VB sikrer overlevelse – lokalbrag mod FC Fredericia venter i næste sæson

0

SPORT. Vejle Boldklub sikrede sig søndag eftermiddag en dramatisk og livsvigtig sejr på 1-0 ude mod Viborg FF. Dermed spiller Vejle også Superliga-fodbold i næste sæson, hvor der blandt andet venter intense lokalopgør mod FC Fredericia, der netop har sikret sig oprykning.

Matchvinderen i Viborg blev Stefan Velkov, som scorede kampens eneste mål dybt inde i første halvlegs tillægstid (45+1’).

Trods markant Viborg-dominans og en klar overvægt i boldbesiddelse kæmpede Vejle heroisk og sikrede sejren, der var et absolut must for at overleve i Superligaen.

Samtidig gik de øvrige resultater Vejles vej, da AaB tabte 2-3 mod Silkeborg, og Lyngby led et stort nederlag på 1-5 mod Sønderjyske.

Dermed står det klart, at Vejle Boldklub også næste år er at finde i landets bedste række – og at fansene kan glæde sig til Superliga-lokalbrag mod rivalerne fra FC Fredericia.

»Mine elever skal gå herfra med rank ryg« – Marianne vil undervise med hjerte og faglighed

0
»Mine elever skal gå herfra med rank ryg« – Marianne vil undervise med hjerte og faglighed

UDDANNELSE. Marianne Wilki træder ind ad døren på Social- og Sundhedsskolen i Vejle med en faglig stolthed, som er umulig at overse. Hun hilser på kollegerne, smiler til eleverne og får det til at se ud som det mest naturlige i verden, at det netop er her, hun hører til. I snart 11 år har hun undervist på stedet, som hun selv kalder meningsfuldt, også selvom vejen dertil på sin vis var lidt af en tilfældighed.

Oprindeligt tog Marianne sin allerførste uddannelse som social- og sundhedshjælper tilbage i 1994, drevet af en grundlæggende lyst til at yde omsorg og hjælpe mennesker omkring sig. En drivkraft, hun har haft med hjemmefra, fra et barndomshjem, hvor omsorg var en naturlig del af familielivet. Men kroppen sagde dengang fra over for det fysisk krævende arbejde, og Marianne måtte sadle om. I stedet blev det kommunale skriveborde, lovgivning og sagsbehandling, der prægede hendes arbejdsliv de næste mange år som uddannet socialrådgiver.

Men drømmen om det tætte, menneskelige arbejde kunne hun alligevel ikke helt slippe. Hun valgte derfor at tage et skridt tættere på, da hun blev ansat på et opholdssted for anbragte børn, og siden fandt hun vej ind til psykiatrien i Middelfart. Her arbejdede hun i næsten otte år med unge mennesker, der kæmpede med svære udfordringer som angst og psykiske lidelser.

En dag skete det, hun ikke havde ventet. Et stillingsopslag fra Social- og Sundhedsskolen i Vejle fangede hendes opmærksomhed, og med ét mærkede hun tydeligt, at her var måske en mulighed for at kombinere sin store interesse for mennesker med rollen som formidler. Det var en tanke, der gav mening på en helt særlig måde.

»Jeg tænkte, at det kunne være interessant at prøve kræfter med at være formidler på en ny måde. Da jeg arbejdede med de unge i psykiatrien, mødte jeg ofte piger, der drømte om at få et arbejde inden for omsorg og pleje. Vi hjalp nogle af dem videre, og det var enormt meningsfuldt at se dem finde deres egen vej og lykkes med noget, der gav så stor værdi for både dem selv og for andre,« siger Marianne med en kærlig betoning, der afslører, at det netop er dét, der altid har drevet hende.

Hun søgte stillingen, blev kaldt til samtale, og fik jobbet. Og her – 11 år senere – er Marianne ikke et sekund i tvivl om, at den beslutning var helt rigtig. I dag er hendes arbejdsdag præget af netop dét, hun altid har brændt for: Muligheden for at støtte andre mennesker i at finde deres egen vej frem og »blomstre«.

»Jeg er god til relationer, men hjertet er ikke nok«

Når Marianne underviser, gør hun det altid med særlig opmærksomhed på de mennesker, hun møder. Hun har gennem årene erfaret, at god undervisning handler om mere end blot at formidle viden fra en bog. Det handler mindst lige så meget om at kunne forstå eleverne, se deres behov og skabe tillid.

Netop evnen til at skabe relationer er blevet en slags varemærke for Marianne, noget, hun især har taget med sig fra sine år i psykiatrien i Middelfart. Her lærte hun på tæt hold, hvor vigtig den menneskelige kontakt er, især når mennesker er sårbare og har brug for ekstra støtte.

»En af mine store fordele er, at jeg er rigtig god til relationsarbejde. I min optik behøver man ikke at kende folk godt for at kunne danne en relation og give dem støtte og hjælp, der kunne være behov for. Vi har jo elever på SOSU-skolen, som indimellem har brug for noget ekstra hjælp og støtte,« forklarer Marianne.

Men relationsarbejdet står ikke alene. Mariannes undervisning bygger også på en stærk overbevisning om, at hjerte og hænder må følges ad med en grundig faglig forståelse.

Hun beskriver ofte foran tavlen en enkel model for sine elever, hvor hjertet repræsenterer elevernes naturlige ønske om at hjælpe, mens den faglige viden og teori, som skolen giver dem, gør dem i stand til professionelt at argumentere for deres beslutninger ude hos borgerne.

»Jeg tegner altid en model for vores elever om, at jeg forestiller mig, at alle kommer med et stort hjerte og gerne vil hjælpe. Vi skal så hjælpe dem på ren faglig vis og lære dem nogle teorier, og lære dem at anvende dem i praksis, sådan at når de går ud herfra og er færdiguddannet, så er de stolte og har det store hjerte med, men de kan rent faktisk fagligt argumentere for, hvorfor de vurderer, som de gør ude hos borgerne,« fortæller hun.

Det er netop kombinationen af hjerne og hjerte, Marianne håber, at eleverne tager med sig ud i praksis. For hende er det afgørende, at eleverne forstår, at god omsorg ikke kun handler om følelser.

»Hvis det kun er hjertet, der styrer, så brænder man ud. Der skal faglighed til,« siger hun.

Elevernes dannelsesrejse

Senere kommer vi nærmere ind på de elever, Marianne henvender sig til med sin model. Når samtalen falder på eleverne, lyser hendes stolthed op. For noget af det, der driver hende mest i jobbet som underviser, er netop at følge elevernes personlige og faglige udvikling gennem hele uddannelsen.

Hun elsker at opleve både de små og store gennembrud hos eleverne.

»Jeg elsker at se eleverne blomstre. Det er det, jeg mener med, at de vokser,« fortæller hun med begejstring i stemmen.

Hun giver et konkret eksempel med en klasse på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der lige har afsluttet deres 14-måneders forløb.

»At se dem i dag, hvor de er færdige, er fantastisk. De ser ikke bare stolte ud, men man kan virkelig se, hvordan de er vokset, ikke nødvendigvis i højden, men i deres faglige identitet,« griner underviseren.

Hun ser uddannelsen, og elevernes små og store gennembrud undervejs, som en del af en dannelsesrejse, hvor de gradvist opbygger både faglig stolthed og selvtillid, så de står stærkt rustet, når de skal ud i arbejdslivet.

»Når de står der til sidst, kan man bare se, ja igen, hvordan de er vokset. Den faglige stolthed, eleverne får, betyder virkelig meget,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg ønsker, at eleverne går herfra med rank ryg og kan argumentere teoretisk for, hvorfor de vurderer, som de gør. De skal vide, hvad de taler om, og være stolte af det.«

Fremtidens SOSU handler om respekt

Marianne håber samtidig, at samfundet vil begynde at se SOSU-faget som mere end blot pleje. Hun ønsker, at man får øjnene op for, hvor kompleks og vigtig en rolle social- og sundhedshjælpere og assistenter spiller i vores samfund.

»Det er vigtigt, at vores elever får den respekt, de fortjener. De er frontfigurer i vores samfund, og deres arbejde er afgørende for den kvalitet, vi ønsker i sundhedssystemet,« påpeger hun.

Ifølge Marianne kræver det både faglighed, mod og veludviklede kompetencer at være i SOSU-faget. Hun glæder sig derfor over, at hun ser en udvikling, hvor flere områder, eksempelvis lægepraksisser og handicapområdet, begynder at åbne dørene for SOSU-medarbejdere, fordi det i hendes øjne viser, hvor bredt fagets potentiale egentlig er.

»Jeg synes, vi som samfund er ved at åbne mere op for vores uddannelser, og det fortjener eleverne virkelig. De kommer herfra med en rigtig god uddannelse, både hjælpere og assistenter,« siger Marianne og tilføjer:

»Vi har brug for, at man sætter pris på vores elever, især alle dem, der kommer fra andre steder, og som vælger at tage et omsorgsarbejde her hos os. Det er vigtigt, at samfundet forstår værdien af det arbejde, vores elever gør, og at de bliver anerkendt som fagligt kompetente medarbejdere.«

Hun fremhæver også, at SOSU-eleverne skal rustes til fremtidens udfordringer, ikke mindst med den nye ældrelov, der træder i kraft den 1. juli. Derfor er det ifølge Marianne vigtigere end nogensinde, at eleverne får en solid faglig ballast, så de er klædt godt på til de forventninger, samfundet stiller til dem.

»Med den nye ældrelov kommer vores elever til at stå som frontfigurer, der skal træffe mange selvstændige beslutninger. Derfor er det helt afgørende, at vi klæder dem på med den her gode faglighed,« forklarer hun.

En arbejdsplads med plads til alle

Til sidst vil Marianne gerne fortælle om sin arbejdsplads. Det vil hun, fordi hun oprigtigt synes, den er fantastisk. Hun beskriver skolen som et sted med plads til alle slags mennesker, både ansatte og elever, hvor der er en dejlig følelse af kollegial støtte og gensidig omsorg.

»Vi er en enormt god arbejdsplads. Vi passer på hinanden, både fagligt og personligt, og det betyder, at man går glad på arbejde. Vi er jo også mennesker 24 timer i døgnet, 365 dage om året,« siger hun med et varmt smil.

Noget af det, hun især sætter pris på i sit arbejde som underviser, er den frihed, hun har til selv at planlægge og tilpasse sin undervisning. Friheden betyder, at hun kan skræddersy undervisningen efter elevernes behov og skabe præcis det rum, hvor de kan udvikle sig bedst muligt, både fagligt og menneskeligt. Netop den fleksibilitet og tillid, hun oplever i sin undervisning, er ifølge Marianne med til at gøre SOSU FVH til en helt særlig arbejdsplads.

Hvis Marianne skulle give ét godt råd videre til dem, der sidder derude og overvejer SOSU-vejen, er svaret klart:

»Hvis du har omsorg for andre mennesker og lyst til at arbejde med noget livsgivende, så skal du simpelthen søge,« fastslår hun og understreger, at alder ikke bør være en hindring. 

For at illustrere sin pointe fortæller hun en lille historie fra sit arbejdsliv. 

»Jeg har haft en elev, der havde sit barnebarn og to oldebørn ventende uden for eksamenslokalet. Hun klarede sig fantastisk,« bemærker underviseren, holder en kort pause og tilføjer med en oprigtig klang:

»Der er plads til alle.«

Lynhurtig dom: Rumænske tyve udvist med seks års indrejseforbud

0
Lynhurtig dom: Rumænske tyve udvist med seks års indrejseforbud

KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev lørdag eftermiddag kaldt ud til et forsøg på butikstyveri i Kolding Storcenter. Klokken var præcis 16.10, da anmeldelsen indløb om, at to personer havde forsøgt at stikke af med beklædningsgenstande fra en af centrets butikker. Episoden satte gang i en hurtig politiindsats, der allerede samme dag førte til anholdelser på Skovvangen i Kolding.

Det fortæller vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag, efter at de to mænd var blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens klokken 12.00:

»Vi fik anmeldelsen om forsøget på butikstyveri lørdag eftermiddag. Kort efter kunne vi anholde de to personer på Skovvangen i Kolding. De er begge rumænske statsborgere og blev søndag fremstillet i retten,« fortæller vagtchefen.

De to mænd – en i tyverne og en i trediverne – forsøgte ifølge politiet at stjæle tøj, men nåede ikke at slippe væk med varerne, før politiet ankom. Værdien af tøjet fremgår endnu ikke, men tyveriet blev af retten vurderet til at være alvorligt nok til en straksdom med betydelige konsekvenser for de to rumænske statsborgere.

Dommeren i Retten i Horsens valgte nemlig at give begge mænd en straksdom på tyve dages fængsel, seks års indrejseforbud i Danmark og øjeblikkelig udvisning af landet.

»De fik begge en straksdom på 20 dages fængsel, seks års indrejseforbud og en straksudvisning af landet,« oplyser Torben Møller altså om rettens afgørelse.

De to mænd vil efter afsoning af fængselsdommen blive sendt ud af Danmark og må ikke vende tilbage før tidligst om seks år.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00.

Kære Karina Lorentzen

0
Kære Karina Lorentzen

Kære Karina Lorentzen

Jeg har en bøn til dig: Ikke flere tv-indslag og spørgsmål, vi har brug for lovændringer. 

Jeg har, ligesom SF i Seniorudvalget, fulgt juristernes vurdering af hvad Kommunen kunne og ikke kunne. Efter samrådet i Folketinget blev det klart, at Kolding Kommune må henvende sig til Statsadvokaten med et kommunal tilbud. Derfor har jeg indkaldt til et ekstraordinært Seniorudvalgsmøde, så hurtigt det lader sig gøre, for at kunne tilbyde hjælp, hvis det er muligt. Jeg udsender ikke pressemeddelelser om det eller kommer i TVSyd, jeg er tilfreds blot vi kan forsøge at hjælpe. Det for venter jeg ikke, du forstår.

I den ulykkelige sag om en meget dement mand, anbragt i psykiatrien, er svaret at han er anbragt netop der, fordi Retslægerådet vurderede der var: ”risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet” og det ”vurderes ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne imødekommes på skærmet demensenhed i kommunalt regi”. Det fulgte domstolen.

For mig er det helt ubegribeligt, at Region Syddanmark ikke har lavet et specialtilbud til det stakkels menneske. Det accepteres blot – også af dig.

Mens der bliver stadig flere demente, er lovgivningen ikke fulgt med. Vi har ”tilbud” når psykisk syge og udviklingshæmmede begår kriminalitet, men ikke til demente. Ingen har, heller ikke i de sidste 17 måneder, stillet forslag i Folketinget, om at rette op på dette forhold. Skulle et menneske i den ulykkelige situation kunne anbringes i et kommunalt tilbud, så må man ikke følge efter, fastholde eller låse vedkommende inde. Så når Retslægerådet vurderer fare for ”ligeartet kriminalitet”, så er der også her brug for en lovændring, såfremt man ønsker Kommunerne er en mulighed.

Vi har brug for lovændringer, så dømte demente, der selv er ofre for en forfærdelig sygdom, kan behandles værdigt.

Løft blikket og ret fokus på grønnere trafik

0
Løft blikket og ret fokus på grønnere trafik

Så bliver der igen slået på tromme for endnu en forbindelse over Lillebælt. Senest er Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd udpeget som ny formand for Lillebæltskomitéen, trekantsområdet Danmarks formand stemmer i og lige om lidt er planen sikkert en del af den officielle målsætning i Fredericia Kommune.

Men flugter det med tiden og visionerne i de to kommuner ved broerne. Er det svaret på klimakrisen, på den grønne omstilling og visionerne om et Lillebælt i balance. Nej. Tværtimod.

Hvis vi vil bruge penge på offentlige partnerskaber og komiteer, så lad os dog løfte blikket og samle en række aktører om en væsentligt grønnere trafikplan. Debatten og kampen skal vendes til i højere grad at ville flytte trafikken. Sikre mere samkørsel, øge investeringer og udvikling af den grønne trafik over bæltet og kæmpe for at komme trængslen på vejene til livs i stedet for blot at acceptere præmissen om at en ekstra bro er nødvendig. Det ville være mere visionært og klimavenligt at tale om s-togs lignende togdrift i Lillebæltsområdet og arbejde målrettet og intenst med at ændre folks trafikvaner og gøre det langt mere attraktivt at vælge andre løsninger end bilen.

En stor del af bilerne, der krydser bæltet er med én passager på kortere pendlertur. Lillebælt er i massiv krise som farvand og vil i hvert fald ikke få mere liv af langvarige og store anlægsprojekter og asfaltering, der ud over at koste samfundet dyrt også vil lægge  

Det er visionsløst og falden på halen på vækstparadigmet, når man fortsat bruger så mange ressourcer på at kæmpe for en bro. Løft blikket og styrk kampen for en grønnere region og et Lillebælt i balance i stedet.

Morgenulykke i Oldenborggade: Politiet afventer status fra skadestuen

0
Morgenulykke i Oldenborggade: Politiet afventer status fra skadestuen

KRIMI. Søndag morgen omkring klokken 09.00 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Oldenborggade i Fredericia, hvor en bil og en cykel var stødt sammen.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller, at cyklisten, en mandlig person, efter uheldet blev kørt på skadestuen. Manden var ved bevidsthed ved ankomsten af ambulance og redningspersonale, men hans præcise tilstand kendes endnu ikke, da politiet endnu ikke har modtaget oplysninger fra skadestuen.

»Vi har ikke fået nogen endelig status på cyklistens tilstand, men vi ved, at han var ved bevidsthed, da han blev bragt til behandling på skadestuen,« fortæller vagtchefen, der endnu ikke kan oplyse yderligere om de involverede parter. Han oplyser dog, at cyklisten formentlig er en ældre mand.

Omstændighederne omkring uheldet er heller ikke fuldt klarlagt, men Sydøstjyllands Politi vil undersøge sagen nærmere i løbet af dagen for at få klarhed over, hvordan ulykken kunne ske.

»Sagen er stadig relativt ny, så vi kan ikke sige så meget mere om de nærmere detaljer endnu,« lyder det fra Andreas Juul.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

FHK-direktør: Vi kommer igen

0

SPORT. Efter lørdagens skuffende nederlag til Bjerringbro-Silkeborg, der definitivt slukkede Fredericia Håndboldklubs håb om DM-semifinalerne, gik klubbens administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, på banen i Middelfart Sparekasse Arena. Anledningen var afskeden med de spillere, som forlader klubben efter denne sæson, men inden ceremonien tog direktøren ordet og opsummerede sæsonen for klubbens fans.

Kampen mellem Fredericia Håndboldklub og Bjerringbro-Silkeborg sluttede med en sejr til gæsterne på 32-27. Mundvigene hang derfor nedad, men det forhindrede ikke en del af tilskuerne i at blive i arenaen for at høre, hvad Renneberg-Larsen havde at sige.

»Sæsonen 2024-25 har været historisk for FHK med deltagelse i Champions League for første gang i klubbens historie. Det har været dejligt, at FHK har præsenteret sig på den største scene. Selvom vi ikke har haft mere end en kamp her i Middelfart Sparekasse Arena, så kan jeg love jer for, at vi gør det fremover. Så næste gang vi spiller Europa, så spiller vi alle kampene i Fredericia,« lød det fra Thomas Renneberg-Larsen.

Han fremhævede også klubbens udvikling og kontinuerlige forbedringer gennem de seneste år, hvor resultaterne taler deres eget tydelige sprog.

»Det er nu næstbedste placering i ligaen. En tredjeplads i grundspillet. For 2-3 år siden blev vi nummer 7. Så blev vi bronzevindere. Så fik vi sølv sidste år. Og i år er vi nummer 3 i grundspillet. Det har kvalificeret os til Europa. Så vi skal også ud i Europa i det kommende sommerspil,« fortalte Renneberg-Larsen.

Direktøren mindede samtidig om den tætte kamp, hvor holdet var ganske nær ved at nå Final4-stævnet i Jyske Bank Boxen.

»Vi var lige en sejr fra at komme i Final4 i Boxen. Og i år er det desværre ikke semifinale i ligaen, men vi kommer snart igen til næste år,« afsluttede direktøren optimistisk og til stor jubel fra tilskuerne.

Dermed fik fansene, trods den bitre afslutning på denne sæsons semifinaledrømme, lovning på, at Fredericia Håndboldklub fortsat vil være en stærk faktor i toppen af dansk håndbold i de kommende år.

Thea tog springet: »Det åbner døre, jeg slet ikke vidste fandtes«

Thea tog springet: »Det åbner døre, jeg slet ikke vidste fandtes«

UDDANNELSE. En torsdag formiddag er Middelfart stille. Butikkerne er åbnet, gaderne emmer af rolig rytme, og indenfor i Matas på gågaden møder vi 20-årige Thea. I butikken, omgivet af makeup, helsekost og hudpleje, står hun midt i det liv, hun selv har valgt – langt fra gymnasiets faste skemaer og traditionelle skolebænke. Hun er elev og snart udlært, og netop det valg har formet hende på flere måder, end hun først havde forestillet sig.

Thea startede som elev hos Matas Middelfart tilbage i august 2023. Et skridt hun tog med en vis spænding og håb om, at det ville vise sig at være det rette valg. Og i dag, næsten to år senere, er hun sikker på, at beslutningen var helt rigtig.

»Jeg har valgt at tage en erhvervsuddannelse, fordi jeg ikke følte, at jeg kunne se mig selv i en traditionel gymnasieuddannelse. Jeg ville rigtig gerne være lidt hands-on, prøve lidt af at komme ud og lidt væk fra skolebænken. Og så valgte jeg Matas, fordi jeg havde en kæmpe interesse for det og godt kunne lide den her kundekontakt, man har hver dag,« fortæller Thea.

Valget om at tage en erhvervsuddannelse hos Matas har åbnet langt flere døre, end hun havde regnet med. Thea beskriver det selv som en personlig rejse, hvor hun både fagligt og personligt er vokset enormt.

»Det har været langt over mine forventninger, min elevtid her i Matas. Det har været så fantastisk, og jeg har udviklet mig enormt meget personligt, men selvfølgelig også fagligt. Man får jo også et kæmpe netværk, fordi man går i skole med elever fra hele landet. Det giver bare en masse,« siger hun og smiler.

En hverdag mellem butik og skole

Når man er elev, deler man sin tid mellem skolebænken og butikken. Skoleopholdene er intensive uger, hvor teori og praksis mødes. Her lærer eleverne alt fra butiksdrift, helsekost og skønhedsprodukter til parfumer og hvordan man laver attraktive udstillinger. Den viden tager de med tilbage til butikken, hvor dagene igen består af salg, rådgivning og kundekontakt – alt det, Thea netop søgte.

»Vi er jo i løbet af vores elevtid på skoleophold, hvor man lærer om alt muligt. Alt fra drift til helsekost og beauty, parfumer – det hele. Og så lærer vi også lidt om udstillinger, så når vi kommer tilbage i butikken, har vi noget at arbejde med og sætte ekstra fokus på,« forklarer Thea.

Lige nu har hun netop færdiggjort en stor milepæl, nemlig sin fagprøve. En uge, hvor hun satte fokus på ét bestemt mærke og måtte vise, hvad hun har lært i sine snart to år hos Matas.

»Når man er elev i Matas, holder man en fagprøve, hvor man vælger et brand, man gerne vil sætte ekstra fokus på. Man laver en række udstillinger, planlægger en kampagne, laver SoMe-indsatser – hele pakken. Og så sætter man sig et mål, som man gerne vil nå i løbet af ugen og får hele sit team involveret,« forklarer hun entusiastisk.

At tage en elevuddannelse er dog ikke kun en dans på roser. Det har også været krævende, indrømmer hun. Ikke mindst på grund af mængden af ny viden, der hver dag skulle tilegnes.

»Det mest udfordrende har nok været, at det er rigtig mange oplysninger. Det er meget mere, end jeg lige havde forventet, men det er også mega fedt. Det er meget ny læring, man ikke lige havde tænkt over, at man skulle bruge, men som egentlig er mega vigtigt at vide,« siger hun ærligt og tilføjer, at netop udfordringerne også har gjort hende stærkere.

Thea har gennem de mange timer i butikken og på skolebænken fået øjnene op for de mange veje, uddannelsen kan føre hende videre ad. Hun nævner mulighederne for at videreuddanne sig til for eksempel helserådgiver eller butikschef – veje, hun ikke havde forestillet sig fandtes, inden hun begyndte som elev i Matas.

»Det har åbnet en masse døre for mig at tage en elevuddannelse og være her i Matas. Derfor har jeg også planer om at blive lidt længere, inden jeg måske vil ud at rejse og se verden. Matas er jo lidt som en ekstra familie, og det kan blive svært at give helt slip,« siger hun med et lille smil.

Spring ud i det

På spørgsmålet om, hvad hun ville sige til andre unge, der går med tanker om at vælge en elevuddannelse, er Thea ikke i tvivl. Hun opfordrer varmt til at tage springet og give slip på forestillingerne om, at gymnasiet er den eneste vej.

»Hvis du har overvejet en elevuddannelse, synes jeg helt sikkert, du skal springe ud i det. Det åbner en masse muligheder, og du får en god variation, både med noget skole, men også det at komme ud i en virksomhed, hvor du får hands-on erfaring og lærer enormt meget,« afslutter Thea.

Fra 1. august er der plads til en ny elev i butikken i Middelfart, når Thea afslutter sin elevtid. Butikken leder derfor efter én, der har mod på at træde i hendes fodspor.

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

0
Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

MobilePay-fælde spreder sig blandt unge: »Der venter en politianmeldelse«

0
MobilePay-fælde spreder sig blandt unge: »Der venter en politianmeldelse«

KRIMI. Fyns Politi advarer nu mod en ny bølge af svindel, der går målrettet efter unge under 18 år. Svindlere kontakter unge via sociale medier med tilbud om hurtige penge, hvis de låner deres MobilePay-konto ud. Men i virkeligheden ender det med en politianmeldelse og en masse vrede beskeder.

I et opslag på Facebook skriver Fyns Politi, at mange unge for tiden bliver kontaktet med fristende tilbud om at tjene lidt ekstra penge blot ved at stille deres MobilePay-konto til rådighed og slukke telefonen i en periode.

Men de unge bliver uden at vide det involveret i kriminel aktivitet, hvor svindlerne bruger den lånte MobilePay-konto til at snyde andre borgere. Når den unge tænder telefonen igen, er der hverken nemt tjente penge eller glædelige beskeder at finde.

»Når den unge tænder telefonen igen, er der ingen nemt tjente penge på kontoen. Til gengæld ligger der måske en masse sure beskeder fra folk, der er blevet snydt, og en politianmeldelse,« skriver Fyns Politi.

Vigtigt at tale med børn og unge

Derfor opfordrer politiet nu forældre til at tale med deres børn om risikoen ved at låne deres MobilePay-konti ud, også selvom det måtte være til familie eller venner.

Politiet giver tre klare råd:

  • Tal med dit barn om, at man aldrig må låne sin MobilePay-konto ud – heller ikke til familie eller venner.
  • Tal med dit barn om aldrig at udlevere kort-, konto- eller MitID-oplysninger til andre.
  • Tal med dit barn om altid at være kritisk på sociale medier.

Politiet håber, at en god og åben dialog i hjemmet kan forebygge, at flere unge bliver lokket ind i svindel, som i værste fald kan føre til alvorlige konsekvenser.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor mange konkrete sager politiet har set.

Foto: Ruth Mottram, Klimaforsker ved DMI

Mere sne får Antarktis til at vokse for en stund

0
Antarktis har i de seneste år oplevet en usædvanlig udvikling, hvor isen samlet set er vokset. Det skyldes især øget snefald, der i en...