NAVNENYT. Den 9. juni fylder Mark Friis Jensen 40 år, men afdelingsdirektøren for Middelfart Sparekasses erhvervsafdeling i hovedsædet er ikke meget for, at der lyses på ham. Han vil bare være med til at skabe gode kundeoplevelser, lave forretninger og være far.
Hvis Mark Friis Jensen skal på tur med sine kammerater, og de skal være væk i mere end et par døgn, bliver han presset.
– Så vil jeg gerne hjem til mine børn igen, siger han smilende.
Familiemenneske og far er et stempel, han bærer med stor stolthed, og afdelingsdirektøren hos Middelfart Sparekasses erhvervsafdeling i hovedsædet er mest af alt far for sine to børnpå henholdsvis fire og otte år.
Mandag den 9. juni 2025 fylder han 40 år, og når han beskriver sin rolle som leder, gør han det helt enkelt:
– Jeg har fornøjelsen af at være en del af et utroligt stærkt og dygtigt hold, der er hjælpsomme og opmærksomme på hinanden, så jeg skal egentlig bare sørge for ikke at gå i vejen.
Han er der med fuld gas
Mark Friis Jensen er født og opvokset i Skærbæk ved Fredericia, og han er leder på sin egen måde, forklarer han:
– Jeg er nødvendigvis hverken den første, der møder, eller den sidste der går, men når jeg er der, er det med fuld gas. Vi har alle familier, der venter på os derhjemme, og dem skal der være tid til. Jeg er et ærekært, ærgerrigt og forretningsorienteret menneske, og jeg er heldig med at omgive mig med kollegaer, der bruger frihed og tillid til at lave forretninger, der gavner os som afdeling og Middelfart Sparekasse generelt.
Selv har han det lidt stramt med at omtale sig selv som afdelingsdirektør, han forsøger konsekvent at undgå lyskeglen fra rampelyset, men omvendt er lederarbejdet med menneskervirkeligt spændende og udviklende, som han siger.
Musklerne vender tilbage
Da han var ung, fyldte han ikke meget, og det var baggrunden for, at han begyndte at styrketræne intensivt. Musklerne gav ro og status, og han smiler bare af kollegaernes godmodige drillerier, fordi de mener, at afdelingsdirektørens muskler er svundet ind, siden han blev far.
– Bare vent …, jeg er i gang med at indrette træningsfaciliteter hjemme i vores kælder, siger han grinende og tilføjer, at han betragter sig selv som en 80-årig mand i en 40-årig krop, der ikke mærker antydningen af midtvejskrise.
Lidt krise har han til gengæld over, at han den 4. juni for alvor kommer i centrum mellem klokken 14.00 og 16.00 – her afvikler Middelfart Sparekasse nemlig en reception for den ydmyge afdelingsdirektør – du er meget velkommen til at kigge ind og hilse på fødselaren.
Fødselaren elsker godt nok ikke opmærksomheden, men han holder meget af mennesker og socialt samvær.
NAVNENYT. Ægteparret Annececilie og Kim Røge bliver fremover fælles om den daglige ledelse af Højskolen Snoghøj, der er en af Danmarks ældste højskoler.
Annececilie Nesager Røge tiltræder 1. juni 2025 som viceforstander på skolen, hvor Kim Røge allerede har været forstander i knap fem år. Ægteparret har boet på højskolen gennem disse år, og nu kommer de altså formelt til at tegne højskolen sammen – både indadtil og udadtil.
48-årige Annececilie har tidligere arbejdet med en bred vifte af opgaver inden for ledelse, økonomi, administration og scenekunstnerisk produktion, blandt andet på Fredericia Teater og Musicalakademiet. Hun har i de seneste 18 år arbejdet i Fredericia og kender derfor byens kultur- og erhvervsliv særdeles godt.
At hun nu indtræder aktivt i skolens drift betyder, at Højskolen Snoghøj får et stærkt forstanderpar, der sammen kan fortsætte arbejdet med at udvikle højskolen til et alment dannende og fagligt stærkt sted med fokus på kunst og scenekunst, samt en række spændende valgfag, der tilpasses tidens behov og unges interesser.
Bestyrelsesformand Birgit Fuglsbjerg, der selv er tidligere højskoleforstander og skoleleder, glæder sig over, at højskolen nu får et forstanderpar:
»I bestyrelsen er vi overbeviste om, at vores højskole vil nyde godt af et stærkt forstanderpar, der sammen med medarbejderne kan sætte Højskolen Snoghøj endnu tydeligere på landkortet – lokalt såvel som udadtil.«
Beslutningen om at skifte et spændende job hos Energinet ud med et liv, hvor højskolen fylder næsten alt, var dog ikke helt nem for Annececilie Nesager Røge og krævede lidt tænken frem og tilbage:
»Men det der for alvor vandt mig over er, at her på Snoghøj vil vi alle sammen noget med hinanden, uanset hvilken plads vi udfylder. Vi holder hinanden ansvarlige, og vi insisterer på at udvikle os sammen, både fagligt og menneskeligt. Grundtvig talte om den levende vekselvirkning mellem mennesker som en katalysator for livsoplysning. For dannelse er altid en proces og ikke et færdigt produkt,« siger Annececilie og ser på Kim, der fortsætter:
»At møde mennesker dér, hvor de er, og gennem vores forpligtende fællesskab se dem vokse og blive en stærkere udgave af sig selv, er hele omdrejningspunktet for vores højskole. Her på Snoghøj giver vi ikke karakterer, men forhåbentlig skaber vi karakterer. Og i en tid fyldt med mål og styring, der kan sætte trivslen under pres, lykkes vi faktisk med at skabe et rum, hvor elever og kursister kan trække vejret lidt friere for en stund – og finde mening, livslyst og virkelyst.«
Højskolens bestyrelse bakker også op om det nye forstanderpar:
»Vi glæder os til samarbejdet med Annececilie, og i bestyrelsen ser vi frem til at følge Annececilie og Kim i deres fælles indsats for at gøre Højskolen Snoghøj til et endnu mere attraktivt og hjemligt tilbud for alle, der bor, arbejder, kommer på og er en del af fællesskabet omkring vores på én gang historiske og moderne højskole.«
Det sidste ord får det nye forstanderpar, der er enige om særligt én ting:
»Vi glæder os virkelig til som par at tage opgaven på os, selvom den er stor. Og sammen med vores dygtige medarbejdere og dedikerede frivillige gør vi det nu til vores fælles mål at fastholde og udvikle Højskolen Snoghøj som stedet, hvor du i mødet med vores fag og med andre mennesker bliver klogere på dig selv, på tiden og på livet,« slutter Annececilie og Kim, og ligner to mennesker, der er på en mission – sammen.
Om Højskolen Snoghøj
Højskolen Snoghøj blev grundlagt i 1908 i Kerteminde som en fiskerhøjskole og er en af Danmarks ældste højskoler.
Siden 1913 har højskolen haft sin placering i Fredericia ved Lillebælt.
Højskolen blev især kendt fra 1924-1957, hvor den blev drevet som gymnastikhøjskole af Anna Krogh og Jørgine Abildgaard.
Fra 1968 til 1999 fungerede skolen som Nordisk-Europæisk højskole, mens den i 00’erne primært fokuserede på scenekunst.
I dag tilbyder Højskolen Snoghøj både korte temakurser gennem året og lange højskoleophold med scenekunst og kreative fag i bred forstand som omdrejningspunkt.
POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.
Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«
Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.
Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.
Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.
KOMMUNALT. Middelfart Kommune er blandt de fire kommuner, der lige nu er i opløbet om at modtage prisen som Årets Almene Kommune. Prisen gives til kommuner, der udmærker sig med et særligt godt samarbejde med den almene boligsektor.
Det er Boligkontoret Danmark, som står bag prisen. Organisationen administrerer mere end 60 boligselskaber landet over, og formålet med prisen er at sætte fokus på de kommuner, som aktivt prioriterer den almene boligsektor.
»Prisen skal være med til at styrke kendskabet til den almene boligsektor blandt både borgere og lokalpolitikere – og inspirere andre til at styrke partnerskaberne,« siger Marianne Lundberg, formand for Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg.
Det er boligorganisationerne selv, som har haft mulighed for at nominere de kommuner, de har et særligt positivt samarbejde med. I Middelfart Kommunes tilfælde kommer nomineringen fra Boligforeningen Lillebælt, som især fremhæver kommunens evne til at tænke almene boliger ind i den kommunale boligudvikling.
Blandt begrundelserne for nomineringen lyder:
Der tænkes altid almene boliger ind i den kommunale boligudvikling.
Kommunen er indstillet på at stille attraktive byggegrunde til rådighed for boligforeningerne.
Der er et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunens to største boligforeninger: Boligforeningen Lillebælt og Civica.
Udover Middelfart Kommune er også Næstved Kommune, Guldborgsund Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune nomineret til prisen.
Vinderen bliver kåret ved Boligkontoret Danmarks boligkonference den 15. juni 2025, hvor følgende dommerpanel står for udvælgelsen:
Bent Madsen, adm. direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
Klaus Bentzen, formand, Boligkontoret Danmark
Marianne Lundberg, formand for kommunikationsudvalget, Boligkontoret Danmark
Lilly Thorsen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
Susanne Henriksen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
Lars Lehmann, adm. direktør i Boligkontoret Danmark
Karina Lauridsen, foreningsdirektør i Boligkontoret Danmark
Kim Johansen, regionsdirektør – Vest, Boligkontoret Danmark
KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.
Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.
Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:
»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«
Morgensang styrker sammenhold og trivsel
Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:
»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.
Landsdækkende korps med populære musikere
Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.
De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:
København: Oh Land, Christopher
Fyn: Prisma
Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
Østjylland: Dopha, Shaka Loveless
Morgensang som politisk indsats
Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.
Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.
Fakta om morgensangsmissionen:
Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
SUNDHED. Stadig flere børn og unge bruger nikotinprodukter som nikotinposer, vapes, puff bars og cigaretter – enten dagligt eller. Denne bekymrende udvikling har fået Sundhedsstyrelsen til at udvikle et nyt undervisningsmateriale målrettet 5.-7. klassetrin. Materialet skal styrke positive fællesskaber uden nikotin.
»Vi skal forebygge, at børn og unge starter med at bruge nikotinprodukter. Her er det utrolig vigtigt, at forældre og fagpersoner føler sig klædt på til at tale med børn og unge om tobak og nikotin. Og det gælder uanset, hvilket produkt der er tale om. Det drejer sig både om, at vi sammen skal fortsætte med at forebygge rygning blandt børn og unge, og at vi skal sætte ind mod de nye nikotinprodukter som nikotinposer og puff bars,« siger direktør Jonas Egebart fra Sundhedsstyrelsen.
Det gratis undervisningsmateriale fokuserer på, hvordan klassen sammen kan skabe fællesskaber, hvor alle føler sig inkluderet. Eleverne lærer samtidig at modstå gruppepres, sige nej til nikotin og forstå konsekvenserne af nikotinafhængighed.
»Børn og unge skal have viden om tobaks- og nikotinprodukters sundhedskonsekvenser. Det er desuden vigtigt, at børn og unge for eksempel forstår, at de skaber et pres ved at tilbyde hinanden nikotinprodukter. De skal i stedet skabe plads til at sige fra, og til at der kan være andet at være fælles om,« siger Jonas Egebart.
Voksne har en afgørende rolle
Materialerne er særligt rettet mod fagpersoner som lærere, pædagoger, SSP-konsulenter og sundhedskonsulenter. Derudover er der også udarbejdet en guide til forældre, som hjælper dem med at tage samtalen med deres børn.
Materialerne indeholder blandt andet korte dilemmafilm og forskellige dialogværktøjer, som gør det enkelt for lærerne at gå til undervisningen uden lang forberedelse. Erfaringer fra fagpersoner i otte kommuner har været med til at sikre, at materialet matcher behovene ude på skolerne:
»Materialerne er lettilgængelige og lige til at hoppe ind i, og jeg skulle ikke bruge lang tid på at læse komplicerede vejledninger. I modsætning til andet materiale kan jeg godt lide, at der er fokus på fællesskaber og dialog, og at eleverne skal finde svarene sammen,« siger Nanna Scott Caspersen, forebyggelseskonsulent i Varde Kommune, der har været med til at teste materialerne.
Materialerne er udviklet som led i den politiske aftale fra 2023 om »En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol«. Der har nemlig længe været efterspurgt konkrete redskaber til forebyggelse af børn og unges brug af nikotinprodukter.
Markant stigning blandt unge
Baggrunden for det nye materiale er klar. Nye undersøgelser viser, at brugen af tobaks- og nikotinprodukter blandt unge er stigende:
Andelen af 15-17-årige, der bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, er steget fra 19,5 procent i 2020 til 29,2 procent i 2024.
Hele 14,3 procent bruger e-cigaretter (fx vapes og puff bars) dagligt eller lejlighedsvist – en stor stigning fra 4,5 procent i 2020.
Andelen af unge, der ryger cigaretter, er også steget – fra 11,9 procent i 2020 til 14,7 procent i 2024.
Brugen af røgfrie nikotinprodukter som nikotinposer og snus ligger på 9,3 procent blandt de 15-17-årige.
Undersøgelserne viser samtidig, at mange unge ønsker at slippe nikotinafhængigheden. Hele 66,5 procent af de unge, der bruger røgfrie nikotinprodukter, har inden for den seneste måned overvejet at stoppe.
UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.
Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.
Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.
Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.
»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:
»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«
Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.
Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.
»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.
Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.
At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.
»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«
Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.
I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.
Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.
Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.
»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«
Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.
Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.
»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.
LOKALT. Lørdag morgen var Fredericia fyldt med røde næser, brede smil og løbesko i alle størrelser. Her blev årets Klovneløb nemlig skudt i gang, et velgørenhedsløb, hvor formålet var at samle penge ind til Danske Hospitalsklovne.
AVISENs egne SoMe-kreatører, Aya og Sasha, snørede også skoene og deltog i festlighederne for at fange dagens stemning.
Deltagerne kunne vælge at løbe enten 2,5 eller 5 kilometer eller sågar flere runder, hvis kræfterne og lysten rakte. Ifølge Aya og Sasha var flere løbere ekstra seje og tog både fire og fem ekstra runder af 2,5 kilometer, og stemningen var gennem hele dagen i top.
»Det var en fantastisk familiedag med højt humør og god energi. Der var plads til alle – børn, voksne og ældre. Man kunne mærke, at folk virkelig hyggede sig og samtidig løb for en god sag,« fortæller Aya og Sasha efter løbet.
Inden deltagerne blev sendt ud på ruten, var der fælles opvarmning, og undervejs var der sørget for både vand og frugt til de mange glade motionister. Efter løbet blev der solgt kage og merchandise, og hvert eneste barn, der kom over målstregen, fik en flot medalje.
Aya og Sasha fangede det hele på video, som du kan se her hos os. Her kan du opleve, hvordan løbere og publikum skabte en festlig atmosfære her i Fredericia.
»Det var skønt at opleve så stor opbakning til arrangementet. Der var virkelig en helt særlig stemning og fyldt med glæde,« melder Aya og Sasha.
KRIMI. Afslutningen på lørdag aften blev alt andet end hyggelig for en 57-årig kvinde fra Vejle, da hun befandt sig på Nørregade i det centrale Vejle. Klokken 19.04 valgte en 29-årig mand, også fra Vejle, nemlig at kaste en glasflaske direkte ind i en gruppe mennesker, der stod samlet på gaden.
Flasken ramte den 57-årige kvinde i hovedet, hvor den efterlod hende med en flænge, som hun måtte på skadestuen for at få behandlet. Det fortæller vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
»Der er tale om en 29-årig mand fra Vejle, der vælger at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Flasken rammer en 57-årig kvinde fra Vejle i hovedet, hvor hun får en flænge, der bliver behandlet på skadestuen,« siger vagtchefen.
Den 29-årige blev kort efter episoden anholdt af politiet og sigtet for kvalificeret vold – det, der også kaldes grov vold.
Ifølge vagtchef Rune Nielsen er det endnu uklart, hvorfor flasken blev kastet, og hvem den præcist var tiltænkt. Men handlingen bliver taget alvorligt af politiet, uanset hvad hensigten måtte have været.
»Uanset hvad er det dumt at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Det er ikke sikkert, at det lige var den 57-årige kvinde, der var tiltænkt. Men det er påregneligt, når man kaster en glasflaske mod flere mennesker, at nogen vil blive ramt,« forklarer Rune Nielsen og fortsætter:
»Om det så er forsætligt eller ren dumhed, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men handlingen i sig selv er nok til, at han er sigtet for kvalificeret vold.«
Efter anholdelsen blev den 29-årige mand taget med på stationen, hvor han fik taget foto, fingeraftryk og DNA-prøver. Vagtchefen understreger, at der var tale om en normal procedure, hvorefter manden igen blev løsladt.
»Det er helt almindeligt ved den slags voldssager. De kommer ind, vi får taget foto, fingeraftryk, DNA og alle de her normale ting, og så kommer de ud igen. Så har vi styr på sagen i forhold til efterforskningen,« fortæller Rune Nielsen.
Der blev i går aftes spillet fodboldkamp i Vejle, men politiet har på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at flaskekastet skulle have relation til sportsbegivenheden.
»Begge parter, altså både gerningsmanden og kvinden, er fra Vejle, så der er heller ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har med fodboldkampen at gøre,« siger vagtchefen.
Politiet vil dog fortsat undersøge sagen nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er baggrunden for flaskekastet. Indtil da står den 29-årige mand altså sigtet for grov vold og kan se frem til et retsligt efterspil.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Selvom kalenderen siger forår og natten er kort, så har nogle af nattens bilister tydeligvis glemt, at sprit og rat ikke hører sammen. Sydøstjyllands Politi har natten til søndag været på vejene og måtte flere gange sende bilister på politistationen til blodprøve.
Den første hændelse udspillede sig lørdag aften klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Her blev en blot 18-årig mand fra Hedensted Kommune stoppet af en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at han ikke skulle have sat sig bag rattet denne aften.
Den unge bilist blev bedt om at blæse i alkometeret, og målingen viste klart mere alkohol i blodet end det tilladte. Dermed blev aftenen brat afbrudt, og den 18-årige måtte med betjentene på stationen, hvor en blodprøve skal fastlægge den præcise promille.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, fortæller om episoden:
»En 18-årig mand fra Hedensted Kommune bliver stoppet klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Han blæser i alkometeret, og da det viser mere end det tilladte, bliver han taget med ind til en blodprøve.«
Og det stoppede ikke her. Ud på de små timer klokken 03.59 blev endnu en spritbilist snuppet, denne gang i Kolding på Tvedvej. Her var det en 35-årig kvinde fra lokalområdet, der måtte puste i politiets alkometer.
Også her oversteg promillen det lovlige niveau, og kvinden måtte ligeledes tage den ufrivillige tur med til stationen for at få udtaget en blodprøve.
Ud over de to spritsager har politiet også håndteret flere voldsager i nattelivet, blandt andet en episode i Vejle, hvor en 29-årig mand kastede en glasflaske ind i en menneskemængde.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena.
Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...
