Første skoledag er altid en fantastisk dag. Spændte børn som igen skal i skole og lære, lege og udvikle sig. Jeg er selv uddannet lærer og er i dag skoleleder og jeg er også spændt sådan en dag.
Folkeskolen er en fantastisk konstruktion. Et sted hvor forskellige børn, med forskellige udgangspunkter og forskellige livsvilkår mødes for at udvikle sig.
Men folkeskolen er også en samfundsinstitution, vi skal passe på. Den fortjener at blive passet på. Hvis lærere, pædagoger og andre ansatte ved folkeskolerne skal lykkedes med deres opgave, så er der behov for investeringer.
Investeringer i rammer og efteruddannelse. Mange skoler er nedslidte og der er et efterslæb efter mange års økonomiske besparelser.
Vi ved at investeringer i vores børn er fornuftigt – både menneskeligt og økonomisk. Vi ved også, at der er råd til det. Det har finansministeren påvist gentagne gange, når han har fundet milliarder gemt i statens finanser. Udfordringen er blot, at der er en tendens til, at finansministeren og resten af regeringen hellere vil bruge penge på skattelettelser, end på Hugo, Mathilde og Lise i 4B.
Den 18. november 2025 er der valg til byrådet igen. For SF og mig er sagen krystalklar. Vi skal gøre alt tænkeligt muligt, for at sikre bedre vilkår for Hugo, Mathilde og Lise i 4B, samt de lærere og pædagoger, der hver dag gør deres til, at de får en god skoledag.
I dag var vi til første skoledag på Skolesvinget i Bredstrup-Pjedsted, og det var dejligt at se alle de forventningsfulde børn og voksne.
Første skoledag efter sommerferien er en ret magisk dag, hvor børnene glæder sig til at se deres venner igen, og hvor de faktisk også glæder sig til at se de voksne; lærerne og pædagogerne.
Men det er desværre ikke alle børn som glæder sig.
For nogle børn er det en dag fyldt med frygt og angst. Hvor det kan fylde, om de bliver holdt uden for fællesskabet, moppet fordi de ser anderledes ud, ikke går i det nyeste tøj eller ikkehar en smartphone. Måske har sommerferien været præget af utryghed og uro fremfor glæde, oplevelser og optankning af energi.
Her er det vores ansvar som voksne at være med til at gøre børnene trygge. Både os forældre og de ansatte på skolerne.
Vi skal huske børnene på, at vi er forskellige som mennesker, men at vi alle er noget værd.
Vi skal lære børnene, at nogle børn har det lidt sværere i livet, fordi de har et handicap eller en diagnose, men at de er gode venner alligevel.
Vi skal fortælle børnene, at nogle børn måske har det svært derhjemme eller måske har deres forældre det svært, men at de også er dejlige børn med store drømme.
Børnene vil gerne være skønne, dejlige og fantastiske venner. De har bare brug for hjælp fra os voksne.
Sammen kan vi skabe en god hverdag for børnene i skolen.
Der er nu taget første spadestik til det nye plejehjem ”Dorotheas Have”, der bygges på Cypresvej.
Vi bygger et nyt plejehjem, fordi vi ved der kommer flere ældre og dermed også flere der skal leve bedst muligt, med en demenssygdom. Derfor bliver Dorotheas Have et plejehjem med 70 plejeboliger til borgere med demens og 55 aktivitetspladser, begge dele for borgere med demens.
Et plejehjem skal kunne mange ting. Det skal først og fremmest være et godt og trygt hjem for borgere der har brug for pleje og omsorg. Men det skal også være et godt sted for pårørende og frivillige. Et sted medarbejderne trives oghvor ældre, handicappede og gangbesværede nemt kan komme rundt. Et sted der skaber liv og aktivitet for hele lokalområdet.
I Dansk Folkeparti har vi i længe talt for, at der skal laves mere frisklavet mad på plejehjemmene. Det vil der blive på Dorotheas Have. Plejehjemsbeboerne skal kunne dufte frikadellerne, se der bliver lavet mad og være med til madlavningen i det omfang de kan. Derfor bliver Dorotheas Have bygget med køkken på hver etage. Køkkenerne kommer helt tæt på plejehjemmets beboere og det er en ny måde at tænke mad og aktiviteter mere ind i dagligdagen på plejehjemmet. Det arbejder vi også med på vores øvrige plejehjem, men her på Dorotheas Have har vi mulighed for at forme bygningen, så der bygges et køkken centralt placeret på begge etager.
Vi har i Seniorudvalget store forventninger til, at det får en positiv betydning i dagligdagen når beboere og personalet rykker ind.
Når de nye regler for folkeskolen træder i kraft efter sommerferien, får skolerne i Middelfart frihed til selv at tilrettelægge mere af skoledagen.
De nye regler lander i en trist virkelighed, hvor et stigende antal elever ikke lærer at regne og læse, og hvor langvarigt fravær og mistrivsel udfordrer elevernes appetit på at tage en ungdomsuddannelse.
Det er positivt, at skolerne nu får mere frihed, og vi er klar til fra Radikale Venstre at bakke op om lokale ønsker til timefordelingen. Men der er ingen snuptagsløsninger, så det står klart, at der er brug for at gå nye veje. En ny vej er at skabe mere samarbejde med lokale foreninger og invitere flere ressourcer ind i hverdagen – især vores mange erfarne, faglærte efterlønnere og pensionister, der ønsker at gøre en forskel i nogle få timer.
Vi har allerede set, hvor meget det betyder, når kommunen bakker op om frivillighed. Klimafolkemødet samler hvert år hundredevis af frivillige, og på plejehjemmene har cykelholdene gjort hverdagen rigere for både beboere og frivillige. Hvorfor har vi ikke samme ambitioner for folkeskolen?
“Det er på tide, at vi bringer samme ildhu og engagement ind i skolen og skaber en egentlig frivilligbank til gavn for børnene.”
Flere seniorer ønsker at bidrage et par timer om ugen – som mentorer, lektiehjælpere, ekstra voksne i klassen eller som ildsjæle bag valgfag og fritidsaktiviteter. Mange unge vikarer mister lysten til at blive underviser. En seniormentor kan være med til at modvirke, at de unge vikarer mister lysten til at undervise.
Foreninger og lokale kræfter står klar til at byde ind med oplevelser og aktiviteter, der kan gøre undervisningen mere levende og praksisnær.
“Vi har brug for flere fællesskaber på tværs af generationer – og mere mod til at invitere lokalsamfundet ind bag skolens mure.”
Mit spørgsmål til partierne i skoleudvalget er ganske simpelt:
“Hvorfor er I ikke allerede i gang med at opbygge en frivilligbank for folkeskolen – når vi ved, hvor meget det kan løfte både børn, lærere og hele lokalsamfundet?”
Det er nu, vi skal gribe chancen for at gøre skolerne i Middelfart til lokale samlingspunkter.
KRIMI. Mandag morgen klokken 07.19 blev trafikken på Sydbanegade i Kolding kortvarigt forstyrret af et færdselsuheld, der i sidste ende mest handler om manglende tålmodighed bag rattet.
To biler kørte i vestgående retning, og omkring 100 meter før krydset ved Haderslevvej nærmede de sig et sted, hvor trafikken skulle flette sammen. Ifølge politiet fulgte ingen af de to parter de uskrevne – og skrevne – regler om sammenfletning.
»Det er der ikke nogen af de her to, der har lyst til at give hinanden plads, så det ender med, at de kører sammen i stedet for,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Heldigvis slap begge bilister uden personskader, og der var heller ikke tale om større materielle skader. De involverede var en 51-årig kvinde fra Kolding Kommune og en 53-årig mand fra Horsens Kommune.
Men uheldet satte alligevel sine spor på omgivelserne.
»Det lykkedes dem også at nedlægge et skilt dernede,« siger Arno Rindahl Petersen.
Vicepolitikommissæren beskrev uheldet som et mindre alvorligt færdselsuheld.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Mandag aften klokken 20.43 standsede en patrulje fra Sydøstjyllands Politi en personbil på Skovvangen i Kolding. Bag rattet sad en 17-årig ung mand fra Kolding Kommune.
Han havde ganske vist bestået køreprøven, men ifølge reglerne for 17-årige bilister må man kun køre alene mellem klokken 05.00 og 20.00. I tidsrummet fra klokken 20.00 til 05.00 skal der være en ledsager i bilen, som er mindst 24 år, har haft kørekort i mindst fem år og ikke har fået frakendt det i perioden.
»Han har godt nok bestået køreprøven, men han må jo ikke føre bilen efter klokken 20, så han bliver sigtet for dette,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Årsagen til, at patruljen standsede bilen, ønsker politiet ikke at gå nærmere ind i.
»Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg tænker, det er helt almindeligt politiarbejde. Om det lige er, fordi han ser ung ud, det ved jeg simpelthen ikke,« siger Arno Rindahl Petersen.
Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af reglerne for unge bilister. Overtrædelse af ledsagerkravet kan medføre en bøde, der starter ved 3.000 kroner første gang og stiger ved gentagelse. Reglerne er indført for at øge sikkerheden for nye bilister og give dem mere erfaring, før de kører alene i alle døgnets timer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Fyns Politi måtte mandag håndtere en række hændelser spredt ud over hele øen – fra butikstyveri med trusler og spritkørsel på ATV til hærværk, indbrud og færdselsuheld.
I Langeskov blev der klokken 20.28 anmeldt et butikstyveri på Grønvangen. En mand løb fra betalingsområdet med en pose varer uden at betale. Udenfor på parkeringspladsen så et vidne ham og satte efter på knallert. Da vidnet indhentede ham, blev han truet af gerningsmanden. Det lykkedes dog vidnet at få posen med varerne tilbage, hvorefter gerningsmanden stak af. Han beskrives som cirka 40 år gammel, med kort mørkt hår og iført en blå DBU-jakke af mærket Hummel, sort t-shirt, blå cowboybukser og blå sneakers.
I Odense SØ blev en 37-årig mand fra Odense Kommune klokken 19.20 standset på Killerupgade efter at have kørt på ATV gennem et stisystem fra Odense Congress Center, under Ørbækvej og mod Killerupgade. Han var påvirket af alkohol, bar ikke hjelm, havde fået frakendt førerretten, og ATV’en var hverken indregistreret eller forsikret.
I Munkebo blev der anmeldt hærværk på Mølkæret, hvor der var spraymalet på en borgers vindue.
Der blev også anmeldt flere indbrud. I Louisenlund i Svendborg blev et vindue brudt op, og der blev stjålet smykker og diverse pyntegenstande. På Bakkevej i Otterup blev et vindue opbrudt, og gerningsmanden stjal kontanter i mønter.
Politiet rykkede også ud til flere færdselsuheld. I Odense S blev en bus involveret i et sammenstød i krydset Odensevej/Svendborgvej. Bussen kørte mod øst på Odensevej og drejede til venstre mod nord ad Svendborgvej, hvor den ramte venstre side af en bil, som holdt stille for rødt lys i sydlig retning. Ingen kom til skade, men bilen blev vurderet totalskadet.
På Horsebækvej i Otterup blev en traktor med påhængsvogn, der kørte mod øst, ramt af en bagfrakommende bil med trailer, da traktoren var i færd med at svinge til venstre ad Stikvejen. Sammenstødet skete på vægtklodsen foran på traktoren, og kun bilen fik skader.
Derudover blev der på Svendborgvej i Odense anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil.
SPORT. FC Fredericia har fået sin modstander i 2. runde af Oddset Pokalen. Lodtrækningen har sendt holdet på udebane mod Tune IF, der til daglig spiller i Sjællandsserien.
Kampen skal spilles på Tune Stadion i perioden fra 2. til 4. september 2025, og den præcise kampdato meldes ud senere.
For FC Fredericia bliver opgøret en mulighed for at fortsætte den gode stime i pokalturneringen og spille sig videre mod de senere runder, hvor større klubber fra 3F Superligaen kan vente.
Tune IF får omvendt chancen for at byde en klub fra landets næstbedste række op til dans, og der er dermed udsigt til en klassisk pokaldyst, hvor alt kan ske.
Klubben opfordrer fansene til at tage turen til Tune for at støtte holdet i jagten på en plads i næste runde.
FREDERICIA. Normalt er Løvestrøget et sted, hvor børnene løber grinende fra aktivitet til aktivitet, og hvor voksne nyder en kop kaffe i solen, mens de kigger på gadelivet. Men forleden vågnede strøgets folk op til en trist opdagelse. Et af gadens populære samlingspunkter – det store, tunge bordfodboldspil – var pludselig væk.
»Vi fandt jo bare ud af, at det ikke stod der mere. Jeg tror, det var natten til mandag eller natten til tirsdag. Dagen før stod det der, og pludselig var det væk« fortæller Christian Jungmark, der driver Løvestrøget sammen med en række butikker og caféer.
At få et bordfodboldspil til at forsvinde er ikke gjort med et snuptag. Spillet er tungt, uhåndterligt og står fast i gaden. Alligevel er der ingen, der har set noget, og heller ingen spor, der peger i retning af, hvem der står bag.
»Det må være nogen, der har gjort en indsats for at smutte af sted med det. Vi tænker, at det måske kunne stå i en baggård et sted. Det er svært at vide. Vi har aldrig oplevet, at tingene forsvinder før. Det er faktisk nyt for os« siger han.
Bordfodboldtyveriet er ikke det eneste, der har skabt panderynker i Løvestrøget på det seneste. Christian fortæller, at der i de seneste uger har været episoder med hærværk på både det store legeskib og andre af gadens spil. Noget, de ellers har været forskånet for i de to år, aktiviteterne har stået fremme.
»Det er lidt mærkeligt, for vi har haft alt det her stående uden problemer. Pludselig er der nogen, der synes, det er sjovt at teste af, hvad tingene kan holde til. Det er selvfølgelig bare ærgerligt, når vi bruger så meget energi på at skabe et sted, hvor både børn og voksne kan hygge sig« siger han.
Heldigvis er opbakningen fra borgerne stor. Da Løvestrøget lagde efterlysningen ud på Facebook, strømmede det ind med likes, delinger og kommentarer fra folk, der både er vrede over episoden og glade for de muligheder, gaden tilbyder.
»Der er jo super god opbakning. Folk kører nærmest efter at komme herind og bruge det, vi har. Børnene elsker det, og vi får mange søde kommentarer om stemningen og sammenholdet. Det er jo det, der giver energien til at blive ved og finde på mere« siger Christian, der allerede arbejder på nye tiltag til gaden.
Muligheden for at opsætte overvågning er blevet nævnt, men det er ikke noget, Løvestrøget umiddelbart vil kaste penge efter.
»Vi vil langt hellere bruge vores økonomi på aktiviteter i gaden end på kameraer og abonnementer. Vi håber, at lidt fokus på sagen kan få dem, der står bag, til at tænke sig om. Det kunne jo godt være, de synes, det var dumt gjort« siger han.
Indtil videre har tyveriet ikke fået Løvestrøget til at ændre på, hvordan aktiviteterne står fremme. Det hele bliver sat ud, når foråret kommer, og tages først ind igen, når vinteren nærmer sig.
»Vi kan ikke bare flytte rundt på det, vi har. Og det har jo aldrig været et problem før. Vi håber, at det her bare er en enlig brøler, som stopper lige så pludseligt, som den begyndte« siger Christian.
Skulle gerningspersonen eller personerne læse med, er hans besked klar og enkel.
»Kom og aflever det. Så er vi ude over det« siger han med et skævt smil.
SPORT. I dag har de fleste af byens børn måske lagt sommerferien bag sig. Penalhuset ligger nyt og stramt i tasken, skoleskemaet er foldet ud som et frisk kapitel. Men hvis man lukker øjnene og spoler tiden en uge tilbage, kan man stadig høre ekkoet af noget andet.
Inde i foyeren til Fredericia Idrætscenter lå der en varme, der ikke kom fra solen, men fra FHK’s Sct. Knuds Håndboldskole. Her var 113 børn i bevægelse. Små kram i pauserne, latter der lød som om sommeren stadig havde fat, og sko der hamrede mod gulvet i jagten på næste aflevering. Den sidste uge af ferien blev brugt på boldspil, nye venskaber og øjeblikke, der ville sætte sig fast i hukommelsen – blandet med duften af frokostlasagne og den lidt for søde grønne saft, der altid smager bedre efter to halvlege.
Ungdomskoordinator Mie Kjærgaard står midt i det hele. Hun smiler træt, men også med den tilfredshed man kun får, når man har set noget lykkes helt ind i hjertet.
»Vi har 113 børn i år. Både fra Fredericia og oplandet og så også fra Fyn. Det er U11 og U13 årgangene, og vi har haft 15 fantastiske trænere, både unge og lidt ældre, som har delt træningerne op, så der både har været fælles kamptræning, holdtræning og individuel træning,« fortæller hun.
Mie bliver stående et øjeblik, som om hun overvejer, hvor hun skal begynde, når hun skal samle trådene fra ugen. Hun taler om alt det, der har været på programmet, men stopper op ved et tiltag, hun tydeligvis er særligt glad for. I år havde håndboldskolen fået nye farver. Det, der før mest var bundet til hallens trygge fire vægge, var blevet krydret med et strejf af sommer.
»Vi har ikke lavet sådan et løb før. De andre år har vi været fuldt i hallen, men i år prøvede vi et selfie-løb, hvor børnene kom udenfor og lavede noget helt andet end håndbold,« siger Mie med et smil.
Børnene blev blandet på kryds og tværs – drenge og piger, U11 og U13 – og sendt afsted med et papir i hånden. På listen stod 19 ting, der skulle findes og foreviges med et mobilkamera. Madsbyparkens ged, løven ved stadion og andre små kendemærker i området, som alle var en del af opgaven.
Der var grin, når nogen måtte lægge sig ned på fortovet for at få det perfekte selfie-perspektiv. Et lille fælles sus, når hele gruppen opdagede motivet på samme tid. Og da de vendte tilbage, trætte og rødmossede, blev billederne talt op. For hvert korrekt billede fulgte en ingrediens.
Til sidst endte alle i hal 6, hvor 113 børn sad på det tildækkede halgulv og byggede lagkager. Nogle blev høje og luftige, andre lidt skæve, og enkelte helt uden kagecreme, fordi netop dét billede, der gav retten til den, ikke var i hus.
»Det var bare virkelig fedt at se dem sidde der og bygge lagkager, som de bagefter spiste med stor fornøjelse. Det var en god ting, og de har også brug for lidt andet end bare håndbold en gang imellem,« bemærker ungdomskoordinatoren.
Og variationen var der også allerede fra dagens første minutter. Inden boldene overhovedet ramte gulvet, var der musik i hallen, og for første gang nogensinde stod der morgendans på programmet.
»Vi dansede hver morgen, lige efter vi havde sagt godmorgen. Det er ikke noget, vi har gjort før, men det gav en rigtig god start på dagen,« fortæller Mie.
Efter selfie-løb, lagkager og morgendans vendte hverdagen i hallen tilbage til boldene. Men selv her var der tænkt nyt. Trænergruppen var sammensat med en bevidsthed om, at styrker vokser, når de får lov at blive brugt rigtigt. Forsvarsspecialisterne underviste i forsvar. Dem med flair for kontra tog kontraløbene. Angreb blev taget af angrebsspillere, og afslutningsteknik kom fra dem, der selv er skarpe foran målet.
»Vi har blandet unge spillere, trænere og nogen, der er begge dele. De kender ikke nødvendigvis hinanden på forhånd, men man kan virkelig mærke, at de får et helt andet forhold til hinanden,« siger Mie, der tydeligt lægger vægt på, hvordan samarbejdet har bundet gruppen sammen.
Den fornemmelse forplanter sig. Når børnene senere møder deres håndboldskoletrænere til kampe eller stævner, bliver klapsalverne højere, og hepperåbene får mere kraft. Trænerne hilser på børnene til stævner, og navne bliver husket. Det er små bånd, der knyttes i løbet af fire sommerdage, men de kan holde i årevis.
Og det fællesskab er i virkeligheden lige så vigtigt som afleveringsøvelserne, for det er her, relationerne går på tværs af årgange, køn og hold.
»Det gør, at de møder nogle andre børn og får et fællesskab på kryds og tværs. De lærer noget nyt, men de får også nye venner. Det betyder meget,« siger Mie.
Hun beskriver stemningen i hallen med et smil, der næsten rækker hele vejen tilbage til sidste uge.
»Der er bare liv over det hele, og glade børn over det hele. Det er en positiv stemning, man ikke kan undgå at blive smittet af.«
Og selvom trætheden er til at tage og føle på, både hos børn og voksne, er det en god træthed. En træthed med et smil under.
»Alle glæder sig allerede til næste år, og håndboldskolen vender 100 procent tilbage. Vi har allerede lidt i støbeskeen,« lover Mie.
Hun sender også en tak til de sponsorer, der er med til at få ugen til at hænge sammen. Ikke med store armbevægelser, men med en oprigtig varme i stemmen. For uden dem ville det være sværere at skabe de rammer, der gør, at et barn måske for første gang mærker glæden ved at ramme et mål, lave en god aflevering eller bare danse morgendans med en ny ven.
Når hallens lys slukkes sidst på eftermiddagen, og boldene er samlet ind, er der ikke meget lyd tilbage. Men ekkoet af latter og fløjt hænger alligevel i luften.
