0.5 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

OB er tilbage i Superligaen

0

SPORT. OB sikrede sig søndag oprykningen til Superligaen efter et dramatisk 1-1-resultat mod Hvidovre på hjemmebane i Odense. Det var Luca Kjerrumgaard, som sikrede det afgørende mål, der sendte odenseanerne tilbage til landets bedste række.

Kampen fik en svær start for OB, da gæsternes Malte Kiilerich sendte Hvidovre foran efter 36 minutters spil, men i anden halvleg blev de udfordret da Jeffrey Papayaew Adjei-Broni modtog sit andet gule kort og blev vist ud med rødt efter 76 minutter.

Overtallet udnyttede OB effektivt, og blot fire minutter efter udvisningen faldt udligningen. Luca Kjerrumgaard sikrede udligningen ti minutter før tid efter oplæg fra Nicklas Mickelson, hvilket sikrede OB et uafgjort resultat og dermed oprykningen til Superligaen.

1-1-resultatet holdt kampen ud, og dermed sikrede OB den nødvendige placering, der betyder, at klubben efter denne sæson igen kan kalde sig Superliga-hold.

Live: Kan Middelfart holde sig inde i oprykningskampen?

0

LIVESPORT. Klokken 14:00 tørner Middelfart sammen med AB, og en sejr er påkrævet, hvis de vil holde sig inde i kampen om oprykning til NordicBet Ligaen. Kampen præsenteres af FTC.

Unge med narkotika: Politiet ryddede op i nattens Vejle

0
Unge med narkotika: Politiet ryddede op i nattens Vejle

KRIMI: Fredag aften og nat havde Sydøstjyllands Politi travlt med at slå ned på narkopåvirkede unge i Vejles natteliv. To unge mænd på 21 år blev sigtet efter rutinemæssige kontroller, hvor politiet fandt både kokain og narkopåvirkede bilister.

Den første sag udspillede sig fredag klokken 22.10 på Ørstedsgade i Vejle. Her standsede politiet rutinemæssigt en 21-årig mand, der kom kørende i bil. Den unge mand var tydeligt påvirket af stoffer, og politiets narkotest slog øjeblikkeligt ud.

»Føreren gav positivt udslag for euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand,« lyder det fra vagtchef Jacob Andersen fra Sydøstjyllands Politi.

Hvilket stof der præcist var tale om, oplyser politiet ikke.

Patrulje slog til i baggård

Men nattens narko-aktioner stoppede ikke dér. Klokken 00.37 – midt i det pulserende natteliv – spottede en patrulje til fods ved Dæmningen en gruppe unge mænd, der opførte sig mistænkeligt i en baggård.

»Deres opførsel gjorde, at patruljen besluttede at visitere personerne,« fortæller vagtchefen.

Og betjentenes mavefornemmelse viste sig korrekt:

Hos én af de unge mænd, også en 21-årig, fandt politiet 0,9 gram kokain.

»Han blev sigtet på stedet, og stoffet blev selvfølgelig beslaglagt,« fastslår Jacob Andersen.

Også andre steder i politikredsen har politiets rutinemæssige kontroller givet positive udslag fredag og natten til lørdag.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Igen, igen: Endnu en bilist uden kørekort mister bilen på Vejlevej

0
Igen, igen: Endnu en bilist uden kørekort mister bilen på Vejlevej

KRIMI: Fredag eftermiddag klokken 16.52 slog Sydøstjyllands Politi endnu engang ned på ulovlig bilkørsel i Fredericia. En 35-årig mand blev standset på Vejlevej, og betjentene opdagede hurtigt, at han ikke havde retten til at føre bil.

»Føreren kørte uden førerret, så vi har konfiskeret hans bil,« fortæller vagtchef Jacob Andersen fra Sydøstjyllands Politi.

Manden, der er bosiddende i Fredericia, måtte således se politiet beslaglægge bilen på stedet, og han blev samtidig sigtet for overtrædelsen.

Fredagens sag kommer kun få dage efter, at en lignende episode fandt sted samme sted. Onsdag blev en 40-årig mand også stoppet på Vejlevej uden kørekort, hvorefter hans bil ligeledes blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Politiet er tydeligvis opmærksomme på problemet med bilister uden kørekort, og beslaglæggelse af køretøjet sker typisk i tilfælde, hvor føreren gentagne gange kører uden førerret.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Slutspilsform og landsholdskald: FHK-profil rider på medvind

0

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub søndag klokken 18:00 løber på banen i Middelfart Sparekasse Arena mod TTH Holstebro i den anden slutspilskamp, bliver det med en nyudklækket landsholdsspiller i truppen.

I tirsdags blev han udtaget til landsholdssamlingen i maj, hvor Danmark spiller to vigtige opgør i EHF Euro Cup mod Norge og Sverige. Og for den 30-årige FHK-profil er det en drengedrøm, der nu er ved at gå i opfyldelse.

»Det er vildt. Jeg har haft et par dage til at lande i det. Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal forvente. Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse,« siger Martin Bisgaard.

En opringning med store nyheder

Udtagelsen kom ikke som en tilfældig notifikation på en hjemmeside, men med et personligt præg fra landstræner Nikolaj Jacobsen.

»Jeg blev ringet op, og han sagde, at det var almindelig kutyme, at han ringer og fortæller det første gang. Så fortalte han, at vi skulle til Norge, og at vi spiller hjemme mod Sverige. Derudover kom der noget praktisk information, men mere har han ikke sagt,« fortæller Bisgaard.

Selvom drømmen nu er blevet til virkelighed, er der stadig meget, som er uvist for den debuterende landsholdsspiller.

»Jeg drømmer selvfølgelig om spilletid, men jeg ved ikke, hvad planen er. Jeg vil gøre, hvad jeg kan og møde ind og mødes med de andre, og så må vi se, hvad der sker.«

Et langt tilløb – men god timing

Når man ser på profiler som Mathias Gidsel og Simon Pytlick, der fik deres landsholdsdebuter i starten af tyverne, er det måske lidt senere, at Bisgaard træder ind på den store scene.

»Det er måske ikke så almindeligt, når man kigger rundt og ser, hvornår Gidsel og Pytlick fik debut. Det er nok lidt anderledes, ja,« erkender han med et smil.

Men Bisgaard kommer ikke uforberedt ind i samlingen. Han kender flere af de andre spillere fra ungdomslandsholdet og fra ligaen.

»Jeg kender flere af dem fra ungdomslandsholdet, og de fleste kender jeg fra håndboldmiljøet i den danske liga, så det er ikke, fordi jeg ikke ved, hvem de er.«

160 mål – en stærk sæson

At Bisgaard nu belønnes med landsholdsudtagelsen, er langt fra tilfældigt. I denne sæson har han scoret hele 160 mål på tværs af Herreligaen, Santander Cup og EHF Champions League. En statistik, der vidner om, at han ikke blot er en arbejdshest på venstrefløjen, men også en spiller med stor målnæse.

Det er også noget, landstræner Nikolaj Jacobsen formentlig har bemærket.

»Generelt set har vi lagt lag på og spillet med i toppen af dansk håndbold og spillet Champions League i år. Det kan være, at han har set det, og det er jo også noget, jeg har været med til, så på den måde kan det være derfor, at han har kigget min vej,« lyder Bisgaards egen refleksion.

Fokus på TTH Holstebro

Selvom landsholdseventyret venter lige om hjørnet, er fokus lige nu rettet mod klubben. Søndag venter TTH Holstebro i anden runde af slutspillet – en kamp, der kan blive vigtig i kampen om en semifinaleplads.

»Vi har været godt spillende i den seneste tid. Nu skal vi lige skærpes lidt og have kigget nærmere på TTH Holstebro. Vi har kun spillet en kamp i slutspillet nu, men jeg tror, man har en forventningsglæde, og man vil gerne slå til, når det gælder.«

FHK åbnede slutspillet med en overbevisende 36-25-sejr over Bjerringbro-Silkeborg, og den energi håber Bisgaard og holdkammeraterne at tage med videre.

»I år har også været anderledes, fordi vi kommer til slutspillet med en sejr i bagagen, og vi har derfor positiv energi med. Vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvor vi ender,« siger Bisgaard.

En uge, han aldrig vil glemme

Uanset hvordan det går mod TTH Holstebro, og uanset hvor meget spilletid det bliver til i de kommende landskampe mod Norge og Sverige, er der ingen tvivl om, at de næste uger bliver uforglemmelige for Martin Bisgaard.

At gå fra at være en flittig målscorer i ligaen til pludselig at være en del af det danske landshold, er noget, de færreste oplever.

Og for Fredericia Håndboldklub er det også en fjer i hatten – endnu et bevis på, at klubben i disse år er med til at udvikle spillere til den absolutte top.

FC Fredericia-spiller sidder ude med karantæne

0

SPORT. Når FC Fredericia søndag løber på banen hjemme på Monjasa Park mod Esbjerg, bliver det uden midtbanemotoren Felix Winther.

Den 24-årige midtbanespiller afsoner karantæne efter sit gule kort mod netop Esbjerg i tirsdagens kamp, hvor han begik et taktisk frispark midt på banen for at stoppe en potentielt farlig kontramulighed.

Winther, som skiftede fra norske Tromsø før denne sæson, har ellers været fast inventar i cheftrænerens startopstilling. Han har foreløbig spillet 19 kampe for FC Fredericia, hvor han hurtigt har etableret sig som en vigtig brik på den centrale midtbane.

Med Felix Winthers fravær forventes William Madsen at tage pladsen i startelleveren. Madsen har været skadet, og derfor ikke startet inde i de seneste par kampe, men med Winthers fravær bliver der igen brug for William Madsen.

FC Fredericia ligger inden weekendens kamp på andenpladsen og kæmper fortsat hårdt om oprykning. Kampen mod Esbjerg spilles søndag på Monjasa Park med kickoff klokken 15.00.

Uheld ved motorvejs-sammenfletning gav ekstra kø ved Kolding

0
Uheld ved motorvejs-sammenfletning gav ekstra kø ved Kolding

KRIMI: Fredag eftermiddag klokken 16.55 måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld, denne gang på Sønderjyske Motorvej ved sammenfletningen med Taulovmotorvejen.

To biler var involveret i sammenstødet, som skabte trafikale udfordringer for de mange bilister, der var på vej ind i weekenden.

– Der var tale om en mindre påkørsel, og ingen personer kom til skade. Det har dog givet lidt problemer og ekstra kø dernede, fortæller vagtchef Jacob Andersen fra Sydøstjyllands Politi.

De to involverede parter var en 37-årig dansk mand fra Sønderborg og en 61-årig udenlandsk statsborger, der ikke har bopæl her i landet.

Politiet fik hurtigt ryddet op efter uheldet, men episoden gav altså lidt ekstra ventetid for bilisterne omkring Kolding fredag eftermiddag. Årsagen til sammenstødet er endnu ikke fastlagt.

Fredagens uheld på motorvejen ved Kolding var langt fra det eneste. Hele eftermiddagen var præget af en række færdselsuheld rundt om i Sydøstjyllands politikreds – særligt omkring Vejle, hvor ambulancer og politi måtte rykke ud til flere hændelser med både personskader og betydelige trafikale konsekvenser.

Der var derfor ekstra god grund til, at mange bilister oplevede lang ventetid og tæt trafik på vej hjem til weekend.

Horsens snublede igen mod Kolding – FC Fredericia nærmer sig Superliga-drømmen

0

SPORT. Fredag aften bød på dramatik, intense dueller og en vild afslutning, da AC Horsens tog imod Kolding IF i NordicBet Ligaens oprykningsspil. Hjemmeholdet tabte endnu en gang mod lokalrivalerne fra Kolding, denne gang med 2-3, og resultatet betyder, at FC Fredericias chancer for en historisk oprykning til Superligaen nu er endnu større.

Kampen på CASA Arena begyndte ellers godt for Horsens, der dominerede boldbesiddelsen med 53 procent over for Koldings 47 procent. Men effektiviteten var ikke med det gule hjemmehold. Efter 41 minutter bragte Kolding IF sig foran med 1-0 på et mål af Casper Jørgensen, og AC Horsens-spillerne måtte gå slukørede til pause med udsigt til endnu et smertefuldt nederlag.

I anden halvleg kom Horsens stærkt ud fra omklædningsrummet. Holdet pressede på, og allerede i det 51. minut lykkedes det Sanders Ngabo at udligne til 1-1. Blot tre minutter senere var der straffespark til AC Horsens, og her svigtede Sebastian Pingel ikke. Han sendte bolden sikkert i nettet og fik vendt kampen til en 2-1 føring for hjemmeholdet.

Det lignede længe en vigtig sejr til AC Horsens, men Kolding IF viste enorm viljestyrke og gav aldrig op. Efter 71 minutter fik gæsterne et straffespark, som Albert Nørager omsatte sikkert til 2-2. I kampens døende minutter intensiveredes kampen yderligere, og dybt inde i overtiden fik Kolding tilkæmpet sig den afgørende chance. Her stod Abdoulai Njai klar og sendte med kølighed bolden i mål til slutresultatet 3-2 til gæsterne fra Kolding.

Det smertefulde nederlag efterlader AC Horsens i store problemer i forhold til oprykning. Holdet er nu hele syv point efter FC Fredericia, der sidder på andenpladsen i tabellen, og dermed på oprykningskurs til Superligaen. Kampen fredag aften understregede endnu en gang, at Horsens har store udfordringer mod Kolding IF, der efterhånden har opnået status som en slags ”onde ånd” for Horsens.

I FC Fredericia er stemningen nu selvsagt endnu bedre. Holdet har på imponerende vis spillet sig helt tæt på en historisk oprykning til Superligaen. Fredagens resultat mellem Horsens og Kolding gør, at fredericianerne søndag kan tage endnu et vigtigt skridt, når de hjemme på Monjasa Park møder Esbjerg fB.

Tidligere på ugen hentede Fredericia en vigtig udesejr mod netop Esbjerg med en sikker 2-0 sejr, og selvtilliden er i top i fæstningsbyen. Fansene strømmer til Monjasa Park, og der ventes en fantastisk stemning, når spillerne fra Fredericia går på banen søndag eftermiddag.

Med kun få runder tilbage af NordicBet Ligaens oprykningsspil ligger FC Fredericia dermed godt til. Holdet har skæbnen i egne hænder, og med syv point ned til nærmeste forfølger AC Horsens, og kun fem point op til OB på førstepladsen, kan FC Fredericia for alvor tillade sig at drømme stort.

Søndag bliver afgørende – et nyt skridt mod Superligaen er indenfor rækkevidde.

Justitsministeren: PET skal have nye redskaber for effektivt at kunne passe på danskerne

0

POLITIK. I dag fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard et lovforslag, der skal sikre, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) også i fremtiden har de nødvendige værktøjer til effektivt at forebygge og håndtere terrortrusler samt modvirke spionage, sabotage og påvirkningsvirksomhed fra fremmede stater. Forslaget bygger videre på evalueringen af PET-loven fra 2022, og følger op på den styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som blev gennemført sidste år.

Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler:

»Danskernes sikkerhed og tryghed har regeringens allerhøjeste prioritet. Derfor ser vi med stor alvor på, at PET i sin seneste trusselsvurdering peger på, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig.«

Han fortsætter:

»Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling kræver, at vi løbende ser på, om PET har de rette tekniske værktøjer til at passe bedst muligt på danskerne, og det er det, vi med lovforslaget ønsker at sikre. Med de nye værktøjer i hænderne vil PET få endnu bedre forudsætninger for tidligt og effektivt at kunne identificere og håndtere trusler mod Danmark – det kan være helt afgørende i den nuværende sikkerhedssituation. Lovforslaget tager derudover højde for noget af den kritik, der er rejst under den offentlige høring.«

Lovforslaget, som har været i offentlig høring i fire uger, indeholder blandt andet nye muligheder for PET til at få direkte elektronisk adgang til relevante registre og systemer hos andre myndigheder, præciseringer af PET’s opgaver og funktion samt klarere regler for PET’s håndtering af større datasæt.

Formålet er at sikre, at PET hurtigt og effektivt kan opdage potentielle trusler. Lovforslaget fastlægger desuden klare rammer for, hvordan PET kan behandle store mængder data uden at overskride nødvendige grænser.

De nye regler forventes at træde i kraft 1. oktober 2025.

Middelfarts anfører før nøglekamp: Vi vil vinde uanset hvad

0

SPORT. Lørdag klokken 14:00 tager Middelfart Boldklub imod AB på Middelfart Stadion i en kamp, der kan blive vital i jagten på oprykning til NordicBet Ligaen. Anført af kaptajn Lasse Thomsen er ambitionerne klare: Tre point er et absolut krav, hvis oprykningsdrømmen skal holdes i live.

I mandagens opgør mod Skive måtte Middelfart nøjes med 1-1 efter en bitter udligning i allersidste sekund. Men det nederlag ryster ikke anføreren:

»Det, at vi smed point, betyder ikke noget for kampen mod AB – vi vil vinde uanset hvad. At Skive udlignede til sidst, det er fodbold. Det er bittert, for vi var nærmest over målstregen. Så det gør ondt. Men slutspillet er langt, og tingene kan hurtigt vende op og ned,« siger Lasse Thomsen.

På nuværende tidspunkt er Middelfart fire point efter Fremad Amager på andenpladsen, som giver adgang til NordicBet Ligaen. Lørdag mødes Fremad Amager og Aarhus Fremad, der topper rækken, hvilket åbner en mulighed for, at Middelfart kan hente ind på mindst ét af topholdene.

Troen på oprykning lever i truppen:

»Vi tror på, at vi kan hente dem. Der er tro på, at det kan lade sig gøre. Fodbold er sort og hvid – nu fokuserer folk lidt mere på det, og vi tror stadig på noget stort,« siger Thomsen.

I forberedelserne til lørdagens kamp har fokus været på at rette op på fejlene fra opgøret mod Skive:

»Vi har haft svære kampe mod AB. Vi har revanche til gode, og vi skal se, om vi kan rette op på nogle af de ting, der ikke fungerede sidst,« fastslår Thomsen.

Og rammen om kampen får også rosende ord med på vejen fra anføreren, der ser frem til at træde ind på hjemmebanen:

»Hvis du spørger mig, så dufter det noget mere af fodbold i “Gryden” (Middelfart Stadion, red.) end på kunstgræsbane 2. Der er noget charmerende ved at komme derover og spille,« siger Thomsen med henvisning til den karakteristiske stemning på Middelfart Stadion.

Taktikken er klar: Holdet har arbejdet på at sætte punktum for skuffelsen fra Skive og rette fokus fremad.

»Vi spillede mandag og mødte ind tirsdag til en let omgang træning. Vi fik sat et punktum og snakket det hele igennem. Vi har kørt lidt taktisk træning, og nu er vi klar,« fortæller Thomsen.

Selvom spillerne naturligvis holder øje med resultaterne fra de andre kampe, er budskabet i truppen klart:

»Det er selvfølgelig en mulighed (at følge med i de andres resultater), men vi italesætter, at vi skal fokusere på det, vi selv kan gøre noget ved. Man skæver selvfølgelig lidt til, hvem de andre møder, og hvordan det går. Men det vigtigste er vores egen kamp mod AB. Hvis noget flasker sig for os andre steder, er det fint – men vi skal først og fremmest gøre vores eget arbejde færdigt,« slutter Lasse Thomsen.

Kampen mellem Middelfart og AB sparkes i gang lørdag klokken 14:00 på Middelfart Stadion – og med spændingen i toppen af 2. division kan der meget vel vente en gyser på Middelfart Stadion.

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand

0
En 81-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i forbindelse med en brand i en lejlighed i Ådalen i Nyborg. Det oplyser Fyns...