Hele byen inviteres med når Brenderup holder høstfest: »Det handler om at give noget tilbage til byen«

0
Hele byen inviteres med når Brenderup holder høstfest: »Det handler om at give noget tilbage til byen«

EVENTS. Når Brenderup den 19. september åbner dørene til årets høstfest i Aktivitetscenteret, er det ikke bare endnu en aften med helstegt pattegris, musik og dans. Det er en fortælling om et lille samfund, der insisterer på, at sammenhold ikke behøver være reserveret storbyens kulturhuse eller festivalpladser. Her er det de lange borde, den lokale bager og bryggeriet rundt om hjørnet, der sætter rammen for en fest, hvor fællesskabet er det egentlige hovednavn.

Formanden for Brenderup & Omegns Erhvervsforening, Tina Berg, forklarer det med en rolig selvfølgelighed.

»Vi holder en høstfest, og vores formål i forhold til vedtægterne er jo at give noget tilbage til byen. Vi laver nogle arrangementer hen over året, og det handler hele tiden om at bidrage til lokalsamfundet.«

Hun stopper op, som om ordene næsten ikke behøver mere forklaring. Foreningen arbejder i det stille, men med ambitionen om at skabe oplevelser, der bliver stående som mere end enkeltstående begivenheder. Det nære og det lokale er drivkraften bag festen. Tina Berg siger det kortfattet, men med vægt.

»Det nære og det lokale. Det er det, vi rigtig gerne vil bakke op omkring i vores setup.«

Det er derfor, at Erik Møller fra Møllers Fiskehus står for den helstegte pattegris, at Brenderup Bageri leverer til det søde, og at Mad gør glad sørger for tilbehøret. En fest bygget af lokale kræfter til lokale mennesker.

Men hvad betyder det egentlig, at en billet til 275 kroner bliver købt i Brugsen midt i byen, fremfor at folk suser til Odense eller Aarhus for at finde underholdning. Tina Berg smiler, da hun får spørgsmålet.

»Det handler om, at man køber ind i fællesskabet. Når folk vælger at støtte op, så er det jo en måde at sige, at Brenderup kan noget i sig selv. Det er dét, vi gerne vil vise.«

Fællesskabet er ikke en floskel i denne sammenhæng. Foreningen vil til november også invitere hele byen til en valgaften med politikere fra alle partier. Også her er tanken at skabe et mødested, hvor man ikke skal køre langt for at mærke, at man er en del af en større samtale. Tina Berg nævner det i forbifarten, men det viser, at høstfesten ikke er en enlig svale. Det er del af en bevægelse mod at styrke det lokale.

Når mørket falder på den 19. september, glider festen over i musik og dans. Først indtager TakeCover scenen, derefter duoen Tim og Kasper, inden DJ’en Tom Andkjær sætter punktum for aftenen. Der er lagt op til et dansegulv, hvor energien kan få frit løb.

Spørgsmålet er, hvad folk tager med sig hjem, når lyset tændes igen. Her holder Tina Berg en kort pause, før hun svarer.

»At man får et fællesskab, og at man får en forståelse for, hvad et liv i lokalsamfundet egentlig kan.«

Om høstfesten bliver en tradition, vil tiden vise.

»Vi har tidligere holdt sommerfester for vores egne medlemmer, både sommer- og julefrokoster. Nu vil vi gerne åbne det for hele byen og give noget tilbage. Men om det bliver en fast tradition, det er ikke mig, der skal træffe den beslutning. Det evaluerer vi på, når vi ser, hvor mange deltagere vi får,« slutter hun.

Vi bygger en ny og spændende skole, hvor Borgernes Liste ønsker at fastholde principperne om bæredygtighed

0
Vi bygger en ny og spændende skole, hvor Borgernes Liste ønsker at fastholde principperne om bæredygtighed

Med det kommunale budget for 2025-26 var jeg med til at beslutte at investere 270 millioner kroner i et Fredericiansk skolevæsen, der gennem mange år er blevet svigtet. Svigtet består i, at byens folkeskoler gennem årene ikke er blevet holdt i en forsvarlig stand. Indeklima er en af de faktorer der direkte påvirker eleverne og lærerne og dermed kan svække eller forstærke effekten af undervisningen. 28 mennesker i et mindre lokale er udfordrende, fordi fraværet af en ordentlig ventilation skaber et dårligt indeklima. Det gør vi noget ved.

Vi – partierne bag budgetforliget 2025/2026 – står fast på byggeriet af en ny skole på Indre Ringvej – Kirstinebjerg skolen. Kirstinebjerg skolen skal udvides, så den kan tage imod i alt 950 skolebørn – fra nul til niende klasse. Det er et enormt løft, der både kommer børnene, lærerne/de ansatte og familierne til gode. Det kræver plads og nybygning, da den nuværende skole har plads til ca. 450 elever.

270 millioner kroner er en kæmpe investering, så ”bare” få procent udsving i prisen på projektet vil betyde alvorlige udfordringer til finansieringen. Der er allerede meldt en ca. 10% fordyrelse ud. Hertil kommer en udvikling af priserne på arbejde og materialer. En renovering af nuværende skole og bygning af en ny, vil i forhold til at rage alt ned – betyde at der samlet opnås en besparelse, der med nogen sandsynlighed vil betyde at budgettet kan overholdes. 

Efter en rundvisning på Kirstinebjerg skole d. 20. august er jeg ved selvsyn og efter samtaler med ansatte lærere og pædagoger overbevist om, at den eksisterende skole er i en rigtig god stand, hvorfor en revision af bygningerne med henblik på en opdatering med vægt på indeklima er den bedste løsning – i forhold til en omkostningstung nedrivning. Den tanke bør gennemstrømme det kommende udbudsmateriale. Der skal lægges vægt på og energi i, at sikre en bæredygtig integration af nyt og nuværende.Det giver mening og det er sund fornuft. 

Borgernes Liste ønsker fokus på klima og bæredygtighedog cirkulær helhedstænkning. Det betyder, at velfungerende bygninger ikke skal rives ned for princippets skyld eller for at tilfredsstille et ønske om NYT. 

Kommunens penge skal bruges bæredygtigt og klogt. Vi skal spare klimaet og miljøet for at producere gigantiske mængder Co2, at skrotte brugbare bygninger og anvende byggematerialer i vanvittige mængder. Når skolen efter en 100% udvidelse står færdig med en ny del og en renoveret del, glæder Borgernes Liste sig til at vi har skabt et nyt bæredygtigt uddannelsesmiljø med tryghed for alle og hensyn til de børn, der med diagnoser har behov for at blive passet ekstra godt på. 

Ny svømmeskoleleder i Fredericia Svømmeklub

0
Ny svømmeskoleleder i Fredericia Svømmeklub

NAVNENYT. Fredericia Svømmeklub har pr. 1. august 2025 fået ny svømmeskoleleder. Janne Rønnedal er 34 år og tilflytter til byen, hvor hun fremover skal stå i spidsen for klubbens mange svømmehold.

Hun kommer fra Sjælland, hvor hun senest har været skolesvømningskoordinator i SVØM Slagelse Korsør. Selv fortæller hun, at idrætten har været en del af hendes liv fra barnsben. »Jeg er opvokset i en foreningsfamilie, hvor vi børn fik lov at afprøve alle mulige forskellige sportsgrene og fritidsinteresser. Personligt har jeg en uddannelse som gymnasielærer og har arbejdet i foreninger og svømmeklubber både som frivillig og ansat« siger hun.

Janne Rønnedal lægger vægt på sin brede erfaring inden for svømning. »Mit faglige fundament indenfor svømning er bredt. Jeg har gennem flere år både arbejdet med baby, børn og voksne samt aquafitness. Jeg tror, at det eneste indenfor svømning, som jeg ikke har prøvet, er konkurrencedelen« fortæller hun.

Hun understreger, at arbejdet ikke kun handler om undervisning men også om at følge med i, hvad der sker i hallerne og støtte klubbens trænere. »En del af mit arbejde er at se, hvad der sker i hallerne samt understøtte klubbens trænere i deres undervisning. Derfor vil I kunne møde mig på forskellige tidspunkter ved bassinkanten i både Fredericia og Erritsø« siger hun.

Med ansættelsen af Janne Rønnedal får Fredericia Svømmeklub en leder, der har erfaring på tværs af aldersgrupper og undervisningsformer og som samtidig ser frem til at blive en del af både byen og foreningslivet.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0
28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

0
Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

0
Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i Fredericia, samler nu aktiviteterne på Stensgårdvej 4 i Middelfart.

Ifølge Group CEO Kim Lindquist Christensen handler beslutningen om at komme tættere på både kunder og kandidater. »Vi har brug for at være tæt på vores kunder og store netværk af kandidater. Med en placering tæt ved motorvejen i Middelfart får vi i højere grad et hovedsæde, der matcher vores vækststrategi om større tilgængelighed og fortsat diskretion. Herfra kan vi tilgodese vores loyale kunder med afsæt i Trekantområdet – og samtidig sikre, at kandidaterne har adgang til professionelle og fortrolige rammer, når de vælger at dedikere deres tid hos os« siger Kim Lindquist Christensen.

Flytningen er første del af en dansk tretrinsstrategi. Den omfatter et nyt hovedsæde i Middelfart med særligt fokus på Fyn og Trekantområdet, en øget tilstedeværelse i Aarhus med øje for jyske kunder og en styrket position på Sjælland gennem kontoret i Kokkedal og adgang til mødelokaler i København og Køge.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over beslutningen. »Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for vores virksomheders succes. Og den høje beskæftigelse er samfundsmæssigt godt og sænker ledigheden, men det betyder også, at opgaven med at tiltrække nye kolleger kan være en udfordring. At SAM International vælger Middelfart til, vidner om, at vi har attraktive rammer for både erhvervsliv og vækst. Vi byder dem varmt velkommen – og glæder os over endnu en virksomhed i Middelfart, der både er lokalt forankret og internationalt orienteret« siger han.

SAM International blev stiftet af Niels Schreiner Andersen i Odense for 32 år siden. I dag opererer virksomheden i 12 lande med omkring 90 konsulenter. Kerneydelserne er executive search, outplacement, assessment og ledersparring, og virksomheden ser fortsat rekruttering som forretningskritisk i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Dansk CEO Søren Boye fremhæver, at det menneskelige møde stadig er fundamentet i virksomhedens arbejde. »For os er det vigtigt at være tilgængelige. Det kan måske virke gammeldags i en digitaliseret verden – men vi tror stadig på, at det menneskelige møde er forudsætningen for et stærkt samarbejde og gode resultater. Vi kalder det Value Through People. Det betyder, at vi hver eneste dag dedikerer os til at skabe værdi for alle parter i vores processer – uanset om det er vores kunder eller kandidater – eller måden, vi samarbejder på internt, på tværs af vores kontorer i Danmark og i det øvrige Europa« forklarer Søren Boye.

Med flytningen til Middelfart bliver SAM International en endnu mere aktiv spiller i det lokale erhvervsliv. Virksomheden har allerede været en del af Middelfart Erhvervs netværk og brugt KulturØen til kundeaktiviteter. Nu er ambitionen at engagere sig endnu mere.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0
Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

0
Staten er ikke Ørsteds bank

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

Støj og miljø kender ingen kommunegrænser

0
Støj og miljø kender ingen kommunegrænser

Fredericia kan være både industriby og ansvarlig nabo. Men det kræver, at vi tør indrømme, at guldægget larmer – og at vi finder løsninger, der passer på både økonomi, mennesker og natur. For et guldæg mister hurtigt sin værdi, hvis reden larmer og lugter så meget, at naboerne flygter.

Læssede Fredericia dagrenovation af på Strib Nordstrand, ville der lyde et ramaskrig. Handler det om usynlig støj, ersvaret ofte: ”Sådan er det at bo tæt på en havn.” Det er ikke godt naboskab – det er arrogance.

Støj stopper ikke ved kommunegrænsen. Når vinden vender, og når Lillebælts vandoverflade spejler lyden, kan selv små lyde forvandles til brummende mareridt i både Strib og Fredericia. Det er ikke  kun mennesker, der mærker det. Marsvin, sæler og fisk i Lillebælt bliver forstyrret af undervandsstøj. Et Natura 2000-område, hvor man burde kunne forvente hensyn.

At være en god nabo kræver mere end at afvise klager. Det kræver handling:

• Sæt samlede støjgrænser – ikke kun per kilde.

• Respekter borgernes nattesøvn med maksimalt eller mindre end 40 dB om natten.

• Inddrag Fredericia borgere samt Strib og Middelfart i dialogen – de lever også med konsekvenserne.

• Mål støjen i virkeligheden, ikke kun på papiret.

Løsningen – trin for trin

1. Samlet ansvar: Fælles støjgruppe mellem Fredericia, Strib, Middelfart og Miljøstyrelsen.

2. Realistiske grænser: 55 dB dag, 45 dB aften, 40 dB eller mindre nat – samlet, ikke per virksomhed.

3. Støjkortlægning i praksis: Målinger, der tager højde for vind, vejr og vandoverflade.

4. Tekniske tiltag: Støjsvage motorer, landstrøm til skibe og logistik, der minimerer natarbejde.

5. Beskyttelse af Lillebælt: Undervandsstøj skal måles og reguleres – for naturens skyld.

6. Dialog: Et fast naboforum med borgere, erhverv og kommuner på begge sider af bæltet.

Løsningen er ikke at lukke havnen eller kvæle erhvervslivet. Løsningen er at tage ansvar – måle støjen, sætte grænser, inddrage naboerne og passe på naturen.

Fredericia kan stadig være industriby og økonomisk motor. Men hvis vi vil være en god nabo, må vi også vise, at væksten ikke sker på bekostning af nattesøvn, naboskab og natur.

Overraskelsen var total: Dommerduo fik prisen som årets bedste

0
Overraskelsen var total: Dommerduo fik prisen som årets bedste

SPORT. Kim Borup og Allan Theils fik søndag en af de største hædersbevisninger, man kan få som håndbolddommere i Danmark. I forbindelse med Bambuni Super Cup blev de kåret som årets dommerpar i dansk håndbold for sæsonen 2024/25.

Prisen blev ledsaget af en check på 5000 kroner til hver, sponsoreret af Danske Fragtmænd.

Formanden for Elitedommerudvalget, Claus Gramm Pedersen, roste duoen for deres udvikling.

»Kim og Allan har i den forgangne sæson udviklet sig rigtig godt. De har med den rette dosis af kommunikation og god dømning vist, at med disse to redskaber i hånden, kan man nå rigtig langt,« sagde han.

Selv blev dommerparret taget på sengen af kåringen.

»Det var en kæmpe overraskelse. Den havde vi ikke set komme, da vi kun har dømt tre år i ligaen. Det er kæmpestort og en stor anerkendelse. Vi er enormt stolte og også rørte over at blive kåret som årets dommerpar,« sagde Kim Borup.

For makkeren Allan Theils var hæderen ekstra følelsesladet.

»For et år siden blev jeg ramt af en blodprop, så for mig har det været en personlig sejr, at vi har præsteret så godt. Vi har ikke været i ligaen så længe, så vi er enormt stolte over prisen. Vi fungerer godt både på og udenfor banen, og det har helt klart styrket vores sammenhold og samarbejdet, så vi nu er blandt de mest respekterede dommerpar i ligaen,« sagde han.

Med titlen som årets dommerpar cementerer Kim Borup og Allan Theils, at de er blandt dansk håndbolds mest respekterede dømmerduoer.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...