Byrådet sikrer økonomien bag opgraderingen af Monjasa Park

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Det blev på alle måder historisk, da Fredericia Byråd tirsdag aften godkendte økonomien bag opgraderingen af Monjasa Park, så FC Fredericia kan spille Superliga-fodbold fra juli måned. En stor beslutning med en betydelig økonomisk ramme, som samtidig markerer, at Fredericia for alvor træder ind på den nationale sportsscene.

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), var begejstret og fremhævede samarbejdet bag den markante beslutning:

»Det her er en ufattelig glædelig nyhed for Fredericia Kommune. Vi har arbejdet meget intenst på at skabe rammerne for, at FC Fredericia kan spille i Superligaen. Det har krævet en stor fælles indsats fra både byrådet, erhvervslivet og klubben. Det viser Fredericia fra sin allerbedste side. Og prøv lige at sige det højt: Fredericia er i Superligaen!« lød det fra en glad Peder Tind.

Borgmester Christian Bro (A) tog et kort historisk tilbageblik på processen omkring Fredericias fodboldfaciliteter:

»Da vi flyttede stadion fra Baldersvej til Fredericia Idrætscenter i 2006 og senere udbyggede det igen i 2020, havde ingen af os vel turde drømme om, at vi skulle ende i Superligaen. Det er fantastisk og historisk for byen, at vi nu står her,« sagde Christian Bro og understregede betydningen af at have to elitehold i toppen af dansk sport – FC Fredericia i fodbold og FHK i håndbold.

Store muligheder for bosætning og turisme

Beslutningen om stadionopgraderingen skaber samtidig helt nye muligheder for at brande Fredericia, både med henblik på bosætning og turisme. Formanden for Bosætnings- og Turismeudvalget, Susanne Eilersen (O), understregede potentialet:

»Vi skal udnytte den kæmpe mulighed, vi nu står overfor. Når fans og besøgende kommer til byen for at se Superliga-fodbold, skal vi sørge for, at de også bruger byen – spiser her, shopper her, overnatter her. Vi kan hente et tocifret millionbeløb hjem, hvis vi gør det rigtigt. Det her handler ikke kun om fodbold, men om byens udvikling.«

Udvalgsmedlem Niels Martin Vind (V) supplerede med, at Fredericia nu får en gylden mulighed for at løfte sit image:

»Den selvfølelse og det sammenhold, der følger med at have to top-hold i byen, kan man ikke købe for penge. Fredericia kan skabe en stolthed og tiltrækningskraft, der vil gavne os på lang sigt.«

Kritiske toner og opfordringer til forberedelse

Også kritiske røster blev fremført, men støtten var bred. Tommy Rachlitz Nielsen (C) var bekymret over den pressede proces og efterlyste en mere langsigtet plan:

»Jeg synes, processen har været hektisk, og vi vidste allerede i 2018, at kravene ville komme. Fremover skal vi være bedre forberedt. Lad os allerede nu begynde at planlægge den kommende investering i overdækning, så vi ikke igen står med ryggen mod muren.«

Også David Gulløv (A) opfordrede til hurtig handling:

»Det er vigtigt, vi allerede nu tænker længere frem og lægger planer for stadion, så vi er klar, når nye krav melder sig.«

Sammenhængende sundhedstilbud og ambitiøs masterplan

Byrådet behandlede også et forslag fra Venstre om at udarbejde en masterplan for Sundhedshuset, som skal sikre flere og bedre sundhedstilbud tættere på borgerne.

Pernille Jensen (V) fremlagde initiativet:

»Vi ønsker, at Fredericia er klar, når regionen og staten fordeler midler til lokale sundhedstilbud. Vi foreslår blandt andet, at vi får etableret daghospital, røntgen, scanning og børneblodprøver i Sundhedshuset. Fredericia skal have en klar og ambitiøs plan, så vi står stærkt, når vi skal søge midler fra puljerne.«

Susanne Eilersen (O) støttede initiativet helhjertet og foreslog, at man også ser på muligheden for et hospice på Sundhedshusets syvende etage:

»Vi skal tænke bredt og også sikre, at vi tilbyder noget særligt til udsatte grupper – eksempelvis børn, der har behov for hospice. Vi har pladsen, og vi har kompetencerne.«

Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) opfordrede byrådet til at tænke endnu bredere omkring sundhedstilbud:

»Vi skal sikre sammenhæng i hele vores sundhedsindsats. Sundhed er meget mere end Sundhedshuset alene. Lad os involvere Fredericias borgere i at tænke stort og sammenhængende.«

Cecilie Roed Schultz (Ø) støttede forslaget, men advarede mod at forvente, at midlerne kommer af sig selv:

»Vi får ikke noget foræret. Fredericia må kæmpe hårdt, men hvis vi gør det rigtigt, har vi en unik mulighed for at styrke sundhedstilbuddene markant.«

Enighed og optimisme

Forslaget om sundhedshuset fik bred opbakning, og byrådet var enige om, at der skal arbejdes hurtigt med en konkret plan, som beskæftigelses- og sundhedsudvalget skal stå for med løbende inddragelse af borgerne.

Dermed blev byrådsmødet en historisk begivenhed, hvor FC Fredericias oprykning blev markeret med en beslutning, som ikke kun har betydning for sportens verden, men også for Fredericias fremtidige vækst og udvikling.

Politiet efterlyser vidner efter dramatisk eftersættelse af løbehjul i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Mandag formiddag den 19. maj udviklede en eftersættelse af et hurtigt kørende løbehjul sig dramatisk omkring Hannerup Brovej i Fredericia. Nu søger Sydøstjyllands Politi vidner, der kan bidrage med oplysninger i sagen.

Politiet oplyser, at hændelsen fandt sted omkring klokken 11.20, hvor betjente forsøgte at standse en person, som kørte meget hurtigt på et elektrisk løbehjul. Under eftersættelsen opstod der ifølge politiet flere farlige situationer, hvor to cyklister angiveligt var tæt på at blive ramt.

Derfor ønsker politiet især at tale med en kvindelig cyklist, der befandt sig på Hannerup Brovej og ifølge politiet måtte undvige det hurtigt kørende løbehjul. Derudover søger man også endnu en kvindelig cyklist, som befandt sig på stien mellem Hannerup Engvej og Røde Banke under episoden.

Vidner eller personer med oplysninger, som kan bidrage til opklaringen, bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4.

Fredericia Havns hemmelige kraftcenter: Møllebugten og det store eksporteventyr

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia Havns hemmelige kraftcenter: Møllebugten og det store eksporteventyr

BUSINESS. I tredje del af artikelserien om ADP’s udvikling fortæller CEO Rune Rasmussen om havnens drift og betydning i Møllebugten, hvor havnens historiske og praktiske rolle for både Fredericia og resten af Danmark tydeligt kommer frem.

Møllebugten har en lang historie, der går helt tilbage til midten af 70’erne. Rune Rasmussen fortæller levende om områdets udvikling gennem tiden:

»Møllebugten er fra før jeg blev født. Jeg tænker, vi er tilbage i omkring 76-77. Vores formand plejer at sige, at han gik i korte bukser derovre, og vores gamle landinspektør Søren badede her ved siden af Møllebugten, da han var knægt,« siger Rune Rasmussen.

Traditionel havnedrift med stor betydning

I dag er området centrum for traditionel havnedrift med stor økonomisk betydning for både byen og det nationale erhvervsliv.

»Nu er vi virkelig der, hvor det bliver meget traditionel havnedrift. Fredericia Shipping bruger meget tid herovre. Det er stålruller, stålplader – det kunne være stålplader til vindmølleindustrien. Det er færgelejer til klapbetjening. Det er banevogne, der kommer ind og bliver losset og lastet med alle former for gods. Det kunne være træ til byggecentrene,« forklarer Rune Rasmussen.

Han understreger samtidig havnens betydning for infrastrukturen, hvor skibstransport sparer vejene for tusindvis af lastbiltransporter.

»Nogle af de store skibe, der ligger ude på Skandsø Odde eller herinde på havnen – de allerstørste, de ligger ude på Skandsø Odde – rummer omkring 100.000 tons eller lidt mere. Den last, der ligger i sådan et skib, svarer til omkring 3.000 lastbiler. Hvis vi ikke havde den infrastruktur, skulle varerne køres rundt. Og det er bare i Fredericia. Prøv at se på den belastning, det ville være, hvis ikke vi havde havnene,« pointerer han.

Korn og stål – eksport i stor skala

Et af de vigtige eksportvarer fra havnen er dansk korn, som bliver eksporteret i specielle containere med indvendige poser. Her kan Fredericia Shipping håndtere store mængder effektivt.

»I perioder kan det godt være flere hundrede containere om ugen med dansk korn, der bliver eksporteret på den måde,« siger Rune Rasmussen og fortsætter med at beskrive størrelsesforholdet mellem skibe og lastbiler:

»Når der kommer et skib ind, så er der mellem 20.000 og 30.000 tons i sådan et skib. Én lastbil må maksimalt køre med én stålplade ad gangen. Én plade, én lastbil. Så der går mange mennesker på arbejde hernede hver eneste dag.«

Han understreger også, at arbejdet på havnen har klare regler, som respekteres af alle, der færdes der:

»Når vi er hernede i vores biler, så er det kranerne, udstyret og lastbilerne, der altid har første ret. Vi flytter os altid for dem. Det er dem, der går på arbejde.«

Moderne faciliteter med historiske rødder

Under turen gennem området forklarer Rune Rasmussen også om de historiske haller og siloer, der stadig er i brug. Det tidligere KFK-anlæg, nu kaldet Fredericia Green Terminal, er et eksempel på effektiv logistik:

»Fantastiske haller, fantastisk infrastruktur, som har været her siden Møllebugten blev bygget. Det er 40 år gammel infrastruktur her. Noget af det seneste er siloer, der kan tørre og opbevare korn, og alt er forbundet hele vejen ud til kanten med transportbånd. Alt det, der ligger i siloerne, kan eksporteres direkte ud over kanten.«

Han fremhæver også, hvordan moderne faciliteter understøtter en mere effektiv og bæredygtig drift:

»Alt er ikke på lastbiler, det kommer også direkte til skibe og videre ud på verdensmarkedet.«

På den måde er havnen i Fredericia ikke blot en lokal arbejdsplads, men en nøglespiller i international handel, der bidrager til både lokal og global bæredygtighed

Se med her

Artiklen er tredje del af en større serie om ADP’s udvikling med CEO Rune Rasmussen, der sætter ord og perspektiver på havnens afgørende rolle for byen og Danmark.

Pigers karakter-boom skyldes én særlig ting ved folkeskolens prøver

Af
Redaktionen
-
0
Pigers karakter-boom skyldes én særlig ting ved folkeskolens prøver

UDDANNELSE. Pigerne scorer fortsat højere karakterer end drengene ved folkeskolens afgangseksamen, men nu viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, at det især er de nyere eksamensformer, hvor eleverne skal forberede sig grundigt før selve eksamen, der får forskellen til at vokse.

Siden 2008 er forskellen mellem drenges og pigers afgangskarakterer vokset fra 0,5 til 0,9 karakterpoint. Mens begge køn generelt klarer sig bedre, er pigernes karakterer steget markant mere end drengenes – og forskellen fortsætter med at vokse.

ROCKWOOL Fondens analyse viser, at hele 90 procent af den stigende forskel kan forklares med to specifikke eksamensformer, her mundtlig dansk og den tværfaglige fællesprøve i naturfag. Det skyldes ifølge analysechef Mille Bjørk, at disse prøver trækker på særlige akademiske færdigheder som fordybelse og evnen til at forberede et grundigt oplæg.

»Vores resultater viser, at pigerne især klarer sig godt ved de nye prøver, hvor eleverne forbereder deres eksamen flere uger i forvejen. Her skal eleverne i dybden med et emne, og mere akademiske færdigheder er i spil. Evner som høj selvdisciplin kommer især eleverne til gavn i den forberedende del. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver,« siger Mille Bjørk i kølvandet på analysens resultater.

Forberedelse gør forskellen

Tidligere skulle eleverne trække et ukendt emne på selve eksamensdagen og efter kort forberedelse præsentere det for censor og lærer. Men med de nyere eksamensformer trækker eleverne et emne mindst en måned i forvejen og skal herefter udarbejde en problemstilling, som de forbereder grundigt hjemmefra.

Analysen peger på, at piger klarer denne forberedende opgave betydeligt bedre end drenge. Over halvdelen (54%) af karakterforskellen skyldes netop fællesprøven i naturfag, der blev indført i 2017, mens prøven i mundtlig dansk, der blev ændret i 2007, står for godt en tredjedel (36%) af forskellen.

Mille Bjørk påpeger, at prøverne i høj grad stiller krav til evner som selvdisciplin, planlægning og analytisk tænkning – færdigheder, hvor piger typisk klarer sig bedre.

»Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de leverer også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder.«

Politisk debat om prøveformerne

Den stigende forskel mellem drenge og pigers karakterer har længe været et omdiskuteret emne politisk. Og med beslutningen i marts 2025 om at skærpe adgangskravene til gymnasiet, får forskellen endnu større betydning.

»De færdigheder, der testes med de nye prøver, kan sagtens være de helt rigtige til et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som i høj grad efterspørger akademiske færdigheder og evnen til samarbejde og selvstændighed. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en kønsmæssig slagside,« hævder Mille Bjørk og tilføjer:

»Vil man gøre den øgede kønsforskel mindre, skal man enten se på prøverne og deres sammensætning eller på tilrettelæggelsen af undervisningen, så de elever, der halter bagefter på færdigheder, som de nye prøveformer kræver, lærer at mestre dem i højere grad.«

En ekspertgruppe, nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, kom allerede i 2024 med anbefalinger om at mindske kønnenes forskellige præstationer i uddannelsessystemet. En ny ekspertgruppe blev desuden nedsat i slutningen af 2024 for at komme med anbefalinger til forbedring af folkeskolens prøver.

Nyt lærerpanel skal udvikle fremtidens gymnasieuddannelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Når landets unge fra 2030 kan begynde på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, er det ikke kun politikere og eksperter, der har haft en finger med i spillet. Nu skal også lærerne selv bidrage med deres erfaringer direkte fra klasseværelset.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har netop nedsat et lærerpanel med 13 undervisere fra landets 10. klasser, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Panelet skal fungere som sparringspartnere for den ekspertgruppe, der i øjeblikket er i gang med at udvikle indholdet af epx.

Panelet består af lærere, der til dagligt underviser unge på tværs af hele landet, og de skal give konkrete input til ekspertgruppen på baggrund af egne undervisningserfaringer. Samtidig kan lærerne afprøve og udvikle ideer, inden ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger den 1. december i år.

Lærerpanelet er udvalgt efter indstillinger fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening (DLF). Blandt deltagerne er Henriette Winther Jacobsen, der underviser i 10. klasse på Ungdomscenter Vejle, og Tony Andersen fra Odense Katedralskole.

Ekspertgruppens arbejde, som panelet nu skal understøtte, handler blandt andet om at finde ud af, hvordan teori og praksis kan kobles tættere sammen i undervisningen. Resultatet bliver afgørende for, hvordan epx-uddannelsen præcist kommer til at se ud – både når det gælder fag, faglinjer og eksamensformer.

Den nye uddannelse blev besluttet af regeringen, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti i februar i år. Formålet er at sikre flere unge adgang til en gymnasial uddannelse med et lokalt ungdomsmiljø, hvor både praktiske og teoretiske færdigheder vægtes lige højt.

Epx ventes at åbne for elever i 2030, og med den nye aftale får omkring 10.000 flere unge hvert år mulighed for at tage en gymnasial uddannelse tæt på deres bopæl.

Supermarked klar med »krisekasse«: Vil gøre det nemt at følge myndighedernes råd

Af
Redaktionen
-
0
Supermarked klar med »krisekasse«: Vil gøre det nemt at følge myndighedernes råd

FORBRUGER. Myndighederne har længe opfordret danskerne til at have et lille lager af mad og fornødenheder hjemme, der kan række til tre dage, hvis krisen pludselig rammer. Men indtil videre er det kun én ud af tre, som faktisk har fulgt anbefalingen.

Det vil supermarkedskæden Bilka nu ændre på. Fra fredag den 16. maj lancerer kæden nemlig en færdigpakket »prepping-kasse«, så kunderne enten kan hente varerne samlet i Bilka eller få dem leveret direkte til døren.

Kassen indeholder blandt andet konservesmad, toiletpapir, nødder og tændstikker – alt sammen udvalgt efter rådgivning fra Beredskabsforbundet, der har taget udgangspunkt i myndighedernes officielle anbefalinger.

Mark H. Nielsen, direktør i Bilka, forklarer beslutningen med, at kæden ønsker at gøre det lettere for danskerne at være forberedte på krisesituationer.

»I en travl hverdag kan det være svært at overskue andet end det, man mangler i hjemmet nu og her. Det at få købt lidt ekstra er måske ikke førsteprioritet. Det vil vi nu gøre lettere ved at lave en færdigpakket løsning, hvor kunderne blot skal forholde sig til, hvorvidt de selv ønsker at afhente kassen, eller vi skal levere den på hjemmeadressen,« siger han.

Den færdigpakkede krisekasse er beregnet til to personer og koster 600 kroner. Derudover kan kunderne vælge at tilkøbe ekstraudstyr som powerbanks, gasblus og batterier, hvis de ønsker det.

»Dagligvarehandlen er kritisk infrastruktur, og vi har et samfundsansvar i at sikre, at danskerne i videst muligt omfang kan få de dagligvarer, de har brug for, uagtet situationen. Så når landets myndigheder opfordrer os alle til at have lidt ekstra derhjemme, er det naturligt for os at gøre det lettest muligt for vores kunder,« siger Mark H. Nielsen.

Kassen kan købes fra i dag fredag den 16. maj.

AI skal nudge dig til grønnere madvaner

Af
Redaktionen
-
0
AI skal nudge dig til grønnere madvaner

VIDENSKAB. Teknologi kan bruges til andet end at få os til at scrolle løs på TikTok eller Netflix. Nu skal kunstig intelligens hjælpe os med at træffe grønnere valg, når vi handler ind online.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) er gået sammen i et nyt projekt, Nudge2Green, der skal bruge kunstig intelligens til at skubbe forbrugerne i en mere bæredygtig og sund retning, når de handler dagligvarer på nettet.

Projektet tager udgangspunkt i appen Optius.app, udviklet af virksomheden Heco et al. Appen, som allerede er på markedet, hjælper forbrugerne med at få et klart overblik over deres dagligvareindkøb. Nu skal den videreudvikles, så den også kan guide brugerne mod grønnere og sundere valg.

Det betyder, at appen skal kunne analysere brugernes tidligere køb og derefter give dem forslag til mere bæredygtige alternativer. Har man eksempelvis lagt mange mejeriprodukter eller kød i kurven, vil appen kunne foreslå varer med et lavere klimaaftryk og bedre ernæringsprofil.

»Vi vil gerne vise, at kunstig intelligens kan bruges til mere og andet end bare at sælge flere varer. Den kan også bruges til at gavne samfundet ved at få os alle sammen til at vælge nogle grønnere og sundere fødevarer i supermarkedet. Og det skal ikke være med tvang, men med små skub, anbefalinger og information,« siger Mahyar T. Moghaddam, lektor ved SDU og projektleder.

Et stort dataprojekt

Inden AI-algoritmen kan tages i brug, skal forskerne først opbygge en stor database med oplysninger om fødevarernes klimaaftryk, ernæringsværdier og eventuelt skadelig kemi. Disse data findes endnu ikke samlet ét sted, så her venter et stort arbejde for forskerne.

Herefter skal appen testes i praksis. SDU står sammen med Heco et al. for selve udviklingen af AI-algoritmen, mens forskerne ved AU designer de nudging-strategier, der skal skubbe forbrugerne i den ønskede retning.

»Madindkøb er under forandring, efterhånden som forbrugerne benytter flere forskellige kanaler, og der kommer flere digitale indkøbshjælpemidler til. Det giver os nye muligheder for at nudge forbrugerne til at træffe mere bæredygtige valg,« siger professor Klaus G. Grunert fra Aarhus Universitet.

På Københavns Universitet står man klar med livscyklusvurderinger af fødevarer, som er nødvendige for at kunne vurdere produkternes miljøbelastning.

»Vi bidrager med livscyklusvurderinger af fødevarer og understøtter dermed bestræbelserne på at nudge forbrugere mod mere bæredygtige madvalg,« siger Marianne Thomsen, professor i Bæredygtighedsvurdering ved Københavns Universitet.

Klar til brug om to år

Projektet løber fra 2025 til 2027 og har fået økonomisk opbakning fra AgriFoodTure Partnerskabet, Innovationsfonden og EU. Desuden deltager Food Organization of Denmark, som skal sikre, at projektets resultater også kan bruges af fødevarebranchen til at skabe konkrete forbedringer.

»Mange fødevarevirksomheder er generelt interesserede i at arbejde med sundhed og bæredygtighed. Men de har brug for solide, velafprøvede metoder for at sikre salget, hvis de skal skabe reel fremdrift. Vi ser frem til at bidrage med viden til den danske fødevarebranche, der giver resultater,« siger Gyda Marie Bay, chef for bæredygtig og sund mad i Food Organization of Denmark.

Lykkes projektet, kan den nye AI-teknologi hjælpe danskerne med at træffe sundere og grønnere valg helt af sig selv.

Danmarksdemokraterne vil styrke nærvær, velfærd og yderområder i Fredericia

Af
Erik Schwensen
-
0
Billede under Tv-interview m. Danmarksdemokraterne i Fredericia d. 13. maj 2025
Billede under Tv-interview m. Danmarksdemokraterne i Fredericia d. 13. maj 2025

POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. maj 2025 besøg på STATIONEN af Danmarksdemokraterne i Fredericia. Spidskandidat Palle Dahl, og kandidaterne Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen er i fuld gang med at forberede sig til kommunalvalget d. 18. november 2025. De ønsker blandt andet at styrke velfærden, herunder sundhedsvæsenet, ældreplejen og uddannelsesområdet, de ønsker øget økonomisk ansvarlighed, og ikke mindst at de kommunale beslutninger i højere grad tages tættere på og under medinddragelse af borgerne i hele kommunen.

Danmarksdemokraterne træder for første gang ind i valgkampen i Fredericia med et stærkt fokus på nærhed til borgerne, styrket velfærd og en mere balanceret udvikling mellem byens centrum og kommunens yderområder. Spidskandidat og nuværende byrådsmedlem Palle Dahl, samt de to nye kandidater Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen, er enige om, at Fredericia Kommune trænger til en ny retning.

”I og med at Danmarksdemokraterne er helt nye på banen, vil vi gerne ind i byrådet og gøre en forskel, fordi de mangler partier som Danmarksdemokraterne. Nu har det kørt længe i den samme rille, så jeg er sikker på, at det, vi spiller ind med, er det, byen mangler,” fortæller Palle Dahl.

Han understreger vigtigheden af ærlighed i politik og mener, at valgprogrammet skal afspejle, hvad partiet reelt kan gennemføre.

Borgerinddragelse skal være ægte
Et centralt punkt for Danmarksdemokraterne er en forbedret borgerinddragelse. Emil Fredslund Rasmussen, der er ansvarlig for partiets Facebook-side, uddyber:

»Vi er trætte af det her med, at man kalder det for borgerinddragelse, og så er beslutningen egentlig truffet på forhånd. Borgerne skal reelt inddrages.«

Lene Vestergaard Elsborg supplerer med konkrete forslag til forbedret dialog:

»Det kunne være noget med at tage ud og holde høringssnakke på skoler rundt omkring i lokalområdet.«

Værdighed i ældreplejen
Velfærdsområdet fylder også meget hos kandidaterne, især ældreplejen. Palle Dahl peger på behovet for at skabe bedre og mere værdige vilkår for de ældre borgere:

”Vi skal sørge for, at de ældre får en værdig alderdom. Og de skal ikke være en kastebold rundt i kommunen. De skal have en tryg alderdom. Vi skal give dem trygge rammer.”

Lene Vestergaard Elsborg ønsker mere fleksibilitet og nærhed i hjemmeplejen:

” Det synes jeg, der skal gøres plads til. at den ældre selv kan beslutte, hvad den tid, den har, de får visiteret til, hvad den skal bruges på. Selvfølgelig skal deres hjem gøres rent, og de skal have et værdigt hjem og et godt sted at være, men der må også gerne være plads til, at der er noget nærhed.”

Fokus på skoler i yderområderne
Når det kommer til uddannelse, er partiet bekymret for konsekvenserne af nedlæggelsen af 10. klasse i Fredericia.

»Jeg er bange for, at vi taber nogen på gulvet ved at nedlægge 10. klasse. Mange unge mangler lige det år til at modne og finde ud af, hvad de vil fremover,« siger Palle Dahl.

Emil Fredslund Rasmussen fremhæver desuden behovet for investeringer i skolerne i kommunens yderområder:

”Det har også noget at gøre med, at man er nødt til at kigge på skoler udenfor ”Borgmesterbyen”, som er det ord, jeg bruger om selve Fredericia by. Fordi yderområderne har jo også brug for at vækste, og for at vækste skal børnefamilier komme til.”

Han nævner specifikt Fjordbakkeskolen afdeling Taulov, som trænger til bedre udefaciliteter og forbedringer af indeklimaet.

Økonomisk ansvarlighed og potentialet i Fredericia
Partiet lægger også vægt på økonomisk ansvarlighed og mener, at midlerne i kommunen kan anvendes mere effektivt.

”Der fosser rigtig mange penge ud af kommunekassen, som måske kunne bruges lidt bedre. Vi har en forvaltning, der gør et kanonstykke arbejde. Men på nogle områder kunne man godt bruge pengene lidt bedre,” siger Palle Dahl.

Fredericias nylige oprykning til fodboldens Superliga ser kandidaterne som en gylden mulighed for at udnytte byens potentiale endnu bedre.

”Det giver helt nye udfordringer for byen, som vi skal være klar til at gribe og udnytte. Nu bliver vi pludselig en attraktiv by,” siger Palle Dahl.

Lene Vestergaard Elsborg understreger dog, at andre sportsgrene og frivillige organisationer ikke må glemmes:

”Vi har rigtig mange andre sportsfaciliteter og sportsgrene, som vi ikke må glemme her og som måske også kan benefitte på, at vi får den her fokus med Superligaen. Der er rigtig mange frivillige rundt omkring i klubberne, som vi også skal værdsætte og støtte op omkring.”

Klar til dialog med borgerne
Alle tre kandidater ser frem til en tæt dialog med vælgerne i valgkampen.

Palle Dahl udtrykker det med ordene: ”Vi sætter os sammen med vores fjerde kandidat Morten Nielsen, og så laver vi et endeligt slagfast program, som vi er sikre på, at tilgodese de flest mulige borgere i Fredericia Kommune”, og Lene Vestergaard Elsborg tilføjer: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at stå rundt omkring og komme ud og banke på dørene og snakke med folk,.”

”Jeg glæder mig også til, at vores fælles arbejdsprogram kommer på gaderne, så vi rigtig kan komme i gang med at snakke politik sammen med de lokale borgere,” tilføjer Emil Fredslund Rasmussen.

Som afslutning slår han fast, at Danmarksdemokraternes mål er klart:

»En af de første og øverste ting på vores program er helt sikkert en blå borgmester.«

Se og lyt til hele Tv-interviewet med Palle Dahl, Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen i nedenstående indslag:

Interview med Danmarksdemokraterne i Fredericia d. 13. maj 2025 om Kommunalvalget i 2025

Flere kommer til skade på elcykel

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Flere kommer til skade på elcykel

VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.

Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.

I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.

“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.

I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.

Hver tredje kommer alvorligt til skade

Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.

Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.

  • Det er kun cirka halvdelen af de tilskadekomne cyklister, vi har set hos akutmodtagelsen ved OUH eller Svendborg Sygehus i perioden 2017-2024, der har brugt cykelhjelm, forklarer Jonas Ammundsen Ipsen, ph.d. og forskningsansat i Ulykkes Analyse Gruppen
  • Det er rigtigt ærgerligt, for vi kan se, at cirka hver tredje kommer alvorligt til skade med for eksempel hjernerystelse eller brækker knogler.

På med hjelmen

“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.

En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.

– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter

– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.

Faktaboks: Så dyrt er det
I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.

Gode råd til din cykelhjelm:
– Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler.
– Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme
– Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.

Seniorer cykler galt som aldrig før

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Seniorer på cykel kommer oftere alvorligt til skade, og især problemer med balancen under transport af tunge varer er skyld i mange ulykker. Nu sætter Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden ind med en kampagne for at forhindre alvorlige fald blandt ældre cyklister.

Kampagnen »Sikker på cykel – hele livet« skydes i gang i dag og løber de næste tre uger. Formålet er at få seniorcyklisterne til at droppe dårlige vaner, før det går galt.

Og der er grund til bekymring. Antallet af alvorlige cykelulykker blandt ældre er fordoblet på lidt over ti år. Mens cirka 500 cyklister over 65 år kom alvorligt til skade i 2009, rundede tallet hele 1.000 i 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.

En ny undersøgelse blandt 1.252 seniorcyklister afslører samtidig, at næsten hver fjerde (23 procent) oplever problemer med at holde balancen, når de cykler med tunge varer og indkøb.

Direktøren i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, er bekymret og understreger, at problemerne hænger direkte sammen med almindelige aldersrelaterede balanceproblemer. Når man kommer op i årene, bliver balancen nemlig helt naturligt dårligere, og konsekvenserne af ulykkerne er ofte mere alvorlige.

»Et simpelt fald på cyklen kan få store konsekvenser for ens helbred og førlighed. Derfor giver vi nu seniorerne gode råd til, hvordan de kan nyde friheden på to hjul på en sikker måde,« forklarer Jakob Bøving Arendt.

Ét af rådene er helt enkelt: Flyt de tunge varer væk fra cykelkurven foran på styret og ned i cykeltasker bag på cyklen. Ifølge GF Fonden skal der nemlig meget lidt til, før cykelturen bliver markant sikrere. Uddelingschef Helle Nielsen fra GF Fonden peger på, at små ændringer kan forebygge mange alvorlige ulykker.

»Med kampagnen hjælper vi seniorerne til at få fjernet bagagen fra styret og i stedet placere den omme bag på cyklen, hvor de bedre kan holde balancen. Det er en simpel metode, som kan gøre en stor forskel,« siger hun.

Hospitalerne: Tag jeres forholdsregler

Lars Binderup, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og formand for GF Fondens Trafikkomité, ser jævnligt alvorlige følger af ældre menneskers cykelstyrt.

»Det er godt, at seniorer cykler og holder sig aktive, men det er også vigtigt at tage sine forholdsregler. Når man er oppe i årene, er man helt naturligt mere skrøbelig. Hvis en 75-årig ryger i asfalten, vil skaden typisk være meget mere alvorlig end hos en 18-årig. Samtidig tager det længere tid at komme sig,« siger han og understreger vigtigheden af, at seniorer øver sig grundigt, eksempelvis på en nyindkøbt elcykel, før de kører ud i trafikken.

Kampagnen kører fra i dag og kan følges på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier.

Gode råd til seniorcyklister

Kampagnen giver en række enkle råd, som seniorerne nemt kan følge for at øge sikkerheden på cykelturene:

  • Vælg en cykel med lav indstigning
  • Husk cykelhjelmen – hver gang
  • Brug cykeltasker bag på cyklen til tunge varer
  • Sæt sidespejl på cyklen, hvis du har svært ved at dreje hovedet
  • Hold dig i god cykelform med balance- og muskeløvelser
1...577578579...1.988Side 578 af 1.988
19-årig anholdt og sigtet for drab på 41-årig kvinde i Middelfart

19-årig anholdt og sigtet for drab på 41-årig kvinde i Middelfart

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En 19-årig mand er anholdt og sigtet for drabet på en 41-årig kvinde, der fredag blev fundet død i et område tæt ved...
FHK gæster GOG

FHK gæster GOG

Røg fra bygning viste sig at stamme fra tændt keramikovn

Røg fra bygning viste sig at stamme fra tændt keramikovn

35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

KIF tog første stik i kampen om oprykningsduel