0 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Uheld skaber trafikkaos på E20 ved Fredericia

0

TRAFIK. Mandag morgen opstod der trafikale problemer på motorvejen E20 mellem Ny Lillebæltsbro og Staurby nær Fredericia. Årsagen var et trafikuheld, som resulterede i en større udrykning.

Uheldet fandt sted kort før klokken 8 og medførte, at både venstre og midterste spor blev spærret i retning mod Fredericia. Dermed blev kun ét spor farbart, hvilket hurtigt resulterede i betydelige kø-dannelser.

Beredskabet blev straks sendt til stedet med både politi, ambulance og mandskab fra TrekantBrand . Vejdirektoratet meldte om forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter på strækningen fra Middelfart Ø mod Ny Lillebæltsbro.

Ifølge myndighedernes seneste opdatering forventes trafikken først at vende tilbage til normal tilstand efter myldretiden. Trafikanter opfordres til at væbne sig med tålmodighed og eventuelt søge alternative ruter.

Årsagen til uheldet er endnu ikke offentliggjort, men politiet arbejder fortsat på stedet for at klarlægge hændelsesforløbet.

Tommy Rachlitz Nielsen om ny industripark: »En sand vinderhistorie for Fredericia«

0

POLITIK. På onsdagens byrådsmøde i Fredericia Kommune blev der diskuteret etablering af en industripark efter regeringens nye “rød løber”-princip, som skal gøre det lettere og hurtigere for virksomheder at etablere sig. Et punkt, der ifølge byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen (C) er »en sand vinderhistorie« for kommunen.

»Der er et rigtig godt punkt på dagsordenen. Staten vil give os mulighed for at udpege nogle industriområder, hvor vi laver det, der hedder rød løber-princip. Det betyder, at virksomheder kan komme hurtigere igennem sagsbehandlingen. Det burde faktisk være sådan overalt. Det skal være lynhurtigt at få byggetilladelser og alle andre godkendelser,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han understreger, at formålet med rød løber-princippet alene handler om en mere effektiv sagsbehandling og intet har med støj eller miljøkrav at gøre:

»Af en eller anden grund blev Crossbridge inddraget i debatten, og man begyndte at tale om støj. Men i virkeligheden handler denne sag kun om at etablere rød løber-ordningen. Miljøgodkendelser og støjkrav hører under Teknisk Udvalg, hvor lokalplanerne også ligger,« forklarer Tommy Rachlitz Nielsen.

Byrgesen skabte unødig forvirring

Under byrådsmødet rejste Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) gentagne gange spørgsmål om, hvorvidt beslutningen ville medføre særlige støjproblemer. Tommy Rachlitz Nielsen mener dog ikke, at Byrgesens kritik havde relevans for sagen:

»Jeg ved ikke, om Karsten Byrgesen helt forstod det. Lokalplaner og miljøgodkendelser ligger jo netop i det udvalg, han selv sidder i – nemlig Teknisk Udvalg. Derfor forstår jeg ikke helt, hvad det er, Karsten ikke forstår.«

Han understreger samtidig, at ingen virksomheder får særbehandling i forhold til støj:

»Jeg forsøgte at gøre det meget klart for ham til sidst: Ingen virksomheder får særlige rettigheder til at støje ekstra meget. Alle skal overholde gældende miljøgodkendelser. Der er ingen, der får særbehandling – miljøkravene gælder ens for alle,« siger han.

»En vinderhistorie«

Tommy Rachlitz Nielsen ser den nye beslutning som en klar fordel for Fredericia Kommune:

»Beslutningen i går havde ingen relation til nye støjproblemer. Det er en sand vinderhistorie, som handler om at gøre det lettere og hurtigere at etablere virksomheder i Fredericia,« afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.

Byrgesen kritisk efter beslutning om industripark: »Ingen kender konsekvensen«

0

POLITIK. På byrådsmødet i Fredericia onsdag aften blev der truffet beslutning om at etablere en såkaldt industripark nord for raffinaderiet, som led i regeringens nationale initiativ om “rød løber”-ordninger for erhvervslivet. Men byrådsmedlem Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) udtrykte stor bekymring for beslutningens konsekvenser – især i forhold til støjproblemer og det, han kalder »manglende viden« hos resten af byrådet.

»Regeringen har en forventning om, at byerne i Danmark laver en såkaldt rød løber-ordning, hvor man via en rød løber inviterer industrivirksomheder indenfor. Vores økonomiudvalg har – uden i øvrigt at kontakte Teknisk Udvalg, som jeg sidder i – enrådigt besluttet, at det skal være et område nord for raffinaderiet i Fredericia,« siger Karsten Byrgesen og fortsætter:

»I teksten står der, at de virksomheder, der skal placeres dér, skal have en national betydning. Jeg spurgte, om der ikke var et lighedstegn mellem ‘national betydning’ og så ‘kritisk infrastruktur’? For hvis der er tale om kritisk infrastruktur, så sker der noget med støjen. Så får man et frikort til at støje alt, hvad man vil, på alle tider af døgnet.«

Byrgesen fortæller, at ingen af de andre byrådsmedlemmer kunne svare på hans spørgsmål, og at flere efterfølgende erkendte, at de ikke havde forstået problematikken før afstemningen:

»Der var ikke én af de andre 20 byrådsmedlemmer, der var i stand til at svare på mit spørgsmål. Jeg tror, de færreste fattede, hvad jeg spurgte om. Men da mødet var overstået, kom flere hen og klappede mig på skulderen og sagde: ‘Hvis vi havde vidst det her, så havde vi heller ikke stemt for det’.«

Byrgesen føler, at sagen blev kørt hurtigt igennem uden tilstrækkelig debat om konsekvenserne:

»Jeg forstår ikke, hvorfor sagen kom, som den kom. Og jeg forstår ikke, hvorfor vi pludselig skal læfle for en regering, der har en plan om, at vi skal lave en rød løber-politik for erhvervslivet. Fredericia er allerede en af de mest erhvervsvenlige byer. Vi skal have alt det erhverv, vi har plads til, men vi er også nødt til at huske på, at over 50 procent af vores kommunale jord allerede er fyldt op med virksomheder, infrastruktur og boliger. Til sidst er der ikke noget tilbage til det grønne.«

Støj er blevet et stort problem

Karsten Byrgesen har tidligere markeret sig stærkt i forhold til støjproblemer ved havnen og andre steder i Fredericia. Han mener, kommunen mangler en klar støjpolitik:

»Jeg ved ikke, om der skal være en ny støjpolitik, men der skal være én støjpolitik. Og lige nu har vi ingen støjpolitik. Hver eneste gang, det kommer til støj, så er det mig, der skal stille mig op og sige: ‘Hvad med det aspekt? Hvordan formidler vi til borgerne?’ Det kommer som en kæmpe overraskelse, både for politikerne og forvaltningen, hver gang jeg spørger om det her.«

Han fortæller, at hans kritiske holdning til støjproblemer og manglende hensyn til borgerne har skabt modstand mod ham:

»Jeg står dårligt i forhold til mange af installationerne i Fredericia, netop fordi jeg på borgernes vegne kritisk spørger: ‘Hvad er det, vi gør?’ Jeg spørger altid mig selv: Giver det mening, det vi gør? Og er det sund fornuft?« siger Byrgesen og nævner som eksempel weekendens støj fra asfalteringsarbejde midt om natten:

»Lige bagved, hvor vi næsten står i dag, har der været støjet hele weekenden fuldstændig vanvittigt, fordi man har fundet ud af, at man gerne ville fræse asfalt op midt om natten. Og da vi spurgte kommunen, hvorfor borgerne ikke var blevet informeret, lød svaret, at det var for omstændigt. Det er da ligegyldigt, hvor omstændigt det er. Det er den forpligtelse, vi har overfor vores borgere.«

»Borgere bliver knægtet af systemet«

Karsten Byrgesen mener, at Fredericia Kommune ikke tager borgernes behov alvorligt nok:

»Vores borgere bliver altid knægtet og bøjet af vores system. Det er systemet, der vinder over borgerne. Jeg vil en helt anden vej. Derfor er jeg Borgernes Liste i Fredericia. Hvis man er i tvivl, om jeg mener, hvad jeg siger, så kig tilbage på de sidste otte år, jeg har været politiker. Der er en rød tråd i det, jeg siger.«

Karsten Byrgesen stemte imod beslutningen om at etablere industriparken, netop fordi han mener, ingen kender konsekvensen af beslutningen:

»I går blev en vigtig sag stemt igennem, der handler om en rød løber-politik for virksomheder – og ingen kender konsekvensen af det. Derfor stemte jeg imod,« afslutter Karsten Byrgesen.

Respekten driver direktøren: Derfor valgte Jacob SOSU-vejen

0
Respekten driver direktøren: Derfor valgte Jacob SOSU-vejen

UDDANNELSE. Det er blevet stille, da vi sætter os i det ledige kontor. Man kan kun svagt høre skridtene fra elever, der går forbi ude på gangen, enkelte grin, lidt snak, en dør, der åbner og lukker et sted længere væk. 

Jacob Bro finder sig hurtigt til rette. Solen rammer akkurat skrivebordet mellem os, hvor en lille bunke papirer ligger sirligt stablet, næsten som for at understrege, at selvom vi sidder i et lånt kontor, passer ordenen alligevel meget godt til ham, klar til en samtale om, hvorfor netop SOSU-verdenen blev hans vej. I vindueskarmen står et par kaffekopper, stadig med lidt kaffe tilbage fra formiddagens møder.

Jacob Bro er direktør for en af landets største SOSU-skoler. Men sådan begyndte det ikke. Faktisk begyndte det hele langt fra direktørkontoret. Han startede som folkeskolelærer, blev senere cand.mag. i psykologi og pædagogik, og da han i 2010 satte sine ben på SOSU-skolen første gang, var det som underviser, med eleverne helt tæt på.

»Jeg har arbejdet i SOSU-land, eller SOSU-skole-verdenen, siden 2010, hvor jeg startede som underviser, og jeg har været mentor for eleverne. Så har jeg været uddannelsesleder, uddannelseschef, og nu har jeg så fået lov at være direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens,« fortæller Jacob Bro, mens han sætter sig lidt tilbage i stolen på kontoret, som for at understrege, at vejen hertil ikke har været helt lineær, men til gengæld meningsfuld hele vejen.

Han har prøvet det meste. Han har mærket, hvordan det er at stå i klasselokalet og forsøge at nå igennem til eleverne. Han har set frustrerede blikke, men også øjeblikke, hvor noget pludselig giver mening. Han har prøvet at stå med ansvaret som uddannelsesleder, mærket alvoren som uddannelseschef, og nu sidder han her, som direktør, med en erfaring, der gør, at han stadig husker, hvordan det hele begyndte.

Da han skal forklare sin motivation for netop SOSU-faget, tøver han kun et kort øjeblik, før han finder de rette ord, og da de falder, lyder det ikke som en tør ledelsesstrategi, men mere som et personligt princip. 

»Min motivationsfaktor for at være i SOSU-verdenen bunder i en meget, meget stor respekt for vores elever,« begynder han. 

For Jacob Bro går arbejdet nemlig langt ud over blot at drive en skole. Han ser noget særligt i de elever, der hver morgen går ind ad dørene til SOSU FVH.

»De elever, der vælger at gå ind ad døren her på skolen, det er nogen, der vil noget for andre og med andre. Og det er en meget, meget smuk tanke, som jeg har meget svært ved ikke at have respekt for.«

Han trækker vejret ind og ser et øjeblik ud af vinduet, som om han forsøger at finde en måde at forklare sig selv bedre på. Så vender han blikket tilbage, læner sig let fremad i stolen og fortæller, at respekten for eleverne også handler om, at han godt ved, at det ikke nødvendigvis er den letteste vej, eleverne har valgt:

»Det danske uddannelsessamfund er det, som jeg tror, vores statsminister kalder, måske bærer præg af noget uddannelses-snobberi. Mange af de elever, der træder ind ad døren her med den motivation, gør det måske også lidt på trods af en samfundsnorm, hvor der er nogle ting, der taler i nogle andre baner. Men de vil det her så gerne, at de går den her vej ind ad døren. Og det synes jeg også er meget respektfuldt,« bemærker han.

Dage, der aldrig ligner hinanden

Netop dén respekt for elevernes valg kommer også tydeligt til udtryk i måden, Jacob Bro beskriver sin hverdag på. Den kan dårligt opsummeres i få linjer. Som direktør er der dage, hvor han sidder bag skærmen med tunge, strategiske overvejelser, mødekalenderen fyldt med diskussioner om fremtidens SOSU-uddannelser, og dage, hvor han står midt i klasselokalet, mærker stemningen, ser eleverne øve sig i alt fra grundlæggende plejeteknikker til svære samtaler med kommende patienter og borgere.

Han beskriver selv sin arbejdsdag som varieret med opgaver og situationer, der hele tiden skifter, og ofte hurtigt:

»Den er meget varieret. Og det er også noget af det spændende ved det, at den ene dag sidder man og arbejder med én ting fra morgenen, og så den anden dag arbejder man med noget helt andet. Og nogle gange når det at skifte flere gange i løbet af dagen.«

Det uforudsigelige tempo minder om hverdagen i SOSU-fagene, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor det hele tiden handler om mennesker, relationer og omsorg.

Særligt fremhæver han, hvordan han forsøger at gøre det til en vane at komme ud blandt eleverne og underviserne. Ikke fordi det står i stillingsbeskrivelsen, men fordi det er her, han mærker, hvordan hverdagen hænger sammen, og hvordan beslutningerne fra direktørkontoret faktisk fungerer, når de møder virkeligheden.

»Noget af det, jeg sætter meget pris på, er at se vores elever. Jeg kan godt lide at bevæge mig ud på skolen. Jeg kan også godt lide at komme i tale med eleverne, og det samme gør sig gældende med underviserne.«

Imens er SOSU FVH ikke bare én skole, ét sted, hvor Jacob let kan gå en runde på gangen og hilse på alle. Skolen breder sig nemlig ud over fire forskellige byer – Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding, og det gør også Jacobs arbejdsdag til lidt af en rejse i geografien. 

»Vi er jo i fire forskellige byer, og derfor er det mange steder, man skal omkring. Så det er ikke bare meget varieret, det er også geografisk varieret,« forklarer han.

Ordene falder let, som om det er blevet en naturlig del af hans hverdag at veksle mellem kontorerne. Den ene dag kan han være i Fredericia for at mødes med kommunens politikere, dagen efter er han i Kolding og mærker stemningen i klasselokalerne dér, og en tredje dag i Horsens for at snakke strategi med underviserne.

Selvom dagene måske virker lange med kørsel mellem byerne, understreger han, at netop dét at være tæt på hver af skolens afdelinger og samtidig forbinde dem på tværs, giver ham energi.

»Det er vigtigt for os, at vi er tæt på vores elever. Derfor er vi én skole med fire adresser. Er vi 100 procent ens på skolerne? Nej, det er vi ikke. Vi har nogle lidt forskellige kulturer, for det er forskellige mennesker, der arbejder der, og sådan er det, og det er rigtig godt.«

Han fremhæver, at selvom skolernes bygninger og kulturer kan variere, så mærker eleverne stadig tydeligt sammenhængen.

»Eleverne vil opleve, at selvom murstenene ikke er de samme, så er det den samme skole og de samme uddannelser, de er på. Derfor besøger vi også hinanden meget på tværs af skolerne og er en naturlig del af hinandens hverdag.«

For Jacob er det derfor ikke bare vigtigt at være en synlig direktør, men også afgørende at skabe sammenhængskraft på tværs af afdelingerne. Det kræver, at han selv er på farten, men det er et valg, han har taget helt bevidst. Et valg, der hænger sammen med de værdier, han gerne vil stå for.

Værdier, der skal holde til tandbørstetesten

Når han taler om, hvad der driver ham som leder, dukker tre ord op igen og igen: ordentlighed, anerkendelse og handlekraft. For ham handler det ikke blot om fine ord i en værdierklæring, men om principper, han måler sig selv og skolen på, når dagen er omme.

»Det kan godt være, det kommer til at lyde en smule højtflyvende, men det, der giver mig energi i dagligdagen, er faktisk, at jeg i de samarbejder, jeg deltager i, kan se nogle af de værdier, vi læner os opad i vores skole: ordentlighed, anerkendelse og handlekraft,« konstaterer han.

Mens han taler, bliver det tydeligt, at værdierne ikke kun er ord, han som direktør føler sig forpligtet til at nævne. Snarere fungerer de som helt konkrete holdepunkter, der hjælper ham med at navigere gennem en travl hverdag. Det handler om at kunne genkende dem i møder med elever og medarbejdere, i de beslutninger, der træffes, og ikke mindst i de vanskelige diskussioner, hvor det ville være lettere at give efter.

Og hvordan vurderer han så, om værdierne har været med hele dagen? Han smiler lidt af spørgsmålet, næsten som om han godt ved, at hans svar kan lyde lidt pudsigt. Men det gør det ikke mindre ægte, da han svarer helt konkret:

»Målingen er ofte, når jeg står og børster tænder om aftenen og så ligesom kan se: der var vi faktisk anerkendende. Der var vi ordentlige. Der var vi handlekraftige. Var alle enige med os? Nej. Men derfor gjorde vi alligevel det, som vores værdier lægger op til. Så synes jeg, at vi lykkedes.«

For Jacob Bro drejer det sig om at kunne stå ved de beslutninger, der bliver taget, også når der opstår modstand. Det er også her, værdierne skal stå deres virkelige prøve, i dagligdagens store og små valg. Og hvis de holder til tandbørstetesten, så har han og skolen gjort det, de skulle.

Han lader ordene hænge lidt i luften, mens han tænker videre. Det virker vigtigt for ham at understrege, at værdier ikke er noget, man bare taler om, men at det er noget, man gør. De er en del af ham, skolen og det, han ønsker at skabe sammen med elever og medarbejdere hver eneste dag. Derfor skal de også være tydelige i selve undervisningen og i måden, skolen udvikler sig på.

Fremtidens SOSU-uddannelser handler om praksis – og naturen

SOSU-uddannelserne har udviklet sig markant de seneste år. Det har Jacob Bro selv oplevet på nærmeste hold, og han tøver ikke med at kalde uddannelserne mere praksisbaserede end nogensinde. Eleverne lærer bedst, mener han, når de får mulighed for at bruge hænderne, afprøve teorier og øve sig i færdigheder, de senere skal bruge ude hos borgerne.

»Vi er blevet meget mere praksisbaserede. Jeg gør en dyd ud af at sige, at vi på Social- og Sundhedsskolen FVH gør læring. Det er ikke så meget et spørgsmål om de tekster, vi læser, og de opgaver, vi skriver, det kan vi gøre derhjemme. Men det er, når man er i skolen, at man kan omsætte det til viden.«

Han får et glimt i øjnene, som om han ser et helt konkret billede for sig. Måske et klasselokale, der slet ikke ligner et klasselokale.

»Et klasselokale helt uden borde og stole – det ville da være fantastisk,« smiler han. 

Han mener det faktisk. Man kan høre på ham, at det ikke blot er en sjov tanke, men en reel ambition for SOSU-skolens fremtid. For hvis eleverne skal lære at være nærværende over for patienter, være trygge ved praktiske opgaver og have mod på at improvisere, skal skolen selv gå forrest og skabe nogle rammer, hvor eleverne kan øve netop dét.

Men det stopper ikke ved klasselokaler uden borde. SOSU FVH står også over for et nyt kapitel, hvor naturen skal spille en større rolle. Idéen er opstået i dialog med skolens samarbejdskommuner, hvor der ligger store grønne områder tæt på plejecentrene, som eleverne kan udnytte langt bedre.

»Vi ønsker at inddrage naturen mere i vores uddannelse af eleverne, fordi vi har fået nogle henvendelser fra samarbejdskommunerne. Hvordan laver vi rehabiliteringsforløb ude i naturen? Der har vi faktisk sat os for at løse den gåde,« fortæller han. 

Han smiler, næsten drillende, og fortsætter:

»Bare for at gøre det lidt sværere, bygger vi det på taget. Det er et dejligt benspænd.«

Tanken om haven på taget af SOSU-skolen i Vejle virker til at begejstre ham. Haven er et eksempel på, hvordan Jacob Bro altid forsøger at skubbe grænserne lidt, når han tænker fremtidens uddannelse. Hvorfor gøre det let, når man kan gøre det interessant, synes at være hans filosofi.

For ham handler SOSU-uddannelsens fremtid både om at skabe nye idéer og anderledes læringsrum, og i lige så høj grad om at videreføre den respekt, han hele tiden vender tilbage til – respekten for de elever, der har valgt en vej, hvor de vil noget med andre og for andre. Hvis dét kræver et klasselokale uden borde og stole eller en have bygget på et tag, så er det præcis dér, han vil tage skolen hen.

Støtte på vej til nattens eventyr i Syddanmark

0
Støtte på vej til nattens eventyr i Syddanmark

NATUR. Når mørket falder på, åbner naturen sig på helt nye måder, og med støtte fra Friluftsrådet får borgerne i Region Syddanmark snart mulighed for at opleve den natlige natur på tæt hold. 23 forskellige lokale projekter modtager tilsammen godt 400.000 kroner ud af en samlet national pulje på 1,9 millioner kroner.

Projekterne spænder bredt, lige fra krebsefiskeri og yoga under stjernehimlen til orienteringsløb og madlavning ved bålet. De støttede aktiviteter finder sted i hele regionen, fra Fredericia og Odense til Fanø og Faaborg-Midtfyn.

Målet er at give flere mennesker mulighed for at opleve friluftslivets kvaliteter efter mørkets frembrud, hvor synet svækkes, mens andre sanser skærpes.

»Vi ved fra undersøgelser, at mange aldrig har prøvet at være i naturen om natten, og at det for en del kan være lidt grænseoverskridende. Derfor har vi givet tilskud til mange spændende aktiviteter, hvor man i trygge rammer kan opleve noget af alt det, man kan lave i naturen, når det er mørkt,« siger Torbjørn Eriksen, konstitueret direktør i Friluftsrådet.

Naturoplevelser under stjernerne i Fredericia

I Fredericia er der flere spændende projekter at se frem til.

Hos FDF Fredericia 2. Chr. Sogn arrangeres en særlig aften ved Rands Fjord, hvor familier får mulighed for at tage med på en guidet skumringstur til fugletårnet, efterfulgt af madlavning over bål og en overnatning i det fri. Arrangementet har modtaget et tilskud på 5.000 kroner.

Også foreningen Fri Pige i Fredericia er blandt modtagerne. Her har man fået 22.300 kroner til seks arrangementer, hvor voksne kvinder kan mødes til yoga, søbad og bålsamtaler om natten. Arrangementerne er tænkt som både en mulighed for socialt samvær og erfaringsudveksling omkring friluftsliv og udeliv.

KFUM-Spejderne Skærbæk Gruppe modtager støtte på 11.000 kroner til deres todages festival “Skærbæk FamilieFriluftsFestival 2025”, hvor børn og voksne kan opleve stjerneløb i lokalområdet, hyggelige lejrbål og overnatning under åben himmel.

Hele regionen kommer med i natteeventyret

Også andre steder i Region Syddanmark bliver der skabt spændende naturoplevelser med støtte fra Friluftsrådet.

Fanø Skovlegeplads Støtteforening har fået 30.000 kroner til en hyggelig nat med madlavning over bål og formidling af nattelivet i skoven. I Odense har Sportsfiskerklubben modtaget 11.100 kroner til arrangementer med krebsefiskeri efter mørkets frembrud, og i Faaborg-Midtfyn kan man med Foreningen Faldsled-Svanninge prøve kræfter med klatring i mørke og overnatning højt oppe i trætoppene, efter at foreningen har modtaget 24.900 kroner.

På landsplan betyder tilskuddet, at 85 projekter kommer til at afholde 274 åbne arrangementer med natlige aktiviteter for alle aldersgrupper. Mange af arrangementerne afholdes i forbindelse med begivenheden ”Nat i Naturen” den 6.-7. september 2025, hvor en lang række foreninger inviterer danskerne ud under stjernerne.

3D-printede søjler skal bære fælleshus i Kanalbyen

0

BOLIG. I Kanalbyen i Fredericia bliver fremtidens byggeteknik afprøvet med 16 unikke, 3D-printede betonsøjler, der skal bære det nye fælleshus ’Naturbasen’ i Søndervold park. Projektet er igangsat af AP Pension med rådgivning fra Rambøll, Henning Larsen Arkitekter og MT Højgaard, og støttet af Realdania.

De 16 søjler, som netop er ankommet til Kanalbyen, er udført i en særlig ’futurecem’-beton fra Aalborg Portland. Søjlerne er placeret udvendigt, hvor de skal bære husets tag og samtidig skabe små, hyggelige lærum under udhænget.

»Huset er et demonstrationsprojekt, som vil vise, hvordan man kan gøre tingene på en bedre måde. Vi arbejder på, at huset maksimalt skal udlede 5,2 kg CO₂ pr. m² om året, og det ser ud til, at vi når målet,« siger bæredygtighedschef i AP Ejendomme, Morten Leen.

Nytænkning og stærk bæreevne

Selvom 3D-print i beton ikke i sig selv er nyt, så er det første gang, teknologien bruges til at printe bærende søjler med så stærk bæreevne. Den riflede struktur på søjlerne minder om den traditionelle ’pølseteknik’, man kender fra keramik.

»Det har krævet både tid og kræfter at opnå en så stærk konstruktion med 3D-printede søjler. Til gengæld står vi nu med en viden, som kan bruges mange andre steder,« forklarer Nikolaj Haaning, forretningsudvikler hos Rambøll.

Store gevinster for klima og design

De 16 søjler har forskellig højde

Nikolaj Haaning fremhæver, at potentialet er stort, både når det gælder CO₂-besparelser, tidsforbrug og økonomi ved at bruge 3D-print frem for traditionel støbning.

»Når man printer beton, slipper man for at bygge store støbeforme. Samtidig giver det en frihed til at skabe varierede former og udtryk uden betydelige ekstraomkostninger. De 16 søjler er eksempelvis udført med forskellige udtryk, uden at det blev væsentligt dyrere,« siger han.

Bæredygtighed i hver detalje

Opførelsen af det ambitiøse lavemissionshus starter i juni 2025. Huset får et dæk af genbrugsbeton, der binder CO₂ fra atmosfæren under knusningen. Taget bliver udført som en slank betonskal, der støbes på stedet, mens facaden bliver en kombination af træ og genbrugsglas.

’Naturbasen’ skal fungere som fælleshus med opholdsrum, toiletter og faciliteter for både beboere og besøgende i Kanalbyen.

80 år for befrielsen af Danmark fejret

0
80 år for befrielsen af Danmark fejret

I anledning af 80 års markering af befrielsen efter Tysklands besættelse af Danmark, blev begivenheden fejret på en solskinsaften i begyndelse af maj 2025 med deltagelse af politikere, militæret og Fredericia Kommune.

Stemningen var rolig, da man på 4. maj-pladsen i Fredericia kunne høre musik, taler og fællessang. Mange medlemmer af byrådet i Fredericia var mødt frem, da rektor for Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen, holdte første del af mindetalen, før han overlod anden del til en af sine elever.

Fredericia mindedes de faldne søfolk og fiskere ved højtidelig kranselægnin

0

POLITIK. Det var en højtidelig og stemningsfuld eftermiddag, da Fredericia Fiskeri- & Sømandsforening den 4. maj traditionen tro inviterede til kranselægning ved Mindebøssen på J.B. Nielsens Plads. Arrangementet var en hyldest til de danske søfolk og fiskere, der gennem tiden har sat livet på spil på havet.

Ved mindesmærket, som står som en permanent påmindelse om de faldnes offer, samledes en større gruppe borgere og repræsentanter fra foreninger, for at vise deres respekt og taknemmelighed.

Fredericias borgmester Christian Bro holdt talen ved mindehøjtideligheden, hvor han fremhævede de historiske værdier, som søfolk og fiskere altid har repræsenteret:

»Mod, offervilje og samhørighed er egenskaber, der gennem generationer er blevet båret videre af danske sømænd og fiskere. Under Anden Verdenskrig var deres indsats særlig bemærkelsesværdig, hvor mange satte livet på spil i allieret tjeneste, og ikke mindst for at sejle vores jødiske medborgere i sikkerhed over Øresund til Sverige,« sagde Christian Bro blandt andet.

Borgmesteren understregede, at Mindebøssen står som et varigt symbol på vores fælles taknemmelighed for de søfolk, der betalte den ultimative pris for friheden.

Arrangementet tiltrak et pænt fremmøde fra byen, og mange deltog i fællesskab og stilhed i denne særlige markering af respekt og erindring.

Kvinde flygtede efter uheld på motorvej – politiet har klar besked

0
Kvinde flygtede efter uheld på motorvej – politiet har klar besked

KRIMI. En kvinde i tyverne efterlod natten til søndag sin smadrede Mazda 3 i nødsporet på Sønderjyske Motorvej, efter hun havde mistet kontrollen over bilen under en mislykket overhaling. Episoden udspillede sig omkring klokken 01.08 i nordgående retning ved 68 km-stenen, hvor kvinden først bragede ind i autoværnet i midterrabatten og derefter endte med bilen i nødsporet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi gik det galt, da hun forsøgte at overhale et andet køretøj.

»Kvinden mister herredømmet over bilen under overhalingen, hvorefter hun først ryger ind i autoværnet i midterrabatten og derefter ender ovre i nødsporet,« lyder forklaringen fra vagtchefen.

Et forbipasserende vidne stoppede op ved ulykkesstedet og skyndte sig at hjælpe kvinden ud af den forulykkede bil. Men netop der blev sagen mere kompliceret.

Vidnet vurderede nemlig hurtigt, at kvinden virkede påvirket af alkohol, oplyser John Skjødt.

»Vidnet vurderer, at kvinden virkede alkoholpåvirket. Inden politiet når frem, ankommer et andet køretøj, som kvinden stiger ind i, hvorefter hun forlader stedet,« fortæller vagtchefen.

Politiet nåede altså aldrig at få kontakt med kvinden, men John Skjødt understreger, at betjentene allerede har et godt spor at gå efter.

»Vi har en idé om, hvem kvinden er, og vil derfor forsøge at få kontakt til hende. Derfor laver vi heller ikke en decideret efterlysning.«

Vagtchefen opfordrer derfor kvinden til selv at møde op på den nærmeste politistation, så sagen hurtigt kan blive afsluttet.

»Hun kan lige så godt selv møde op på politistationen og få sagen afklaret. Ellers skal vi nok finde frem til hende,« siger han.

Umiddelbart kom kvinden ikke noget til ved ulykken, oplyser vagtchefen.

Kan vente sigtelse

Når politiet får kontakt til hende, vil hun dog blive sigtet for at have forladt ulykkesstedet uden at tale med myndighederne. Det er nemlig ulovligt, forklarer vagtchefen.

»Ja, hun vil få en sigtelse, fordi hun har forladt ulykkesstedet,« siger John Skjødt.

Politiet ved endnu ikke, om personen, der hentede kvinden fra stedet, også kan se frem til en sigtelse. Indtil videre er der dog ikke noget konkret, som tyder på, at det er tilfældet.

»Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Det er jo noget af det, vi nu skal have undersøgt nærmere. Men umiddelbart tænker jeg ikke, der er noget kriminelt i det,« fortæller John Skjødt.

Politiet arbejder videre på at få kontakt til kvinden og få opklaret alle detaljer i sagen. Mazda’en slap til gengæld ikke så billigt, da bilen blev svært beskadiget under sammenstødet med autoværnet.

Politiet slår ned på sprit- og narkokørsel i nattens løb: »Vi har desværre mange af dem«

0
Politiet slår ned på sprit- og narkokørsel i nattens løb: »Vi har desværre mange af dem«

KRIMI. Sprit- og narkopåvirkede bilister gav igen Sydøstjyllands Politi travlt det seneste døgn. Kredsens patruljer måtte gentagne gange gribe ind i blandt andet Vejle og Fredericia, og flere personer blev sigtet for kørsel under påvirkning af spiritus eller euforiserende stoffer.

Nattens politidøgn startede allerede klokken 20.28 i Vejle, hvor en 29-årig mand blev stoppet på Nyboesgade, fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

»Den 29-årige mand var påvirket af euforiserende stoffer, og ved en visitation fandt vi desuden 3,68 gram hash og 2,08 gram skunk, som han også blev sigtet for,« forklarer John Skjødt.

Blot en halv time senere var den gal igen, også i Vejle. Her blev en 22-årig mand stoppet på Vesterbrogade, og også han blev sigtet for narkokørsel.

»Han var påvirket af euforiserende stoffer, og ved visitationen af ham fandt betjentene 4,14 gram hash, som han også blev sigtet for,« oplyser vagtchefen.

Senere samme nat, klokken 00.52, gik turen til Fredericia, hvor en 44-årig mand fra Aarup blev standset ved F24-tankstationen på Strandvejen. Her var det spiritussen, der var problemet.

»Manden var påvirket af spiritus og blev derfor sigtet for spirituskørsel,« siger John Skjødt.

Igen klokken 02.17 blev patruljerne kaldt til Vesterbrogade i Vejle, hvor en 24-årig mand fra Børkop måtte lade bilen stå.

»Vi standsede manden i køretøjet, og han viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, så også han blev sigtet,« fortæller vagtchefen.

Og listen fortsætter. I Billund blev en 18-årig ung mand stoppet på Grandvej klokken 17.30. Han blev sigtet for at køre påvirket af både kokain og hash, og havde desuden ikke noget kørekort. Derudover måtte politiet også tage sig af to andre tilfælde af påvirket kørsel i kredsen, her i Sønderomme og Skanderborg.

»Vi har desværre mange af dem,« lød det afsluttende fra John Skjødt med henvisning til de mange påvirkede bilister.

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

0
Middelfart Boldklub og Christian Boyum er blevet enige om at ophæve kontrakten, og dermed forlader den norske spiller klubben efter halvandet års ophold. Aftalen...