Færre danskere fik sygedagpenge i 2024 – især de 50-59-årige fylder statistikken

Af
Andreas Andreassen
-
0

SAMFUND. I alt modtog 448.000 danskere sygedagpenge sidste år, hvilket er et fald på 8.000 i forhold til året før. Hver fjerde modtager arbejdede delvist under sygeforløbet.

Efter flere år med højt sygefravær og ekstraordinære COVID-19-regler faldt antallet af sygedagpengemodtagere lidt i 2024. I alt modtog 448.000 personer sygedagpenge, hvilket er 8.000 færre end året før, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2022, hvor antallet af modtagere toppede efter corona-pandemien, er niveauet nu blevet mere stabilt.

Mange arbejder delvist trods sygdom

Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist under deres sygdomsforløb i 2024. Blandt selvstændige var andelen endnu højere – her arbejdede over hver tredje delvist.

De lavere andele i årene 2020-2022 hænger sammen med corona-pandemien, hvor antallet af sygedagpengemodtagere steg markant som følge af midlertidige ordninger.

50-59-årige har flest sygedage

Ser man nærmere på aldersgrupperne, fylder borgere i alderen 50-59 år mest i statistikken. Denne gruppe tegnede sig i 2024 for mere end hver femte af alle sygedagpenge-årsværk. Gruppen er dermed den største enkeltgruppe, målt på det samlede sygefravær.

Modsat er der relativt få modtagere under 30 år og over 60 år, hvilket skyldes, at man skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage sygedagpenge.

I alt svarede sygefraværet i 2024 til omkring 70.000 fuldtidspersoner.

Ny dataleverance giver bedre overblik

Danmarks Statistik har netop genoptaget offentliggørelsen af detaljeret sygedagpengestatistik efter en længere periode, hvor statistikgrundlaget blev omlagt. Kommunernes overgang til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) har nemlig betydet, at statistikken er blevet mere præcis og detaljeret.

Den nyeste statistik blev offentliggjort tirsdag den 27. maj og indeholder tal for perioden 2020-2024. Fremover ventes der flere nye statistikbanktabeller, der giver endnu bedre indsigt i danskernes sygefravær.

Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst 

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: Pixabay)

ØKONOMI. Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen. 

Baggrunden for forhøjelsen af mediechecken til pensionister med de mindste indtægter er, at prisen på TV-pakker forventes at stige fra midten af 2025. Prisstigningen bunder i en ændring af momsloven, der skal sikre, at Danmark overholder EU-retten. Ifølge tv-branchen forventes ændringen af momsloven at indebære en stigning på cirka 15-20 kr. om måneden for en gennemsnitlig TV-pakke.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det kan synes som en lille ting, men jeg mener, det er rimeligt, at vi kompenserer de pensionister, som i forvejen har mindst, og som kan have svært ved selv at dække ekstra udgifter til TV-pakker. TV er ikke blot et spørgsmål om underholdning, men handler også om at få relevant information i hverdagen og om at føle sig forbundet med samfundet.

Mediechecken er målrettet pensionister med de mindste indkomster, og som har en personlig tillægsprocent på 100. Lovforslaget forhøjer mediechecken med 400 kr. fra 1.085 kr. til 1.485 kr. om året. Prisstigningen på tv-pakker forventes fra 2. halvår 2025, og derfor udbetales der i august en halvårlig forhøjelse på 200 kr.

Munkevængets Skole klar til gratis skolemad på mellemtrinnet

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Som den eneste skole i Kolding Kommune er Munkevængets Skole blevet udtrukket til at deltage i en national forsøgsordning med gratis skolemad.

I perioden 2025-2028 vil Munkevængets Skole som en del af en national forsøgsordning tilbyde gratis skolemad til eleverne på mellemtrinnet. Skolen er blevet udvalgt blandt i alt 282 folkeskoler fra 76 kommuner og 64 frie grundskoler, der alle havde tilmeldt sig forsøget.

Puljemidlerne blev fordelt via lodtrækning, og Munkevængets Skole var blandt de heldige, der allerede fra det kommende skoleår får mulighed for at tilbyde skolemad til elever på mellemtrinnet.

Forsøget skal indsamle viden om skolemads betydning for elevers sundhed, læring og trivsel, og Kolding Kommune skal bidrage med værdifulde erfaringer til den nationale evaluering.

Politisk tilfredshed og forventninger

Formand for Udvalget for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, Hans Holmer (SF), er meget tilfreds med, at Kolding Kommune bliver en del af forsøget:

»Jeg er utrolig glad for, at vi i Kolding får mulighed for at afprøve skolemadsordningen. Jeg tror, at skolemaden kan gøre en reel forskel og skabe lighed blandt børnene, fordi alle får det samme. Sund mad kan give mæthed, bedre koncentration og dermed bedre forudsætninger for læring og trivsel,« siger Hans Holmer.

Ingen udgifter for forældrene

Forsøgsordningen skal blandt andet teste forskellige finansieringsmodeller for skolemad. På Munkevængets Skole vil man afprøve en ordning, hvor maden leveres udefra, og forældrene ikke skal betale. Derfor modtager Kolding Kommune i alt 4.371.500 kr. i støtte til ordningen.

Jannie Weismann, skoleleder på Munkevængets Skole, glæder sig over nyheden og ser frem til at komme i gang:

»Vi er meget glade for, at vores skole er udvalgt til forsøgsordningen med skolemad. Ikke mindst på elevernes vegne, da vi ved, at sund og nærende mad styrker både trivsel og læring. Det bliver et godt supplement til børnefamilier i en hektisk hverdag,« siger hun.

Kolding Kommunes deltagelse i forsøget forventes endeligt godkendt i byrådet den 17. juni 2025.

KIF Kolding siger farvel til to spillere

Af
Andreas Andreassen
-
0
KIF Kolding siger farvel til to spillere

SPORT. Når sæsonen er færdigspillet, venter nye udfordringer for to spillere i KIF Koldings trup. Klubben siger nemlig farvel til målvogter Anton Hellberg, der har været en del af holdet i to sæsoner, og højre back Diogo Silva, som kom til før denne sæson.

Begge spillere har bidraget med stor professionalisme og stærke indsatser i en udfordrende periode for den traditionsrige klub. Nu fortsætter begge deres karrierer andre steder.

Anton Hellberg ser tilbage på tiden i Kolding med glæde, selvom den seneste sæson blev mere turbulent end håbet:

»Det har været en fantastisk mulighed at få lov til at komme til klubben. Jeg ser tilbage på en virkelig god første sæson. Denne sæson blev lidt mere turbulent og desværre ikke som planlagt, men der er alligevel gode minder – også fra i år. Jeg ønsker jer alle held og lykke, og jeg krydser fingre og tæer for en hurtig oprykning tilbage til ligaen,« siger Anton Hellberg.

Også Diogo Silva tager afsked med klubben med varme ord, selvom han er ærgerlig over, hvordan sæsonen har udviklet sig:

»Tak for alt, Kolding. Det her var bestemt ikke den sæson, vi alle havde håbet på – og jeg er især ked af det over for alle fansene. I fortjener så meget mere, og jeg håber virkelig, at klubben finder vejen tilbage til at leve op til jeres forventninger. Desværre fortsætter jeg ikke i klubben, men jeg ønsker alt det bedste og masser af succes til Danmarks mest historiske klub. Det har været en fornøjelse at bære KIF Koldings farver,« siger Diogo Silva.

I deres tid i KIF Kolding nåede begge spillere at spille 22 kampe, hvor Diogo Silva bidrog med 31 scoringer.

KIF Kolding takker Anton Hellberg og Diogo Silva for deres indsats og ønsker dem alt godt fremover.

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0
Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

Af
Andreas Andreassen
-
0
Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

Af
Andreas Andreassen
-
0
Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Odense tager unikt skridt på demensområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Odense tager unikt skridt på demensområdet

SENIOR. Fredag den 23. maj blev Plejehjemmet Blomsterdalen officielt indviet som Odenses første plejehjem, der er specialindrettet til borgere med demens. Ekspert kalder indsatsen »helt unik«.

Med flag, rød løber og kransekage fejrede godt 100 beboere, pårørende, medarbejdere og politikere i fredags åbningen af det nyrenoverede Plejehjemmet Blomsterdalen i Odense, som tidligere hed Plejehjemmet Øst.

Plejehjemmet er blevet demensoptimeret med 11,7 mio. kroner fra Odense Byråd gennem aftalen »Velfærdens Fundament«. Målet er, at alle kommunale plejehjem i Odense skal moderniseres, så de egner sig bedre til beboere med demens.

Arkitekt Hedvig Karlsson fra Karlsson Arkitekter kalder Odense Kommunes indsats på demensområdet bemærkelsesværdig:

»Jeg har ikke hørt om andre kommuner, der i så stort omfang har haft fokus på at løfte plejehjemmene, så de egner sig bedre til mennesker med demens. Det er helt unikt,« siger Hedvig Karlsson, der har rådgivet kommunen om demensindretningen.

Hun oplever allerede stor positiv effekt for beboerne på Blomsterdalen.

Trygge og hjemlige rammer

Ombygningen følger anbefalinger fra Statens Byggeforskningsinstitut med fokus på hjemlighed, god skiltning, døgnrytmebelysning og attraktive udeområder. Blandt andet er der opsat døgnrytmebelysning i samtlige 108 lejligheder, nye møbler i opholdsrummene samt bedre skiltning.

Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) fremhævede især døgnrytmebelysningens betydning i sin tale ved indvielsen:

»Vi ved fra tidligere forsøg, at døgnrytmebelysningen gør en kæmpe forskel, især for mennesker med demens. Mange oplever en langt bedre og roligere nattesøvn,« siger Brian Dybro, der også understreger, at medarbejderne oplever forbedret trivsel.

»Beboerne er blevet gladere og har fået meget mere energi. Flere deltager i aktiviteter, og det giver mere liv på plejehjemmet.«

Pilotprojekt for fremtiden

Blomsterdalen fungerer som pilotprojekt og skal danne grundlag for moderniseringen af kommunens øvrige plejehjem. Beboere, pårørende og medarbejdere har været tæt involveret i planlægningen.

By- og kulturrådmand Søren Windell (K) understregede ved indvielsen betydningen af den hjemlige atmosfære:

»Indretningen og de dygtige medarbejdere på Blomsterdalen skaber hjemlige og hyggelige rammer. Hyggen er ikke bare en detalje – det er helt afgørende. Når hverdagens rammer er genkendelige og trygge, skaber det bedre livskvalitet.«

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over erfaringerne fra pilotprojektet:

»Vi har fået gode erfaringer fra Blomsterdalen, som vi nu kan brede ud til alle kommunale plejehjem. Det er vigtigt, at vi i Odense tilbyder rammer, der understøtter det gode liv – også for borgere med demens. Det er jeg stolt af, at vi har prioriteret.«

Syv flere plejehjem skal moderniseres

De næste syv plejehjem i Odense Kommune står nu klar til modernisering. Det drejer sig om Enrum, Svovlhatten, Sukkerkogeriet, Rytterkasernen, Marienlund, Bolbro og Herluf Trolle.

Beboerne på disse plejehjem har allerede sagt ja til planerne, og nu begynder udbudsprocessen. Ombygningen sker i etaper med hensyntagen til beboernes dagligdag og trivsel.

Gratis skolemad på vej til to folkeskoler i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Gratis skolemad på vej til to folkeskoler i Fredericia

POLITIK. Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort, at Kirstinebjerg Skolens afdelinger Høgevej og Havepladsvej skal deltage i et stort forsøg med skolemad fra næste skoleår.

Eleverne i indskolingen på afd. Høgevej og eleverne i udskolingen på afd. Havepladsvej kan snart pakke madkassen væk. De er nemlig udvalgt til at deltage i den nationale forsøgsordning med gratis skolemad, der løber fra skoleåret 2025/26 og tre år frem.

»Det er meget positivt, at Fredericia Kommune har to skoler med i forsøgsordningen med skolemad. Det har været afgørende for os, at ordningen er uden forældrebetaling. Derfor er jeg særligt tilfreds med, at eleverne nu kan se frem til et sundt, varieret og gratis frokostmåltid. Forskningen viser, at god mad hjælper eleverne med at holde koncentrationen i løbet af dagen, så det bliver spændende at følge forsøget,« siger Ole Steen Hansen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget.

Også udvalgets næstformand, Cecilie Roed Schultz (Ø), glæder sig over ministeriets beslutning:

»Jeg er rigtig glad for, at Venstre, SF og Enhedslisten i sin tid rejste initiativsagen, der sikrer, at en stor gruppe elever nu får gratis skolemad. Vi er enige om at bakke op og økonomisk støtte forsøgsordningen, hvis det bliver nødvendigt.«

Pernelle Jensen (V), medlem af udvalget og initiativtager til forslaget, fremhæver madens betydning for læring og trivsel:

»Vi ved fra forskning, hvor vigtigt et sundt måltid er for at kunne trives og lære. Men ikke alle børn får sunde madpakker med hjemmefra, så jeg ser ordningen som et positivt bidrag til børns hverdag.«

Malene Søgaard-Andersen (SF) ser ordningen som en vigtig styrkelse af Fredericias folkeskoler:

»Jeg er meget glad for, at vi med skolemadsordningen får en saltvandsindsprøjtning til folkeskolen i Fredericia. Sund kost, læring og trivsel går hånd i hånd. Jeg glæder mig særligt til at se, hvordan det påvirker elevernes trivsel og faglige resultater.«

Første måltid senest efter juleferien

Nu begynder arbejdet med at finde en ekstern leverandør, der skal stå for maden. Derfor er den præcise dato for, hvornår første måltid serveres, endnu ukendt. Men eleverne kan senest forvente deres første portion skolemad efter juleferien, med mulighed for en tidligere start allerede i efteråret.

Christian Jensen, formand for Kirstinebjerg Skolens skolebestyrelse, er begejstret for nyheden:

»Det er rigtig godt. Vi har haft et stort ønske om at deltage, så vi ser meget positivt på, at både indskolingen og udskolingen er med. Det bliver spændende at se, hvilken effekt ordningen har på børnenes koncentration og læring.«

Fakta om forsøgsordningen med skolemad:

  • Med aftale om finansloven for 2025 afsatte regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre i alt 854 mio. kr. til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028.
  • Forsøgsordningen foregår fra skoleåret 25/26 frem til 27/28.
  • Forsøgsordningen inkluderer det daglig frokostmåltid
  • To skoler i Fredericia Kommune er udvalgt til at deltage i den nationale forsøgsordning – indskolingen på afd. Høgevej og udskolingen på afd. Havepladsvej.
  • På afd. Høgevej går der pr. 1. april 2025 207 elever i indskolingen.
  • På afd. Havepladsvej går der pr. 1. april 331 elever.
  • For de to skoler er forsøget fuldt finansieret, hvilket betyder, at der ikke opkræves forældrebetaling for skolemaden.
  • Afd. Havepladsvej modtager 11.958.400 kroner i samlet tilskud i 2025-2028 fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje.
  • Afd. Høgevej får 7.478.500 kroner i samlet tilskud i 2025-2028 fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje.

Messe-rekord i Fredericia: Kloakbranchen indtager byen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Messe-rekord i Fredericia: Kloakbranchen indtager byen

MESSE. Når det regner på kloakmestrene, drypper det også på Viborg-virksomheden SAMSON Agrolize. Firmaet er nemlig igen med, når kloakbranchens store fag- og indkøbsmesse løber af stablen i Fredericia i januar 2026.

Virksomheden, der blandt andet fremstiller traktortrukne kombinerede slamsuger- og spulemaskiner, har oplevet kraftig vækst de senere år:

»Vi sælger rigtig mange maskiner, vi bliver flere og flere medarbejdere, og kloakdelen er blevet en stadig vigtigere gren ved siden af landbrugsdelen. Vi har de seneste tre-fire år talt om, at nu topper det nok snart, men vi vedbliver med at få mere travlt,« fortæller salgschef Karsten Kammer.

Han peger på, at netop produktionens placering i Viborg og det velkendte »Made in Denmark«-mærke bidrager positivt til succesen:

»Vi svejser og producerer selv det hele fra bunden – tankene, opbygningerne og det hele. Vi customizer til kunderne, som gerne kommer forbi og følger processen undervejs. Den nærhed og muligheden for at skræddersy maskinerne til kundernes behov er en vigtig faktor.«

Seriøs messe giver gode kontakter

Karsten Kammer kalder Kloakmessen i Fredericia for en af de vigtigste begivenheder på året:

»Vi har været med fire-fem gange og oplever det altid som en utrolig seriøs og professionel messe, hvor de rigtige fagfolk kommer.«

Selvom SAMSONs GK-serie maskiner prismæssigt ligger mellem én og fire millioner kroner, handler messen især om at skabe langvarige relationer og fremtidigt salg.

»Det handler om kundepleje, om at vise flaget og skabe nogle kontakter, der længere nede ad vejen fører til salg. Der spiller Kloakmessen en rigtig vigtig rolle for os,« siger han.

På standen kan de besøgende opleve en af virksomhedens store maskiner i GK-serien, som traditionelt tiltrækker stor interesse. Derudover præsenteres den nyeste software, som gør operatørernes arbejde endnu lettere.

»Vi forventer nogle rigtig gode dage i Fredericia, hvor vi møder mange eksisterende og nye kunder og får gode samtaler. Vi mærker tydeligt fra år til år, at vi bliver mere kendte, og vi har heldigvis kunder, som fungerer som ambassadører og peger deres kolleger i vores retning. Det er vi selvsagt meget taknemmelige for. Vi glæder os rigtig meget til at komme afsted,« siger Karsten Kammer.

Kloakmessen finder sted den 29.-30. januar 2026 i Fredericia, og messen sætter rekord med næsten 16.000 kvadratmeter udstillingsareal og mere end 140 tilmeldte udstillere.

Læs mere på www.kloakmessen.dk.

1...562563564...1.986Side 563 af 1.986
DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

Janus Bang - 0
UDDANNELSE. DTU opretter en hub i Fredericia. Det sker efter, at universitetet og Fredericia Kommune netop har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke arbejdet...
PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

100 dage efter magtskiftet: Tidligere borgmester advarer mod passivitet

100 dage efter magtskiftet: Tidligere borgmester advarer mod passivitet

Tre lokale Fredericia-bands får deres store scene

Tre lokale Fredericia-bands får deres store scene

Tråden lancerer nyt koncertformat fredag aften: Tessa og Artigeardit indvier TRÅDLØS

Tråden lancerer nyt koncertformat fredag aften: Tessa og Artigeardit indvier TRÅDLØS