Det er nok gået de færrestes næse forbi, at noget af det hurtigste internet, markedet har at tilbyde, er fibernet. Reklamerne for det lynhurtige internet er svære at slippe for, uanset om man ser dem på TV, hører dem i radioen eller får øje på dem på siden af en bybus. Udbredelsen af fibernet er da heller ikke til at tage fejl af, og selvom udviklingen har været størst og hurtigst i de største danske byer, kan man i næsten hele Fredericia faktisk få glæde af fiber.
Men spørgsmålet er, hvordan du sikrer dig, at du kan få den allerbedste forbindelse medfibernet i Fredericia. Vi har skrevet denne artikel som en guide til dig, så du får lige præcis det, du har brug for.
Hvorfor skal jeg vælge fibernet?
Det er ikke et lovkrav, at du skal have fibernet, men her er nogle klare fordele ved at vælge det til:
· Højere hastigheder: Fra traditionelt bredbånd er vi vant til, at hastigheden for upload er markant langsommere end download. Med fibernet er hastighederne symmetriske, hvilket betyder, at du kan uploade, lige så hurtigt som du kan hente ting ned fra nettet.
· Større stabilitet: Fibernettet er bare en mere stabil teknologi, som kører via lyslederkabler. Det betyder, at brugerne ikke oplever de samme udfald, som man førhen hyppigt kunne risikere med kobberkabler. Det giver for eksempel en bedre oplevelse med streaming, gaming og videomøder, hvis du arbejder hjemmefra. Vil du se, hvad du kan få for dine penge, kan du besøge Billig-Bredbånd.nu.
Har du adgang til fiber?
Fibernettet er som nævnt udbredt i det meste af Fredericia, men det er ikke sikkert, din bolig endnu er tilsluttet netværket, selvom Ewii (netværk nu ejet af Norlys), har gjort et godt stykke arbejde med at udrulle det i hele byen. Vil du undersøge, om det kan lade sig gøre at få det på din bopæl, kan du besøge din internetleverandørs hjemmeside og indtaste din adresse. Her vil du ud over at kunne se, om du kan få fibernet i det hele taget, også kunne se, hvilket internetprodukt du har mulighed for at få.
Mange udbydere reklamerer nemlig med 1.000/1.000 Mbit, men det er værd at bemærke, at det er maksimalhastigheden, og at det derfor ikke er sikkert, du kan opleve helt så hurtigt et internet. For langt de fleste almindelige husstande vil en lavere hastighed dog være mere end nok til at dække dagligdagens onlinebehov – også selvom flere gamer eller streamer på samme tid.
Oplever du, at der er udfald på din internetforbindelse, når du laver noget datatungt, for eksempel gaming, eller at billedet på din skærm begynder at fryse, når flere er online samtidig, kan det være en overvejelse værd, om du har det rigtige internetprodukt til husstandens behov. Undersøg markedet for alternativer, for måske er der en anden leverandør, som bedre vil kunne leve op til dine krav om et hurtigt og stabilt internet.
POLITIK. Udfordringerne med høje dumpeprocenter i dansk og matematik blandt Fredericias folkeskoleelever skal tages alvorligt, siger udvalgsmedlem Vibe Dyhrberg (S). Hun erkender, at kommunen har store udfordringer, og hun efterlyser flere investeringer, mere arbejdsro på skolerne og mere fokus på de elever, der ikke får nok støtte derhjemme.
Fredericia Kommune ligger i den tunge ende, når det gælder andelen af elever, som ikke består dansk og matematik ved afgangsprøverne. Tallene fra sidste år viser, at 17 procent af eleverne i Fredericia ikke bestod begge fag, mens nabokommunerne ligger betydeligt lavere.
Ifølge Vibe Dyhrberg skal tallene tages alvorligt, men hun understreger også, at opgørelsen kan rumme forskelle:
»Det er klart, at vi skal tage tallene alvorligt. Når man sammenligner kommunerne, er det vigtigt at huske på, hvordan opgørelserne er lavet. Hvis specialeleverne fra vores folkeskoler eksempelvis tælles med, vil det naturligvis påvirke resultatet, fordi nogle af disse elever af gode grunde har svært ved at bestå dansk og matematik. Men det ændrer ikke ved, at tallet stadig er for højt. Vi skal uanset hvad sikre, at alle elever får den hjælp, de har behov for, så de kan klare sig bedst muligt.«
Dyhrberg erkender dog, at hun selv undrer sig over, at Fredericia ligger så dårligt til:
»Jeg ved faktisk ikke, hvad det sådan skyldes, og det undrer mig jo også, at tallet er så højt i virkeligheden. Fordi vi ved jo godt, at vi ligger højt, når vi sammenligner kommuner. Men at det skal være så højt, det ved jeg faktisk ikke helt, hvad det bunder i.«
Kommunen skal støtte elever med svag socioøkonomisk baggrund
En del af årsagen kan ifølge Dyhrberg findes i Fredericias socioøkonomiske udfordringer. Derfor bør kommunen målrette mere støtte til de børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp hjemmefra:
»På grund af den socioøkonomi, så har vi også nogle forældre, som ikke er i stand til at hjælpe de her børn, som fagligt ikke vil kunne hjælpe dem. Så derfor er vi nødt til, som kommune, at stille nogle ting til rådighed, der gør, at de får den hjælp, de har brug for. Sådan at de får en uddannelse der, hvor forældrene måske ikke gjorde.«
Praktisk undervisning og erhvervsfokus hjælper de svageste elever
Trods udfordringerne ser Vibe Dyhrberg dog også positive tendenser i kommunens arbejde med at sikre bedre resultater, især gennem et øget fokus på praktisk undervisning:
»At man begynder at kigge mere på at understøtte erhvervsrettede fag, det tror jeg gør noget. At man laver undervisning på en anden måde end bare røv-til-bænk-undervisning. Fordi det tror jeg, at der er mange elever, der har brug for – at få et andet perspektiv på, hvad skole også er. Og det tror jeg helt klart gør en forskel, og det vil jeg jo også gerne understøtte, at vi gør mere af til gavn for dem, der har brug for det.«
Giv folkeskolen arbejdsro og investeringer
For at opnå varige forbedringer mener Vibe Dyhrberg, at kommunen skal stoppe med at give folkeskolerne for mange ekstraopgaver, og i stedet give mere ro til at fokusere på kerneopgaven:
»Jeg tror, at noget af det, vi kunne gøre, og det kræver jo så, at der også er et flertal med det, det er, at når man skal kigge på budgetter, at man så kigger til folkeskolen og siger, okay, nu har vi godt nok sparet meget på dem i mange år. Måske var det ved at være på tide, at man gav dem noget arbejdsro.«
Hun uddyber, hvordan folkeskolen gentagne gange har oplevet, at budgetterne bliver presset af nye krav og opgaver:
»Vi har jo også igennem de sidste par år – bare i de fire år, jeg har siddet der – lagt nogle ting ind i deres skema og sagt, det her det skal I. Og selvfølgelig skal vi også politisk have en retning og noget, vi godt kunne tænke os, at folkeskolen skal indeholde, men måske har vi i virkeligheden givet dem for mange ekstra opgaver, som gør, at det fjerner fokus fra den almindelige undervisning i dansk og matematik.«
Dyhrberg understreger, at hun personligt ønsker flere investeringer:
»Det kræver jo selvfølgelig, at der er et flertal, men det er da noget af det, jeg tænker. Jeg kunne godt tænke mig at øge noget budget i forhold til folkeskolen, og så er der nogle andre ting, vi må spare på. Hver gang, at der skal spares, så kigger man altid på det budget, fordi det er der, hvor der er flest penge.«
Kvalificeret vikardækning vigtig for kvaliteten
Vibe Dyhrberg mener især, at investeringerne skal målrettes bedre vikardækning og uddannede undervisere:
»Jeg synes, vi oplever – i hvert fald på nogle skoler – at der er manglende vikardækning, eller at det er ufaglærte vikarer, vi bruger. Og lige så snart det er det, så tror jeg på, at det har en betydning for kvaliteten. Og det er ikke, fordi det ikke er søde og rare mennesker, vi får ind, men det betyder noget for kvaliteten, at det ikke er en uddannet folkeskolelærer eller en anden med en faglig baggrund, der ligesom kan understøtte den her undervisning.«
Inddrag lærerne mere – og lær af andre kommuner
Dyhrberg ser også behov for at lytte mere til fagfolkene på skolerne:
»Vi kunne jo godt forsøge med nogle bestemte områder at se, om der var nogle ting, der kunne hjælpe. Fordi der er nogle skoler, der er hårdere ramt end andre.«
Hun opfordrer kommunen til mere direkte samarbejde med skolernes egne eksperter:
»Vi kunne samle de her TR (tillidsrepræsentanter, red.) og andre interessenter, og så prøve at få nogle idéer til, hvad folkeskolen kunne blive styrket af, i stedet for at vi sender nogen ud, der laver en analyse, som også skal passe til et vist budget og passe ind i systemet. Nogle gange må vi jo måske prøve at kigge lidt ud af at sige, hvad hvis systemet skal tilpasse sig i stedet for.«
Endelig peger Dyhrberg på, at Fredericia kan lære meget af kommuner, der klarer sig bedre fagligt:
»Man kan altid lære. Vi bliver aldrig nogensinde færdige med at lære. Vi deltager jo for eksempel i topmøde i Aalborg hvert år, hvor nogen, der er klogere end os, kan fortælle os noget om, hvad de har gjort. Det kan helt klart give noget.«
Afslutningsvis understreger hun, at nysgerrigheden på tallene og andres erfaringer er afgørende:
»Så må vi jo prøve at række hånden frem og sige, hvordan gør I? Hvad er det for nogle mål, I har? Hvad er det for nogle tiltag, I laver, som rykker noget på det her?«
FILM. Sæt jer klar i flyvende trane-stilling og børst karate-gi’en af, for Karate Kid er tilbage – og nu kan du endda vinde billetter til det nostalgiske brag af en biograffilm, der igen indtager lærredet hos Panorama Biograferne ved Lillebælt.
Det legendariske univers vender tilbage med en helt ny film, Karate Kid: Legends, hvor to karate-generationer mødes i en historisk og nostalgisk karate-duel. Jackie Chan vender tilbage som Mr. Han, og den ikoniske Daniel LaRusso – spillet af Ralph Macchio – sparker igen gang i de nostalgiske følelser fra 80’erne.
Panorama Biograferne ved Lillebælt har allerede varmet op til filmen, og nu er biografdirektøren gået i gavehumør.
»Nu glæder vi os til, at vi får besøg af Karate Kid igen. Hvis man er lige så gråhåret som mig, kan det være, man kan huske de første Karate Kid-film,« fortæller biografens Helle Broen med et smil, inden hun fortsætter:
»Ellers er der jo simpelthen basis for, at man kan introducere det her virkelig fantastiske univers for sine børn, børnebørn – eller måske naboens børn.«
Panorama Biograferne udlodder nu fire ekstra billetter til forestillingen af Karate Kid: Legends.
Alt, hvad du skal gøre, er at skrive dit navn i kommentarfeltet under opslaget på avisens Facebook-side. Så er du måske en af de heldige, der kan opleve karatelegenderne dele håndkantsslag ud på lærredet.
Så gør klar til en nostalgisk karate-oplevelse – og husk: Wax on, wax off!
KULTUR. Når Kongen og Dronningen fredag den 20. juni klokken 15 træder gennem porten til Koldinghus, bliver det ikke kun endnu en officiel markering på kongehusets fyldige kalender. Denne gang handler det om barndommen. Om de kongelige børns hverdag gennem tiderne – med leg, læring og store forventninger, men også med alvor og skrøbelighed tæt inde på livet.
Med udstillingen »Kongebarn« stiller Koldinghus skarpt på, hvordan det har været at vokse op som kongebarn i Danmark gennem århundreder. Her kan publikum komme tæt på genstande, der har været en del af danske kongebørns liv, helt tilbage fra Christian 4.s tid og frem til nutiden.
Blandt de udstillede ting kan gæster opleve Frederik 6.s pruttepude, der viser, at selv kongebørn har haft plads til sjov midt i al alvoren. Christian 4.s rejseur viser derimod den omhyggelighed, der altid har fulgt de royale børn gennem generationer.
Men det hele har ikke kun været sjov og leg. Udstillingen viser også den barske side af kongebørnenes tilværelse, hvor genstande som spædbørns dødsmasker og legetøjskanoner vidner om en virkelighed, hvor døden altid lurede tæt på, og hvor barndommens leg allerede havde præg af det store ansvar, som ventede senere i livet.
På Koldinghus har arrangørerne lagt særlig vægt på, at også nutidens børn får noget ud af besøget. Med interaktive elementer og muligheder for fysisk aktivitet kan de yngste gæster mærke historiens vingesus på egne præmisser. De voksne kan så passende følge efter i et tempo, der nok kommer på prøve, når børnene går på opdagelse.
Og netop Koldinghus har en særlig betydning for udstillingen, da det var her, at Christian 4. som blot seksårig satte sig på skolebænken første gang. Nu bliver det historiske slot endnu en gang fyldt med børnestemmer, som skal opleve historien helt tæt på.
I anledning af udstillingen udgiver Den Kongelige Samling og Aarhus Universitetsforlag bogen »Børn som ingen andre«. Her kan interesserede dykke endnu dybere ned i kongebørnenes opvækst og se, hvordan de er blevet dannet til at løfte det særlige ansvar, der fulgte med titlen som royal.
Udstillingen, der åbnes af Kongen og Dronningen den 20. juni klokken 15, kan ses på Koldinghus hele sommeren. Publikum opfordres til at komme i god tid, da der ventes stor interesse for arrangementet.
BUSINESS. Når Fredericia fredag blænder op for årets store Sommerrock, er det ikke kun scenen på Rådhuspladsen, der står klar til at levere en hektisk oplevelse. Også byens butikker gearer op til en aften med Open by Night, og ingen er mere klar end Ole Mortensen fra tøjbutikkerne Miami og S.M. Andersen.
Med et tempo, der ville få selv en hærdet maratonløber til at snappe efter luft, tager Ole kameraet med på en rundtur blandt nyhederne – fra shorts til hørskjorter, og alt derimellem.
»Ja, så er det jo på fredag, at vi har det store Sommerrock i Fredericia. Vores årlige endagsfestival kommer til at foregå lige herovre på den flotte Rådhusplads,« fortæller Ole Mortensen begejstret fra butikkens døråbning, mens han peger mod pladsen. Næppe har han afsluttet sætningen, før han med raketfart kaster sig videre mellem tøjstativerne, og præsenterer de seneste tilbud med en iver, som var han Mick Jagger med dobbelt espressoshots i blodet.
Undervejs når han også lige at sende en hilsen tværs gennem butikken: »Hej Jan, lige et øjeblik, så er jeg der.«
Og netop Ole Mortensens smittende humør og hektiske tempo er symptomatisk for hele Fredericias handelsliv denne fredag. For butikkerne holder længe åbent – helt til klokken 22 – så der bliver rig mulighed for at shoppe, mens musikken spiller.
Hos Miami og S.M. Andersen har Ole og holdet endda slået teltene op bag butikken, så kunderne kan gå på jagt efter sommersager under åben himmel.
»Som vi plejer at gøre en enkelt gang om året, sætter vi telte op på fredag og lørdag. Der kommer til at stå varer ude,« forklarer Ole.
Og når han med sin entusiasme afslutter sin rundvisning med ordene »det bliver pissegodt,« så fristes man til at tro ham på ordet.
»Kig nu ned i byen, og husk nu, at vi alle har åbent til kl. 22 på fredag. Og det bliver pissegodt. Vi glæder os til at se jer.«
Nedenfor kan du se Ole Mortensens rundtur – en præstation, hvor tempoet bestemt ikke kan beskyldes for at være slow rock.
TRAFIK. Bilister på vej mod Middelfart bør torsdag formiddag væbne sig med tålmodighed. Et uheld på E20 Fynske Motorvej skaber lige nu store trafikale problemer.
Det er det højre spor mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i retning mod Middelfart, der er spærret, oplyser Vejdirektoratet. Politi og redningsmandskab arbejder på stedet med oprydning og sikring af vejen.
Ifølge Vejdirektoratet ventes oprydningsarbejdet først afsluttet i løbet af eftermiddagen. Allerede nu strækker køen sig helt tilbage til frakørsel 48 ved Tietgenbyen.
Uheldet falder sammen med Kristi Himmelfartsferien, som traditionelt betyder ekstra trafik på tværs af landet og mod sommerhusområderne.
»På Kristi Himmelfartsdag og søndag den 1. juni er der risiko for tæt trafik midt på dagen,« oplyser P4 Trafik, der samtidig advarer om den aktuelle kø:
»Det højre spor er spærret, og politi og redning er på stedet. Der er voksende kø, som du nu møder fra frakørsel 48 Tietgenbyen.«
Der er endnu ingen meldinger om personskader i forbindelse med uheldet.
Trafikanterne opfordres til at følge skiltningen på stedet og holde sig løbende orienteret via Vejdirektoratets trafikinformation.
Demokrati bygger på åbenhed i forvaltning og byråd. På gennemsigtighed. På tillid. Derfor må man som borger spørge sig selv: Hvorfor holder Fredericia Byråd og dets udvalg så mange møder bag lukkede døre?
Vi taler ikke kun om fortrolige personalesager eller ejendomshandler, hvor loven med rette kræver diskretion. Det der bekymrer, er de møder, hvor dagsordener og drøftelser holdes skjult for offentligheden uden en klar begrundelse.
Når vi ikke kan se, hvem der stemmer for hvad, bliver det umuligt at holde politikerne ansvarlige. Det bliver svært at vælge rigtigt næste gang, vi står med stemmesedlen i hånden. Og mistanken melder sig: Skjuler de noget for os?
Der er mange mulige forklaringer, men én ting er sikkert: Tavshed og lukkede rum er gift for tilliden.
Derfor spørger jeg åbent: Hvad er det, borgerne i Fredericia ikke må vide i Fredericia? Aanser Byrådet at vælgerne ikke evner at forstå, en problematik.
Borgerne har heldigvis flere redskaber:
• Du kan kræve aktindsigt. Det er din ret.
• Du kan stille spørgsmål til politikerne, både direkte og i læserbreve.
• Du kan tippe pressen og rejse sagen offentligt.
Jeg siger ikke, at alt skal være åbent. Men når lukkede døre bliver reglen snarere end undtagelsen, bør vi som borgere tage fat i dørhåndtaget.
Hvis du, som jeg ønsker mere åbenhed i kommunalpolitik, så lad os starte her. Stil spørgsmål. Bryd tavsheden. Demokrati er ikke noget, man får det er noget, man bruger.
Jeg vil i et kommende byråd kæmpe for mere åbenhed og borgerafstemninger.
KRIMI. Onsdag aften og natten til torsdag blev en travl omgang for Sydøstjyllands Politi i Vejle. Hele fire gange måtte betjentene standse bilister, som havde svært ved at holde sig på den rigtige side af loven. Samtlige episoder handlede om bilister, der satte sig bag rattet i narkopåvirket tilstand.
Den første episode udspillede sig allerede klokken 20.30 onsdag aften på Skolegade i Vejle. Her standsede politiet en bil, ført af en 35-årig mand fra Børkop. Det viste sig hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og taget med på stationen til blodprøveudtagning. Men den uheldige bilist fik yderligere problemer, da han blev afsløret med hash på sig.
»Han blev i øvrigt fundet i besiddelse af en mængde hash til eget forbrug, så der er jo formentlig et eller andet om snakken,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
Allerede halvanden time senere, klokken 22.06, var den gal igen. Denne gang slog betjentene til på Sjællandsgade, hvor en 19-årig mand måtte vinke farvel til sin køretur, da også han viste tegn på at være påvirket af stoffer.
Natten blev ikke mere fredelig af den grund. Kort efter midnat, klokken 00.15, standsede politiet endnu en bilist – denne gang på Vesterbrogade. Ved rattet sad en 22-årig mand fra Vejle, der heller ikke kunne holde sig fra de forbudte rusmidler.
Og natten var endnu ikke slut. Klokken 01.57 måtte betjentene atter på gaden, denne gang i krydset ved Hellekildevej og Tirsbæk Strandvej. Her blev en 23-årig mand fra Vejle standset, og også han var påvirket af euforiserende stoffer. Den unge mand havde ovenikøbet en mindre mængde hash på sig.
»Der har været mange derude,« påpegede vagtchefen.
Bortset fra de narkopåvirkede bilister forløb natten forholdsvist roligt, oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Mens de fleste Koldingensere nød en stille onsdag aften, havde nogle helt andre planer ude i Munkeparken. Et kolonihavehus blev her udsat for et indbrud, hvor gerningsmændene både stak af med værktøj og en bil.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen onsdag klokken 23.30, og ifølge politiets vagtchef, Torben Wind, skete selve indbruddet mellem onsdag eftermiddag klokken 17.30 og anmeldelsestidspunktet senere på aftenen.
»Man har opbrudt en dør på stedet, og fra stedet har man stjålet noget værktøj samt en bil. Altså, man har taget bilnøglerne til bilen og er kørt væk i denne,« fortæller vagtchefen torsdag morgen.
Tyvenes flugtbil dukkede hurtigt op igen
Den stjålne bil, en Citroën Cactus, nåede dog ikke at være længe på frie hjul. Allerede lidt efter midnat, natten til torsdag, fandt politiet bilen efterladt i Haderslev, godt 35 kilometer syd for gerningsstedet.
»Vi laver jo altid en gerningsstedsundersøgelse derude. Om der er direkte spor på stedet, kan jeg ikke lige se ud fra døgnrapporten, men typisk når vi efterlyser køretøjer, så dukker de op efter få dage. Og det kan jeg jo se, at den allerede er – den er fundet lidt over midnat i Haderslev,« lyder det fra Torben Wind.
Politiet koncentrerer nu efterforskningen omkring bilen i Haderslev, hvor der søges efter fingeraftryk, DNA-spor og andre spor, der kan føre til gerningsmændene.
»Det er selvfølgelig også et spor, vi arbejder efter. At bilen er fundet dernede giver en retning, som vi skal kigge nærmere på. Typisk vil vi sikre spor fra køretøjet for at se, om vi kan finde noget sammenlignende materiale i forhold til fingeraftryk og DNA,« siger Torben Wind.
Mens bilens ejer kan ånde lettet op over at have fået sin bil tilbage, er det stjålne værktøj fortsat sporløst forsvundet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
Jesper Houmark peger på en stærk defensiv og vellykkede taktiske greb som nøglen til FHK’s 28-23-sejr over GOG, der sender fredericianerne op på fire...
