POLITIK. Der er dug i græsset og damp fra kaffekopperne. Klokken er præcis 07.00, og i Madsbyparken lyder de første strofer af ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, som den har gjort det i mange år. Fredericianerne kender traditionen. 1. maj starter tidligt, og det gør den ikke mindst hos Socialdemokratiet, hvor morgensang, rundstykker og rød politik blander sig med majluften i parkens grønne omgivelser.
Formand for partiforeningen, Karsten Cordtz, åbner formiddagen med ordene: »Vi begynder lige at tø lidt op, for det ser ud til at blive en rigtig dejlig dag.«
Vejret klarede lidt senere op, og som traditionen foreskriver, var det altså tid til taler og politiske budskaber. Tre talere – Katrine Funding formand for DSU lokalt, borgmester Christian Bro og folketingskandidat Maria Radoor – tog ordet og satte hver især fokus på fællesskab, historisk bevidsthed og aktuelle politiske dagsordener.
Et bord med plads til alle
Første taler var Katrine Funding, der i sin rolle som DSU-formand i Fredericia, med klar stemme og alvor i tonen mindede om, hvad der er på spil, når fællesskabet begynder at smuldre, og hvor meget der er at vinde, når det styrkes. Hun lagde vægt på, at fællesskab ikke er noget, man kan tage for givet, men noget der aktivt skal bygges og vedligeholdes, både politisk og menneskeligt.
»Fællesskab er ikke bare en hyggelig bonus i vores liv, det er selve fundamentet for vores samfund. I hvert fald det samfund, som vi kæmper for,« sagde hun og henviste til Socialdemokratiets kampskrift “Danmark for folket”, hvor linjen “Plads for os alle ved samfundets bord” indgik.
Det blev til både et forsvar for partiets historiske rolle og en appel til nutidens beslutningstagere.
»Hvis vi som parti ikke formår at skabe et bord, hvor selv de allersvageste stadig kan sidde med, ja, så løfter vi ikke vores historiske opgave.«
Funding rettede i talen en direkte opfordring til de lokale kandidater frem mod kommunalvalget i 2025. Hun opfordrede dem til at tage initiativer, der kan forbedre fællesskaberne helt konkret, f.eks. gennem partnerskaber mellem folkeskoler og lokale foreninger, bedre adgang til fritidsaktiviteter for børn fra familier med færre ressourcer og flere tilgængelige lokaler til foreningslivet. Fællesskabet, understregede hun, begynder nedefra og skal bygges lokalt, og det kræver både politisk vilje og handling.
Demokrati i skyggen af historie og krig
Borgmester Christian Bro brugte sin 1. maj-tale på at føre tilhørerne gennem arbejderbevægelsens lange historie og frem til de aktuelle globale udfordringer, der – ifølge ham – gør kampens værdier højaktuelle. Han indledte med en historisk rejse, der startede i 1889, hvor 1. maj blev etableret som international kampdag, og han mindede om, hvordan krav om 8-timers arbejdsdag, afskaffelse af børnearbejde og bedre forhold på tværs af landegrænser lagde grundstenen for den bevægelse, Socialdemokratiet er rundet af.
»Vi er 135 år efter den første kampdag. Og endnu en gang må vi spørge: Hvem er det, der bliver sendt i krig? Hvem betaler prisen for de store magtspil?« lød det fra talerstolen, hvor Bro placerede dagens politiske kampe i en historisk sammenhæng.
Med henvisninger til både befrielsen den 4. maj, Grundlovsdag den 5. juni og Fredericias egen historie som fristad og fæstningsby, tegnede Bro et billede af demokratiet som noget skrøbeligt, men livsnødvendigt. Han pegede på, at vi i dag let tager friheder for givet, men at historien viser, hvor hurtigt de kan smuldre.
»Uden den 4. maj, så havde vi ikke holdt 1. maj. I hvert fald ikke i den form, vi holder den i dag,« sagde han.
Samtidig adresserede han emner som klimaforandringer, social ulighed og, som han selv udtrykte det, kapitalismens ubarmhjertige mekanismer.
»Profit trumfer alt, eller trumper, skulle man måske sige,« formulerede han det med et glimt i øjet.
Alvortonen i talen skærpedes, da Bro rettede blikket mod Ukraine. Her beskrev han 1. maj ikke kun som en kampdag, men også som et symbol på demokratiets nødvendighed.
»Ukrainernes kamp er også vores kamp. Den er for demokrati og fred, og for den velfærdsmodel, vi har bygget op herhjemme.«
Grønne investeringer med røde rødder
Som afslutning på morgensamlingen trådte Maria Radoor, Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericia, frem foran de fremmødte i Madsbyparken. I sin tale tegnede hun et billede af det Danmark, hun ønsker at være med til at forme – et samfund, hvor grøn omstilling ikke skal ske på bekostning af sociale rettigheder, men i samklang med velfærd, faglighed og fællesskab.
»Grønne investeringer skal gå hånd i hånd med røde rødder,« sagde hun og betonede, at klimaomstillingen også skal være en arbejdspladsstrategi, hvor lærlinge, ufaglærte og faglærte får en central rolle.
Radoor fremhævede Fredericia som et konkret eksempel på den balancegang. Med henvisning til byens rolle i udviklingen af Power-to-X og brintteknologi, understregede hun, at den grønne industri skal bygges op lokalt og bæredygtigt – og ikke overlades til markedskræfter alene.
»Vi skal ikke konkurrere på, hvem der betaler mindst. Vi skal konkurrere på kvalitet, innovation og faglighed,« lød det fra talerstolen, hvor hun advarede mod social dumping og udenlandske firmaer, der presser løn- og arbejdsforhold i bund. Ifølge Radoor bør offentlige investeringer forpligtes gennem arbejdsklausuler og krav om danske løn- og ansættelsesvilkår.
Men talen handlede ikke kun om arbejdsmarked og klima. Radoor vendte også blikket mod velfærden og de unges vilkår. Hun talte om mistrivsel, ulighed og et system, der – som hun formulerede det – “burde løfte dem, men i stedet efterlader dem ensomme og pressede.”
Hun pegede blandt andet på behovet for flere voksne i daginstitutionerne, bedre og hurtigere hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel og større adgang til fritidsaktiviteter for børn fra økonomisk pressede familier. Det, sagde hun, handler ikke kun om trivsel, men også om retfærdighed:
»Det handler om værdighed og retten til en god barndom.«
Med det satte hun punktum for morgensamlingen, og knyttede, som de øvrige talere, det nære og lokale til de store globale bevægelser, som 1. maj også er rundet af.
Rundstykker og røde faner
1. maj i Madsbyparken 2025 forløb altså som traditionen foreskriver: Rundstykker, kaffe, morgensang og røde faner dannede rammen om en morgen, hvor både lokale medlemmer, unge DSU’ere og erfarne partifolk mødtes under åben himmel. Og bag den lune stemning gemte sig også en alvor, som talerne hver især greb fat i: krig, klima, social ulighed og demokratiets skrøbelighed.
Maria Radoor rundede morgensamlingen af med en formulering, der blev stående i luften et øjeblik, efter talen var slut:
»Når stormene raser derude, så er det sammenholdet herhjemme, der bærer os igennem.«
Ordene blev leveret som en opfordring, ikke kun til dem, der var mødt op i Madsbyparken, men til det bredere politiske fællesskab, som 1. maj har været en del af i mere end et århundrede.
