KRIMI. Mens fadøllene har flydt, og musikken har pumpet gennem både Jelling Musikfestival og lokale byfester rundt omkring i Sydøstjylland, kunne man forvente, at politiet havde haft travlt natten mellem fredag og lørdag. Men mod forventning har betjentene i blå uniformer haft usædvanligt stille nattevagt.
Det fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi, da vi fanger ham lørdag morgen til den daglige status:
»Jeg har faktisk ikke så meget at berette om i dag. Vi har ikke nogen fremstillinger, så der er ikke nogen, der skal i retten,« siger han og tilføjer med en let munter tone:
»Vi har en masse arrangementer rundt omkring i kredsen i form af byfester og lignende, men ikke noget, der har givet anledning til det helt store.«
Kun et par påvirkede bilister i nettet
Selvom det har været usædvanligt stille for politiet, har der alligevel været et par enkelte hændelser, som skiller sig lidt ud på døgnrapporten.
Klokken 02.45 på 6. Julivej i Fredericia stoppede politiet en bilist, der vaklede lidt mere bag rattet, end loven tillader. Der var tale om en 34-årig mand fra Fredericia, som viste sig at være påvirket af alkohol.
»Han var påvirket af spiritus, og det bliver han selvfølgelig sigtet for,« fortæller John Skjødt.
Derudover nævnte han også en enkelt anden episode med påvirket kørsel i Horsens, men som han understreger, er det ikke noget, politiet har valgt at gøre mere ud af i nattens døgnrapport.
Byfester uden drama
Mens Fredericia fredag aften lagde gader til den populære Sommerrock, og Jelling Musikfestival kørte på højtryk, kunne man godt have frygtet, at de mange feststemte mennesker ville give politiet ekstra travlt. Sådan gik det dog ikke, og ifølge politiets døgnrapport har festlighederne forløbet fredeligt.
»Det er faktisk de eneste to ting, jeg har valgt at bringe. De andre ting er ikke noget, som er helt stort,« konkluderer vagtchefen tilfreds.
Så trods potentialet for uro i nattelivet melder politiet alt i alt om en fredelig nat, hvor de få promiller bag rattet var det største drama.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.
EVENT. Den frivillige, sociale forening SIND Fredericia holder åbent hus fredag den 6. juni fra klokken 16 til 20 i lokalerne på Danmarksgade 32. Arrangementet er åbent for alle, men foreningen håber især på et stort fremmøde blandt lokale politikere og kandidater til det kommende byråds- og regionsrådsvalg.
Ved arrangementet vil medlemmerne præsentere de mange forskellige aktiviteter, som foreningen tilbyder. Det spænder bredt fra outdoor-aktiviteter og fællesspisning til sommerhusture og politisk lobbyarbejde.
Nye sundhedsråd skærper behovet for dialog
Særligt det politiske aspekt gør, at SIND Fredericia denne gang håber på en god deltagelse fra lokale kandidater. Oprettelsen af de nye lokale sundhedsråd, som både består af kommunale og regionale politikere, betyder nemlig, at beslutningerne om psykiatriområdet nu rykker tættere på.
»Politikerne får en unik mulighed for at lære vores erfaringer og holdninger at kende. Sundhedsrådene får en central rolle i at forme sundhedspolitikken lokalt og regionalt, og derfor vil vi gerne sikre, at psykiatrien får den opmærksomhed, den fortjener,« siger Bjørn Medom Nielsen fra SIND Fredericia.
SIND-Trekanten skal matche politikernes indsats
Det lokale sundhedsråd, som Fredericia er en del af, omfatter også Kolding, Vejle og Middelfart. For at kunne matche denne nye politiske organisering har SIND Fredericia sammen med afdelingerne i Vejle og Kolding oprettet samarbejdet SIND-Trekanten, som skal sikre en stærkere samlet indsats på psykiatriområdet.
»Vi ønsker at stå stærkere, når vi møder politikerne i de nye sundhedsråd. Derfor håber vi, at rigtig mange vil møde op, så vi kan vise, hvor stor opbakning psykiatriområdet fortjener,« fortæller Bjørn Medom Nielsen.
Alle interesserede borgere, brugere, pårørende, politikere og frivillige er velkomne til arrangementet, hvor man kan få indsigt i foreningens arbejde og deltage i debatten om psykiatriens fremtid i lokalområdet.
FERIE. Danskerne er begyndt at vende ryggen til de danske lufthavne og søger i stedet mod Hamborg. Nye tal fra rejseselskabet TUI viser, at antallet af solgte rejser fra Hamborg Lufthavn er steget med hele 62 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Alene de sidste to uger er salget blevet mere end fordoblet.
»De største stigninger ligger meget tydeligt i perioder, hvor skolerne i Danmark holder sommer- eller efterårsferie. Det er især børnefamilier, der vælger Hamborg, og det skyldes primært lavere priser og flere direkte ruter,« siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Lavere priser trækker sydpå
Én af forklaringerne på de mange danskere, der vælger Hamborg Lufthavn, er økonomien. Da den tyske sommerferie ligger senere end den danske, er efterspørgslen lavere i Tyskland netop i den periode, hvor danskerne rejser mest.
»Det tyske marked er prissat efter tyskernes ferieplaner, og derfor kan priserne være markant lavere, når vi danskere har sommerferie,« forklarer Mikkel Hansen.
For børnefamilier handler det også om bekvemmelighed. Fra Hamborg Lufthavn er der langt flere direkte flyruter til populære sommerdestinationer som Kreta, Cypern og Mallorca. Det betyder meget for familier med børn.
»Børnefamilier gider generelt ikke mellemlandinger. De fleste foretrækker at bruge lidt ekstra tid i bilen for at slippe for stressende ophold i forskellige lufthavne med små børn,« lyder det fra TUI’s kommunikationschef.
Oversøiske rejser hitter også
Udover de klassiske europæiske rejsemål oplever TUI også en stigende interesse for oversøiske destinationer. Blandt andet er rejser fra Hamborg til steder som Maldiverne, Mauritius, Mexico og Bali blevet mere populære i år.
Antallet af flyselskaber, som TUI samarbejder med fra Hamborg, er samtidig vokset fra 10 sidste år til 13 forskellige selskaber denne sommer. Det giver endnu flere muligheder for rejsende, der vælger turen syd for grænsen.
POLITIK. Fredericia Kommune kæmper fortsat med dårlige karakterer og et stort antal elever, der dumper dansk og matematik. Det viser de seneste tal, der placerer kommunen i bunden af landsstatistikkerne. Venstres Pernelle Jensen, medlem af Børne- og Skoleudvalget gennem flere år, erkender, at situationen ikke er god nok.
»Det er jo trist læsning, at vi ligger der, hvor vi gør – både sammenlignet med landsgennemsnittet, men også internt i kommunen. Vi er simpelthen ikke dygtige nok til at hæve karaktererne,« siger Pernelle Jensen og fortsætter:
»Det er noget, jeg har haft fokus på igennem alle årene i virkeligheden. Der skal mere fokus på dansk og matematik. Det er fint med praktisk faglighed, men nogle gange bliver det på bekostning af de boglige fag.«
Hun understreger, at der skal langt højere ambitioner ind i Fredericias folkeskoler:
»Det handler ikke kun om at løfte elever fra karaktererne 0-02, men også midterkaraktererne. Vi skal turde have ambitioner på børnenes vegne. Det har jeg sagt mange gange – men jeg kan ikke gøre det alene. Der skal et flertal til i udvalget, der synes, at det er den vej, man går nu i Fredericia, man skal gå – og man har en formand, der bakker op.«
»Inklusionen har ødelagt folkeskolen«
Et af de helt store problemer, som Pernelle Jensen fremhæver, er inklusionsstrategien, der blev implementeret i Fredericia Kommune for flere år siden. Ifølge hende er det en politik, der har været decideret ødelæggende for folkeskolernes kvalitet og elevernes trivsel.
»Jeg synes, at inklusion har ødelagt folkeskolen. Vi kæmpede imod, da Socialdemokratiet pressede inklusionen igennem, og vi gik også ud af budgettet dengang på grund af netop det. Inklusionen har simpelthen været alt for høj, og det går ud over både trivslen og elevernes karakterer. Når lærerne står med klasser, hvor der måske er to, tre eller fire elever med særlige behov, bliver der ikke overskud og tid nok til at sikre, at hele klassen får optimal undervisning,« forklarer Pernelle Jensen.
Hun påpeger, at det er positivt, at inklusionsprocenten nu omsider er på vej nedad, men understreger samtidig, at det ikke er tilstrækkeligt:
»Inklusionen falder heldigvis lidt nu, fordi vi har fået etableret flere mellemformer og sender flere elever til Frederiksodde Skole, hvor de bedre kan få den specialiserede hjælp, de har behov for. Det har hjulpet en smule på både trivsel og læring, men jeg synes stadigvæk, at det går for langsomt. Der skal gøres mere og hurtigere.«
Pernelle Jensen henviser til, at hun selv gennem Unge- og Uddannelsesudvalget har arbejdet aktivt med etableringen af netop mellemformer, som er et mere fleksibelt tilbud mellem almenklasser og specialskole. Men hun efterlyser hurtigere handling og en mere ambitiøs tilgang fra kommunen:
»Vi har oprettet en hel del mellemformer i denne valgperiode, og erfaringerne er gode. Men jeg synes, vi skal være langt mere offensive og handle hurtigere på at udbrede disse løsninger, så eleverne tidligere får den rette hjælp og støtte.«
Samtidig kritiserer hun, at kommunen endnu ikke har set skyggen af de konkrete resultater fra en omfattende kvalitetsanalyse, som blev bestilt for snart halvandet år siden:
»Det er frustrerende, at vi stadig sidder og venter på resultaterne fra den kvalitetsanalyse. Vi har sat ting i gang politisk, men der går simpelthen for lang tid med analyser og papirarbejde, før vi kan handle på det. Imens taber eleverne dyrebar tid. Der må altså fart på nu,« understreger Pernelle Jensen
Konkrete initiativer sat i gang
Pernelle Jensen påpeger, at Venstre og de øvrige budgetforligspartier har taget konkrete initiativer, selvom resultaterne endnu ikke tydeligt kan aflæses i statistikkerne.
»I det seneste budget, som vi har lavet uden Socialdemokratiet, har vi prioriteret kraftigt på børneområdet. Vi har sænket klassestørrelserne til højst 24 elever, og så fik vi i går næsten 20 millioner kroner til at indføre skolemad på Havepladsvej og Høgevej. Det ved vi fra forskning kan øge både trivsel og læring.«
Hun påpeger, at inklusionstallene faktisk er faldet, og hun håber, det snart kan ses tydeligt på karaktererne.
»Vi har oprettet flere mellemformer og sender flere elever til Frederiksodde. Det har haft en positiv effekt på inklusionen og trivselen. Der er blevet lidt mere ro i klasserne, og lærerne har lidt mere overskud.«
Ikke tid til ny skolestruktur
Selvom Fredericias nuværende skolestruktur med et skoleskifte fra 6. til 7. klasse ofte har været udsat for skarp kritik fra både forældre, elever og eksperter, mener Pernelle Jensen ikke, at det er nu, kommunen skal bruge kræfter på at ændre modellen.
»Jeg mener ikke, at vi skal ændre skolestrukturen lige nu. Strukturen har både fordele og ulemper, og jeg tror ikke, at løsningen på vores problemer alene ligger i at ændre rammerne. En klar ulempe ved vores nuværende struktur er selvfølgelig de skoleskift, som vi ved kan koste både på trivsel og læring, og som forskning også dokumenterer tydeligt. Men der er også nogle fordele, som bliver overset,« siger Pernelle Jensen.
Hun uddyber, at en af fordelene er lærernes bedre muligheder for faglig sparring med kolleger, som underviser på samme niveau:
»Lærerne har med denne struktur større mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger, der arbejder med samme alderstrin og faglige niveau. Det kan styrke undervisningen fagligt og sikre, at eleverne får en mere kvalificeret undervisning med flere input.«
Jensen anerkender samtidig tydeligt, at skoleskiftene er en udfordring. Hun understreger dog, at risikoen ved en gennemgribende strukturændring lige nu vil være, at det kan fjerne både lærernes og politikernes opmærksomhed fra det, der efter hendes mening er allervigtigst:
»Hvis vi nu fokuserer alt for meget på at ændre selve strukturen, risikerer vi at miste fokus på indholdet i undervisningen. Det er undervisningen, der skal løftes – vi skal prioritere de boglige fag langt stærkere, og vi skal have hævet elevernes trivsel og karakterer. Det kan vi kun, hvis vi arbejder målrettet med netop indhold og kvalitet i klasserummet, frem for konstant at tale om rammer, struktur og organisation,« siger hun.
Jensen understreger, at hun ikke mener, at strukturen er perfekt, men hun opfordrer til, at man holder sig realistisk og prioriterer:
»Vi har kun en vis mængde tid og ressourcer til rådighed. Jeg frygter simpelthen, at en strukturændring lige nu vil sætte os tilbage og gøre, at vi mister momentum på de konkrete initiativer, vi allerede har sat i gang for at styrke fagligheden og trivslen. Hvis vi først ændrer strukturen, så går der nemt flere år med implementering og diskussioner – og det har vi ærligt talt ikke råd til, når problemerne er så presserende,« konkluderer Pernelle Jensen.
Efterlyser handling – og måske en ny formand
Selvom Pernelle Jensen anerkender, at alle politikere ønsker det bedste for folkeskolen, mener hun alligevel, at der er brug for handling nu:
»Det går simpelthen for langsomt. Vi sætter en masse ting i gang, men ser sjældent resultater hurtigt nok. Det er frustrerende. Jeg efterlyser handling og tydelige resultater.«
Hun lægger ikke skjul på, at hun mener, at Socialdemokratiet – og i særdeleshed udvalgsformand Ole Steen Hansen – har siddet for længe på magten:
»Venstre har aldrig haft formandsposten i det udvalg, og så længe man går tilbage, har det været socialdemokratisk ledet. Måske er tiden inde til, at der kommer nye øjne på opgaven. Måske er der nogen, der har siddet lidt for længe som formand.«
Afslutningsvis understreger Pernelle Jensen sin klare prioritering:
»Jeg vil fortsat kæmpe for, at vi sætter fuldt fokus på fagligheden, karaktererne og trivslen i Fredericias folkeskoler. Det er afgørende for børnenes fremtid.«
Efterlyser handling – og måske en ny formand
Selvom Pernelle Jensen er overbevist om, at ingen af hendes byrådskolleger bevidst ønsker en dårlig folkeskole, understreger hun klart, at der er behov for langt mere konkrete handlinger og hurtigere resultater:
»Det går simpelthen alt, alt for langsomt. Vi politikere har sat mange ting i gang gennem årene, men det er frustrerende at sidde tilbage med oplevelsen af, at det hele trækker ud. Jeg savner klare resultater, som vi hurtigt kan se afspejlet i elevernes trivsel og karakterer. Vi kan ikke blive ved med at vente,« siger Pernelle Jensen med tydelig frustration i stemmen.
Jensen retter blikket mod Socialdemokratiet, der historisk set har domineret Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Især den nuværende udvalgsformand Ole Steen Hansen får hårde ord med på vejen:
»Venstre har aldrig haft formandsposten for det her vigtige udvalg. Hvis du går tilbage gennem alle årene, kan du se, at udvalget altid har været socialdemokratisk ledet. Det kan godt være, at man efterhånden skulle overveje, om der skal nye øjne og nye kræfter på opgaven. Måske er der nogen, der har siddet lidt for længe i formandsstolen og simpelthen ikke får sat handling bag ordene,« lyder det skarpt fra Pernelle Jensen.
Hun pointerer også, at Venstre og de øvrige forligspartier konkret har vist, hvordan prioriteringen bør være på børneområdet i forbindelse med budgetlægningen – en prioritering, hun mener, Socialdemokratiet burde støtte op om:
»Når vi endelig får muligheden for virkelig at præge området, så vælger vi sammen med forligspartierne at prioritere tydeligt og sætte penge af til gode, langsigtede tiltag, som vi ved vil styrke børneområdet, og vi sørger for at friholde netop børneområdet for besparelser. Men Socialdemokratiet vælger så at stå udenfor og ikke stemme for – og det undrer mig helt ærligt meget,« siger hun og tilføjer:
»Det kan godt være, at det er politisk bekvemt at stå udenfor og kritisere, men jeg savner virkelig, at Socialdemokratiet tager ansvar og aktivt støtter op om de investeringer, vi lægger frem.«
Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at hendes egen prioritering er klokkeklar:
»Jeg vil fortsætte med at kæmpe for, at fagligheden, karaktererne og trivslen får et massivt løft i Fredericias folkeskoler. Det handler ikke kun om at redde nogle få elever fra at dumpe. Vi skal også løfte de elever, der klarer sig middelgodt – alle elever fortjener en ambitiøs folkeskole med høj kvalitet i undervisningen. Det er simpelthen afgørende for børnenes fremtid.«
HISTORIE. Den 30. maj markerer verden International Kartoffeldag – en dag, hvor den lille knold hyldes for sin enorme betydning for fødevaresikkerhed, bæredygtighed og gastronomi globalt. Selvom kartoflen i dag virker lige så dansk som flæskestegen og rugbrødet, var det faktisk i Fredericia, at danskerne første gang blev præsenteret for kartoffeldyrkning.
Kartoflen kom til Fredericia med de reformerte franske hugenotter, der slog sig ned i byen i begyndelsen af 1700-tallet. Dengang var kartoflen dog alt andet end en populær spise hos danskerne. Den blev anset for mærkelig og fremmedartet, og det skulle tage flere årtier, før den begyndte at blive accepteret.
Fredericia spillede således en nøglerolle i introduktionen af kartoflen til Danmark, selvom dens egentlige gennembrud først kom senere. Siden da er den blevet en vigtig del af både hverdags- og festmåltider i hele landet. Kartoflen er i dag en af verdens vigtigste afgrøder med over 5.000 sorter og en produktion på omkring 350 millioner tons årligt.
I Danmark alene dyrkede vi i 2024 kartofler på mere end 65.000 hektar – et areal større end Bornholm. De danske kartofler bliver nøje overvåget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, da læggekartofler er blandt verdens mest regulerede planter på grund af risikoen for sygdomme og skadedyr.
Kontorchef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen understreger vigtigheden af dette arbejde:
»En af vores vigtigste opgaver i den danske kartoffelproduktion er at sikre plantesundheden, så kvaliteten af nye danske kartofler er i top. Heldigvis oplever vi kun sjældent alvorlige angreb af sygdomme og skadedyr i Danmark.«
På International Kartoffeldag opfordres alle i Fredericia og resten af landet til at sætte ekstra pris på kartoflen – hvad enten man foretrækker dem kogte med persille, sprøde fra airfryeren eller på en lækker kartoffelmad.
Så næste gang du tager en kartoffel på gaflen, kan du sende en venlig tanke til de franske hugenotter, der bragte den til Fredericia – og dermed lagde grundstenen til kartoflens danske eventyr.
BØRN. Krige, klimakrise og katastrofer. Danske børn vokser op i en verden med flere bekymringer end nogensinde. Nu træder Røde Kors til med et nyt initiativ, der skal give skoleelever modet og redskaberne til at håndtere de dystre overskrifter.
Det nye undervisningsmateriale, der har fået navnet HELT SIKKERT!, lanceres onsdag af Røde Kors i samarbejde med læringsbureauet Forstå. Initiativet kommer efter en undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter, som afslører, at hele 38 procent af danske forældre oplever, at deres børn er bekymrede over verdens tilstand.
Kommunikationschef i Røde Kors, Klaus Nørskov, forklarer baggrunden for det nye tiltag:
»Vi kan ikke skærme børn mod verdens virkelighed, men vi kan hjælpe dem med at forstå den og handle i den. HELT SIKKERT! er vores bud på, hvordan vi kan give håb og styrke mental trivsel – uden at skræmme.«
Børnenes angst i fokus Undersøgelsen viser også, at mange børn i alderen 10-17 år plages af spørgsmål og bekymringer relateret til kriser, der præger nyhedsstrømmen. Typiske bekymringer lyder blandt andet: »Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job?«
»Hos Røde Kors har vi altid mennesket i fokus. Med HELT SIKKERT! fokuserer vi på børn og unge, når vi støtter landets lærere i at forberede eleverne på kriser – uden at skræmme nogen eller male fanden på væggen,« uddyber Klaus Nørskov.
Materialet består af tre tilpassede undervisningsforløb, målrettet henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, og kan afvikles på cirka to lektioner. Forløbene kan nemt tilpasses aktuelle behov og er gratis tilgængelige for alle danske folkeskoler via unilogin.
»Vi ønsker at klæde lærere og elever på til at tale om svære emner som krig, klima og beredskab i øjenhøjde. Ikke med skræmmebilleder, men med viden og mulighed for at handle sammen,« siger Klaus Nørskov.
TRAFIK. Bilister, der kører mod Nyborg på E20, kan godt væbne sig med tålmodighed de kommende uger. Fra fredag den 30. maj og fire uger frem lægger Vejdirektoratet nemlig ny asfalt på motorvejen mellem Langeskov og Nyborg i østgående retning.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Den otte kilometer lange strækning fra rampeanlæg 47 Langeskov til rampeanlæg 45 Nyborg Ø får ny asfalt, fordi den gamle belægning er blevet slidt og trænger til en grundig overhaling.
Arbejdet sker om aftenen og natten for at genere trafikken mindst muligt. Men helt uden bøvl bliver det altså ikke.
Først bliver den eksisterende asfalt fræset væk, hvorefter den underliggende belægning repareres. Derefter bliver der lagt ny, klimavenlig asfalt og friske vejstriber.
Ifølge Vejdirektoratet vil resultatet være en jævnere vej og dermed en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Når arbejdet står på, ledes trafikken i begge retninger over i vestgående spor med kun ét spor farbart hver vej. Derfor skal bilister forvente mindre forsinkelser. Fra- og tilkørselsrampen ved rampeanlæg 46 Nyborg V i østgående retning vil desuden være lukket, mens arbejdet foregår.
Asfaltarbejdet gennemføres primært mellem klokken 19.00 og 06.00 om natten, dog først fra klokken 21.00 om søndagen. I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes, er motorvejen igen helt åben for trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd generne for trafikanterne og opfordrer til at holde sig opdateret på deres trafikkort, hvor man løbende kan følge med i situationen på E20.
KRIMI. De fleste bilister er vant til at holde øje med fartdjævle, slingrende trailere eller løse genstande på motorvejen, men fredag morgen var det noget ganske andet, der fik pulsen op hos trafikanterne på den Østjyske Motorvej (E45).
Klokken 09.10 modtog Sydøstjyllands Politi flere meldinger om, at en familie af ænder havde valgt motorvejens hektiske asfalt som udflugtsmål. Ællingerne og deres mor valgte endda at tage ophold præcis ved kilometermærke 2 – et sted, hvor trafikken normalt suser af sted i høj fart.
Og det lille familieudflugtsmål var bestemt ikke ufarligt, fortæller vagtchef Per Jeppesen fra Sydøstjyllands Politi:
»Klokken 09.10 var der nogle ænder med ællinger på kørebanen, og det gjorde, at folk har været lidt nervøse og forsøgt at undvige de her ænder og ællinger. Det har skabt nogle farlige situationer, men heldigvis uden nogle færdselsuheld,« siger vagtchefen.
Situationen skabte dog kaosagtige tilstande i en kort periode, da bilister forsøgte at undvige de små, dunede trafikanter.
Heldigvis endte episoden godt – både for bilisterne og ænderne, og trafikken kunne igen passere området uden fjerklædte forhindringer.
Hvor ællingerne og deres mor besluttede sig for at søge videre eventyr, melder historien intet om.
MUSIK. Jelling Musikfestival må undvære Lis Sørensen, men får i stedet glæde af Malte Ebert, som er klar til at overtage lørdagsprogrammet.
Det er altid en ærgerlig nyhed, når en af festivalens kunstnere må aflyse – især når det er en stemme så legendarisk som Lis Sørensens. Men Jelling Musikfestival har hurtigt fået en værdig erstatning på plads: Malte Ebert, der tidligere har vist, at han kan samle både unge og ældre foran scenen.
30-årige Malte Ebert har været en del af danskernes musikalske bevidsthed i snart ti år. Han slog i 2016 igennem med sin satiriske alter ego Gulddreng, hvis syv første singler alle ramte nummer ét på hitlisterne. Siden har han, som solokunstner under sit eget navn, markeret sig med populære numre som danmarkssangen »Kun med dig«, hyldesten til Dronning Margrethe »Kalde Dem for du« og julesangen »Julehjertets hemmelighed«.
I 2024 har Malte Ebert cementeret sin plads i dansk popmusik med singlerne »Mindst ondt«, der er lavet i samarbejde med Svea S, og »Kongen af Danmark«, der begge gik guld. Han har desuden eksperimenteret med koncertformatet ved at hente inspiration fra teatrets verden. Først med Mellem Himmel og Jord – et samarbejde med instruktør Nikolaj Cederholm – og senest med showet Gennemsnitsdansker, der høstede seks stjerner i Gaffa.
Publikum i Jelling kender allerede godt Malte Eberts evne til at levere en mindeværdig koncertoplevelse, da han i 2023 optrådte på festivalens Store Scene. Nu får festivalgæsterne igen fornøjelsen af at opleve den populære popmusiker.
Lis Sørensen skriver selv på sin Facebookside om afbuddet:
»Kære Jelling. Jeg er så ærgerlig over at må skuffe jer, men en fæl halsbetændelse har taget min stemme, og jeg ser mig desværre nødsaget til at aflyse min koncert på Jelling på lørdag, som jeg ellers har glædet mig så meget til. Jeg håber, I som altid får nogle fantastiske dage på Jelling. Kh Lis.«
Fra festivalen lyder der et varmt ønske om god bedring til Lis Sørensen – og en stor tak til Malte Ebert for at træde til med kort varsel.
Jelling Musikfestival løber af stablen fra torsdag til søndag denne uge.
DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.
Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.
Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.
Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.
Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.
Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.
Pernelle Jensen
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)
