POLITIK. Dansk Folkepartis formand i Fredericia, Sune Nørgaard Jakobsen, der også er kandidat til byrådet, har i mange år engageret sig aktivt i debatten om misbrugsmiljøet i Fredericia. Han er dybt bekymret over udviklingen i misbrugsproblemerne og især placeringen af Hellestedet på Nørre Voldgade.

På spørgsmålet om hans holdning til, hvordan Fredericia håndterer situationen med borgere med misbrugsproblemer, svarer han direkte:

»Jeg tænker, at vi sagtens kan blive bedre. Nu går jeg ud fra, at vi taler om Hellestedet lige nu, som er en af de ting, som er oppe lige i øjeblikket. Jeg husker helt tilbage fra, dengang det hed Skuret, og det lå ved Kongensgade over for Hogekiosken. Og der var segmentet af brugerne lidt anderledes end den er i dag. Der blev røget noget hash, der blev drukket nogle bajer, der blev lige slået på tv’et en gang imellem. Men der var noget fællesskab, og naboerne omkring det her skur i Kongensgade, de var ikke utrygge. De blev hilst på med et smil osv.«

Han beskriver videre, hvordan det gik galt, da man skulle flytte Skuret og skabe et nyt sted – Hellestedet:

»Så sker der jo det, at man skal til at bygge ud nede på havnen, og i den forbindelse skal det her sted flyttes. Og så vælger man at investere i en eller anden, jeg ved sgu ikke, en metalkasse. Jeg ved ikke, hvad det ligner. Og så finder man ud af, hvor skal det her Hellested placeres, og der beslutter man sig for, at det skal placeres oppe på Nørre Voldgade, oppe ved Volden. Der var lagt fokus på, at det skulle være tæt på centrum osv.«

Han ser en klar forandring i misbrugsmiljøet, der er blevet mere alvorligt og farligt:

»Nu arbejder jeg selv i behandlingssystemet, og jeg kan jo også godt se, at der kommer færre og færre af ‘manden på bænken’ ind i behandlingssystemet. Der kommer unge mennesker, der er afhængige af rygekokain og benzodiazepiner og opioider. Og i samme kog af det, så kommer de med en diagnose eller flere i bagagen. Når man begynder at blande de to ting sammen, så opstår der kriminalitet, der opstår uhensigtsmæssig adfærd, der opstår vold, trusler, utryghedsskabende adfærd.«

Han understreger også konsekvenserne af den aktuelle placering:

»Det er jo klart, at når man ligger et sted som Hellestedet, hvor det ligger nu oppe ved Nørre Voldgade, så har man jo faktisk placeret et sted, hvor rigtig mange fredericianere har deres gang. Altså, det er alt fra ældre, der går tur, det er kærestepar, det er børn, der kommer gående. De bliver jo præsenteret for de her ting, og man kan jo se, at der har både været brændstiftelse, der har været vold, der har været narkohandel, og naboerne er jo utrygge ved at være der.«

Han nævner desuden nylige episoder: »Overfald, ja. Røveri. Bare for at nævne de sidste dages.«

På spørgsmålet om hvad han konkret vil gøre ved problemet, svarer han klart:

»Jamen i Dansk Folkeparti har vi allerede været ude for lang tid siden. Jeg tog ned til Hellestedet og præsenterede mig selv, og så inviterede jeg nogle af dem op på Meldahls Rådhus sammen med min gruppeformand Susanne Eilersen, og så inviterede vi dem på kaffe. Så talte vi egentlig om stedet, og om det har den hensigt, det skal have. Og en af dem, vi talte med, var stadigvæk utryg ved at være der. Det var en, der røg lidt hash og sådan noget. Men han fortalte jo, at der kom banderelaterede mennesker derned og pressede nogle af de udsatte borgere, der benyttede stedet, til at sælge kokain.«

Han fortæller også, at brugerne selv havde en løsning:

»Så spørger vi ind til dem, hvad med placeringen? I den perfekte verden, hvis I selv skulle vælge, hvor vil I foreslå, at Hellestedet eksempelvis kunne være? Og der kom nogle bud på, at det kunne være interessant at lægge dem tæt på politiet. Helt oppe ved politiet faktisk. Fordi de var egentlig ikke nervøse for at ligge oppe ved politiet, fordi de røg en joint og sådan noget. Men de vidste også godt, at politiet måske ikke lige kom for at tage jointen ud af hånden på dem. Men de ville få en større tryghed ved at ligge tættere på politiet, fordi så ville de her personer, der kom og truede og udøvede uhensigtsmæssig adfærd, måske kunne blive stoppet hurtigere, fordi politiet nærmest ville kunne se over til dem.«

Sune Nørgaard Jakobsen understreger, at DF stadig er utilfredse med placeringen:

»Susanne og jeg har talt meget om det, og vi er jo stadigvæk utilfredse med placeringen. Jeg ved, at det har været i dialog flere gange, og at det kun er en midlertidig løsning. Man skal jo snart til at snakke om en permanent løsning for Hellestedet.«

Han oplever en tydelig forværring af misbrugsproblemerne i Fredericia:

»Jeg synes, der er sket en forværing. Jeg arbejder i behandlingssystemet, og jeg genkender ikke billedet, når forvaltningen i Fredericia går ud og siger, at vi ikke har problemer med opioider. Altså, vi behandler folk med opioidafhængighed. Vi har en del, og det samme gør sig gældende med kokain. Der kommer flere og flere unge mennesker til, som er psykisk belastet af diagnoser og med et massivt misbrug. Så når man går ud fra forvaltningen og siger, at Fredericia ikke er en morfinby længere, så er det i hvert fald ikke et billede, jeg kan genkende.«

Om dødeligheden og risikoen ved misbrug siger han alvorligt:

»Tager man stof, så leger man jo med sit liv og sin førlighed. Du ved jo i virkeligheden heller ikke, hvad du får. Der er eksempler på kokain, hvor man finder forekomster af fentanyl i, for ligesom at skabe en afhængighed hurtigere. Frimærker ser harmløse ud, men du ved jo i virkeligheden ikke, hvad frimærkerne indeholder. Det kan være fentanyl, det kan være nitracener, som er mange gange mere potent, og som er begyndt at komme til Danmark.«

Han slutter af med en klar advarsel til de unge:

»Jeg forstår godt, at de søger spændingen, men den her form for spænding er forbundet med nogle vidtrækkende konsekvenser. Bliver du afhængig af stoffer, så ødelægger du dig selv, din økonomi, din familie. Du bliver en belastning for samfundet. Og sidst, men ikke mindst, så ender det i social armod, fængsel eller kirkegården.«