KRIMI. Torsdag eftermiddag fik trafikanterne på Taulovmotorvejen omkring Fredericia en brat opbremsning i hverdagen, da et færdselsuheld involverede tre biler.
Klokken var 16.40, da alarmen indløb til Sydøstjyllands Politi. Et færdselsuheld med tre parter på Taulovmotorvejen.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at en 34-årig mand fra Viborg var på vej vestpå i anden vognbane, da situationen opstod:
»Han kører vestpå ad Taulovmotorvejen i anden vognbane og ønsker at skifte ind i første vognbane. Men her ligger der allerede en anden bil, og de to biler støder sammen under vognbaneskiftet.«
Sammenstødet mellem den 34-årige mands bil og bilen i første vognbane, ført af en 45-årig kvinde fra Rødekro, fik hurtigt alvorlige konsekvenser for en tredje bilist.
»I forbindelse med sammenstødet snurrer den 34-årige mands bil rundt og rammer derefter en tredje bil. Denne bil, der blev ført af en 18-årig kvinde med tysk statsborgerskab, befandt sig foran i samme vognbane som den første bilist,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Alle tre biler holdt efterfølgende stille i nødsporet, mens politiet hurtigt var fremme og fik dannet sig et overblik. Meldingen kom ind 16.40, og patruljerne var fremme 11 minutter senere, klokken 16.51. Der blev meldt om lidt nakkesmerter hos én af de involverede, men heldigvis var der ikke meldinger om alvorlige personskader.
»Der var ikke tale om egentlige personskader, men én af personerne snakkede om lidt nakkesmerter,« siger Arno Rindahl Petersen.
På trods af uheldet kunne trafikken glide videre uden større forstyrrelser, da køretøjerne hurtigt blev flyttet ud i nødsporet.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke rejst sigtelse mod nogen af de involverede parter, hvilket ifølge vicepolitiinspektøren er almindelig procedure i denne type sager.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Torsdag morgen udviklede en trafikal irritation sig pludselig til en voldelig episode i morgentrafikken i Kolding. Det skete omkring klokken 08.41 på Skolebakken lige ud for Lyshøjskolen, hvor Sydøstjyllands Politi blev kaldt ud efter en anmeldelse om vold mellem to bilister.
Det, der kunne være forblevet ved gestikulationer eller et frustreret tryk på bilhornet, tog hurtigt en langt alvorligere drejning, fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd:
»Vi har en sag om vold på Skolebakken ude for Lyshøjskolen torsdag morgen. Der er en bilist, som kører bag ved en anden bil. Føreren af den bagerste bil bliver irriteret over den forankørende, blandt andet fordi han kører lidt op og ned i hastigheden og holder lidt for længe ved rødt lys.«
Ifølge politiet eskalerede situationen, da den bagerste bilist besluttede sig for at overhale og tvinge den forankørende til at standse.
»Det ender med, at han overhaler ham og kører ind foran for at få ham til at standse. Herefter stiger han ud, går hen til den anden fører, tager fat i kraven på ham, siger noget og tildeler ham formentlig et knytnæveslag på venstre kind,« uddyber Arno Rindahl Petersen.
Efter overfaldet satte den ophidsede fører sig igen bag rattet og kørte fra stedet. Men politiet havde registreringsnummeret på bilen og kunne derfor hurtigt finde frem til den mistænkte.
»Vi har registreringsnummeret på bilen, så vi har været ude og få fat i en person, som vi nu har sigtet for vold,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Den sigtede person er en 59-årig mand fra Kolding Kommune, mens den forurettede er en 35-årig mand, ligeledes fra Kolding Kommune.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Torsdag aften klokken 20.34 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en ung mand, der skabte uro på Fredericia Banegård i Jernbanegade.
Det, der i første omgang lød som en mulig ordensforstyrrelse, viste sig dog at være mindre alvorligt end først antaget, fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd:
»Da vi kommer frem, træffer vi en person, som virker påvirket, men ikke så han laver noget, der egner sig til ordensbekendtgørelsen.«
Selvom situationen ikke umiddelbart krævede anholdelse, valgte politiet alligevel at undersøge sagen nærmere. Patruljen valgte derfor at foretage en rutinemæssig visitation af den unge mand.
Ved visitation af manden fandt betjentene, hvad der viste sig at være 2,35 gram hash. Det fik konsekvenser for den unge fredericianer, som blev sigtet på stedet:
»Vi visiterer personen her og finder ham i besiddelse af 2,35 gram hash. Det bliver han sigtet for,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Den sigtede mand, der er 19 år og fra Fredericia Kommune, fik efterfølgende lov at fortsætte sin rejse med toget. Situationen endte dermed stille og roligt, uden at der opstod yderligere problemer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.
DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.
Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.
Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.
Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.
Sådan bliver weekenden
Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.
Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.
Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte
Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.
Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.
BUSINESS. Den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC) vil ikke efterkomme det millionkrav, der er rejst mod dem i kølvandet på konkursen af miljøvirksomheden Nordic Waste. Det skriver erhvervsmediet Finans tirsdag.
Kuratellet i konkursboet efter Nordic Waste kræver ifølge USTC’s seneste årsregnskab 70 millioner kroner tilbage fra koncernen. Kravet drejer sig om udbytter, som ifølge konkursboet blev udbetalt i strid med selskabsloven, fremgår det af Finans.
Men USTC bestrider kravet fuldstændigt.
»USTC mener ikke, at koncernen har yderligere økonomiske forpligtelser over for konkursboet efter Nordic Waste,« lyder det i et skriftligt svar til Finans.
Ifølge Finans har konkursboets kurator, advokat Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmidt/Kammeradvokaten, tidligere undersøgt pengestrømme ud af Nordic Waste. I maj sidste år fortalte han til RadioIIII, at ejerkredsen bag Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling havde fået udbetalt 96,3 millioner kroner i udbytter.
Skandalen om Nordic Waste begyndte i december 2023, da et voldsomt jordskred ramte virksomhedens ejendom i byen Ølst ved Randers. Nordic Waste overlod oprydningsopgaven til Randers Kommune og gik kort efter konkurs.
Kollapset har efterfølgende været en massiv økonomisk belastning for Randers Kommune, der ifølge Ritzau har haft udgifter på 484,6 millioner kroner i forbindelse med oprydning og afværgeindsats. Staten har dækket cirka 192 millioner kroner, mens kommunen har måttet låne resten – mere end 290 millioner kroner – med dispensation fra Indenrigsministeriet.
Kommunen har dog understreget, at lånet er en midlertidig løsning, og at man stadig arbejder efter princippet om, at den ansvarlige forurener skal betale regningen.
SUPERLIGA. Der er noget særligt over det, der venter. Ikke fordi det er første gang, det sker. Men fordi det aldrig har været sådan her før. FC København kommer til Monjasa Park som de regerende mestre. Og FC Fredericia står klar til at tage imod dem som en klub, der for første gang i historien spiller med i det fineste selskab.
To kampe er spillet i Superligaen. To kampe, hvor Fredericia har bevist, at de ikke bare er med for at suge oplevelser til sig. Nederlaget til FC Nordsjælland i premieren gjorde ondt, men viste også glimt af det, holdet kan. Og ugen efter, i Silkeborg, blev det hele foldet ud. To mål, ingen indkasseret, og en sejr, der satte sig fast – både i tabellen og i bevidstheden.
Derfor er det også med momentum, at Fredericia går ind til det, der på papiret er sæsonens sværeste opgave. FC København har gjort det, de plejer at gøre. Vundet. Først over Viborg, siden over Vejle. De kommer med rutinen, med profilerne og med forventningen om sejr. Men det er ikke dem, kampen handler om.
Den handler om Monjasa Park. Om hvad der sker, når stadion fyldes med de godt 6.500 tilskuere? Når folk kommer tidligere end normalt, og lydene fra tribunerne ligger i luften, længe før dommeren fløjter.
Det er ikke første gang, de to hold mødes. En træningskamp op til sæsonen endte 1-1. Den foregik i København, på FCK’s eget anlæg. Det var måske bare en test, men den sagde alligevel noget. At Fredericia godt kan være med, hvis alt stemmer.
Men det her er ikke en test. Det er Superligaen. Det er fredag aften. Det er Fredericia mod København. Og det er en kamp, der er større end point. For en hel by. For et hold, der har kæmpet sig op og nu står midt i det, mange troede var for langt væk.
Det er svært. Det er vildt. Og det bliver måske brutalt. Men det bliver ægte. Og hvis FC Fredericia rammer det, de ramte i Silkeborg, hvis stadion løfter sig, og troen finder fodfæste – så kan det blive en aften, man kommer til at huske. Ikke for modstanderen. Men for det, man selv turde.
Valgplakaterne bliver snart leveret, og mærkesagerne er efterhånden finpudset, men burde jeg egentlig gå til valg på noget andet end at pengene skal følge barnet, at vi skal styrke tilbud som ”Din Indgang” og Videnparken Light? Burde jeg gå til valg på én ting? På at Fredericia kommuneskal overholde den danske lovgivning?
Det virker næsten for simpelt, for åbenlyst, for let. For selvfølgelig skal en kommune overholde lovene ligesom alle andre virksomheder og borgerne. Men virkeligheden er desværre noget andet.Alle os kandidater helt fra Enhedslisten til Liberal Alliance, kan komme med nok så mange visioner, mål og drømme til næsten ingen verdens nytte, hvis helt basal lovgivning ikke bliver overholdt. Det burde slet ikke være i overvejelserne, om dette kunne være en mærkesag, men ikke des tro mindre er det den tanke, der fylder mit hoved nu.
De sidste 14 dage har jeg ligget begravet i Barnets Lov, Databeskyttelsesloven og nogle konkrete sager fra familieafdelingen, og flere gange siddet for mig selv med kæben tabt helt ned på gulvet og en tåre i øjenkrogen, ikke på grund af afgørelserne, for dem forholder jeg mig ikke til, men pågrund af usaglig sagsbehandling med direkte lovbrud og flere gråzoner, som bestemt også kan hælde til det. Det er skræmmende læsning, som jeg ønsker alle fredericianere har in mente, når krydset skal sættes til november – for vores skønne bys skyld, og for de borgere som rammes af sygdom og ulykke, og skal kæmpe sig igennem en kæmpe ugennemsigtig regeljungle med lovbrud sået som tjørnebuske.
For det første må børnesamtaler ikke være ledende eller tendere til ”afhøring”. Det slog lektor fra Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen, fast i Fredericia Dagblad i december 2023. Hensigten med børnesamtaler er at finde ud af, om barnet har behov for støtte, ikke afgøre om der er tale om strafferetligt skyldsspørgsmål – det er politiets job. Ydermere kommer man heller ikke frem til et retvisende billede af situationen, hvis man stiller nogle snævre rammer op, som barnet skal svare indenfor, som Adolphsen også nævner. Med andre ord ønsker børn at ”svare rigtigt”, og hvis man som voksen leder samtalen i en retning, så får man svar derefter. Denne sag ligger mere end to år tilbage, så derfor vil jeg lade gråzoner og tvivlen komme kommunen til gode, og ikke gå mere i dybden med den i dette debatindlæg.
En anden sag, som er aktuel netop nu, viser en meget lemfældig tilgang til samtykke og GDPR -faktisk så grelt at der er tale om brud på databeskyttelsesloven. Når man som forældre giver samtykke til indhentning af oplysninger til fx en børnefagligundersøgelse og tabt arbejdsfortjeneste, så må sagsbehandleren ikke bare gå ombord i personoplysningsbuffeten, og indhente efter forgodtbefindende. Der må helt konkret kun indhentes, hvad der er givet samtykke til, hvilket skal være meget specifikt og skrevet/sagt i et klart og let forståeligt sprog jf. artikel 7.2 i databeskyttelsesloven, og kommunen skal som dataansvarlig kunne påvise, at den registrerede(borgeren) har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger jf. artikel 7.1 i databeskyttelsesloven.
Ydermere er principperne for behandling af personoplysninger at de ”indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål” jf artikel 5.b i databeskyttelsesloven. Det vil altså sige, at sagsbehandleren ikke må sende et barns CPR. Nr. til fx mors private psykolog, når denne intet har med hverken kommune eller barn at gøre.
Dertil kommer, at kommunen ikke har helt styr på sin argumentation fx i afslaget på tabt arbejdsfortjeneste. I en afgørelse fremføres det, at der ikke foreligger et lægefagligt eller pædagogisk grundlag for, at hjemmepasning skulle være nødvendig. Alligevel fremgår det under afsnittet “sagens dokumenter”, altså de materialer, som kommunen selv har inddraget i vurderingen,at der både er to lægeattester og mindst én statusskrivelse fra familiekonsulenter. I disse fremgår det, at barnet kun kan rumme et meget begrænset timetal og har behov for flere ugentlige fridage. Familiekonsulenterne skriver endda ordret, at den bedste løsning for barnet er en kombination af dagtilbud og hjemmepasning. Men hvis hverken lægeattester eller faglige vurderinger fra familiekonsulenter anerkendes som et lægefagligt eller pædagogisk grundlag – dokumenter som kommunen vel og mærke selv har indhentet og senere vedlagt som grundlag for afgørelsen, så er det svært at se, hvad der overhovedet ville kunne opfylde det kriterie.
Desværre bekræftes de to familietragedier, jeg har gennemgået, som værende en bredere tendens. Dels ses det i den meget høje omgørelsesprocent på 48,6 % i sager, der tager udgangspunkt i Barnets Lov – hvilket vidner om, at næsten halvdelen af de trufne afgørelser som påklages vurderes at være mangelfulde eller forkerte. Dels understøttes billedet af borgerrådgiverens årsberetning, hvor man ser langt flest borgerhenvendelser vedr. familieafdelingen – næsten dobbelt så mange som det næststørste område. Årsberetningen peger tydeligt på systematiske problemer som manglende gennemsigtighed, overskridelser af sagsfrister, utilstrækkeligt grundlag for afgørelser samt store vanskeligheder for borgerne med at komme i kontakt med deres sagsbehandlere.
Sammenlagt tegner der sig et tydeligt billede af en familieafdeling, der ikke længere løfter den opgave, den er sat i verden for – nemlig at hjælpe børn og familier i de mest sårbare øjeblikke. I stedet ser vi en forvaltning, hvor lovgivning ikke konsekvent efterleves, afgørelser træffes på mangelfulde og/eller tvivlsomme grundlag, og borgerne føler sig overladt til et system, de ikke kan gennemskue. Det er ikke blot uacceptabelt – det er direkte skadeligt, og meget dyrere i længden.
Jeg tror ikke, at problemet skyldes manglende vilje blandt medarbejderne i familieafdelingen. Snarere er der tale om en ond cirkel, hvor medarbejderne ikke har de nødvendige rammer til at bruge deres faglighed og hjælpe de mennesker, som de har taget en uddannelse for at støtte. Det fører til afmagt, dalende motivation – og i sidste ende konsekvenser som strakspåbud, højt sygefravær og grædende medarbejdere, som så igen fører til dårligere sagsbehandling – og sådan forsætter det, hvis vi ikke gør noget andet. Derfor bør pilen ikke pege på den enkelte sagsbehandler, men på ledelsen og det system, der svigter både medarbejderne og de borgere, de er sat til at hjælpe.
Derfor vil jeg kæmpe for, at Fredericia kommune overholder den danske lovgivning, for det er nu engang forudsætningen for, at vi kan komme i mål med alle andre mærkesager – uanset om de så kommer fra venstrefløjen eller højrefløjen. Det burde ikke være en mærkesag. Det burde være en selvfølge at kommunen overholder dansk lovgivning. Men det er det desværre ikke. Endnu. Husk det, når krydset skal sættes til november.
Fra i dag kan mennesker i vores kommune se konsekvenserne af kontanthjælpsreformen sort på hvidt i deres netbank. Reformen er ikke længere en politisk overskrift – den er virkelighed. En brutal en af slagsen.
Reformen trådte i kraft d. 1. juli og natten til d. 31. juli udbetaltes de nye lavere satser. Politikerne kalder det regelforenkling og forbedring.
Sandheden er, at over 500 borgere i vores kommune nu får mindre i ydelse end før – og nogle over 7.000 kr. mindre om måneden. Det er især forsørgere, mennesker med psykiske lidelser og dem, der ikke opfylder beskæftigelses- og opholdskravene, som bliver ramt. Og bevares – der er også nogle der står til at få mere. Men her taler vi få hundrede kroner mere.
Fra i morgen, vil der hos mange hundrede mennesker i Fredericia være regninger, som før blev betalt, men som der nu ikke vil være penge til at dække.
Det betyder, at der må vælges mellem mad, medicin og husleje. Børnefødselsdage, biografture og nyt tøj til første skoledag, er ikke udgifter der kan skæres væk – for de er skåret væk i forvejen. I en tid hvor alt er blevet dyrere, siger staten nu til nogle af samfundets mest sårbare: Klar jer med mindre.
Det rammer ikke kun de konkrete mennesker. Det rammer os alle. For et samfund med lighed og uden fattigdom, er et samfund med tryghed og stabilitet. Lighed kommer os alle til gode. Og modsat koster det for os alle, når flere ender i udsatte positioner og vokser op i fattigdom.
I byrådet er vi orienteret om, at kommunen er i dialog med boligorganisationerne, ”så vi i samarbejde kan reducere antallet af udsættelser fra bolig”. Man er altså helt bevidst om, at reformen vil betyde at mange mister deres hjem.
Målet for kommunen er at forsøge at undgå nogle af disse tilfælde. Vurderingen må være, at det her rammer så voldsomt, og så mange, at det er umuligt at undgå, at en del vil miste deres hjem.
NGO’er og sociale organisationer har advaret. Fagfolk har det sidste have år fortalt om deres frygt for flere hjemløse, flere udsatte og flere bristede liv. Utallige flere børn kommer til at vokse op i fattigdom – og så endda i en tid, hvor milliarderne vælter ud af finansministeriet, hver gang de åbner en dør…
Det her er ikke en naturkatastrofe eller noget andet uundgåeligt. Det er politik. Det er et valg.
Det er Regeringen og støttepartierne (S, SF, RV, V, K og M) der har besluttet det her.
Det er snart ikke til at se forskel på partierne inde omkring midten. Det er tid til et oprør!
BUSINESS. Entreprenørvirksomheden CJ A/S, med hovedsæde i Fredericia, har netop udvidet sin ejerkreds. Peter Madsen, der tidligere har været tilbudsleder i afdelingen Anlæg, er nu blevet medejer af virksomheden.
Udvidelsen af ejerkredsen sker i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2024/25 og markerer ifølge administrerende direktør Jonathan Smetana en vigtig strategisk udvikling.
»Forøgelsen i medejerskabet markerer en vigtig udvikling i vores fortsatte styrkelse af CJ A/S. Den nye ejerstruktur skal bidrage til at sikre et fortsat solidt fundament for fremtidig vækst og samtidig fremme vores strategiske mål. Vi lægger fortsat vægt på langsigtede relationer og værdiskabelse for både ejere og interessenter,« fortæller Jonathan Smetana.
Virksomhedens direktør understreger, at de eksisterende værdier og virksomhedskultur stadig vil være centrale, selvom ejerkredsen er blevet udvidet.
»Det er vigtigt for os, at vi bevarer vores værdier og de principper, som har formet den virksomhed, vi er i dag. Vi tror på, at et stærkt internt fællesskab og høj faglighed er afgørende for vores fortsatte succes. Derfor er det også helt naturligt, at vi udvider ejerkredsen med en person, der kender virksomheden indefra,« siger han.
Peter Madsen har været ansat hos CJ A/S siden 2019, hvor han startede som kalkulatør. Fra 2022 har han haft rollen som tilbudsleder i Anlæg-afdelingen.
Virksomheden har i den seneste periode gennemgået flere strukturelle ændringer, blandt andet med en omstrukturering af ledelsen i maj måned. Ifølge Jonathan Smetana er disse ændringer led i en større ambition om at accelerere virksomhedens vækst og styrke positionen på markedet.
»Lige nu er vi i gang med at styrke virksomhedens fundament og forberede os på at accelerere i både vækst og skalering fremadrettet. Vi ser udvidelsen med Peter Madsen som en værdifuld ressource i den udvikling. Med den tilkomne erfaring er vi nu endnu bedre rustet til at navigere i markedet og skabe langsigtet succes for CJ A/S,« lyder det fra direktøren.
CJ A/S beskæftiger sig med entreprenørarbejde inden for to fagområder, Anlæg og Byggeri.
KULTUR. Der er steder i verden, der har ry for at være støvede og grå. Steder, hvor stilheden føles tung og pligtskyldig. Et bibliotek kunne sagtens være et af dem, men træder man indenfor på Fredericia Bibliotek en lørdag formiddag, bliver man mødt af en helt anden slags stilhed. En stilhed af den slags, der summer let, fyldt med den dæmpede lyd af børn, der bladrer, og voksne, der guider små fingre over bogrygge. En stilhed fyldt med liv.
På landsplan nærmer udlånet af fysiske bøger sig niveauet fra før corona, og Fredericia følger tendensen. Biblioteket oplever dog en lidt særlig udvikling. Det er nemlig børnebøgerne, der for alvor får bibliotekets statistik til at blomstre. Fra 2022 til 2023 steg udlånet af bøger til børn med imponerende 17 procent, og selvom stigningen nu er mindre, omkring 4 procent fra sidste år, fortsætter den gode udvikling. For bibliotekschef Erik Thorlund Jepsen er det en kilde til både glæde og lettelse.
»Jeg er rigtig glad for, at vi stadig ser en fremgang. Når man har haft en stigning på over 17 procent det ene år, så kan det faktisk være svært bare at holde niveauet året efter. At vi stadig bevæger os opad, fortæller mig, at det virker, det vi gør,« siger han med en tone, der afslører, at her er tale om andet og mere end tør statistik.
Men hvad gør Fredericia Bibliotek så anderledes end andre? Hvorfor er det lige præcis børneområdet, der trækker læsetallene opad? Ifølge Erik Thorlund Jepsen er forklaringen enkel, men indsatsen krævende. Han har nemlig truffet en klar beslutning om at investere mere direkte i bibliotekets mindste brugere.
»De sidste tre år har vi satset markant på børnene. Jeg har blandt andet ansat en ekstra børnebibliotekar, og vi har brugt flere ressourcer på at købe bøger hjem, som børnene gerne vil læse. Vi gør en målrettet indsats,« fortæller han.
Men det er ikke bibliotekets indsats alene, der har sat skub i børnenes læselyst. En del af forklaringen ligger ifølge bibliotekschefen også uden for bibliotekets vægge.
»Der er kommet en større bevidsthed omkring børns læsning. Mange familier er begyndt at prioritere at læse med børnene igen, hvor det måske tidligere havde været lidt på retur,« siger han.
Mens han fortæller, mærker man undervejs hans glæde over denne øgede opmærksomhed. Han er også stolt af det liv, biblioteket har fået, og at stedet ikke kun er blevet et sted, hvor børnebøgerne lånes flittigt, men også et levende mødested. Især efter Fredericia Bibliotek i januar 2025 introducerede det, de kalder »åbent bibliotek«, hvor dørene nu står åbne i mange flere timer uden personale. Det har resulteret i en mindre eksplosion af familier, især i weekenderne.
»Det er lidt svært at sige endnu, hvilken direkte effekt det har på udlånet, for det vil vi jo først kunne aflæse i tallene til næste år. Men vi kan allerede nu se, at det har betydet flere besøg. Der kommer mange flere børnefamilier lørdag og søndag. Tidligere havde vi kun åbent tre-fire timer lørdag formiddag. Nu kommer der omkring 600 mennesker på en weekend,« siger bibliotekschefen, som samtidig fremhæver, at biblioteket også er blevet et yndet mødested for studerende i hverdagene.
»Når eftermiddagen og aftenen nærmer sig, fyldes vores borde af studerende. De har måske ikke plads derhjemme, måske mangler de ro, men biblioteket kan give dem det rum, de behøver.«
På voksenområdet tegner billedet sig imens en smule anderledes. Tallene viser en lille nedgang i udlånet af voksenbøger, og samtidig ser biblioteket en meget lav efterspørgsel på de digitale ressourcer, som ellers er blevet udråbt som bibliotekernes redning i fremtiden. For Erik Thorlund Jepsen er dette en vigtig pointe.
»Vi har haft digitale tilbud som Filmstriben, hvor vi tidligere brugte flere tusinde kroner om året, men det var kun omkring 25 mennesker, der rent faktisk benyttede sig af det. Derfor har vi valgt at skære ned på det digitale i forbindelse med besparelser. Det handler i høj grad om at bruge pengene på en måde, der rent faktisk giver mening for vores brugere.«
Han mener derfor ikke, at faldet i voksenudlånet nødvendigvis er et tegn på, at voksne fravælger den fysiske bog. Snarere er det en påmindelse om, at biblioteket skal være vågent og hele tiden tilpasse sig det lokale behov. Selv ser han det lille fald som en anledning til at overveje, hvordan biblioteket kan fange de voksne læseres interesse endnu bedre.
»Det er ikke et voldsomt fald, men vi snakker helt klart om, hvilke indsatser vi kan lave for voksnes læsning. Måske er det bare en påmindelse om, at vi skal arbejde lidt hårdere for det,« siger han med et smil i stemmen.
Tilbage står en bibliotekschef, der på én gang ser en bekræftelse og en opgave i statistikken. For mens tallene viser, at Fredericia Bibliotek er blevet dygtige til at fange børnene og deres familier, betyder det ikke, at arbejdet stopper dér.
Bibliotekets arrangementer trækker også flere besøgende end tidligere. En stigning på hele 8 procent. Det skyldes ifølge Erik Thorlund Jepsen, at biblioteket er blevet bedre til at samarbejde med lokale foreninger og institutioner. Et samarbejde, der både sikrer deltagere og forankrer biblioteket i lokalsamfundet som et kulturelt mødested.
»Vi gør det ikke alene. Vi gør det sammen med Fredericias foreningsliv, skolerne og mange andre. Samtidig har vi nu mulighed for større arrangementer. Det betyder noget, at vi har plads til flere, for det åbner døren for, at vi kan skabe noget større sammen.«
Så måske handler tallene i sidste ende om mere end blot udlåns- og besøgstal. Måske handler de om bibliotekets bestræbelser på at forblive relevant, selv når verden omkring ændrer sig. Et sted, hvor børn kan opdage glæden ved at læse, og hvor voksne kan søge hen efter ro, inspiration eller en god bog.
Her er citatet rettet let for talesprog, så det stadig fremstår autentisk, men mere flydende:
»Vi skal blive ved med at passe på læsningen. Jeg oplever også, at flere er blevet opmærksomme på det, og det tror jeg er med til at forklare de positive tal hos børnene. For hvis vi ikke kan eller vil læse om 10 år, så har vi ikke meget tilbage at leve af,« slutter Erik Thorlund Jepsen.
Og imens smyger stilheden sig igen omkring hylderne, som en blid påmindelse om, at her er ro til at vokse, lære og læse videre.
ANALYSE. En ny analyse fra tænketanken CEPOS sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle Mette Frederiksens regeringer har spillet i den markante stigning i...
