Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt i landet

0
Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt i landet

KRIMI. Sydøstjyllands Politi kunne natten til torsdag anholde en 40-årig rumænsk mand, som mistænkes for at stå bag flere indbrud og mistænkelige hændelser i Almind de seneste dage. Manden skal fremstilles i grundlovsforhør allerede her torsdag formiddag.

Anholdelsen sker, efter at politiet gennem flere dage har efterforsket sager om mystiske hændelser og indbrud i Almind. Blandt andet på Stagebjergparken, hvor en mand natten til mandag blev fanget på video, mens han forsøgte at åbne vinduer.

Efterfølgende modtog politiet tirsdag aften klokken 21.17 en anmeldelse om endnu en mistænkelig hændelse, denne gang på Hedevej, hvor en person sneg sig ind i en villa gennem en ulåst bagdør. Også her var der gode overvågningsbilleder.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd blev politiets efterforskning afgørende hjulpet på vej af videomaterialet:

»Der var noget rigtig god videoovervågning ude fra Hedevej, og det har vi efterforsket videre på. I nat lykkedes det så for os at anholde en mand ude på Vejlevej, nogle få hundrede meter fra Hedevej, hvor han kørte rundt på en brugsstjålet cykel.«

Men historien stopper ikke der. Den anholdte viser sig at være en gammel kending af politiet.

»Der er tale om en rumæner på 40 år, som vi tilbage i 2019 fangede for noget berigelseskriminalitet. Dengang blev han dømt og efterfølgende udvist af landet i seks år. Så én ting er, at vi mistænker ham for at stå bag disse indbrud, men han befinder sig også i Danmark ulovligt,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet mistænker manden for at stå bag begge hændelser i området, men efterforskningen fortsætter, og der skal nu ses nærmere på bevismaterialet fra de seneste dage.

»Han skal fremstilles i grundlovsforhør her torsdag formiddag,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Undervejs i efterforskningen har politiet bemærket, at borgere har delt billeder og videooptagelser af mistænkelige personer på Facebook. Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen har derfor tidligere opfordret til, at man undlader at dele sådant materiale offentligt og i stedet tager direkte kontakt til politiet, da deling uden samtykke kan være ulovlig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Når myndighederne løber med falske rygter

Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

0
Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

KRIMI. Skolen Hansenberg på C.F. Tietgensvej i Kolding fik mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen ubudne gæster. Tyvene slap væk med flere dyre elværktøjer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om indbruddet onsdag morgen klokken 07.30. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd er indbruddet sket i tidsrummet fra tirsdag den 8. juli klokken 15.00 til onsdag den 9. juli klokken 06.45.

Gerningsmændene havde gjort sig umage for at komme ind på skolens område. De havde klippet hul i et hegn på skolens vestlige side og havde derefter målrettet bevæget sig mod et aflåst skur.

»De har skaffet sig adgang til skolens område ved at klippe hegnet op, hvorefter de har brudt et aflåst skur op og stjålet flere forskellige typer værktøj,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet oplyser, at der især er tale om elværktøj af høj værdi, og at gerningsmændene specifikt er gået efter maskiner fra mærket Husqvarna.

»Gerningsmændene har blandt andet stjålet en elhækkeklipper, en stanghækkeklipper og en elmotorsav. Derudover har de taget to batterier og en oplader med – alt sammen af mærket Husqvarna. Udover værktøjet er der også blevet stjålet en kompressor af ukendt mærke,« fortæller politikommissæren.

Tyvenes hærværk stoppede dog ikke med værktøjet. En hvid VW Caddy, der holdt parkeret på skolens område, fik knust bagruden med en sten. Politiet undersøger fortsat, om gerningsmændene også har forsøgt at stjæle værdier fra bilen.

Onsdag formiddag var politiet til stede på Hansenberg for at undersøge gerningsstedet nærmere. Her blev der blandt andet sikret DNA-spor fra skuret.

»Vi har forsøgt at sikre DNA-spor fra skuret, som blev brudt op. Derudover har vi sikret os videoovervågningsmateriale, som vi håber kan hjælpe os videre i efterforskningen,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen, som dog endnu ikke vil kommentere yderligere på indholdet af optagelserne.

Har du set noget mistænkeligt nær skolen på C.F. Tietgensvej i det nævnte tidsrum, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

0
Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

KRIMI. Politiet havde tirsdag formiddag ekstra travlt i Koldings gågade. I en målrettet færdselsaktion, der strakte sig over blot to timer mellem klokken 10.15 og 12.15, måtte ordensmagten udstede hele 25 bøder til cyklister, bilister og folk på løbehjul, som ikke overholdt reglerne.

Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

»Vi var til stede i to timer i gågaden, og i løbet af den tid blev der lavet 25 sager. Det fordeler sig på ulovlig kørsel med elløbehjul, cykler og biler. Samlet set blev der skrevet bøder for omkring 11.000 kroner,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Særligt elløbehjul viste sig at være en udfordring. Her blev syv personer sigtet for ulovlig kørsel, mens yderligere seks cyklister fik en bøde. Derudover måtte politiet også sigte tre bilister; to for ulovlig kørsel i gågaden og én for ulovlig parkering.

Aktionen i gågaden var ifølge politikommissæren ikke planlagt lang tid i forvejen, men blev iværksat på baggrund af flere henvendelser fra borgere, der løbende havde undret sig over køretøjer i gågadeområdet.

»Det var ikke noget, vi havde planlagt længe, men noget, vi besluttede samme morgen, fordi vi ofte får henvendelser fra borgere, der spørger, om det er tilladt at cykle eller køre på elløbehjul i gågaden. Vi ville derfor selv ned og se, hvordan det stod til,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Han understreger samtidig, at politiet sagtens kan finde på at gennemføre lignende aktioner igen – også i andre byer i politikredsen, hvis der viser sig at være behov for det.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Endnu en dyr cykel forsvundet i Fredericia: Politiet advarer igen

0
Endnu en dyr cykel forsvundet i Fredericia: Politiet advarer igen

KRIMI. Tyvene i Fredericia fortsætter med at gå målrettet efter cykler af høj værdi. Sydøstjyllands Politi modtog onsdag klokken 17.21 endnu en anmeldelse, denne gang fra Venusvej, hvor en sort elladcykel til en værdi af 6.499 kroner blev meldt stjålet.

Tyveriet fandt sted i et yderst kort tidsrum, nemlig på blot ti minutter tirsdag eftermiddag mellem klokken 13.35 og 13.45 ved Venusvej 8.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, at sagen er værd at nævne, fordi det ikke er første gang på kort tid, at politiet modtager anmeldelser om tyverier af dyre cykler i Fredericia. Allerede onsdag opfordrede han derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme og sikre deres cykler grundigt.

Tyveriet på Venusvej er det seneste i en række lignende episoder, som har ramt byen inden for kort tid. Onsdag kunne politiet fortælle om hele fire cykler, som var blevet meldt stjålet inden for få dage. Her blev både mountainbikes, elcykler og almindelige cykler taget fra forskellige adresser rundt omkring i byen, også på Venusvej.

»Vi har ikke noget overvågning eller mistanke i denne sag,« oplyser Kenneth Skytte Nielsen, som også understreger, at politiet endnu ikke ved, om de mange tyverier hænger sammen.

»Det ligger lidt spredt. I de sidste 14 dage har vi haft sager fra indre by, Østerstrand og også Venusvej. Så nej, vi har endnu ikke noget, der peger på, at det er de samme personer eller gruppe, der står bag,« siger politikommissæren.

Sydøstjyllands Politi opfordrede onsdag morgen fredericianerne til at sikre deres cykler bedst muligt ved at låse dem fast til noget solidt, og til at kontakte politiet på telefon 114, hvis man observerer mistænkelig aktivitet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Kauslunde station – et offer for skrivebordspolitik?

0
Kauslunde station – et offer for skrivebordspolitik?

Trafikstyrelsens rådgiver, Dansk PersonTransport (DPT), har netop fremlagt en analyse, der anbefaler lukning af flere lokalstationer – herunder Kauslunde. Det sker under dække af effektivisering og hurtigere rejsetid, men det reelle resultat er, at mindre lokalsamfund endnu engang bliver taberne, hvis skrivebordspolitikken fra et kontor i København, får lov at sejre over virkeligheden.

Kauslunde og de øvrige benævnte byer, er ikke bare en prik på et kort. Det er et voksende lokalsamfund med børnefamilier, pendlerbehov og engagement. Stationerne er en livsnerve – både for de borgere, der bruger toget til arbejde og uddannelse, og for den bæredygtige udvikling, som vi alle taler så meget om. Hvis vi ønsker at fremme kollektiv trafik, grøn omstilling og bosætning, må vi begynde at handle derefter. Få passagerer i lokaltogene skyldes at de p.t. kører sjældent. Ikke manglende behov. 

Med den nye højhastighedsbane hen over Vestfyn bliver det tværtimod højaktuelt, at etablere en slags regional S-togsstrækning fra Trekantsområdet, over Odense til Svendborg. Det er et spændende projekt, der i sig selv kræver politisk mod og investeringer. Men det er også dybt bekymrende, hvis visionen om moderne, sammenhængende kollektiv trafik skal realiseres ved at udhule det eksisterende jernbanenet. For hvad nytter en ny højhastighedsbane, hvis den kun betjener de største stationer og efterlader landområderne som blind passagerer?

Det her handler ikke bare om minutter på en rejseplan. Det handler om principper – om at Danmark ikke kun består af de store knudepunkter, men også af landsbyer og lokalsamfund, hvor folk bor, lever og bidrager. Vi har brug for mere nærhed, ikke mindre. Flere forbindelser, ikke færre.

Lad os holde fast i, både lokalt og nationalt, om ikke at lade os styre af Københavnerbaserede rådgivere og deres analyser, og dermed gøre Kauslunde og lignende byer til ”collateral damage”, i jagten på effektivisering. 

Skal vi have et Danmark i balance, så kræver det, at vi investerer i helheden – også de små stationer.

Kent Mosgård, 

Kystmarken,

5500 Middelfart. 

Byråds- og regionsrådskandidat for Venstre Middelfart

Offentligt toilet brændt ned

0
Offentligt toilet brændt ned

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn igen været travlt beskæftiget med flere sager om hærværk, narkokørsel og indbrud rundt omkring på øen. Det viser den seneste døgnrapport, som redaktionen har modtaget i dag, den 10. juli 2025.

Omfattende seriehærværk i Otterup

Nordfyns Politi står over for en større opgave efter en bølge af groft seriehærværk mod parkerede biler i Otterup. Siden i går aftes er mindst fem biler blevet udsat for omfattende skader, herunder knuste ruder, ødelagte sidespejle, buler og revner. Politiet modtog anmeldelser fra bilejere på Skolegade, Langelinie, Jernbanegade, Langeliniegården og Nørregade, hvor en bil fik revet bakspejlet af og placeret det på taget.

Politiet efterforsker fortsat sagerne og opfordrer borgere med oplysninger til at kontakte dem.

Hærværk i Ebberup og Faaborg

På Helnæs Byvej ved Ebberup har ukendte gerningsmænd sat ild til et offentligt toilet i en træbygning i skoven. Bygningen udbrændte totalt, og politiet har oprettet en hærværkssag.

Også i Faaborg blev en ejendom på Vesterballe ramt, hvor der var flere knuste ruder og tydelige spor af færden inde i et værksted. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

I Svendborg har en række biler på Marslevvej fået skåret og stukket dæk op i endnu en serie af hærværkssager.

Flere sager om narkokørsel i Odense og omegn

Det seneste døgn har politiet anholdt flere bilister for kørsel under påvirkning af narkotika og alkohol.

En 67-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev onsdag aften stoppet på Holmevej i Gislev for narkokørsel, og i Odense-området blev der registreret hele fire sager:

  • En 18-årig bilist og hans 22-årige passager blev sigtet for salg af euforiserende stoffer efter en episode på Finlandkaj i Odense C, hvor politiet observerede, at der blev kastet narkotika ud af bilvinduet. Ved ransagning af bilen fandt politiet flere poser med stoffer.
  • En 21-årig mand blev stoppet på Blangstedgårdsvej i Odense SØ og sigtet for narkokørsel.
  • På Hjallesevej i Odense M blev en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune også sigtet for narkokørsel.
  • En 55-årig mand blev stoppet på Ivar Huitfeldts Vej i Odense SØ på en knallert, hvor han var påvirket af alkohol over det tilladte.

Flere indbrudsforsøg i Odense

Indbrudstyvene har igen været på spil i Odense. På Thomas Overskous Vej i Odense C blev der stjålet lamper efter indstigning gennem et vindue. På Møllemarksvej i Odense V forsøgte ukendte gerningsmænd at knuse en rude, dog uden at komme ind.

En 32-årig mand fra Odense blev anholdt på en stjålet cykel og sigtet for tyveri, da han samtidig medbragte en taske med diverse indbrudsværktøj.

Trafikuheld på Bjergskiftet i Odense NØ

På Bjergskiftet i Odense NØ påkørte en bilist af ukendte årsager en parkeret bil med lav fart på 10-20 km/t. Sammenstødet medførte større materielle skader på begge køretøjer, og bilisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek.

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

0
Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040 være på hele 61 procent, mens antallet i Vejle og Kolding vil vokse med omkring 50 procent. Det viser helt nye tal fra Dansk Industri (DI) Trekantområdet.

I dag bor der cirka 2.700 ældre borgere over 80 år i Middelfart Kommune. Om 15 år vil det tal være steget til cirka 4.350. I Vejle Kommune stiger tallet fra de nuværende 6.550 til cirka 9.800, mens Kolding Kommune vil opleve en vækst i antallet af ældre på 49 procent. Også Fredericia Kommune står over for en markant stigning med 45 procent flere ældre over 80 år.

»Det er en stor opgave for kommunerne. Selvom 15 år kan synes som langt ude i fremtiden, er det i den sammenhæng kort tid til i en årrække både at reservere penge i kommunekassen til byggeriet af flere plejehjem og samtidig få plads til de mange byggerier i anlægsrammen,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun understreger, at kommunerne hvert år aftaler med staten, hvor meget de må bruge på byggeri og anlæg. Kommunerne er derfor underlagt en ramme, der begrænser, hvor mange penge der må bruges på for eksempel nye plejehjem, ældreboliger eller renoveringer.

Ifølge DI Trekantområdet kan friplejehjem være løsningen, som kommunerne bør kigge nærmere på. Friplejehjem drives af private aktører, og det vil ifølge DI kunne aflaste kommunernes økonomiske pres og give borgerne flere valgmuligheder.

»Det er oplagt, at vores kommuner her i Trekantområdet ser på muligheden for i højere grad at lade private aktører bygge og drive friplejehjem. Så kan kommunerne i stedet prioritere at bruge anlægsrammen på alle de andre ting, som de også skal løse. Det gælder for eksempel forebyggelse af oversvømmelser, energirenovering, ny asfalt på de kommunale veje og hvad der ellers presser sig på af nødvendige opgaver,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun uddyber desuden, at friplejehjem også kan gavne borgerne og de pårørende ved at give mulighed for frit valg mellem kommunalt drevne og private plejehjem.

»Når private aktører i højere grad begynder at drive plejehjem, får borgerne og deres pårørende også mulighed for selv at vælge, om de foretrækker et friplejehjem eller et kommunalt drevet plejehjem. Det imødekommer den enkeltes ønsker og behov i forhold til for eksempel placering, faciliteter eller aktiviteter. Det skaber samtidig grobund for, at kommunerne kan lade sig inspirere af friplejehjemmene, for eksempel i forhold til hvordan man arbejder med velfærdsteknologi,« forklarer Pia Jakobsgaard-Iversen.

Både Middelfart og Vejle har allerede åbnet for muligheden for friplejehjem, mens Kolding Kommune er på vej med et nyt friplejehjem. Ifølge Pia Jakobsgaard-Iversen er det derfor vigtigt, at de gode erfaringer deles, og at Fredericia også overvejer at åbne op for flere private tilbud.

»Jeg kan kun opfordre til, at Middelfart, Kolding og Vejle fortsætter af samme spor, og at Fredericia ser på erfaringerne fra de andre kommuner og begynder at invitere private aktører ind. Derudover vil jeg også opfordre til samarbejde på tværs af kommunegrænser, så hver enkelt kommune ikke skal opfinde alt alene,« afslutter Pia Jakobsgaard-Iversen.

Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

0
Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

DAGBOG. Dag 4 var en særlig dag – ikke blot fordi det var den sidste lange etape med lige godt 199 kilometer, men også fordi holdet nåede at opleve hele tre forskellige lande på én og samme dag. Turen begyndte tidligt i Holland, hvor morgenstemningen hurtigt blev afløst af rytternes faste rytme i pedalerne. Grænsen mellem Holland og Tyskland blev krydset flere gange i løbet af dagen, og det blev nærmest en leg at tælle, hvor mange gange rytterne var tilbage i Tyskland, før de omsider nåede Belgien og dagens værtsby Genk.

Et vigtigt delmål blev nået mellem dagens første og andet depot, hvor holdet officielt kunne markere halvvejsmærket mod Paris. Stemningen steg hurtigt, og rytterne nød en ekstra lille pause, hvor samtalen faldt på det mentale aspekt af den lange tur mod Paris. For selvom benene er trænet op gennem måneder, og konditionen sidder lige hvor den skal, så er hovedet og viljen mindst lige så vigtige – særligt når kroppen melder om træthed efter mange timer i sadlen.

Dagens rute bød på fladt terræn, hvor vejene syntes uendeligt lange, næsten som om de forsøgte at strække sig mod horisonten. Det åbne landskab var fyldt med imponerende lange kanaler, hvor vejene lå parallelt, og rytterne oplevede nærmest at køre i et levende maleri. Kilometer efter kilometer gled forbi, mens holdet holdt modet oppe med smil, opmuntringer og fælles rytme.

Efter en lang dag på cyklen blev holdets mantra endnu engang gentaget og taget til sig som en påmindelse om vigtigheden af fællesskab og sammenhold:

»Man kan ikke forhindre sorgens fugle i at lande på vores tag, men vi kan forhindre, at de bygger rede.«

Tissepause. Foto: Jacob Bro

Læs også

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

0
Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind...

0
KRIMI. En 38-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, er søndag sigtet for vanvidskørsel efter at have kørt ind i en lygtepæl i Fredericia. Uheldet...