KOMMUNALT. Social- og Sundhedsudvalget skal tirsdag den 14. april godkende årets første budgetopfølgning, og tallene er dystre. På udvalgets samlede område forventes et merforbrug på 36,3 millioner kroner i forhold til det oprindelige budget.
Den største udfordring ligger på social- og psykiatriområdet, hvor merforbruget alene ventes at lande på 27,1 millioner kroner. Det skyldes primært stigende takster og dyrere sager på midlertidige og længerevarende botilbud samt BPA-ordninger, en ubalance der er videreført fra 2025. Forvaltningen arbejder med en række tiltag under den såkaldte Påskeplan, som skal bringe udgifterne ned ved at flytte borgere fra bosteder til eget hjem og udbygge bostøtten.
På senior- og sundhedsområdet er merforbruget 8,4 millioner kroner, primært på hjælpemidler og hjemmepleje.
FRITID. Forsøget med en juniorklub på Fjelsted Harndrup Skole er nu evalueret, og resultatet er bedre end forventet.
Da klubben åbnede, var forventningen 20 indmeldte børn. I dag er der 29. Frivillige fra lokalområdet har været med til at indrette lokalerne og stå for aktiviteter som Cookie-bagning, Sjov og Bevægelse og Guinness-rekordforsøg.
Forvaltningen advarer dog om, at de høje tal kan skyldes nyhedens interesse. Falder medlemstallet over tid til samme niveau som kommunens øvrige juniorklubber, vil det lande på omkring 15 børn, og det vil betyde et årligt underskud på over 50.000 kroner.
Skoleudvalget orienteres om evalueringen på mødet mandag den 13. april.
UDDANNELSE. Forsøget med kortere skoledage og en lokal timebank, som Byrådet vedtog i maj 2025, evalueres nu efter et prøveår, og skolelederne er overvejende tilfredse.
Rammen beskrives som »frisættende og meningsfuld«. Særligt indskolingen og mellemtrinnet har ifølge evalueringen oplevet gevinst i form af mere ro og fleksibel planlægning. Timebanken er mange steder brugt til to-lærerordninger og trivselsindsatser.
Forvaltningen foreslår, at rammen videreføres uændret fra skoleåret 2026/2027. Én vedvarende udfordring er buskørslen i yderområderne, hvor afgangstiderne ikke altid passer til en kortere skoledag. Forvaltningen anbefaler, at kommunen inden planlægningen af 2027/2028 indleder dialog med FynBus om tilpasning.
Forslaget sendes i høring 14. april med frist 24. april, inden det behandles i Byrådet 1. juni.
KOMMUNALT. Otte budgetenheder under Social- og Sundhedsudvalget har et opsparet underskud, der overstiger fem procent af driftsbudgettet, og udvalget skal tirsdag den 14. april godkende handleplaner for hver af dem.
Hjemmeplejen bærer en samlet gæld på 20,3 millioner kroner. Det lykkedes ikke at overholde afdragsplanen i 2025, hvor merforbruget blev tre millioner kroner større end ventet på grund af højt sygefravær og implementeringen af helhedspleje under ældrereformen. Som led i den reviderede plan er rengøringsteamet lukket pr. 1. marts 2026, og kommunen er i gang med at implementere et system, der bruger kunstig intelligens til at planlægge kørelister. Erfaringer fra andre kommuner peger på kortere køretid og mindre tidsforbrug på planlægning.
Plejehjem og dagcentre har en samlet gæld på 24,3 millioner kroner. Her forventes balance i 2026, og der afdrages herefter 0,125 millioner kroner pr. plejehjem om året.
Den kommunale sygepleje har en gæld på 25,6 millioner kroner, delvist opstået fordi kommunen deltager i to EU-projekter, hvor der er en forsinkelse på cirka et halvt år i udbetalingerne.
POLITIK. Et flertal i Fredericia Byråd stemte mandag aften for at give de 17 grundejere ved Læsøvej mulighed for at prøve et erstatningskrav mod kommunen ved domstolene. Kun Det Konservative Folkeparti stemte imod.
Sagen handler om et boligkvarter, der i begyndelsen af 1960’erne blev bygget oven på en gammel, opfyldt grusgrav. Region Syddanmark har kortlagt 17 af de 19 ejendomme som helt eller delvist forurenede, og grundejerne har i årevis søgt svar på, hvem der bærer ansvaret.
Svaret fra forvaltningen har hidtil lydt, at de normale forældelsesfrister er overskredet, og at kommunen i 1961 oplyste den daværende køber om, at arealet indeholdt opfyldt dagrenovation. Kommunen har dermed, lyder vurderingen, overholdt sin oplysningspligt.
Men byrådet valgte mandag at se bort fra forældelsesindsigelsen med hjemmel i jordforureningslovens §76a og åbnede dermed dørene til domstolene for de berørte borgere.
»Vi prøver simpelthen at åbne døren«
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Christian Bro (S) satte rammen for debatten. »Grunden til, at det er den her mulighed, vi peger på, er, at vi er blevet meget grundigt rådgivet og vejledt fra vores embedsværk og fra juridisk side om, at vi ikke har mulighed for at udbetale en erstatning i den her sag, selvom vi godt er klar over, at det er det, grundejerne derude egentlig ønsker sig. Det bedste, vi kan gøre, er netop at give dem den her mulighed for at gå ad rettens vej og på den måde se, om kommunen kan gøres erstatningspligtig. Vi prøver simpelthen at åbne døren for dem, så meget som det er muligt for os,« sagde Christian Bro.
Kenny Bruun Olsen (V) talte direkte til de berørte borgere, der var mødt op i byrådssalen. »I har levet med sådan en dum ting over jer i lang tid, og lang tid er jo heller ikke så lang tid som tilbage, da det startede. De har haft en masse problemer derude. Jeg ved, at jeres huse er sunket, og at der er brugt flere hundredtusinde kroner på at rette dem op. Det er i sig selv en hård én for at bibeholde det, man har,« sagde han. Han placerede en del af forklaringen på det historiske kortlægningssvigt: »I bund og grund så er det amtet, dengang amtet var til. Det var dem, der havde glemt at kortlægge. Man vidste godt, at grusgraven var der, men hvad der var derinde, det havde de glemt.«
Konservative fastholdt: Præcedens og ulighed
Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti gentog den mindretalsudtalelse, partiet allerede havde afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.
»I det Konservative Folkeparti der står vi benhårdt på princippet om, at vi skal behandle alle vores borgere ens. Det gør vi ikke her. Vi vælger at ophæve forældelsesfristen i en enkelt sag. For en bestemt gruppe borgere. Det er ikke lighed for alle. Det er ikke at behandle alle ens, og dermed er vi ikke længere lige stillet i Fredericia Kommune,« sagde han. Han pegede også på de ukendte økonomiske konsekvenser: »Vi ved ikke, hvad det her potentielt kan komme til at koste os. Vi ved ikke, hvad en retssag vil koste os. Dertil kommer jo en mulig erstatningssag, og det vi ikke ved, det er, hvad det her åbner for. Det kan skabe præcedens, og det betyder, at vi risikerer andre grupper af borgere, der vil have ophævet forældelsesfristerne.«
»Det mindste, vi kan gøre«
Carsten O. Jørgensen (Ø) tog Tommy Rachlitz Nielsens ligehedsargument direkte op. »Jeg havde ønsket, man kunne sige et eller andet om at dele penge ud eller gøre noget mere. Men respekten for de borgere derude og det forløb, der har været, det er i hvert fald det, der gør, at vi er rimelig sikre på, at det er det mindste, vi kan gøre,« bemærkede han og fortsatte: »Jeg har altid lært, at man skal behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Så jeg synes, det er den mulighed og den anerkendelse, vi kan give de borgere derude. Det er det mindste, vi kan gøre.«
Malene Søggaard-Andersen fra SF understregede, at SF betragtede forureningen som et udtryk for, at tidligere generationers handlinger nu rammer borgere, der intet vidste. »Vi læser os til, at den mulighed, der er, er at åbne op for den her og fjerne forældelsefristen. Vi er velvidende om, at det ikke er en optimal situation for grundejerne, men vi synes, det er en måde at sende et signal om, at vi tager den her forurening alvorligt.«
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti tilsluttede sig flertallet med et kort indlæg: »Vi er nødt til at følge lovgivningen, men vi giver dem trods alt en mulighed for at gøre et eller andet. Så må vi se, hvor det ender, og hvis det ender med en erstatningssag, så må vi tage det ansvar på os,« sagde hun.
Spørgetime: Borger spurgte til rådgivningens kilde
I byrådets spørgetid mødte en af de berørte grundejere, Jesper Skrydstrup fra Læsøvej, personligt op i salen. »Jeg er en af de borgere, der er berørt af den glemte grusgrav, som vi ynder at kalde den. Jeg vil gerne sige tak til de politikere, som rent faktisk har sat sig ind i sagen og gjort noget, så vi står der, hvor vi står i dag. Det er trods alt bedre end der, hvor vi stod i går.«
Han stillede derefter et konkret spørgsmål: Var den rådgivning, kommunen har modtaget om sin eventuelle ansvarsfrihed, intern eller ekstern? Borgmester Peder Tind svarede, at det var intern rådgivning fra kommunens egen forvaltning. Det fik Jesper Skrydstrup til at efterspørge en ekstern vurdering: »Mit spørgsmål til byrådet var, kunne det tænkes, at man kunne gå ud og få en ekstern rådgivning ved nogen, der virkelig har forstand på det?«
Peder Tind ville ikke love noget. »Jeg kommer ikke til at stå her i dag og love en undersøgelse, der koster noget. Men det jeg kan garantere, det er, at nu har vi fjernet forældelsefristen, der gør, at I har en mulighed for at afsøge området og prøve sagen. Og det synes jeg er rigtig, rigtig godt.«
Flertallet
Borgmesteren konstaterede ved afslutningen af debatten, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte for indstillingen. Det Konservative Folkeparti stemte imod med en mindretalsudtalelse, identisk med den afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.
Hvad kommunen nu venter, er, om grundejerne vælger at anlægge sag, og om en domstol i givet fald vil nå frem til et andet svar end det, forvaltningen selv har givet.
Gammelmedierne, de store redaktioner med de mange hænder, de lange møder og de dyre kaffemaskiner, har opdaget AVISEN. Dem, der har tid til at sende syv mand til kaffe og rundstykker hos en lokalpolitiker. Syv mand. Værsgo.
De er ikke PREMIUM-kunder på AVISEN, men de tager hele pakken. De bruger løs på ideer og artiklerne. De følger med. Meget tæt med. Og stille og roligt hente det, de kan bruge, og pakke det ind i deres eget papir.
Det er blevet et mønster. Og vores læsere har lagt mærke til det. De skriver til os om det. En vinkel, vi har arbejdet med i dagevis. En historie, vi har gravet frem, fordi en enkelt samtale på en parkeringsplads eller en besked i indbakken satte noget i gang. Et menneske, vi har sat os over for, lyttet til, stillet de forkerte spørgsmål og siden de rigtige, og omsider fået til at fortælle noget, de aldrig har fortalt nogen. Timer efter, nogle gange minutter efter udgivelse, dukker den op igen et andet sted. Med lidt ekstra sukker. Lidt salt. Måske en anelse peber. Men genkendelig. Meget genkendelig.
Vi laver ikke notitser. Vi laver reportager. Vi laver historier med begyndelse, midte og slutning, hvor mennesker er mennesker og ikke kilder i anden afsnit. Vi laver indsigt, fordi vi tror på, at vores læsere er voksne nok til at håndtere sammenhæng og kompleksitet. Det tager tid. Det kræver benarbejde. Det kræver, at man faktisk tager telefonen, kører derud, banker på og spørger igen, når svaret ikke var godt nok første gang. Sådan arbejder vi.
Og så ser vi det. Dagen efter. Et andet sted.
Gammelmedierne modtager betydelige statstilskud. Skattebetalt, til punkt og prikke, af de samme borgere, som vi skriver til og for. Og alligevel gemmer de deres historier bag en mur, som de færreste almindelige mennesker betaler for at komme igennem. Vi har ikke en sådan mur. Vi har PREMIUM til dem, der vil meget mere AVISEN, og tak fordi I er der. I gør meget af det muligt. Men grundlæggende tror vi på, at nyheder skal kunne nås af dem, de handler om.
Til gengæld henter gammelmedierne gerne fra os. Gratis. Uden kreditering. Uden en besked. Bare stille og roligt, som om ideen opstod til deres eget morgenmøde, og som om den vinkel, vi fandt, var noget, de havde haft liggende i baghovedet hele tiden. Det er fattigt. Der er ikke noget andet ord for det. Og vi siger det ikke med harme, men med en vis undren over, at det åbenbart er muligt at modtage offentlige tilskud og stadig have tid og lyst til at gennemgå andres arbejde efter udgivelse.
Men vi husker godt, hvad de kaldte os.
En lorte blok. Det var det første. Siden kom de mere sofistikerede varianter. Ikke rigtige journalister. Ikke kvalitet. Ikke seriøse. Digitale pirater i lokalstoffet, om man vil. Det var nemmest at afskrive os dengang, og det kostede ikke noget, for ingen holdt dem ansvarlige for den slags vurderinger. Vi er alle kandidater fra universiteterne herinde på redaktionen. Vi har læst. Vi har skrevet specialer og afhandlinger og diskuteret metode og kildekritik og den journalistiske genres historie. Vi kunne undervise dem med vores uddannelser, men fred være med det. Men den slags argumenter interesserede dem ikke synderligt, dengang det var nemmest at se ned.
Det interesserer os heller ikke synderligt nu.
Vi er frie. Ikke håndtamme. Ikke afhængige af gunst fra råd, nævn, puljer eller ministerier. Ingen ringer til os og beder os lade være. Ingen sidder i et udvalg og overvejer, om vi fortjener at eksistere næste år. Vi lever af vores læsere og vores partnere, og den aftale er enkel og ærlig. Vi leverer noget, de finder værdifuldt. De gør det muligt at fortsætte.
Og så laver vi reportager, historier og indsigt, som gammelmedierne finder inspiration i, dagen efter vi har bragt dem.
SAMFUND. Lillebæltskomitéen har fundet sin nye formand. Det bliver Niels Flemming Hansen, der siden 2024 har repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet, og som tidligere sad i Folketinget for Sydjyllands Storkreds.
Valget er ikke tilfældigt. Niels Flemming Hansen kender egnen fra barnsben. Han er født og opvokset i Vejle, gik på handelsskole i Kolding og var i perioden 2019 til 2024 transportordfører for Konservative på Christiansborg. Det giver ham et solidt kendskab til infrastrukturpolitik og et netværk, der rækker fra de hjemlige ministerkorridorer til beslutningsrummene i Bruxelles.
»Trekantområdet betyder meget for mig, og derfor ser jeg frem til at arbejde for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Broerne over Lillebælt er et af de vigtigste knudepunkter i Danmarks infrastruktur. Derfor er der brug for, at vi får fremtidssikret infrastrukturen over Lillebælt med en tredje forbindelse«, siger Niels Flemming Hansen.
Forretningsudvalg skal sikre fremdrift hjemme
Med den nye formand følger også en ny struktur. Komitéen opretter et forretningsudvalg bestående af Niels Flemming Hansen samt borgmestrene Peder Tind fra Fredericia og Anders Møllegaard fra Middelfart. Begge sidder i Trekantområdet Danmarks bestyrelse.
Idéen er, at forretningsudvalget skal kunne handle hurtigt lokalt, mens formanden arbejder på europæisk niveau. »Jeg har mit politiske arbejde i Bruxelles og Strasbourg, derfor er det vigtigt, at Lillebæltskomitéen også har nogle stærke politiske hjemlige aktører, som kan agere hurtigt i forhold til vores agendaer«, forklarer Niels Flemming Hansen.
Trekantområdet Danmark fortsætter som sekretariat for komitéen.
KRIMI. En 21-årig mand fra Bolderslev er sigtet for spirituskørsel, efter at en patrulje natten til tirsdag klokken 02.09 standsede hans personbil på Fredericiagade i Kolding.
En kontrol viste, at han havde en promille over det tilladte.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.
KRIMI. Der blev i weekenden gjort forsøg på indbrud i en bolig på Jernbanegade i Vamdrup. Forsøget fandt sted mellem fredag midnat og søndag klokken 17.00.
Et køkkenvindue var forsøgt opbrudt med et værktøj på cirka 20 millimeter, men det lykkedes ikke gerningsmanden at komme ind. Politiet bemærker, at beboeren havde lavet gode sikringsanordninger, som formentlig forhindrede opbrydningen.
Der er intet signalement af gerningsmanden.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.
KRIMI. Der blev i løbet af weekenden begået tyveri fra en virksomhed på Taulov Kirkevej i Fredericia. Tyveriet fandt sted mellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 08.00.
Gerningsmændene havde systematisk afmonteret elektronik fra ni asfaltmaskiner, herunder betjeningspaneler og joysticks, som blev taget med fra stedet.
Der er ingen værdi opgjort på det stjålne.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.
Når Royal Run løber af stablen i Middelfart den 25. maj, bliver det med et særligt samlingspunkt i Herman Jensens Anlæg, hvor Middelfart Jazzfestival...
