0 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Ønskes: kommuneplan med mere retning

0
Ønskes: kommuneplan med mere retning

Byrådet skal om kort tid vedtage en kommuneplan som rækker 12 år frem. Planen handler om, hvordan kommunens arealer skal anvendes, og hvilke betingelser, der skal knyttes til.

Kommuneplanforslaget er generelt meget præget af at ville holde alle muligheder åbne, men der er på nogle områder en overdreven fleksibilitet, efter SF’s mening.

Et af de ændringsforslag SF har stillet i forbindelse med den offentlige høring, handler om erhvervsområderne, hvor der fx skrives i planen at ”Vi vil sætte fokus på det visuelle udtryk af erhvervsområderne herunder krav til arkitektur og naturområder generelt i planlægningen”

For mig er det tydeligt, at disse hensyn hidtil ikke har haft høj prioritet. Det ser man desværre både ved logistikvirksomhederne ved Taulov og også ved området for store butikker på Vejlevej i Vestbyen. Disse erhvervsområder er måske nok funktionelle, men triste og stort set uden noget grønt udtryk eller anden charme.

SF har derfor foreslået, at der i stedet skrives: ”Der må stilles tydelige krav til arkitektur og til grønne områder i erhvervsområderne så disse kan komme til at fremtræde på en langt mere indbydende måde samt bidrage til målsætninger på naturområdet”. Det vil gøre det sværere at glemme arkitektoniske og grønne hensyn i arbejdet med kommende lokalplaner.

Vi har også hæftet os ved et underafsnit om ”klimarobust byudvikling” som i brede vendinger beskriver, at der skal iagttages nogle hensyn, fx til højere vandstand og mere voldsomt vejr. Den logiske konsekvens, at vi må holde op med at tillade byggeri som kan blive oversvømmelsestruet, drages desværre ikke, så også her er SF kommet med tydeliggørende forslag.

Endelig har vi i vore ændringsforslag peget på, at ”den grønne trepart” bør bruges aktivt i beskyttelse af vand og udvidelse af naturområder. Udtagelsen af betydelige landbrugsarealer til andre formål er et nyt aspekt som er kommet til, og som kan bidrage inden for flere målsætninger.

Den endelige kommuneplan skal snart til behandling i Byrådet. Jeg håber det bliver en plan med mere tydelig retning på flere områder. Det er der brug for.

Ole Olsen, SF-kandidat til Fredericia byråd

Hans Natorp genvalgt som formand for DIF

0
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF

SPORT. Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.

Hans Natorp fortsætter på posten som formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) de næste to år. Han var eneste formandskandidat, da DIF’s 62 specialforbund lørdag var samlet til årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby.

60-årige Hans Natorp fortsætter dermed i DIF’s formandsstol, som han har siddet i siden 2021. Inden da havde han siden 2016 siddet som næstformand.

”Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte mit arbejde som formand for Danmarks Idrætsforbund. Sammen med forbundene har vi vist, at idrætten er et solidt samlingspunkt med gode fællesskaber. Det skal vi bygge videre på, og sammen med bestyrelsen vil jeg i den kommende periode arbejde for at styrke vores forbund, som er essentielle for idrættens stærke fællesskaber,” siger Hans Natorp.

Nyt ansigt i bestyrelsen

På årsmødet var der også genvalg til Anna Harboe Falkenberg, Kenneth Plummer og Jens Hornemann, mens Rikke Rønholt Albertsen ikke genopstillede. Valgt som nyt bestyrelsesmedlem blev Pia Johansen, der også er formand for SvømDanmark.

DIF’s bestyrelse:

Anna Harboe Falkenberg
Asger Fischer Mølgaard
Camilla Lyngsø
Frans Hammer
Hans Natorp
Jens Hornemann
Jette Albinus
Kenneth Plummer
Pia Johansen
Thomas Bach
Thomas Christensen

Connie Hedegaard ny præsident i Kræftens Bekæmpelse

0
Connie Hedegaard ny præsident i Kræftens Bekæmpelse

SUNDHED. Tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard er valgt som ny præsident for Kræftens Bekæmpelse. Det er lørdag blevet besluttet på foreningens repræsentantskabsmøde i Kolding.

Connie Hedegaard ser frem til at bidrage med sin erfaring og stemme i det vigtige arbejde for kræftsagen:

– Kræft er en så udbredt sygdom, at vi stort set alle har haft den inde på livet og måske mistet familiemedlemmer eller venner. En organisation med 400.000 medlemmer og 35.000 frivillige ildsjæle, der står sammen om en folkesag, er noget helt, helt særligt, som jeg meget gerne vil bidrage til, siger hun.

Formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, byder Connie Hedegaard velkommen:

– Jeg vil gerne takke Connie Hedegaard for at have påtaget sig opgaven som ny præsident for Kræftens Bekæmpelse. Med sin store erfaring, integritet og engagement i samfundets vigtigste sager er jeg overbevist om, at hun vil være en stærk stemme for vores sag og en vigtig drivkraft for kræftsagen, siger Helen Bernt Andersen.

Kræftens Bekæmpelses repræsentantskab ledes af et præsidium bestående af en præsident og to vicepræsidenter, der vælges på repræsentantskabsmødet for tre år ad gangen.

Tak for 9 inspirerende år

Valget betyder farvel til Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, som har stået i spidsen for præsidiet siden 2016. Hun har gennem tre perioder været med til at forme foreningens politiske retning og synlighed.

– Lykke Friis har bidraget med stor faglighed, energi og politisk indsigt i hovedbestyrelsens arbejde. Hun har haft blik for både de store linjer og de menneskelige perspektiver. Jeg vil gerne takke hende varmt for hendes indsats og dedikation til Kræftens Bekæmpelse, siger Helen Bernt Andersen.

Medlemmer af præsidiet kan højst sidde tre valgperioder, og Lykke Friis var derfor ikke på valg.

Sammen med Connie Hedegaard udgør skuespiller Sofie Gråbøl og journalist og tv-vært Hans Pilgaard nu præsidiet i Kræftens Bekæmpelse.

Statsgæld – Hvornår bliver den farlig?

0
Statsgæld - Hvornår bliver den farlig?
Statsgæld - Hvornår bliver den farlig?

Statsgæld er et problem. Det bliver ofte overset i den offentlige debat. Men det truer vores økonomiske stabilitet. Derfor er det afgørende, at vi forstår problemets omfang. Vi skal også kende de potentielle konsekvenser.

Den voksende gældsbyrde
I de senere år har mange lande oplevet en markant stigning i statsgælden. Denne udvikling skyldes flere ting. For det første har vi haft årtiers vedvarende budgetunderskud. For det andet har vi haft lav økonomisk vækst. Og for det tredje har de seneste års lave statsrenter spillet en rolle.

Desuden har vestlige landes økonomiske redningsaktioner bidraget til udviklingen. Det gælder i forbindelse med finanskrisen, den økonomiske krise, COVID-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. Disse indgreb var nødvendige. Alligevel har de skabt en situation med store underskud. USA har for eksempel et underskud på 7% af BNP, selv i perioder med højkonjunktur.

Risikoen for en gældsspiral
Det centrale spørgsmål er: Hvornår bliver statsgælden uholdbar? Gælden stiger. Renteudgifterne stiger også. Dette øger risikoen for en “dødsspiral”. En dødsspiral opstår, når et land tvinges til at optage ny gæld. Dette sker udelukkende for at betale afdrag på den eksisterende gæld.

Traditionelt betragter vi statsgæld som en sikker investering. Men den nuværende situation i USA udfordrer dette synspunkt. Investorerne er især opmærksomme på inflation. Inflation reducerer nemlig afkastet på tværs af alle aktivklasser.

Gældsniveauer i udvalgte lande
Her er et overblik over gældsniveauer i udvalgte lande:

  • Storbritannien: Statsgælden er 142% af BNP. Udlændinge ejer ca. 28%. I 2022 oplevede Storbritannien en krise under Liz Truss. Pundets værdi faldt. Obligationsrenterne steg kraftigt.
  • USA: Statsgælden er 124% af BNP. Udlændinge ejer 25%. Rentebetalingerne overstiger nu landets militærudgifter.
  • Danmark: Statsgælden er 31% af BNP. Udlændinge ejer knap 10%.
  • Japan: Statsgælden er 216% af BNP. Udlændinge ejer ca. 14%. Japans høje gældsniveau skyldes blandt andet en aldrende befolkning. Fertilitetsraten har været under reproduktionsniveauet siden midten af 1970’erne.
  • EU: Statsgælden i EU er aktuelt 81% af BNP.

Mulige løsninger og udfordringer
Der findes ingen lette løsninger på statsgældskriser. Historisk set har løsningerne ofte været ubehagelige. Det kan være høj inflation. Det kan også være kraftige skattestigninger. Andre eksempler er nedskæringer i velfærdsydelser, kreditkriser eller finansielle kriser.

For at undgå disse scenarier kan politikerne overveje følgende tiltag:

  • Skattereformer: Gennemfør reformer. Disse reformer skal sikre, at alle borgere bidrager til de offentlige finanser. Det skal ske i overensstemmelse med demokratiske principper. Det mangler vi blandt andet i lande som Grækenland og Italien.
  • Vækstreformer: Fremme økonomisk vækst. Dette vil øge indtægterne. Det vil også gøre det lettere at afdrage gælden.
  • Effektivitetsreformer: Optimér de offentlige udgifter. Dette vil sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.

Det politiske dilemma
Politiske beslutningstagere står ofte over for et dilemma. Det er fristende at øge de offentlige udgifter. Det er også fristende at give skattelettelser. Dette kan vinde vælgernes gunst. Men de økonomiske konsekvenser viser sig først senere. Samtidig kan manglende investeringer i infrastruktur føre til større problemer. Det kan også føre til større udgifter i fremtiden. Vi ser det i Tyskland med hensyn til broer over motorveje. Vi ser det også i Danmark med hensyn til hospitaler.

En bæredygtig fremtid
Vi bør stræbe efter at reducere statsgælden. Vi skal nå et mere bæredygtigt niveau. Dette niveau svarer til de 60% af BNP. EU’s medlemsstater aftalte dette i Maastricht-traktaten. Den kaldes også Stability and Growth Pact. Den blev besluttet i 1997. Dette vil kræve politisk ansvarlighed. Vi skal prioritere langsigtet økonomisk stabilitet. Vi skal prioritere det over kortsigtig popularitet.

Den britiske premierminister Liz Truss indførte utroværdige reformer. Dette resulterede i hendes afgang efter 49 dage. Samtidig så vi, hvad de finansielle markeder kan gøre. De reagerer, når regeringer opfører sig utroværdigt. Vi så lidt det samme i USA for et par uger siden. Præsident Trump sagde, han ville fyre centralbankchefen. Præsident Trump måtte trække det tilbage efter en uges tid. Japan derimod ser ud til at leve fint med meget høj statsgæld. Dette kan skyldes en ting. Japan har kun 14% udenlandske investorer i japanske statsobligationer. Til sammenligning har Storbritannien 28%, og USA har 25%.

Konklusion
Konklusionen må være denne: Statsgæld bliver farlig, når den er for høj. Den bliver også farlig, når der er for mange udenlandske investorer. Lav vækst og høj inflation forværrer situationen.

Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.

Befrielsens Skyggesider i Fredericia – En nødvendig fortælling om besættelsestidens efterspil

0
Redaktør og de tre forfattere til bogen Befrielsens Skyggesider i Fredericia
Redaktør og de tre forfattere til bogen Befrielsens Skyggesider i Fredericia

KULTUR. Fredericia AVISEN var mandag d. 28. april 2025 taget til boglancering af bogen ”Befrielsens Skyggesider i Fredericia” tæt på 80 årsdagen for Danmarks Befrielse d. 05. maj 1945. Her mod slutningen af boglanceringen lykkedes det at samle redaktøren på bogen, Lisbeth Aagaard Lykke og de tre medforfattere, Claus Bülow, Stephanie Nikoline Kilde og Morten Baarvig Thomsen til bogens tre hovedfortællinger, til et interview om bogen, dens tilblivelse og budskaber. Se hele Tv-interviewet efter følgende artikel om bogen.

Der findes begivenheder i vores historie, som vi som samfund ofte vælger at lade hvile, enten fordi minderne smerter, eller fordi konsekvenserne af handlinger og valg har kastet lange skygger. Netop sådanne skygger er omdrejningspunktet i bogen “Befrielsens Skyggesider,” som kaster lys over de svære og ofte oversete aspekter af tiden lige efter Danmarks befrielse i 1945.

I bogens forord understreger forfatterne, at hensigten med udgivelsen ikke er at udfordre det heroiske billede af frihedskampen, som forståeligt og berettiget har præget vores fælles fortælling om besættelsen. Derimod ønsker de at bidrage med en nuanceret og mere kompleks forståelse af befrielsestiden og dens efterspil, der langt fra var entydigt eller problemfrit.

I forordet skriver forfatterne: “Vi skal møde nogle af de fredericianere der efter befrielsen blev anholdt og dømt i retsopgøret for at samarbejde med den tyske værnemagt under besættelsen. Der berettes også om de fredericianske kvinder, der tabte hjertet til en tysk soldat og nu mærkede konsekvenserne heraf. Endelig fortælles der i bogen om nogle af de mange flygtninge, der efter krigens afslutning, strømmede gennem Fredericia.”

Bogen peger på, hvordan de dramatiske dage i maj 1945, der ellers symboliserer glæde og lettelse, også blev efterfulgt af retssager, uretfærdigheder og personlige tragedier. Tiden var præget af usikkerhed, splittelse og ofte også hævnfølelser, der førte til problematiske beslutninger og retsopgør med alvorlige menneskelige omkostninger.

“Besættelsestiden er en af de mest omdiskuterede perioder i dansk historie. Der er knyttet stærke følelser, værdier og normer til dens historie, og i perioder har der været betydningsfulde politiske interesser med at fortolke besættelsestiden.” fremhæves det videre i forordet.

Ved at afdække disse mindre glorværdige sider ønsker forfatterne at understrege vigtigheden af en åben og kritisk historisk dialog. Det handler om at forstå, hvordan og hvorfor mennesker reagerede, som de gjorde under og efter besættelsen – på godt og ondt. Det er en fortælling om mennesker, der midt i historiens turbulens gjorde valg, der ikke altid var nemme eller klare.

“Bogens formål er ikke at udstille eller hænge nogen ud for deres handlinger,” pointerer forfatterne. De ser bogen som et væsentligt bidrag til, at vi som samfund får mod til at tale åbent og ærligt om alle sider af vores fælles fortid, også de svære og mindre stolte.

“Befrielsens Skyggesider” opfordrer dermed læserne til en nødvendig refleksion og erkendelse af, at historien ofte er mere kompliceret, end den umiddelbart fremstår. Bogen er en påmindelse om, at det netop er i forståelsen af disse skygger, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden – også i dag.

Netop derfor kan bogen varmt anbefales, også fordi den giver et sjældent og dybgående indblik i tre af Befrielsens Skyggesider og konsekvenserne for de implicerede.

Se hele Tv-interviewet nedenfor:

Boglancering på Museum Fredericia den 28. april 2025

Fra top til flop: Her er FHK-karaktererne efter GOG-nederlag

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub tabte lørdagens topkamp mod GOG med 27-28 efter et intenst drama i Middelfart Sparekasse Arena.

Her følger AVISENs karakterer efter kampen:

Sebastian Frandsen (10 – Man of the Match)
Stod forrygende, da han kom ind, og spillede sin bedste kamp længe. Endte med en redningsprocent på imponerende 37,93 procent.

Thorsten Fries (02)
Det var stik modsat. En kamp til glemmebogen for Fries, der kun havde én redning på ti forsøg.

Martin Bisgaard (4)
Tøvede en enkelt gang i en kontra, som gav et boldtab i stedet. Lavede derudover to mål på tre forsøg.

Frederik Jægerum (UB)
Kom ikke på banen.

Mads Kjeldgaard (4)
Svingende præstation af Kjeldgaard, som flere gange sendte projektiler i kassen. Fire mål på ti forsøg er dog ikke tilfredsstillende.

Reinier Taboada (02)
Det kan virke hårdt, men tre mål på ti forsøg, heraf et misset forsøg på tomt mål, er simpelthen ikke godt nok for en spiller af Taboada’s kaliber.

Malthe Hejsel (UB)
Kom ikke på banen.

William Moberg (7)
Lavede to dumme fejl undervejs, men spillede derudover godt med fem mål og seks assists. De dumme fejl var et brændt straffekast og et forhastet skud i sidste angreb.

Jonas Kruse (UB)
Kom ikke på banen.

Anders Martinusen (02)
Ja, han lavede fem mål på seks forsøg, men kostede også dyrt. Brændte et forsøg på tomt mål i slutfasen og kastede bolden ud over sidelinjen helt upresset i næstsidste angreb. Lavede i alt fem tekniske fejl.

Kasper Palmar (UB)
Kom ikke på banen.

Fredrik Mossestad (4)
Rejste sig efter en slatten kamp mod TTH. Lavede to mål på tre forsøg.

Evgeni Pevnov (7)
Gjorde præcis hvad han skulle – scorede på de to eneste skud, han havde.

Nikolaj A. Nielsen (UB)
Spillede ikke nok.

Einar Olafsson (10)
I det store hele stod FHK-forsvaret fint, og det krydret med tre scoringer på fire forsøg fra islændingen gav en rigtig flot kamp.

Lasse Balstad (4)
Fik hurtigt to udvisninger, men det hæmmede ikke hans spil mærkbart. Burde dog have været for klog til at tage dem så hurtigt, og han endte med at få den tredje udvisning og dermed rødt kort med ti minutter igen.

Gudmundur Gudmundsson (02)
Når angrebet tydeligvis er uskarpt, er det mærkeligt, at islændingen ikke benytter bredden. Palmar sad eksempelvis på bænken hele kampen, og måske skulle der have været satset på syv mod seks tidligere end blot i de sidste to angreb. Det kunne næppe have skadet.

Da lyset vendte tilbage, maj 1945

0
Da lyset vendte tilbage, maj 1945

Den 4. maj 1945 blev Danmark ramt af et øjeblik, som mange danskere aldrig glemte. Klokken 20.36 lød det over radioen fra London, speaker Johannes G. Sørensen med den historiske meddelelse:

“I dette Øjeblik meddeles det, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Stemningen ændrede sig fra tavshed til eksplosiv glæde. Folk strømmede ud på gaderne, vinkede med flag, dansede og græd. Gamle arkiv fil og sågar danmarks nationale filmskat Matador viser dette. De fem mørke og hårde år under den tyske besættelse siden den 9. april 1940 var forbi. 

Den 5. maj vågnede Danmark op til sin første dag i fred. Tyskerne overgav sig officielt kl. 8 om morgenen, og danske frihedskæmpere rykkede ud i gaderne for at overtage kontrollen med byer og institutioner. 

Kort opsummeret:

• 4. maj: Radio London bragte håbet hjem, danskerne tændte lys og dansede i gaderne og for første gang i fem år måtte man gerne larme efter mørkets frembrud!

• 5. maj: Frihed, fanehilsner, og frihedskæmpere over hele landet. Men også begyndelsen på oprydningen både fysisk og moralsk.

Der er næppe begivenheder i Danmark, der har efterladt så stærkt et kollektivt minde som de to døgn i maj 1945. Lysene i vinduerne den 4. maj stadig en smuk tradition, der minder os om, hvad frihed betyder og prisen.

Det var en tid, hvor solidariteten blomstrede, hvor mod og håb blev livsnødvendige, hvor det danske folk, trods samarbejdspolitik og intern splittelse, fandt styrken til at stå sammen og sige fra. De smukkeste sange fremkom under krigen: Man binder os på mund og hånd, Det haver så nyligen regnet, Den blå anemone (1945), I Danmark er jeg født. mf.  

Ser vi på krigen i Ukraine, kan paralleller drages:

• Et lille land under angreb af en stor aggressor.

• Et modigt folk, der nægter at bøje nakken for en besættelsesmagt.

• En verden, der må vælge: Se til eller tage ansvar.

Når ukrainske familier i dag sidder i kældre under bombardementer, minder det os om, hvordan danske familier lyttede i smug til BBC og frygtede Gestapo i gaderne.

Billeder af ødelagte byer og menneskelige tragedier i Ukraine, husk hvordan København, Odense, Rønne og Aalborg blev ramt i besættelsens sidste dage.

Vi må ikke glemme de mørke år, historien minder os om, hvad det koster at tage frihed for givet. Den viser, hvad vi skylder dem, der kæmpede, dengang og nu.

Poul Rand
Byrådskandidat, Liberal Alliance – Fredericia
For frihed, ansvar og langsigtede løsninger

Politik i børnehøjde: Derfor tog Pernelle Jensen i praktik i Børnehaven Arken

0
Politik i børnehøjde: Derfor tog Pernelle Jensen i praktik i Børnehaven Arken

POLITIK. Når politikere bevæger sig ud fra rådhusets mødelokaler, er det ofte med ambitionen om at få en konkret forståelse af deres beslutningers konsekvenser. Det gælder især områder, hvor regnearkene ikke altid matcher virkeligheden. Pernelle Jensen (V), der er udvalgsformand for både Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark og Unge- og Uddannelse i Fredericia Kommune, har i længere tid taget denne ambition alvorligt. Hun har besøgt en række steder i det regionale sundhedsvæsen – fra ambulancetjenesten og vagtlægen til afdelinger inden for ældremedicin og gynækologi. Hver gang med ønsket om at tage konkret viden med tilbage til det politiske arbejde.

For nylig tog hun skridtet i en ny retning. Hun tilbragte nemlig en hel dag blandt børnene i den private daginstitution Arken i Fredericia. Her handlede det ikke om sygdomsforløb eller diagnoser, men om børneliv, normeringer og personalets muligheder for at skabe trivsel og tryghed for kommunens yngste borgere.

»Jeg har været rundt mange steder i sundhedsvæsenet og har været rigtig glad for alle besøgene. Jeg bliver altid taget godt imod, også af patienterne, og får en god indsigt i både hverdagen og de udfordringer, der findes ude i driften. Hver gang tager jeg en masse med tilbage, både gode idéer og ting, som måske trænger til lidt mere fokus. Derfor giver det rigtig god mening for mig at komme helt tæt på og opleve, hvordan tingene foregår i praksis,« siger Venstre-politikeren først.

Men det var ikke helt enkelt at få praktikdagen rykket væk fra sundhedsvæsenet og ud i institutionerne. Hvor Pernelle Jensen tidligere har oplevet stor åbenhed, stødte hun denne gang på en vis tilbageholdenhed. Mange kommunale institutioner ser generelt politikerbesøg som en mulig forstyrrelse af hverdagen, og det er hun ked af.

»Jeg er ked af, at det bliver anset som værende forstyrrende, for det er jo lige præcis det, det ikke er. Det skulle jo være et indblik i hverdagen, hvor man bliver klogere som politiker og ser, hvad de beslutninger, vi træffer, rent faktisk har af betydning derude,« understreger hun.

Imens blev det en privat institution, Børnehaven Arken, der glade åbnede dørene og gav hende mulighed for at opleve dagligdagen fra børnehøjde. Her kunne hun frit observere, spørge og deltage, og dermed få netop den praktiske indsigt, som hun mener, er helt afgørende for arbejdet med børn og unge i kommunen.

Et ønske om at mærke virkeligheden

Besøget havde særligt til formål at undersøge, hvordan normeringerne i Fredericia Kommunes daginstitutioner opleves i praksis. Spørgsmålet om minimumsnormeringer fylder nemlig meget politisk og blandt både personale og forældre. Selvom tallene på papiret lover én ting, oplever personalet ofte en anden virkelighed, og det var netop den forskel, Pernelle Jensen ønskede at blive klogere på.

»Jeg ville gerne ud og have en føling med, hvordan det egentlig ser ud med normeringerne i praksis. Nu valgte jeg så en privat institution, som ikke direkte indgår i kommunens opgørelser. De har også minimumsnormeringer, og faktisk har de en rigtig god normering, så det gav ikke helt den sammenligning med vores kommunale regneark, som jeg havde håbet på. Det ville nok have været tydeligere i en kommunal institution, men det er jo desværre lidt problematisk at komme ud der,« forklarer Jensen.

Selvom hun ikke fik den direkte sammenligning med de kommunale institutioner, viste dagen sig alligevel at være både meningsfuld og lærerig. Opholdet gjorde det nemlig ifølge hende tydeligt, hvad en god normering betyder i praksis – både for børnenes trivsel og personalets arbejdsglæde og overskud i dagligdagen.

»Det, jeg oplevede i Arken, var en stor ro omkring børnene, en rigtig god normering og i det hele taget et godt arbejdsklima med glade børn og et utroligt dygtigt personale. Jeg fik lov at lege med børnene og indgå i deres hverdag, og det var jeg rigtig glad for. Det gav mig en helt anden slags indblik, end jeg ellers ville kunne få,« siger hun.

Netop denne oplevelse understregede for Pernelle Jensen, hvor afgørende gode normeringer er for børns trivsel og følelse af tryghed.

»Hvis der er gode normeringer, er der også tid til at se det enkelte barn og give den tryghed og ro i hverdagen, som alle børn har brug for. Uanset om man har særlige behov eller ej, har man brug for den trygge voksenkontakt,« fastslår hun og fortsætter:

»Det er jo netop det, jeg hele tiden har kæmpet for med minimumsnormeringerne, at der skal være tryghed, ro og voksenkontakt, som alle børn har brug for. Og det blev jeg bare endnu mere bestyrket i, da jeg så, hvordan personalet arbejder i Arken.«

Praktikdage som ny politisk norm

Efter besøget står det også klart for Pernelle Jensen, at flere politikere bør få mulighed for at opleve dagligdagen i både regionale og kommunale institutioner. Hun mener, at det er en vigtig del af grundlaget for at kunne træffe gode politiske beslutninger, at man ikke blot baserer sig på tal og rapporter, men også selv oplever, hvordan beslutningerne påvirker mennesker i praksis.

»Det giver enormt god mening at komme ud i driften, og derfor er det også noget, vi i Venstre ønsker at gøre mere almindeligt efter valget, hvis vi får mulighed for det,« siger hun.

Indtil videre har Pernelle Jensen dog kun yderligere praktikbesøg planlagt i sundhedsvæsenet, hvor det er lettere at arrangere og mere velset. Men hun håber på, at det med tiden også kan blive normen, at politikere regelmæssigt besøger kommunale institutioner og dermed opnår en bredere forståelse af hverdagen.

»Det er vigtigt at få den indsigt, fordi politik ikke bare skal være noget, vi laver bag skrivebordet. Vi skal kunne mærke, hvad vores beslutninger betyder i den virkelige verden.«

Hun tilføjer afslutningsvis, at Venstre, hvis partiet får noget at sige efter valget, vil arbejde målrettet på, at det bliver lettere og mere almindeligt for politikere at komme ud og få direkte kontakt med virkeligheden, også i kommunens egne institutioner.

Søndagsfortællinger: Kristian Bendix Drejer – en rejse fra vandløbsinsekter til Fredericias erhvervsudvikling

0

BUSINESS. Kristian Bendix Drejer fejrer i disse dage 10-års jubilæum som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Men hans vej til Fredericia har langt fra været lineær. Det er fortællingen om en mand, hvis liv og karriere har budt på alt fra naturvidenskab og miljøteknologi til ambitiøs erhvervsudvikling og personlige sejre.

Fra Møn til Sønderjylland

Kristian Bendix Drejer er født på Møn og boede sine første år i Døllefjelde. Han fortæller:

»Jeg er et rigtig godt blandingsprodukt her i Danmark. Jeg er født på Møn og boede i Døllefjelde i seks år. Så rykkede vi til Sønderjylland, ude på landet i Kastrup, og senere en lille landsby. Som teenager tog jeg til Ribe og tog studentereksamen dér.«

Kristian flyttede hjemmefra allerede som 16-årig, hvor han boede på kollegium. Efter studentereksamen begyndte en karrierevej, der startede langt fra det erhvervsliv, han i dag står i spidsen for:

»Jeg er egentlig uddannet miljøtekniker – først laborant i Aabenraa og senere miljøtekniker i Frederikshavn. Jeg arbejdede med små vandløbsinsekter, spildevand og akutte forureninger i Sønderjyllands Amt. Jeg blev kaldt ud, når der var forurening eller noget, der brød sammen.«

Et spring til Polen ændrede alt

Drejers karriere tog en drejning, da murens fald pludselig åbnede Europa op. Han fik opgaver i Polen, som først handlede om miljøundersøgelser af floder:

»Jeg lærte håndværket sådan set i Polen, fordi jeg skulle undersøge en flod, hvor rensningsanlæggene skulle placeres. Det gjorde jeg med små insekter, der kunne vise vandkvaliteten forskellige steder. Men arbejdet udviklede sig hurtigt til også at handle om erhverv. Vi lavede ’Danske Dage’ med Speedway-landskampe, House of Prince, Faxe og alt muligt andet. På den måde udviklede det sig,« fortæller Kristian Drejer.

Tilbage til Danmark – kærligheden kalder

Efter seks-syv år i Polen ændrede livet sig igen markant:

»Jeg mødte min nuværende kone, Mette, da jeg var hjemme på besøg i Ribe. Vi havde et års tid som kærester, mens jeg arbejdede i Polen. Så skulle jeg beslutte mig for, hvordan fremtiden skulle se ud, og jeg endte med at søge et konsulentjob i Kolding Erhvervsudvikling.«

Drejer flyttede senere tilbage til Ribe, hvor han blev ansvarlig for både erhverv og turisme, inden kommunalreformen i 2007 førte ham til Esbjerg:

»Jeg fik ansvaret for hele turismen i Ribe, da turistchefen stoppede. Det var noget af en opgave med en million turister om året. Derefter rykkede jeg til Esbjerg, hvor jeg var erhvervschef frem til 2015.«

Gård med heste og plejebørn

Parallelt med en travl karriere har familielivet også budt på store udfordringer og oplevelser. Kristian og Mette købte en gård med 36 heste, fik fire børn og plejebørn:

»Det var en periode i mit liv, hvor vi pressede citronen lige til det yderste med vores tid. Vi havde mange plejebørn – typisk piger, der kunne lide heste. Min kone er uddannet pædagog, så hun trak det hjem. Jeg hjalp mest praktisk med at fodre hestene.«

Fredericia kalder

Kristian Bendix Drejers vej til Fredericia var faktisk lidt tilfældig. Han havde slet ikke tænkt på at skifte job:

»Jeg fik en henvendelse fra Fredericia, om de måtte komme forbi Esbjerg Erhvervsudvikling og se, hvordan vi gjorde tingene. Så gik der nogle måneder, hvorefter byrådet kontaktede mig direkte. Først sagde jeg faktisk nej, for jeg var ikke jobsøgende, men så skubbede min kone lidt, og jeg endte med at sige ja.«

Han husker jobsamtalen som lidt af en oplevelse:

»Det var selvfølgelig længe siden, jeg havde været til jobsamtale, og sådan foregår det jo heller ikke bare. Man er igennem psykologiske test, låst inde et døgns tid og flere samtaler. En uge senere havde jeg pludselig en ny tilværelse.«

Opbygning af Business Fredericia

Da Kristian trådte ind ad døren til Business Fredericia den første arbejdsdag, var det til en organisation, der endnu ikke eksisterede:

»Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og en mission. Jeg gik ind til Brit, som arbejdede dér, og spurgte, om hun kunne hjælpe mig med en stol og et bord. Og så gik vi ellers i gang.«

Med garvede kolleger fra Esbjerg og nye lokale ansættelser lykkedes det hurtigt at skabe en organisation, der performede:

»Vi performede næsten fra dag ét. Det var en fed fornemmelse. Der var sådan en Klondike-stemning,« siger Drejer og fortsætter:

»Fredericia var lidt træt dengang. Ikke meget caféliv, og ingen troede rigtig på Kanalbyen. Men vi fik samlet erhvervslivet og byen, så der kom en fælles tro på tingene. Pludselig fik vi streetfood, bryghus, flere caféer, og byen vågnede op.«

Store erhvervsprojekter som DLG og Googles placering i byen er blandt højdepunkterne i hans arbejde:

»Det var gigantstort, da vi landede DLG og Google. Men jeg glæder mig også, når vi hjælper små virksomheder og iværksættere til succes. Store eller små sejre – de tæller alle sammen.«

Fremtiden og livet efter erhvervslivet

Efter 10 år er Kristian Bendix Drejer stadig dybt engageret i Fredericias udvikling, men han ser også fremad:

»Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation. Når jeg stopper, skal jeg skrive en børnebog, rejse og opleve verden sammen med min kone,« slutter han med et smil.

Søndagsfortællinger er AVISENs store interviewserie, hvor vi taler med mennesker fra vores dækningsområde om livet – fra barndommen til i dag. Tak fordi du læste med. Næste søndag møder vi endnu en spændende personlighed fra området.

Skuffet FHK-lejr efter nederlag til GOG

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub måtte lørdag eftermiddag se sig slået med 28-27 af GOG efter et dramatisk topbrag, hvor FHK-spillerne flere gange havde chancen for at sikre mindst et enkelt point i en tæt afslutning.

FHK kom ellers godt fra start, og især William Andersson Moberg og Anders Kragh Martinusen leverede en række gode aktioner offensivt. Men som kampen skred frem, var det tydeligt, at effektiviteten svigtede, da det gjaldt mest. Efter kampen var det også netop effektiviteten, som særligt irriterede FHK’s bagspiller, Mads Kjeldgaard:

»Jeg står også lidt med følelsen af, at vi selv kunne afgøre den kamp. Vi får spillet os til gode chancer i det sidste kvarter, men vi er ikke skarpe nok. Vi mangler simpelthen skarphed,« lød det fra Kjeldgaard, som især henviste til flere afgørende situationer mod kampens afslutning.

Her missede FHK blandt andet to oplagte chancer på tomt mål, og holdet brændte yderligere to straffekast. Disse missere blev særligt kostbare mod et skarpt og rutineret GOG-hold. Trods frustrationen så Kjeldgaard dog også lyspunkter:

»Jeg er egentlig meget glad for, at vi spiller en langt, langt bedre kamp, end vi gjorde sidst herhjemme mod Holstebro. Så på den måde synes jeg, at vi skal knokle videre og fortsætte med det bedre spil, vi viste i dag. Der er stadig masser af muligheder tilbage i puljen, og vi kan fortsat selv være med til at afgøre, om vi skal videre til en semifinale eller ej.«

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson var enig i, at det ikke var nogen helstøbt præstation fra Fredericia. Islændingen så især problemer defensivt før pausen:

»Jeg synes, at hvis man kigger på første halvleg, så dækker vi ikke godt nok op. Vi er selvfølgelig stadig inde i kampen, og det står jo også 16-16 ved halvleg. Men vi mangler stabilitet,« sagde Gudmundsson.

I anden halvleg oplevede træneren det modsatte problem. Forsvarsspillet blev bedre, men så dukkede nye udfordringer op i angrebsspillet, hvilket til sidst blev kampafgørende:

»I anden halvleg dækker vi bedre op, men vi får problemer med at score. Vores scoringsprocenter var ikke gode nok. Og vi er uheldige. Vi får chancen to gange til at afgøre kampen, men misser begge gange, og det var dyrt.«

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Gudmundsson roste dog sit hold for indstillingen og viljen til at kæmpe:

»Drengene kæmpede virkelig godt. De lagde alt på banen, og det var tæt på at give point. Men ja, det gik som det gik.«

Med nederlaget er afstanden til GOG på førstepladsen nu vokset, og FHK skal genfinde både skarphed og effektivitet i slutspillets resterende kampe for at holde liv i semifinalehåbet.

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

0
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...