5.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025

To biler stødte sammen i glat sving – begge førere kørt til kontrol

0
To biler stødte sammen i glat sving – begge førere kørt til kontrol

Et færdselsuheld mellem to personbiler fandt tirsdag klokken 13.43 sted, da den ene bil i et sving mistede vejgrebet og skred over i den modsatte vognbane. Her ramte bilen frontalt en modkørende personbil.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom den ene bil kørende i vestlig retning, da den i svinget gled ud og kom over i den forkerte vognbane, hvor sammenstødet skete.

»Den ene bil kommer kørende i vestlig retning og skrider i et sving ud over i den modsatte vognbane, hvor den rammer frontalt ind i en modkørende personbil,« oplyser politiet.

Bilen, der skred ud, blev ført af en 22-årig mand fra Silkeborg Kommune, mens den modkørende bil blev ført af en 26-årig kvinde fra Vejle.

Selvom der var tale om et frontalt sammenstød, kom ingen af de involverede umiddelbart til skade. Begge førere blev dog kørt til kontrol på sygehuset for en sikkerheds skyld.

»Der er ikke nogen af dem, der umiddelbart er kommet noget til. De er kørt til kontrol på sygehuset, og vi har ikke fået melding om alvorlige skader,« oplyser politiet.

Julestemning og ministerbesøg i gågaden

0
Julestemning og ministerbesøg i gågaden

Duften af brændte mandler lå i luften, julelysene glimtede i butikkernes vinduer, og lørdag den 13. december var der liv og travlhed i Fredericias gågade. Midt i julehandlen fik byen også politisk besøg, da fredericianeren Rasmus Stoklund, i dag udlændinge- og integrationsminister for Socialdemokratiet, lagde vejen forbi sin hjemby.

Ministerbesøget fandt sted sammen med Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, og en række lokale partifæller. Sammen bevægede de sig gennem gågaden, hvor de tog sig tid til samtaler med de julehandlende fredericianere om både hverdag, jul og politik.

For Rasmus Stoklund var besøget både politisk og personligt. Selvom hverdagen normalt udspiller sig på Christiansborg, var der denne lørdag tid til at vende hjem og møde borgerne i øjenhøjde.

»Dejligt at være på gågaden med Maria Radoor og gode partifæller for at tale med de julehandlende fredericianere. Det er vigtigt, at mange stemmer personligt på Maria, så Fredericia kan blive repræsenteret i Folketinget,« siger Rasmus Stoklund.

Som udlændinge- og integrationsminister er han en central figur i Socialdemokratiets arbejde på Christiansborg, men i Fredericia var fokus på nærvær, dialog og lokal opbakning.

For Maria Radoor var dagen en mulighed for at møde vælgere i uformelle rammer og tale om, hvilke udfordringer og muligheder Fredericia står overfor – både lokalt og nationalt. Samtalerne fandt sted midt i julehandlen, hvor familier, barnevogne og fyldte indkøbsposer satte den stemningsfulde ramme.

Besøget blev dermed en kombination af julestemning og politik, hvor gågaden dannede rammen for mødet mellem byens borgere og en minister, der for en stund var hjemme igen.

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

0
Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem kommunens forskellige tilbud til unge.

Det oplyser Pernelle Jensen (V), formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

»Vi har besluttet at sætte aldersgrænsen ned til 13 år, fordi vi gerne vil sikre en bedre sammenhæng mellem vores tilbud. I dag kan man være med i ungdomsskolen og andre aktiviteter som Passion og Midtbyklubben, men bagefter har man ikke adgang til Ungdommens Hus, medmindre det er gennem særlige aktiviteter,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen har Venstre haft forslaget med i valgprogrammet, og der var enighed i udvalget om at gennemføre ændringen.

Flere unge skal bruge Ungdommens Hus

Målet med den lavere aldersgrænse er at åbne Ungdommens Hus for flere unge og skabe et naturligt næste skridt efter de eksisterende fritids- og klubtilbud.

»Vi vil gerne have, at så mange unge som muligt bruger Ungdommens Hus. Når vi sænker aldersgrænsen, åbner vi huset for en langt større gruppe,« siger Pernelle Jensen.

Arbejdet med ændringen har været i gang i længere tid, men udvalget har valgt at give processen ekstra tempo.

Indføres gradvist fra februar

Ændringen træder ikke i kraft på én gang. I stedet rulles den gradvist ud fra februar, hvor de yngste brugere i første omgang får adgang på udvalgte tidspunkter.

»Til at starte med vil 13-årige kunne komme der én dag om ugen og uden at være sammen med de ældre unge. På den måde finder de stille og roligt en vej ind i huset,« forklarer Pernelle Jensen.

Forvaltningen arbejder nu på at udarbejde en konkret model for, hvordan aldersgrupperne kan adskilles på en pædagogisk forsvarlig måde.

Hensyn til både 13- og 25-årige

Ifølge Pernelle Jensen er det afgørende, at ændringen ikke går ud over hverken de yngste eller de ældste brugere af Ungdommens Hus.

»Vi skal sikre, at de 13-årige ikke føler sig overvældede, og samtidig skal vi passe på ikke at miste de unge op til 25 år. Derfor arbejder forvaltningen med en model, hvor der kan differentieres i åbningstider eller aktiviteter – lidt som man allerede gør andre steder,« siger hun.

Når modellen er færdig, skal den præsenteres for det nye udvalg, inden ordningen udbredes yderligere.

Nyt fitnesscenter åbner i Fredericia: Ground slår dørene op på Vejlevej

0
Nyt fitnesscenter åbner i Fredericia: Ground slår dørene op på Vejlevej

Lørdag den 13. december kl. 10 åbner et helt nyt fitnesscenter i Fredericia, når Ground Fredericia slår dørene op på Vejlevej. Bag åbningen ligger flere måneders intenst arbejde – og ifølge centerets assisterende centerleder Pernille Skytte Stenkilde er de sidste detaljer nu ved at falde på plads.

»Vi er i fuld gang med de sidste små ting. Der bliver gjort rent, justeret og skruet op – vi er nærmest i døgnarbejde for at sikre, at det hele står snorlige, når vi åbner dørene,« fortæller hun.

Når man træder ind i Ground Fredericia, er det ifølge Pernille Skytte Stenkilde først og fremmest fornemmelsen af kvalitet, der møder én.

Indretningen er gennemtænkt fra gulv til loft med farvekoordinerede maskiner, vægge og inventar, og selv de små detaljer som afspritningsstationer og funktionelle områder er integreret i helheden.

»Det hele hænger sammen. Man er ikke i tvivl om, at der er kredset om detaljerne – allerede fra indgangspartiet,« siger hun.

Samtidig har Ground haft et klart fokus på tryghed og rummelighed.

»Det er et center, hvor der skal være plads til alle, uanset hvorfor man er her. Det er vigtigt for os, at alle føler sig trygge, når de træder ind ad døren.«

Fra tung styrketræning til wellness

Ground Fredericia tilbyder et bredt og varieret træningsunivers. I den klassiske fitnessafdeling er der investeret i topudstyr fra blandt andet Eleiko og Panatta, som henvender sig til både erfarne styrketrænere og dem, der ønsker at udvikle sig.

Derudover er der skruet markant op for wellness-delen. Den tidligere wellnessafdeling er genåbnet og opgraderet med sauna, infrarød varme, koldtvandskar og mulighed for gus.

»Træning handler ikke kun om muskler – det handler også om det, der foregår inde i kroppen. Det skal hænge sammen,« siger Pernille Skytte Stenkilde.

Et særligt fokusområde er også reformer-træning, som har fået sit eget dedikerede lokale. Her er der dæmpet belysning, rolige farver og en indretning, der signalerer ro og fordybelse.

Hyrox og “Underground”

Som noget nyt i Fredericia introducerer Ground også et dedikeret Hyrox-område – et træningskoncept, der kombinerer funktionel træning og konkurrenceelementer.

I centerets kælderplan, kaldet Underground, kan medlemmerne træne med slæder, reb, wall balls og tunge løft i et mere råt og intenst miljø.

»Her kan man virkelig få pulsen op og træne sig frem mod de mange Hyrox-events, der finder sted både i Danmark og internationalt,« fortæller hun.

Derudover rummer centeret også en ny bikesal, som er bygget helt fra bunden.

Interessen for Ground Fredericia har ifølge centerledelsen været markant allerede inden åbningen.

»Vi har haft svært ved at følge med på mails og telefoner. Opbakningen fra Fredericia har været overvældende, og det varmer virkelig, at så mange glæder sig,« siger Pernille Skytte Stenkilde.

Projektet er blevet realiseret på relativt kort tid – omkring to og en halv måned – men ifølge hende er processen forløbet uden større udfordringer.

»Vi har haft et virkelig stærkt håndværkerteam og medarbejdere, der bare har trådt til. Det har gjort en kæmpe forskel.«

Ser hun et år frem, håber Pernille Skytte Stenkilde, at Ground Fredericia er kendt som mere end bare et sted, man træner.

»Jeg håber, det bliver et sted, hvor man både kan svede og finde ro. Et sted, hvor man føler sig set – og hvor der også kan opstå sociale relationer. Træning kan sagtens være rammen om et fællesskab, der rækker ud over centerets vægge.«

Ground Fredericia åbner officielt lørdag den 13. december kl. 10 på Vejlevej.

Låge 12: Café Razz: Julens tempo – fra brunch til Bingo Bango

0
Låge 12: Café Razz: Julens tempo – fra brunch til Bingo Bango

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

Annonce

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag åbner vi lågen til et af byens mest levende mødesteder: Café Razz, hvor Julie Sophia Razz giver et indblik i et år med fuld fart på – og en december, der allerede buldrer afsted.

Et år med fuld fart på

Hos Café Razz er året ikke bare gået godt – det har været energisk, kreativt og fyldt med nye tiltag. »Året har været virkelig, virkelig fedt. Der har været gang i den,« siger Julie, som både står på gulvet, tager sig af selskaberne ovenpå og styrer caféens sociale medier.

Der er blevet prøvet nye ting af: et samarbejde med Miche-lin, DJ-arrangementer, events for både unge og ældre, og en sommerens DJ-festival, der efter Julies mening “bare er blevet bedre for hvert år”.

Og caféen har formået at ramme både fredagspublikummet – de unge, der fylder rummet med energi – og lørdagens mere erfarne gæster, der kommer efter en hyggelig aften med god mad og stemning.

»Der sker alt muligt hernede. Der er noget for alle aldersgrupper.«

Annonce

December: julefrokoster, snaps og høje grin

For Café Razz er december lig med julefrokoster, fest og masser af aktivitet.

»Folk går så meget til den.« Hun siger det med et grin, som kun én, der har oplevet de første runder af månedens julefrokoster, kan sige det. Alle typer selskaber bruger Razz til julefejringer – unge, ældre, familier, kolleger. Julie fortæller om et selskab, hun passerede en weekend, hvor fædre og sønner festede sammen. Det lød måske pudsigt, men stemningen var god, og alle havde det sjovt.

Dagen den 25. december er også noget helt for sig.

»Sidste år var den helt vanvittig. Der var mennesker overalt.«
Publikum kom i ét langt flow, og personalet løb stærkt – men på den gode måde. For at skabe mere plads prøvede de noget nyt: et stort telt ude foran. »Det gjorde virkelig meget. Det gav luft, og det fungerede.« Det siger noget om Razz: en evne til at tilpasse sig og skabe rammer, hvor folk gerne vil være – især i december.

Annonce

Traditioner – fra julemand til lys i gaden

Cafe Razz er ikke kun fest, tempo og arrangementer. Der er også traditioner, som kunderne forventer og glæder sig til. Udenfor står den velkendte julemand, og facaden er pyntet med lys, som handyman Mateusz sørger for at sætte op hvert år. Det er små ting, men de giver caféen et decemberudtryk, som folk lægger mærke til.

Julie Sophia Razz på Cafe Razz – Julen er så meget fortæller hun. Foto: Middelfart AVISEN.

Og så er der Bingo Bango – en tradition i sig selv.

Julie fortæller om arrangementet den 5. november, en slags opvarmning til december. Byens butikker bidrog med præmier – ikke småting, men “virkelig gode gaver”, som Julie siger. Der var udsolgt, stemningen var i top, og deltagerne spændte fra teenagere til pensionister.

»Det var så godt. Og det var så bredt, hvem der kom. Det var virkelig hyggeligt.«

Bingo Bango er et af de arrangementer, der viser, hvordan Razz samler byen på tværs af alder og interesser.

Årets julegavehit: Gavekortet

Når snakken falder på julegaveidéer, tøver Julie ikke.

»Vi sælger virkelig mange gavekort her op til jul. Som adventsgaver, julegaver, mandelgaver… det hele.«

Gavekortet fungerer, fordi caféen er et oplevelsessted, og fordi det rammer alle aldersgrupper.

»Om man er 13, 35, 70 eller 90 – så kan man bruge et gavekort,« siger hun.

Det gør det til en gave, mange vælger, når de gerne vil give noget, der både er fleksibelt og personligt.

Et sted, hvor julen mærkes i tempo og stemning

Café Razz er ikke en butik, hvor man går ind for at købe en ting. Det er et sted, hvor man går ind for at være sammen – og det er præcis det, der gør december så særlig her.

Her samles mennesker i alle aldre. Her er julefrokoster, der strækker sig langt ud på aftenen. Her er lys, julemand, musik og et team, der kører på, fordi de kan lide det.

Og selv når tempoet er højt, er der plads til grin og god stemning. Det er måske derfor, at julefrokoster, gavekort, traditioner og Bingo Bango alle finder deres plads her – side om side med stjerneskud, burgere og juleplatter.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.

Læs også

Låge 12: Ann-Å: En ny begyndelse midt i Fredericias december

0
Låge 12: Ann-Å: En ny begyndelse midt i Fredericias december

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.
I dag åbner vi låge 12.

Et nyt kapitel i et kendt butikslokale

I Danmarksgade er der igen lys i vinduerne i det lokale, mange fredericianere kender som det gamle Ørntoft. I dag hedder butikken Ann-Å, og bag disken står medarbejderne Anja Lorenzen og Pia Jensen, som er midt i en helt særlig december. »Du er endt i Ann-Å, som er det gamle Ørntoft,« fortæller de.

Butikken henvender sig til kvinder fra omkring 30 år og opefter og rummer en blanding af både yngre og mere klassiske mærker. »Vi mixer mærkerne sammen i hele butikken – både de yngre og de lidt ældre,« siger Anja.

Ann-Å er nemlig helt ny. Butikken åbnede den 27. november og er kun omkring 14 dage gammel. »Folk har været rigtig glade for, at vi er blevet her. Det er fedt, at den ikke bare er lukket og slukket,« fortæller de.

At starte op midt i julehandlen

At åbne en ny butik i december er ikke helt almindeligt, men i Ann-Å har man taget udfordringen med ro. »Det er lidt svært for os at sige så meget om året, for vi er jo lige startet op. Men det er gået godt indtil videre.«

Julegavehandlen er allerede i gang – om end stille og roligt. »Jeg tror, Black Friday tager meget af julehandlen. Men folk er begyndt stille og roligt at købe julegaver nu. Det er både fødselsgaver og julegaver i år.«

Gaveindpakningen fylder mere og mere. »Ja, vi pakker mange ind. Det begynder at ligge i hænderne.«

Julehygge med nisser og lys

Selv om butikken er ny, er juletraditionerne velkendte. »Vi pynter altid op sidst i november, lige før 1. advent. Når julemanden kommer til Fredericia.«

I Ann-Å er der tænkt i stemning frem for overdådighed. Lidt lys ved indgangen, pakker rundt omkring – og nisser, som kunderne tydeligvis har taget til sig. »De er helt vilde med de nisser, vi har.« Den lille julehygge gør en forskel, fortæller de. »Det giver noget, når folk kommer ind. Man kan mærke, at de gerne vil have lidt jul.«

Årets julegavehit: Strik

Når talen falder på årets sikre julegave, er der ingen tvivl.

»Det er strik,« lyder svaret hurtigt. Særligt Skovhuus strik er populært – så populært, at flere modeller allerede er ved at være udsolgt. »Skovhuus strik er en sikker vinder hver år.«

Samtidig har Ann-Å fået et nyt mærke ind, som også har fået god modtagelse. »Vi har fået Micha-strik ind som et nyt mærke. Det er både ensfarvet og mønstret, og det er faktisk rigtig populært.« Strikken hænger side om side i butikken – klar til at blive foldet, pakket ind og lagt under juletræet.

En december med både begyndelse og tradition

For Ann-Å er december en måned, hvor meget sker på én gang. En ny butik skal finde sit fodfæste, samtidig med at julehandlen banker på døren. Men stemningen er god. »Folk er glade over, at vi er her. Det betyder noget.« Og måske er det netop det, der gør låge 12 særlig. En butik, der både er ny og genkendelig. Et sted, hvor julehyggen allerede har fundet sin plads – og hvor strik, lys og nisser er med til at skrive begyndelsen på et nyt kapitel i Danmarksgade.

Låge 12 er åben. I morgen venter en ny fortælling Med låge 12 har vi fået et kig ind i Ann-Å’s allerførste december. En måned med opstart, julegaver, strik, nisser og glade kunder – og med en butik, der allerede har fået en plads i byens juleliv. I morgen åbner vi låge 13. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

32-årig dømt til næsten fire års fængsel for omfattende narkohandel i Kolding

0
32-årig dømt til næsten fire års fængsel for omfattende narkohandel i Kolding

En 32-årig mand med bopæl i Kolding Kommune er fredag ved Retten i Kolding blevet idømt fængsel i tre år og ni måneder for narkohandel. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ifølge dommen har manden været involveret i handel med betydelige mængder narkotika. Sagen omfatter i alt 980 gram kokain og 3.269 gram hash.

Den 32-årige modtog dommen og blev fængslet umiddelbart efter retsmødet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X fredag den 12. december 2025.

AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

0
AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en markant omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i meromsætning oven på den samlede omsætning i 2024, hvilket placerer 2025 væsentligt over både budget og de seneste forecasts.

Væksten kommer efter et allerede rekordstærkt 2024 og betegnes internt som markant stærkere end først forventet. Udviklingen er drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder, hvor AD Danmark har formået at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.

Administrerende direktør Nikolaj Jacobsen oplyser, at selskabet fortsat oplever tilgang fra flere sektorer, hvilket har gjort det muligt at servicere branchen bredere end tidligere. Samtidig har virksomheden valgt en anden kurs end mange af konkurrenterne i markedet.

Mens dele af branchen har været præget af fyringsrunder og stramme omkostningsprogrammer, har AD Danmark fortsat investeret i kapacitet, sortiment og organisation.

En væsentlig del af fundamentet for den fortsatte vækst er selskabets højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart. Anlægget på cirka 100.000 kvadratmeter anses for at være blandt de mest avancerede i Europa og giver mulighed for et accelereret vareflow fra varemodtagelse til fysisk levering.

Ifølge ledelsen øger det både leveringssikkerheden og præcisionen i værdifastsættelsen, samtidig med at gennemløbstiderne reduceres. AD Danmark og thansen-gruppen opererer desuden med døgnåben drift, hvilket giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til hurtig og stabil levering.

Parallelt med kapacitetsudvidelsen arbejder AD Danmark på en ny markedsplan, hvor fokus er rettet mod hurtigt omsættelige nøglevarer og yderligere styrkelse af positionen som grossist og distributør i Danmark og Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen peger på et tæt samspil mellem bestyrelse og ledelse som en væsentlig forklaring på tempoet i udviklingen. Ifølge ham er strategiarbejdet kendetegnet ved korte beslutningsveje og løbende sparring mellem drift og bestyrelse.

For 2026 forventer AD Danmark at udbygge sin position yderligere. Samtidig vil virksomheden begynde at se mere målrettet på internationale muligheder, hvor der allerede er opsat klare mål.

Inden for få år har AD Danmark udviklet sig til en af branchens hurtigst voksende grossister og distributører – og selskabet arbejder nu målrettet på at konsolidere den position både nationalt og nordisk.

Frivillige i oprør: Anklager Stop Spild Lokalt for at tage de bedste varer selv

0
Frivillige i oprør: Anklager Stop Spild Lokalt for at tage de bedste varer selv

Hos Stop Spild Lokalt Fredericia skulle overskudsmad fra supermarkeder blive til hjælp for sårbare borgere. Men for en gruppe tidligere frivillige blev hverdagen noget helt andet end den varme, idealistiske fortælling, de troede, de meldte sig til.

»Vi starter faktisk med, at der er en masse opstartsproblemer dernede. Og det er, at vi kommer ind, og det ikke bliver som lovet,« siger en tidligere medarbejder og fortæller, hvordan uroen byggede sig op, efterhånden som dagligdagen i butikken foldede sig ud. Ifølge de tidligere medarbejdere handler historien ikke kun om rod i regler og struktur – men om systematisk forskelsbehandling, manglende gennemsigtighed og en kultur, hvor både donerede varer og frivilliges idealisme blev trukket helt ud til kanten.

Kernen i kritikken er fordelingen af de varer, der bliver doneret til Stop Spild Lokalt og hentet af frivillige hos blandt andet supermarkeder. »Efter et stykke tid, så begynder vi at undre os over, at de gode ting, der kommer ind og skal ud til de sårbare, de forsvinder. De ryger simpelthen hjem til lederne,« fortæller en af de tidligere frivillige. En anden supplerer: »Der bliver simpelthen sorteret i, hvor tingene endte henne. De gode ting endte typisk i lederens hænder.«

Med »gode ting« mener de for eksempel vin, rom, oksefilet og entrecote – de varer, der i udgangspunktet skulle være et ekstra løft til mennesker på økonomisk eller socialt kant.

Ifølge de tidligere medarbejdere er proceduren i deres øjne klar: Varerne skal registreres og derefter ud til de sårbare – ikke først en tur omkring private køleskabe. »Man kører ned i butikken og scanner ind de varer, man har fået fra butikkerne. Man skal jo scanne det ind i systemet, så det kan blive fundet igen. Det må ikke komme hjem til nogen« siger en. Men deres oplevelse var, at praksis så anderledes ud.

Uklare regler og et personalekøleskab

En væsentlig del af frustrationen handler om reglerne – eller fraværet af dem. »Der var simpelthen ikke nogen klare regler på, hvordan og hvorledes det fungerede, og hvad man måtte, og hvad man ikke måtte,« siger en frivillig. I starten var signalet ifølge dem relativt løst:

»Lederen var sådan, ja, så kan I bare lige tage, inden vi åbner butikken, og så fylde en kurv, fordi vi havde en politik om, at vi måtte få en pose mad med hjem. Og så blev det en lavine. Der var ikke nogen klare regler om, hvad vi måtte. Og så lige pludselig måtte vi ikke. Så måtte vi kun tage det ude i køleskabet. Og så var det nederste køleskab. ‘Ja, det er mit,’ sagde en leder. ‘Det må du ikke tage af’.«

Et personalekøleskab blev et symbol på forskelsbehandlingen: »Det, som var overskredet i dato, det kunne vi personale få, selvom en pølse var 14 dage gammel. Mens frugt og grønt, som var inde i butikken, var det, der skulle uddeles,« forklarer en.

Og ifølge flere af de tidligere frivillige rakte problemerne videre end madvarer. Tavshedspligten haltede.

»Tavshedspligt var ikke noget, der blev overholdt i butikken. Der blev talt om sårbare kunder og deres privatliv, når de havde forladt butikken,« fortæller en. Oplysninger blev ifølge dem delt frit – ofte med navns nævnelse – og bidrog til en følelse af utryghed og manglende respekt for brugernes værdighed

Samtidig oplevede de tidligere medarbejdere, at visse ledere og deres familier havde markant bedre adgang til varerne end andre: »På et tidspunkt, så måtte vi, når vi var på vagt, tage en is ud i køleskabet. En Magnum-is. Og så ville jeg ud og tage en is. ‘Nej, den skal vi ikke tage mere af’. Og så kom hendes søn, så fik han tre is. En dag fik han altså otte.«

»Man udnytter folk på det grove«

De tidligere frivillige understreger, at de ikke gik ind i arbejdet for egen vinding. »Det vil jeg gerne give til den gode sag, tænkte jeg. Det ved jeg også, at de flere andre, der har kørt ud og hentet de her ting, det vil jeg gerne give. Det lå ligesom i ånden, at det tog man slet ikke kørepenge for, at hente mad« siger en.

Alligevel oplevede de, at forskellen på ledelse og menige frivillige blev skåret skarpt op – både økonomisk og menneskeligt: »Lederne, de har taget kørepenge for det, de har kørt. Så føler man sig sgu lidt lettere ligeglad,« lyder det. En anden formulerer det endnu hårdere: »Det er udnyttelse af mennesker, fordi de har et godt hjerte. Man udnytter både de sårbare, og man udnytter også medarbejderne.«

Flere af de tidligere frivillige beskriver sig selv som sårbare – på førtidspension, med psykiske belastninger eller behov for struktur og fællesskab. Netop det gør oplevelsen ekstra voldsom for dem:

»Vi er mange af os, vi er sårbare også, på hver vores måde. Mentalt og på førtidspension, men har brug for at komme ud og have det sociale og have fællesskabet. Det er det, vi også har fået ud af det her. Og det er det, der trækker os til at give en ekstra hånd. Og nu tager vi en ekstra vagt, fordi der var huller i vagtplanen. Og den der ånd, det er den, de kører på.«

Trusler, politiet – og frygten for at anmelde

Da gruppen af frivillige begyndte at stille spørgsmål til ledelsen og ejerne, blev konflikten skærpet. »Vi har jo konfronteret ejerne, og vi bliver jo kaldt til et møde, nogle af os. Vi fik at vide, at vi ikke havde ja-hatten på. Så siger vi, det er svært at have ja-hatten på, når vi kan se, der bliver taget,« fortæller de. Ifølge de tidligere medarbejdere reagerede ejerne ved at true med politianmeldelser.

Da medarbejderen selv kontakter politiet for at høre, hvad der ligger af anmeldelser, får hun ifølge egen forklaring besked om, at der ikke er registreret noget – og samtidig opfordres hun til selv at anmelde forholdene:

»Der kigger de på mig og siger, hvorfor er det, du ikke anmelder dem, for du har en stærk sag. Jeg tør ikke. Jeg er bange for, hvad der skal ske med alle de andre.«

Flere fortæller, at de allerede har anmeldt forhold til Fødevarestyrelsen, og at de oplever, at der »er øjne på« stedet. Men skridtet til en egentlig politianmeldelse er forbundet med stor frygt – ikke mindst for de mest sårbare, der stadig kommer i butikken.

Når tilliden til civilsamfundets madspildsprojekter skrider

Sagen i Fredericia er én konkret historie, fortalt af en gruppe tidligere frivillige, der føler sig snydt, udnyttet og truet. Deres beretninger er deres oplevelse – og for dem handler den ikke kun om enkelte køleskabe, kørepenge eller is i fryseren, men om noget grundlæggende: tillid.

Tillid til, at donerede varer faktisk havner hos dem, der har mest brug for dem. Tillid til, at frivilligt socialt arbejde ikke bliver en forretning for få og en belastning for mange. Og tillid til, at sårbare mennesker ikke betaler prisen – hverken som brugere eller som frivillige.

Hvis den tillid skrider, risikerer det at ramme langt ud over én forening i én by. Det kan svække opbakningen til madspildsprojekter, der reelt gør en forskel, gøre supermarkeder mere tilbageholdende med donationer og sætte endnu et spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig bærer ansvaret, når civilsamfundet træder til, hvor velfærdssystemet slipper.

For de tidligere medarbejdere er regnestykket enkelt – men bittert: De meldte sig for at hjælpe andre sårbare. Nu står de tilbage med oplevelsen af, at de selv blev det.

Stop Spild Lokalt i Fredericia afviser massiv kritik: »Det er ikke rigtigt. Vi har stramme regler – og de blev ikke overholdt«

Stop Spild Lokalt Fredericia mener ikke, at de har rod i reglerne om de donerede varer. De slår medstifter Benjamin Erichsen fast.

Ifølge medstifteren er anklagerne både fordrejede og fremsat af en lille, sammentømret gruppe tidligere frivillige, som efter hans opfattelse har skabt konflikter og usikkerhed både internt og blandt butikkens brugere. »Det er en gruppe på seks mennesker, der står sammen. De har ringet til kommunen, Fødevarestyrelsen, til vores brugere – og de skriver ting, der ikke passer. Det skaber utryghed,« siger Benjamin Erichsen.

Han afviser kategorisk, at Stop Spild Lokalt i Fredericia skulle have en kultur, hvor ledere tager de bedste varer, eller hvor regler ændres efter forgodtbefindende.

En central del af kritikken fra de tidligere frivillige handler om, at kvalitetsvarer som vin, kød og specialprodukter efter deres udsagn ofte forsvandt til lederes private hjem.
Det afviser medstifteren:

»Det er ikke rigtigt. Vi har meget strenge regler. Alt bliver scannet, og vi får papirer fra butikkerne. Brugerne kommer først. Hvis der er noget særligt, bliver det fordelt retfærdigt – nogle gange ved lodtrækning. Langt det meste går direkte til borgerne.« Han fortæller, at enkelte undtagelser kan forekomme – men kun med tydelig grund. »Vi giver ikke vin ud til brugerne. Det kan være, en spejderklub eller et værested får noget. Det er aldrig noget, der bliver taget privat.«

Non-food-sagen: »Det var tilladt«

De tidligere frivillige beskrev et forløb, hvor varer efter deres opfattelse blev taget med hjem, inden de blev scannet, og først senere registreret. Også det tilbageviser Benjamin Erichsen – med en teknisk forklaring:

»Det var én gang, og det var non-food. Der er andre regler. De hentede en meget stor mængde non-food, og jeg gav lov til, at de kørte det på lager og scannede det bagefter. Det var aftalt.«

Han understreger, at scanningskravene gælder madvarer, hvor fødevaresikkerhed skal dokumenteres.
»Det her var ikke mad. Reglerne blev overholdt.«

Flere tidligere frivillige oplevede et stærkt skel mellem ledelse og almindelige frivillige, både i adgang til varer og i tone. Men ifølge Benjamin Erichsen er Stop Spild Lokalt Fredericia organiseret uden klassisk hierarki: »Der er ingen ledere på den måde. Der er frivillige, der har nogle få opgaver hver. Det skal føles ligeværdigt – sådan er kulturen. Der er ikke nogen, der bliver favoriseret.«

I genmælet vender medstifteren også blikket mod de frivillige, der er stoppet. Ifølge ham blev situationen alvorlig: »De blev aggressive. De ringede om natten, tidligt om morgenen, de skrev alle mulige ting ud på Facebook og gjorde brugere utrygge. Vi forsøgte dialogmøder mange gange, men det blev værre.« Han beskriver forløbet som en konflikt, der eskalerede trods gentagne forsøg på at løse uenigheder:

»Vi har haft ti dialogmøder eller mere. De lovede, at vi skulle starte på en frisk, men dagen efter fortsatte det samme mønster.« De tidligere frivillige er stoppet i butikken. Erichsen oplyser, at organisationen har drøftet politianmeldelse på grund af trusler og chikane.

Ifølge ham handler konflikten også om interne magtforhold. »De har kontaktet os og sagt, at vi skulle fyre de frivillige, der var der, og så ville de selv overtage driften. Det sagde vi nej til. Bagefter tog konflikten fart.« AVISEN har ikke fået bekræftet disse udsagn fra andre kilder.

På spørgsmålet om, hvorvidt han som medstifter kan garantere, at reglerne i Fredericia bliver fulgt, svarer Benjamin Erichsen uden tøven: »Ja. Jeg kan stå inden for alt, der sker i Fredericia. Vi har gennemsigtighed, regnskaberne ligger frit fremme, og vi følger vores procedurer.«

Han fremhæver, at forholdene ifølge ham kører bedre nu end før: »Vi har rigtig god karma nu – især efter de seks stoppede. De frivillige, der er tilbage, har det godt, og brugerne har det godt.«

De to fortællinger står stejlt over for hinanden:

– En gruppe tidligere frivillige, der oplever udnyttelse, skævhed og brud på tillid.
– En medstifter, der mener, at gruppen står bag en målrettet kampagne mod organisationen.

Sagen handler ikke kun om varer, køleskabe eller interne regler – men om tillid, fællesskab og civilsamfundets rolle, når udsatte borgere får hjælp uden for det officielle velfærdssystem. Stop Spild Lokalt Fredericia fastholder, at reglerne bliver overholdt, og at brugerne altid kommer først. De tidligere frivillige fastholder, at deres oplevelser gør, at de ikke føler sig troet på – hverken som frivillige eller som mennesker.

FTC samler kræfterne i Middelfart: Flytter til nye, større rammer på Langelandsvej

0
FTC samler kræfterne i Middelfart: Flytter til nye, større rammer på Langelandsvej

Virksomhederne FTC Fuel Tech og FTC El Teknik er i gang med en større flytning i Middelfart. Efter flere år med aktiviteter fordelt på flere adresser på Odensevej samler koncernen nu alle medarbejdere under ét tag på Langelandsvej 14.

Bag beslutningen står et klart behov for mere plads – og en virksomhed i fortsat vækst.

»De lokaler, vi har haft på Odensevej, er simpelthen blevet for små i forhold til den rejse, vi er på. Vi oplever en pæn vækst, særligt i elforretningen, men også i de øvrige selskaber,« siger Martin Frandsen, der er en del af ledelsen i FTC.

På Odensevej har virksomheden hidtil haft flere adresser i brug. Det har fungeret, men har også betydet, at medarbejdere har været spredt geografisk.

»Vi har haft folk siddende forskellige steder. Med flytningen har vi haft et klart strategisk ønske om at samle alle medarbejdere under samme tag,« forklarer han.

Plads til flere – og bedre samarbejde

Købet af ejendommen på Langelandsvej 14 giver virksomheden markant flere kvadratmeter end tidligere. Det skaber ikke blot plads til nuværende medarbejdere, men også til den fortsatte udvidelse af organisationen.

Ifølge Martin Frandsen er det netop samlingen af medarbejdere, der er en af de største gevinster ved flytningen.

»Når vi sidder tættere på hinanden i hverdagen, styrker det synergierne på tværs af opgaver og fagligheder. Det gør os bedre rustet til at løse opgaver for både samarbejdspartnere og kunder,« siger han.

Samtidig lægger virksomheden vægt på, at de nye rammer skal understøtte et godt arbejdsmiljø.

»Vi har fået nogle lokaler, der giver helt andre muligheder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os – og noget, medarbejderne ser meget frem til.«

Et tydeligt signal om vækst

Flytningen er allerede i gang, og virksomheden forventer at være helt på plads i begyndelsen af januar. Dermed starter 2026 med en ny base og et samlet FTC i Middelfart.

For Martin Frandsen er flytningen først og fremmest et positivt signal.

»Det her er et meget klart udtryk for, at vi er på en vækstrejse, som vi har været i gang med de seneste år – og som vi fortsætter. Det er et sundhedstegn, og det er noget, der smitter af på hele organisationen.«

Når dørene slår op på Langelandsvej, bliver FTC dermed endnu et eksempel på en lokal virksomhed, der investerer i Middelfart – både i fysiske rammer og i medarbejdere.

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

0
En mand blev søndag fundet død i et shelter i et skovområde nord for Fredericia. Det skriver tvSyd. Fundet blev gjort i forbindelse med hundetræning...