, der er forstående overfor, at jeg bruger så meget tid på mit arbejde.«

Grete Højgaard håber, hendes eftermæle bliver, at hun altid har kæmpet for Fredericia:

»Jeg håber, de vil tænke, at jeg altid har haft lyst til at være med til at gøre en forskel i positiv retning. Været med til at tro på byens potentiale. Jo flere der tror på det, jo større bliver det. Jo flere, der slutter sig til, jo bedre by får vi.«

Middelfart på kurs mod NordicBet Ligaen efter stærk sejr

Af
Andreas Andreassen
-
0
Middelfart på kurs mod NordicBet Ligaen efter stærk sejr

SPORT. Middelfart Boldklub tog lørdag eftermiddag endnu et vigtigt skridt mod oprykning, da det blev til en sikker 3-0-sejr hjemme mod Næstved BK. Med sejren har Middelfart nu et forspring på fire point ned til Fremad Amager på tredjepladsen med blot tre kampe tilbage.

Efter en målløs første halvleg, hvor Middelfart trods et klart spilovertag ikke kunne få bolden over stregen, kom forløsningen kort inde i anden halvleg. I det 51. minut brød Lukas Eg Jørgensen nemlig dødvandet med scoringen til 1-0.

Bare fem minutter senere fordoblede en stærkt spillende Benjamin Zjajo føringen, da han sikkert satte bolden i mål til 2-0. Zjajo viste sig at være kampens helt store profil, og han sluttede sin imponerende indsats med at score sit andet mål til slutresultatet 3-0 seks minutter før tid.

Middelfart var overlegne i kampens afslutningsstatistik med hele 25 forsøg på mål, hvoraf 20 var inden for målrammen, hvilket tvang Næstved-keeperen ud i hele 17 redninger.

Med sejren fastholder Middelfart et solidt greb om andenpladsen i 2. division, og kursen mod NordicBet Ligaen synes klar. Aarhus Fremad fører stadig rækken med to point ned til Middelfart, men vigtigst af alt er, at afstanden til tredjepladsen er vokset til fire point.

Rahbeks livsværk blev til virkelighed: Nu venter Superligaen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Rahbeks livsværk blev til virkelighed: Nu venter Superligaen

SPORT. For nogen er fodbold bare et spil, for andre er det underholdning på søndag eftermiddag. For Morten Rahbek, formand for FC Fredericia igennem 32 år, er fodbold alt det – men også noget meget større. Det er en drøm, en ambition og en fortælling om en by og en klub, der år efter år har jagtet den forjættede plads blandt landets bedste.

På Rådhuspladsen i Fredericia står Morten Rahbek midt i menneskemængden omgivet af de røde og sorte farver, som i dag ikke blot repræsenterer klubben, men også mange års vedholdenhed og drømme, der endelig er blevet til virkelighed.

For formanden er oprykningen kulminationen på mere end tre årtiers målrettet arbejde. Selvom han gennem tiden har oplevet lidt af hvert med klubben, er de seneste to uger siden oprykningen alligevel noget ganske særligt. Når Rahbek nu sætter ord på sine følelser omkring det, mærker man tydeligt, at alle årene med hårdt arbejde endelig har båret frugt.

Morten Rahbek til venstre. Der var glæde og jubel, da FC Fredericia rykkede op efter sejren på 5-1 over Hvidovre. Foto: AVISEN

»Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning, fordi det er noget, vi som klub har arbejdet på i mange år. Jeg har selv været formand i 32. Det har altid været målsætningen, at vi hele tiden skulle gøre det bedre. Nu har vi spillet 24 år i den samme række, og så er det selvfølgelig en kæmpe forløsning at realisere målet og komme til at spille Superliga, efter vi i 24 år har været i NordicBet Ligaen. Så det er bare kæmpestort for FC Fredericia,« siger Morten Rahbek med en blanding af lettelse og stolthed i stemmen.

Den lange vej til Superligaen

Fredericias fodboldhistorie er én lang fortælling om lige-ved-og-næsten. Men selv i modgangens øjeblikke har klubben og dens formand aldrig mistet troen på, at Superligaen en dag ville blive til virkelighed. Rahbek husker tydeligt de tidligere sæsoner, hvor FC Fredericia var så tæt på at nå målet, at man næsten kunne smage succesen. Men gang på gang gled den ud af hænderne på dem i sidste sekund, og det efterlod måske en smag af bitterhed, men også en ukuelig vilje til at forsøge igen.

»Vi har været tæt på et par gange, og der har vi selvfølgelig håbet på, at det kunne lade sig gøre. Så har vi alligevel snublet i de døende minutter, og nogen har været dygtigere og bedre end os. Så blev drømmen slukket, og vi måtte op på arbejdshesten igen. Vi måtte finde ny motivation og energi, og gudskelov er det lykkedes denne gang,« fortæller Rahbek med den ydmyghed, der kendetegner en mand, der ved, hvor meget hårdt arbejde ligger bag triumfen.

Det har handlet om at finde den rette kombination af spillere, trænere og strategier, som endelig kunne få det hele til at gå op i en højere enhed. Men netop evnen til at bevare troen, også når det så allermørkest ud, er ifølge Rahbek en af klubbens absolut stærkeste egenskaber.

»En gang imellem passer alle tandhjulene sammen. Det har de gjort i år, og så har det bare været en fantastisk sæson. Hvis du havde spurgt mig, da vi startede sæsonen, om vi skulle spille oprykningsspil til Superligaen og vinde seks ud af ni kampe, så ville jeg nok sige, at vi først lige skulle prøve at læse NordicBet Ligaen lidt tættere,« siger han med et glimt i øjet og tilføjer, at han næsten ikke turde tro på det undervejs.

Et hold med karakter og talent

Mens fansene omkring ham stadig hylder spillerne, reflekterer Rahbek også over årets hold. Et hold, som han mener har været helt ekstraordinært – måske det bedste, klubben nogensinde har set.

»Jeg ser et hold, som er vokset helt vanvittigt med opgaven. Vi startede sæsonen med mange nye ansigter, og her skal der lyde en kæmpe cadeau til den sportslige ledelse. De har virkelig formået at få alle de nye folk spillet ind og få dem til at løbe i samme retning. De har leveret en kæmpe præstation,« siger han og fremhæver en vigtig pointe:

»Jeg tror aldrig, vi har haft så talentfuldt et hold, som vi har i øjeblikket. Vi har også en bredde, der gør, at spillerne langt ud over de 11 på banen er anvendelige næsten hver kamp. Så det er en kæmpe styrke i forhold til det, vi har oplevet tidligere.«

Drømmen er nået – nu venter udfordringen

Mens pandekagerne stadig bliver spist inde på rådhuset, og autograferne skrives med sort sprittusch udenfor, begynder Rahbek langsomt at vende blikket fremad. For selvom det er vigtigt at stoppe op og nyde øjeblikket, er han samtidig bevidst om, at Superligaen ikke bare er en triumf, men også klubbens måske største udfordring nogensinde. Fredericia er nu en del af det fineste selskab, men med dét følger forventninger, krav og ikke mindst en konkurrence på et niveau, klubben aldrig før har oplevet.

Rahbek ved godt, at euforien hurtigt kan blive erstattet af benhård realisme, når FC Fredericia skal op imod hold som FCK, Brøndby og AGF. Men for ham handler det netop om at møde udfordringen med samme dedikation og ydmyghed, som han og klubben har bevist gennem de mange år, det tog at nå hertil.

»Først og fremmest skal vi tage det som en kæmpe spændende udfordring, og vi skal huske at nyde det. Når man har drømt om noget i så mange år, og så det pludselig bliver en realitet, så skal vi jo huske at nyde det. Vi kommer til at måle os mod de allerbedste i dansk fodbold, og det bliver da spændende. Spændende for holdet, spændende for klubben,« understreger Rahbek.

Hans blik er roligt, stemmen bestemt. Rahbek ved, at oprykningen kun er første skridt ind i en ny virkelighed, hvor klubben skal kæmpe for hver eneste sejr, hvert eneste point og hver eneste boldberøring.

»Det bliver en svær opgave, det kan vi lige så godt være ærlige om. Men det er også en opgave, vi tager på os med stolthed, og som vi virkelig glæder os til at teste os selv imod,« afslutter Rahbek.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

Af
Aya Christensen og Thea Dyhrberg
-
0
Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

Af
Redaktionen
-
0
Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

1...598599600...2.014Side 599 af 2.014
Sundhedsplejen dropper den universelle 3½-års undersøgelse

Sundhedsplejen dropper den universelle 3½-års undersøgelse

Thea Dyhrberg - 0
SUNDHED. Siden 2020 har sundhedsplejen i Middelfart Kommune tilbudt alle familier en 3½-års undersøgelse med det sigte at vurdere barnets udvikling og trivsel. Nu...
Faldskærmsulykke ved Beldringe: 24-årig islænding omkommet

Faldskærmsulykke ved Beldringe: 24-årig islænding omkommet

LIVE: Fredericia jagter vigtige point mod OB

LIVE: Fredericia jagter vigtige point mod OB

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Ung mand stoppet i natten – test viste påvirkning af stoffer

Ung mand stoppet i natten – test viste påvirkning af stoffer