Vi er heldige, os der bor i Fredericia, vi har nemlig vores helt egen orakel, ved navn Poul Rand og han slår til dagligt.
Nu er orakel måske ikke retfærdigt, for Poul Rand er bestemt ikke noget orakel., men vi har jo ytringsfrihed, ikke fordi vi behøver at have mening om alt.
Nu er det sådan at de fleste af os kender til orakel i Delfi.
For det første var det en kvinde. ( I dag bruges betegnelsen til mennesker der mener meget om alt ting eller er bedrevidende.)
For det andet sniffede hun ifølge historien gas. (Gad vide hvad oraklet Poul Rand tager?
Eller bruger som hjælpemiddel?)
For det tredje vrøvlede hun af samme grund.
I oraklet Poul Rand seneste læserbrev eller et af de seneste, de kommer jo i en lind strøm, herskriver oraklet noget valg spæk.
Der er nogle partier, for øvrigt kalder han dem pamperi, hmm var der ikke noget med LA´s formand engang….. – jeg husker nok forkert eller gør jeg.
Det var pamperi så oraklet kender da til ordet. Ja selv SF og Enhedslisten kaldes pampere og naturligvis Socialdemokraterne.
Det er jo ingen hemmelighed, at blå blok bejler til SF og Enhedslisten, så hvad mon de siger til at, at oraklet Poul Rand fra blå blok kalder dem pampere – nå dem om det.
Det får mig til at tænke på, hvem vil ikke gerne stemme på LA ved byrådsvalget – tænk de har et orakel-
Hold da op hvem vi ikke gerne samarbejdes med LA i byrådet.
OG det bare fordi de tre partier vil holde et lokalt møde om Grønland – straks følte oraklet Poul Rand sig til at nedgøre dette.
Det værste ifølge oraklet Poul Rand er dog, hvis man skál tro på hans tågede tale (skrift), at en kvinde ved navn Maria Radoor skal være dirigent og ikke HAM oraklet.
Ja vil I ikke tænke jer, hun er endda folketingskandidat for Socialdemokraterne.
Så oraklet Poul Rand skyder med skarpt –for det debatmøde, går ud over det lokale.
Om oraklet i Delfi skrives der, frit fortolket:
”AT oraklet ytrede uforståelige lyde, hvis mening han bibringer os sagesløse læsere, som det orakel han ser sig selv som.”
KRIMI. Lørdag eftermiddag måtte Sydøstjyllands Politi en tur til krydset, hvor Strandvejen møder Vestre Ringvej i Fredericia, efter at to biler var stødt sammen.
Ifølge vagtchef Andreas Juul indløb anmeldelsen klokken 15.41. Der var tale om et mindre færdselsuheld, som heldigvis ikke resulterede i personskade.
»Vi kan konstatere, at der ikke er nogen, der er kommet til skade, og at der kun er tale om ringe materiel skade,« fortæller Andreas Juul.
Uheldet skete på en af de mere trafikerede indfaldsveje til byen, hvor biler i begge retninger ofte passerer i tæt strøm. Selvom der ikke opstod større trafikale problemer, var politiet hurtigt fremme for at sikre, at vejen kunne holdes fri, og at parterne kunne få de nødvendige oplysninger udvekslet.
Som ved mange mindre uheld er det ofte samspillet mellem fart, afstand og opmærksomhed, der spiller ind, men de nærmere omstændigheder er ikke oplyst. For de implicerede blev eftermiddagen dog afbrudt af det uventede sammenstød midt i lørdagstrafikken.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag eftermiddag klokken 17.00.
Mandag den 18. august kl. 18 – 21 afholder Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet i Fredericia åbent debatmøde om Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid. Debatmødet foregår i Spisesalen på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18. Alle er velkommen.
En række gode mennesker og jeg har gjort os store bestræbelser for at få information om debatmødet ud i vores respektive partiforeninger, samt i de lokale og på de sociale medier. For ville nyheden om mødet blive tilstrækkeligt bemærket og omtalt?
Det er den heldigvis, blandt andre af Liberal Alliances Poul Rand. I sit nylige opinionsindlæg på AVISEN.nu bemærker han, at folketingskandidat Maria Radoor er ordstyrer ved debatmødet. Det kan jeg bekræfte. Desuden bemærker Poul i sit indlæg, at grønlænderne selv skal beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Det giver jeg ham også ret i.
Poul udtrykker desuden, at debatmødet skulle være symbolpolitik, der angiveligt stjæler opmærksomhed fra virkeligheden; den vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Jeg kan ikke se, at ét debatmødes fokus skulle indebære, at andre, vigtige emner bliver glemt. Ældrepleje, skoler, infrastruktur og lokale erhvervsforhold er i høj grad emner, der debatteres offentligt af mine venner i Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Endelig slutter Poul, at lokalpolitikere med ansvar for Rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, ikke findes. Her er jeg helt uenig med Poul. For eksempel føler jeg et kæmpe ansvar for Rigsfællesskabet, og jeg øver indflydelse på arktisk politik.
I 2013 introducerede jeg for eksempel Den Grønne Omstilling i grønlandsk politik. Gå på Youtube og søg på ’Grønland som verdens grønneste land’. Så kan du finde et eksempel, tekstet på dansk, fra starten af mit politiske virke i Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands største storkommune, hvor jeg samme år blev valgt til kommunalbestyrelsen. Mine budskaber blev godt modtaget, og den grønne omstilling blev til officiel grønlandsk politik.
At Fredericias venskabssamarbejde med grønlandske Ilulissat, efter 54 år, stoppede i 2023, er efter min mening et kulturelt tab for Fredericia. Jeg er klar over, at kernen i samarbejdet –udveksling af skoleelever de to byer i mellem – var blevet for vanskeligt. De sidste danske værtsfamilier til de grønlandske skolebørn måtte findes i Nordjylland. Det gik ikke i længden. Men hvad med at udvide et nyt venskabssamarbejde mellem Ilulissat og Fredericia til at omfatte kultur, erhverv og uddannelse? Det vil give hele tre baner at spille på.
I sommerens løb har jeg derfor holdt møder med flere gode mennesker, som tidligere var involveret i venskabssamarbejdet med Ilulissat. Vi deler ønsket om, at venskabssamarbejdet genoptages og nytænkes. Disse møder har omfattet en ildsjæl fra det tidligere venskabssamarbejde, en ildsjæl som ønsker at deltage i et nyt samarbejde om kultur, erhverv og uddannelse, og en repræsentant fra toppen af Fredericias erhvervsliv.
Jeg bruger mit netværk lokalt i Fredericia, og i Ilulissat, og arbejder hårdt for, at venskabssamarbejdet nytænkes og genoptages. Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og Ilulissat.
Liberal Alliance har til næste folketingsvalg to 100% lokale folketingskandidater, der kan varetage Fredericias interesser direkte i Folketinget. Personer, der kender byen, virksomhederne og borgerne – og som ikke behøver et dyrt bureau for at få en kop kaffe med en minister. Personer hvis indsats er målbar.
Pengene bør blive i Fredericia. Sæt krydset dér, hvor millionerne bruges klogt og resultaterne kan måles – ikke på dyre konsulentrapporter fra København.
Borgmester Christian Bro indrømmer i Fredericia Dagblad, at “det er jo ikke lykkedes os at skabe den her fortælling endnu”. Derfor har kommunen hyret et eksternt kommunikationsbureau – ovenikøbet uden for Fredericia. Det kan tolkes som et tegn på, at Advisory Boardets arbejde ikke har været tilstrækkeligt.
Advisory Board for Grøn Omstilling har til opgave at sikre en “ensartet kommunikation gennem en fælles, grøn fortælling”, der skal brande Fredericia nationalt og internationalt. Et af de specifikke mål er at sikre “en koordineret og fælles interessevaretagelse, fx overfor lovgivere og øvrige beslutningstagere”.
Det er bemærkelsesværdigt, at borgmesteren ikke har større gennemslagskraft i et Folketing ledet af hans eget parti. Endnu værre er det, at man ikke bruger lokale, professionelle kræfter til en kommunikations- og lobbyopgaver. Alle taler om at handle lokalt – ikke online, og slet ikke på Temu eller andre Kina-platforme. Alligevel udliciteres kommunale opgaver ofte udenbys. Hvorfor?
Liberal Alliances kandidaters indsats for Fredericia i folketinget er målbar. Jeg ser ikke nogen fastsatte, målbare rammer for hverken det fejlslagne Advisory Board eller det dyre kommunikationsbureau. Fredericia borger, handel med fornuft, stem lokalt. Hvor svært kan det være.
Lørdag eftermiddag blev trafikanter på E45 Østjyske Motorvej mødt af kø og forsinkelser, da flere biler stødte sammen lige før Vejlefjordbroen i nordgående retning.
Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at anmeldelsen kom klokken 16.26, og at der er tale om to til tre biler, der er kørt sammen.
»Tredje vognbane var spærret i en kort periode, men der er ingen meldinger om personskade,« fortæller Andreas Juul.
Ifølge Vejdirektoratet og vidner på stedet stod trafikken næsten stille over længere strækninger, mens vejhjælp og politi arbejdede på stedet. Flere trafikanter bemærkede, at mindst én af bilerne havde fået store skader, og at redningsfolk arbejdede intenst for at få ryddet kørebanen.
Oprydningsarbejdet blev hurtigt iværksat, og trafikken kunne igen glide nogenlunde uhindret, kort tid efter den midlertidige spærring af den yderste vognbane.
Bilister, der passerer området, opfordres fortsat til at være opmærksomme, da der stadig kan være langsommere kørsel i køens afvikling.
PLEJEHJEM. Der er stille på gangene, når mørket har lagt sig over byens plejehjem. Det er en stilhed, der ikke kun er blid. Den rummer også et pres, der er tungt at bære. Én medarbejder til 23,5 beboere på hverdagsnætter. Næsten 28 i weekenderne. Tallene er tørre, men de fortæller alligevel en historie. En historie om, at der bag dørene, hvor lyset dæmpes og stemmerne sænkes, er et ansvar, som kun få kan forestille sig vægten af.
Louis Lindholm fra Venstre har siddet med rapporten i hånden. Han sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune og har set tallene sort på hvidt. Han forsøger ikke at lægge dramatik til. Han trækker heller ikke fra. Han siger bare, at én til 23 ikke lyder godt. At det er noget, der må tages alvorligt.
»Det er jo nok svært at sætte et præcist tal på, hvornår det er rigtigt. Det afhænger af beboersammensætningen og udfordringerne. Men én til 23, det virker ikke særlig godt,« siger han, og det lyder næsten som en sætning, han selv ville sige, hvis han var pårørende og stod i døren til et værelse med en seng, der rummer én af hans egne.
Han har allerede drøftet rapporten med forvaltningen. Spørgsmålene ligger klar. Hvorfor er bemandingen sat, som den er. Hvad er begrundelserne. Og frem for alt – hvordan ser det ud på de enkelte plejehjem, når man skræller gennemsnittene væk og står tilbage med det rå, konkrete billede.
»Vi skal have konkret viden. Hvilke steder er det, der står dårligst til. Hvor er bemandingen for lav. Først når vi ved det, kan vi begynde at justere,« siger han.
For rapporten viser kun midtpunktet. Den viser ikke yderpunkterne. Den fortæller ikke, om én medarbejder faktisk dækker over flere bygninger. Eller om der et andet sted står to i samme afdeling.
Alligevel ved alle, at presset kan være ubønhørligt. En borger får det dårligt, mens en anden skal hjælpes på toilettet. Én ringer efter hjælp, mens en anden falder. Nattevagten må vælge. Og uanset hvad der vælges, føles det som at svigte.
»Det er helt klart en kæmpe udfordring. Men måske er der steder, hvor man kan trække på andre i huset. Det er noget af det, jeg vil have svar på. Hvordan er bemandingen organiseret. Hvordan fungerer samarbejdet, hvis noget uforudset sker,« siger Louis Lindholm.
Han ser også mod Middelfart. Ikke som en konkurrence, men som en læringsmulighed. Her er tallet 13,8. Det er næsten det halve.
»Det gør indtryk. Jeg tænker, at vi skal tale med dem og høre, hvordan de klarer det. Måske kan vi lære noget af deres måde at organisere på,« siger han.
Men tal alene ændrer ikke virkeligheden. Bag statistikkerne gemmer sig et faktum, der ikke kan negligeres. Flere og flere beboere er demente. Det kræver mere tid, mere opmærksomhed og mere omsorg. Og samtidig er det vanskeligt at tiltrække og fastholde medarbejdere.
»Det hjælper jo ikke at tale om tal, der ligner Middelfarts, hvis vi ikke kan skaffe medarbejdere til det. Vi skal sikre, at det næste gang rapporten kommer, ser bedre ud. Men vi må også være realistiske. Der er mange brikker, der skal falde på plads,« siger han.
Han forestiller sig, hvordan det er at være pårørende. At sidde derhjemme og vide, at ens mor, far eller ægtefælle måske er én ud af 23, der skal passes af én medarbejder i de timer, hvor man sover.
»Jeg ville spørge, hvordan det ser ud, når mørket falder på. Hvor mange er på arbejde. Hvordan er bemandingen. Det er jo det, man kan gøre som pårørende. Og hvis jeg ikke var tilfreds med svaret, ville jeg tage fat i forvaltningen eller politikerne,« siger han.
Han prøver også at sætte sig i medarbejderens sted. At gå gennem den stille gang, vide at der bag hver dør kan opstå en situation, der kræver handling. At vide, at man ikke kan være to steder på én gang.
»Så ville jeg tage fat i min ledelse og sige, at det her er svært. At vi skal finde en løsning. Vi ved godt, at de fleste sover om natten, men der sker også ting om aftenen og natten, som kræver hurtig handling. Det skal vi være bemandede til at klare,« siger han.
Det næste skridt er at få en detaljeret oversigt fra forvaltningen. En planche over virkeligheden. Hvert plejehjem. Hver afdeling. Hver nattevagt. Det er det, der skal danne udgangspunktet for det politiske arbejde.
Indtil da er virkeligheden den samme. Nattevagterne passer deres arbejde. De går stille gennem gangene, kigger ind, retter på en dyne, tjekker, at alt er, som det skal være. De ved, at de er alene. Og de ved, at det er nok til at holde én vågen – også når resten af huset sover.
KRIMI. Fredag formiddag måtte politiet to gange rykke ud til færdselsuheld i Fredericia. Begge uheld endte med materiel skade, men heldigvis slap alle involverede uden personskade.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller, at det første uheld blev anmeldt klokken 10.30.
»På Købmagergade i Fredericia er der sket et færdselsuheld mellem to personbiler. Der er tale om materiel skade, men ingen personskade,« siger han.
Kort efter, klokken 10.45, lød meldingen om endnu et uheld – denne gang på Strandvejen.
»Her er der tale om en påkørsel bagfra. Begge køretøjer fik mindre skader, men der var ingen personskade,« fortæller vagtchefen.
Begge episoder blev håndteret uden større trafikale problemer, og ingen af stederne var der ifølge politiet behov for at tilkalde ambulance.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag eftermiddag klokken 17.00.
KRIMI. Trafikanter i Vejle fik fredag aften en uventet forhindring, da et kloakdæksel pludselig sprang op og efterlod et hul i vejen. Episoden fandt sted omkring klokken 18.45 i krydset mellem Toldbodvej og Fredericiavej, hvor flere bilister måtte tilpasse sig de nye forhold.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, blev hændelsen hurtigt håndteret, men i øjeblikket kunne den skabe både gene og bekymring for trafikanterne.
»Vi blev opmærksomme på, at et kloakdæksel var sprunget op og havde skabt et hul i vejen, som var til gene for bilister,« fortæller han.
Kommunevagten i Vejle blev hurtigt underrettet og rykkede ud for at udbedre problemet.
»Kommunevagten i Vejle blev underrettet og fik løst problemet efterfølgende,« uddyber vagtchefen.
Efter udbedringen kunne trafikken igen passere området som normalt, og ingen meldinger om skader blev registreret.
KRIMI. Natten til lørdag udspillede der sig uroligheder i Madsbyparken i Fredericia, hvor to grupper af unge mænd endte i et stort slagsmål. Episoden fandt sted omkring Madsbyvej 6 og blev anmeldt til politiet klokken 01.17.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, var der tale om omkring syv personer i hver gruppe, der af ukendte årsager kom op at toppes.
»I Madsbyparken omkring Madsbyvej 6 fik vi klokken 01.17 en anmeldelse om to grupper, der var kommet i slagsmål. Der var cirka syv personer i hver gruppe, som havde indledt slagsmål og optøjer mod hinanden. Vi sender naturligvis patruljer til stedet,« fortæller vagtchefen.
Da politiet ankom, var selve slagsmålet bragt til ophør, men stemningen var alt andet end fredelig.
»Da vi kommer frem, er der ikke længere en igangværende kamp, men personerne er højrøstede og aggressive. De følger ikke politiets anvisninger, og deres opførsel er egnet til at forstyrre den offentlige orden. Derfor bliver to af dem anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden,« siger Mathias Møller.
De to anholdte er begge mænd sidst i 20’erne – den ene fra Fredericia, den anden fra Middelfart.
Politiet har ikke oplysninger om, at de to grupper kendte hinanden i forvejen. Vagtchefen peger dog på, at episoden formentlig har forbindelse til Heste- og Kræmmermarkedet, der netop nu finder sted i Fredericia.
»Jeg kan se, at der har været Heste- og Kræmmermarked i forbindelse med det her, så jeg tror, det er to grupper, der på en eller anden måde er blevet uenige om et eller andet, og så er kommet op at toppes af en eller anden grund,« siger han.
Der er ikke meldinger om, at nogen kom alvorligt til skade under slagsmålet. Politiet fortsætter nu arbejdet med at afklare, hvad der udløste nattens konfrontation.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.
SPORT. Middelfart Boldklub står foran en af sæsonens helt store tests, når turen lørdag går til CASA Arena for at møde AC Horsens. For spillerne venter der ikke bare en sportslig udfordring, men også en kulisse, der for mange vil være blandt de største, de har oplevet. Middelfart AVISEN har talt med både Jonas Villemoes og Jacob Linnet, som begge er klar til at jagte point – og oplevelsen – på den østjyske udebane.
For Jonas Villemoes er der ingen tvivl om, at kampen har noget ekstra over sig. Det handler ikke kun om de tre point, men også om at måle sig mod en klub, der er vant til at spille foran et stort publikum.
»Det bliver en fed oplevelse. Det er en stor klub og et stort stadion. Men vi kommer ikke kun for oplevelsens skyld. Vi skal også gerne have et godt resultat og en god præstation,« siger han med en ro, der afslører, at han ikke lader sig overvælde af modstandernes meritter.
Han ved, at Horsens kommer med erfaring fra øverste hylde, men det ændrer ikke på indstillingen. Villemoes insisterer på, at Middelfart skal holde fast i deres egen plan og ikke lade sig rive med af navnet på modstanderen.
»Det er selvfølgelig en kamp i et højt niveau og højt tempo. Men vi skal fortsætte, som vi har gjort i de første tre kampe, hvor vi har vist, at vi kan være med. Ikke bare komme for oplevelsens skyld, men fortsætte i samme stil.«
Også forberedelserne bærer præg af den filosofi. Fokus er på egne styrker frem for at forsøge at tilpasse sig Horsens’ måde at spille på.
»Vi lægger selvfølgelig lidt mærke til, hvad de gør, men ellers handler det om vores egne præstationer. Vi skal stå godt på banen, være godt organiseret og arbejde hårdt. Og så skal vi være mere effektive, end vi har været i de første kampe. De chancer, vi får, skal vi udnytte.«
Trods et pointudbytte, der ikke helt har matchet drømmene, er stemningen i truppen intakt. Villemoes mærker stadig et kollektivt mod og tro på, at resultaterne kommer.
»Vi er ikke blevet blæst bagover af nogen hold, og vi har vist, at vi kan være med. Troen og positiviteten er der stadigvæk 100 procent,« siger han og tilføjer, at han ser frem til at mærke trykket fra tribunerne i Horsens.
For Jacob Linnet er der lagt en ekstra dimension til kampen. Med en fortid i AC Horsens er det et gensyn med gamle omgivelser, der venter.
»Jeg ser frem til den, fordi det er endnu en mulighed for at få nogle point på kontoen. Vi har lige skullet bruge nogle kampe på at finde tempo og rytme i forhold til sidste år, men vi har vist, at vi kan holde kampene tætte. Nu skal vi bare lægge det sidste lag på og putte nogle mål i kassen. Og så bliver det jo lidt ekstra specielt, fordi jeg har en fortid i Horsens,« siger Linnet med et smil.
Selvom der er skiftet mange spillere ud i Horsens siden hans tid, er der stadig nogle kendte ansigter, han glæder sig til at hilse på.
»Der er måske kun en lille håndfuld tilbage fra dengang, men det er altid sjovt at komme tilbage og hilse på folk. Og selvfølgelig vil man gerne gå derfra med overhånden.«
Han minder dog om, at Horsens’ status som tidligere Superligahold ikke gør dem usårlige.
»Vi så jo allerede i første spillerunde, at Aarhus Fremad drillede dem og måske burde have vundet. Hvis de kan være med, kan vi også. Vi skal bare fokusere på vores eget spil – det er jo det, der har fået os op i 1. division.«
For Linnet er nøglen til succes ikke kun taktikken, men også de stærke relationer på holdet.
»Vi har mange spillere, der har spillet sammen i flere år. Vi kender hinanden godt, og det skal være vores fordel. Horsens har haft stor udskiftning, og det kan vi måske udnytte.«
Når det gælder hans egen rolle, ser han sig selv som en stemme, der aldrig tier på banen.
»Jeg skal være indepiskeren. Vi har mange kloge spillere, men jeg er en af dem, der snakker meget og sørger for at holde folk på dubberne. Og så skal jeg være den forlængede arm til trænerne, så vi holder os til taktikken.«
Begge spillere ved, at kampen er en mulighed for at sende et signal til resten af rækken. Det er chancen for at stå ansigt til ansigt med en af divisionens store og vise, at Middelfart ikke er til pynt.
»Vi skal nyde det, men ikke lade os rive med. Rammer vi det rigtige spændingsniveau, kan vi bruge atmosfæren til vores fordel. Vi skal ikke blive nervøse – vi skal bruge stemningen til at løfte os,« siger Villemoes.
Og Linnet slår fast, at rejsen til Horsens handler om langt mere end oplevelsen.
»Vi er her for at hente point. Vi tror på det, og vi ved, vi kan.«
På papiret kan det ligne en duel med ulige våben, men sådan ser de to spillere det ikke. Horsens har budgettet, stadionet og historien – Middelfart har viljen, kontinuiteten og troen på, at de kan stjæle rampelyset i egen baghave. På tribunerne vil de gulklædte forvente sejr, men nede på græstæppet vil to blåklædte midtjyder – Villemoes med sine effektive løb og Linnet med sin evige stemme – forsøge at forvandle drøm til virkelighed.
»Vi er her ikke for at kigge på. Vi er her for at spille med,« lyder det fra Villemoes, inden han vender blikket mod lørdagens fløjt.
