Susanne Eilersen: Vi skal turde række højt og sigte mod top 10

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: Vi skal turde række højt og sigte mod top 10

BUSINESS. Fredericia har taget et stort spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen er rykket fra en 49. plads til en 20. plads, og viceborgmester Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti ser fremgangen som et bevis på, at samarbejde og fokus virker.

»Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt. Vi skal kigge på det store arbejde, som Business Fredericia lægger for dagen i forhold til det her. Det viser, at der er mange flere virksomheder, der har svaret på undersøgelsen – næsten 100 i år. Tidligere har der været færre, og når flere deltager, får vi også et mere retvisende billede,« siger hun.

Byggesager og fjernet afgift

For Susanne Eilersen er der især to faktorer, som har rykket Fredericia frem i målingen.

»Vi har fjernet dækningsafgiften, og vi har sat massivt ind på at få sagsbehandlingstiden ned. Det tror jeg virkelig har gjort en forskel. Og så er jeg glad for at læse i rapporten, at erhvervslivet oplever samarbejdet med jobcentret som bedre. Det betyder meget, at virksomhederne føler, at de kan få hjælp, sparring og kvalificerede medarbejdere gennem jobcentret,« siger hun.

Samarbejde på tværs

Susanne Eilersen understreger, at fremgangen ikke kan tilskrives en enkelt aktør, men er resultatet af en bred indsats.

»Alt i alt er det jo en indsats fra mange sider. Det viser, at samarbejde virker. Isoleret set kan vi ikke så meget hver især, men sammen kan vi rigtig mange ting. Det er noget af det, jeg vil tage med ind i næste byrådsperiode – at vi skal lave mange flere samarbejder og anerkende, at kommunen ikke behøver at gøre alting selv. Der er ting, vi er gode til, og der er andre ting, vi kan samarbejde med andre aktører om, og så få et bedre resultat den vej,« siger hun.

Hun peger på, at kommunen allerede har taget skridt i den retning. »Vi har haft lidt svært ved at tro på, at alting ikke lå bedst i kommunen. Men det gør det ikke altid. Jeg tror, vi skal turde lægge mere ud. Vi har for eksempel lagt turisme ned til Business Fredericia, og det tror jeg er den vej, vi skal gå. Samarbejde giver bedre resultater,« siger hun.

De unges uddannelsesvalg

Selv om DI-målingen viser fremgang på mange områder, er der også en udfordring. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er desværre et generelt billede. I alt for mange år har fokus været på, at en akademisk uddannelse skulle være det fineste. Hvis man læste videre på universitetet, fik man de bedste job og klarede sig bedst. Uddannelsesinstitutionerne har satset på at skabe de mest lækre rammer og sociale arrangementer, mens de tekniske uddannelsesinstitutioner er haltet bagefter. Jeg håber, at de begynder at komme med, så man kan se nogle fede uddannelsesmiljøer også for erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Hun understreger, at mulighederne med en erhvervsuddannelse er store. »Man kan altid bygge ovenpå og læse videre. Og så skal vi også blive bedre til at anerkende erhvervsuddannelserne i forhold til økonomi. Virksomhederne skal give en løn, der gør det attraktivt at vælge den vej,« siger hun.

Hvordan vender man udviklingen

Spørgsmålet er, hvordan man konkret kan vende udviklingen, så flere unge vælger erhvervsuddannelser. Susanne Eilersen mener, at det kræver både dialog og oplysning.

»Vi har et uddannelsesudvalg, som har gode dialoger, men det her er et langt sejt træk. Jeg tror, det er vigtigt, at vi har samlet uddannelserne ude ved afkørsel 59, så vi får skabt stærke miljøer. Og så handler det om oplysning. Ofte vælger børn den uddannelsesvej, deres mor synes, de skal gå. Derfor skal vi også oplyse forældrene om de muligheder, der er. For de veje, man kunne gå for en eller to generationer siden, er ikke de samme i dag. Hvis vi kan gøre forældrene trygge i, at der er en anden vej end gymnasiet, så vil det også påvirke de unges valg,« siger hun.

Efteruddannelse er afgørende

Virksomhederne vurderer i målingen, at kvalificeret arbejdskraft er en af de vigtigste faktorer for erhvervsvenlighed. Det kalder på en ekstra indsats, mener Susanne Eilersen.

»Vi skal satse mere på efteruddannelse. Jobcentret skal være med til at omskole borgere til de jobs, der efterspørges. Vi kan alle sammen lære hele livet, og vi skal sørge for, at ledige får den mulighed. Det er en god vej frem,« siger hun.

Ambitionen er klar

Business Fredericia har sat en ambition om, at Fredericia skal ligge i top 10 i DI’s måling. Den ambition bakker Susanne Eilersen op.

»Jeg vil gerne bakke op om den ambition. Jeg vil gerne have dialoger med Business Fredericia om, hvordan vi når derhen i fællesskab. Det er en rigtig god ambition at have. Vi skal turde række højt, og vi skal turde sætte barren højt. Så jeg lægger mig i slipvinden af Business Fredericia og siger, at vi skal i top 10. I den næste byrådsperiode vil jeg have gode dialoger med dem om, hvordan vi gør det sammen,« siger hun.

Molly&My rykker op i superligaen for webshops

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Molly&My rykker op i superligaen for webshops

BUSINESS. Når man træder ind i Molly&My’s univers, mærker man ikke nødvendigvis, at virksomheden står på en international rangliste side om side med nogle af e-handelens tungeste aktører. Men bag skærmen er kursen sat med fast hånd. Molly&My er placeret som nummer 11 blandt danske Shopify-shops, nummer 5 i fashion og i top 5000 på verdensplan blandt mere end 4,8 millioner webshops. For medstifter og ejer Luise Sejrup føles det både stort og jordnært på samme tid.

»Når man står midt i hverdagen, tænker man jo ikke over det. Vi har altid travlt, vi finder hele tiden på noget nyt, og hverdagen buldrer afsted. Men at vi nu ligger nummer 11 i Danmark og nummer 5 i fashion, det er da vildt fedt. Og det rammer lige samtidig med vores 10-års jubilæum, så det er et kæmpe skulderklap til hele teamet,« siger hun.

Fra 12 kvadratmeter til topplaceringer

Rejsen begyndte på blot tolv kvadratmeter. To søstre, en idé og et skruetvingegreb om opgaven. Der var ikke råd til eksterne udviklere eller store bureauaftaler. Løsningen var at bygge selv.

»Til start var der ikke penge til ret meget. Jeg og min søster sad selv og byggede vores første shop. At vi nu står her, viser bare, hvor langt vi er kommet,« siger Luise Sejrup.

Vejen frem har ikke været lineær. Molly&My begyndte på Prestashop, rykkede til Shoporama og endte på Shopify. Platformsskiftene afspejler en virksomhed, der hele tiden har tilpasset sig tekniske krav, skalering og kundernes forventninger. Den tekniske elastik har været en væsentlig del af forklaringen på, at forretningen har kunnet vokse uden at tabe tempo undervejs.

International vækst uden at slippe Danmark

Bag de nye placeringer ligger en bevidst strategi om at udvide udenfor landets grænser. De seneste tre til fire år har Molly&My intensiveret sin internationale indsats og er i dag aktiv på ti markeder, hvoraf seks er kommet til i år. De udenlandske salg står allerede for en betydelig andel af forretningen i de bedste måneder.

»Vi har arbejdet intensivt på udlandet de sidste tre til fire år, og det fylder meget for os. I nogle af vores store måneder står de udenlandske markeder for 25 procent af vores omsætning. Derfor er det sindssygt fedt, at vi stadig kan holde kadencen i Danmark. Vi ser et stort potentiale i Norden, men også i Holland og Tyskland, hvor vi allerede kan mærke en effekt,« siger Luise Sejrup.

Den dobbelte bundlinje i strategien er klar. Danmark er udgangspunkt og brandets hjemmemarked. Udlandet er vækstmotoren, der kan løfte skala og robusthed. Kombinationen kræver disciplin.

»Danmark er vores hovedforretning og vores baby. Den har vi altid øje på. Men potentialet i udlandet er tydeligt, så nu intensiverer vi indsatsen yderligere der, samtidigt med at vi leverer den samme kundeservice, som vi kender fra Danmark,« siger hun.

Filosofi der virker i praksis

Molly&My’s drivkraft kan formuleres i få ord. Kunden først. Hastighed frem for perfektion. Udmøntning før finpudsning.

»Kunden er nummer et, og det har de været fra dag ét. Vi har kundeservice helt til klokken ni om aftenen, fordi vi altid vil være til stede. Vi er enormt konkurrenceorienterede og vil være de første, de hurtigste og de bedste. Den filosofi gennemsyrer hele virksomheden,« siger Luise Sejrup.

Den tilgang er ikke kun et slogan. Den sætter retning for processer, bemanding og beslutninger. Hvor andre polerer et koncept i ugevis, lægger Molly&My vægt på at komme ud over rampen og derefter forbedre i takt med data og kundefeedback.

»Vi tror ikke på, at man kan sidde i tre uger og nørkle med et projekt, før det bliver perfekt. Hos os skal det ud at leve, og så justerer vi undervejs. Det gælder både marketing og tech. Vi skal være all over hele tiden,« siger hun.

Det er en filosofi, der skaber en høj puls i organisationen. Men det kræver også en kultur, hvor holdet både kan løbe hurtigt og holde fast i kvaliteten.

Et team der bliver og vokser

I en tid hvor virksomheder kæmper for at fastholde medarbejdere, fremhæver Luise Sejrup kontinuiteten som en af Molly&My’s styrker.

»Vi har den samme bank, det samme Google-bureau og medarbejdere, der har været med siden de var teenagere. Vi har folk, der begyndte hos os i sabbatåret, som nu er uddannet og fastansat. Vi har en medarbejder, der startede som 16-årig og i dag sidder med ansvaret for meget af vores udland. Det er helt særligt,« siger hun.

At nogle medarbejdere prøver kræfter med noget andet og senere vender tilbage, ser hun som et sundhedstegn. Det fortæller om en arbejdsplads med ejerskab, læring og mulighed for udvikling.

»Vi oplever, at nogle søger ud for at prøve noget nyt og senere kommer tilbage igen. Det viser bare, at vi har skabt en arbejdsplads, hvor folk gerne vil være,« siger hun.

En tech-motor med København som brohoved

Bag butik og brand står en tech-motor, der fylder mere og mere. Med en voksende tech-afdeling, blandt andet på et kontor i København, arbejder Molly&My målrettet med udvikling i huset.

»Vi laver meget af vores tech internt. Vores tech-team er i dag en af de største afdelinger, fordi vi skal kunne følge med på alle parametre. Både i forhold til AI, digitale trends og den generelle udvikling. Det er nødvendigt, hvis vi skal bevare vores position,« siger Luise Sejrup.

København-kontoret er opstået af et ønske om at fastholde nøglemedarbejdere, der flyttede, og samtidig rekruttere dygtige profiler på tværs af landet. Strukturen giver fleksibilitet og nærhed til talenter, der kan accelerere udviklingen.

Tempo og transparens i eksekveringen

Molly&My’s tempo kommer med en konsekvent ledelsespraksis. Initiativer måles på eksekvering, kundereaktion og læring. Hver milepæl følges hurtigt op af den næste.

»Så snart vi når en milepæl, går vi efter den næste. Vi er aldrig i dvale. Vores mantra er, at vi vil lave ti ting på én gang, og vi vil hele tiden op vores game. Det er det, der holder os kørende,« siger Luise Sejrup.

Filosofien sætter spor i hele værdikæden. Fra produktudvalg til kampagner, fra website-hastighed til support. Der skal kunne leveres hurtigt og godt. Og der skal kunne skaleres, når efterspørgslen stiger.

Kundeservice som differentiering

Mens mange webshops konkurrerer på pris og sortiment, fremhæver Molly&My kvaliteten i kundedialogen som afgørende.

»Vi vil være kendt for den bedste kundeservice. Det er vores vigtigste konkurrenceparameter, og det er det, vi arbejder benhårdt for hver eneste dag. Det gælder også i udlandet, hvor vi får meget positiv feedback på serviceniveauet,« siger Luise Sejrup.

Kundeservice til klokken 21 er ikke bare åbningstid. Det er et løfte om tilgængelighed og ansvarlighed i en branche, hvor kunderne forventer svar nu. Den disciplin skaber loyalitet, som er svær at kopiere.

Strategiens to ben

Det næste kapitel for Molly&My står allerede skrevet i overskrifter. Fasthold positionen i Danmark. Udbyg fodfæstet i udlandet.

»Danmark er stadig vores hovedforretning og vores baby, men vi ser et kæmpe potentiale i Norden. Og vi mærker, at Holland og Tyskland begynder at rykke. De markeder vil vi være endnu stærkere på, og vi vil levere den samme gode kundeservice, som vi kender fra Danmark,« siger Luise Sejrup.

Strategien kræver fokus og tålmodighed. Hvert marked har sine særegenheder. Men grundlogikken er den samme. Hastighed, nærvær og kvalitet.

Et kig i bakspejlet og to skridt frem

Når Luise Sejrup kigger tilbage, er der sket meget siden de første ordre blev pakket på det lille kontor. Men fornemmelsen i maven er den samme. Det handler om at rykke sig hver dag.

»Når jeg ser tilbage på, hvor vi startede, hjemme på mit lille kontor på tolv kvadratmeter, og hvor vi er i dag, så er det helt vildt. Dengang stod vi og pakkede selv, og naboen kom forbi for at se, hvad vi lavede. I dag har vi et stærkt team, der driver virksomheden fremad. Det er mega fedt,« siger hun.

Samtidig er der intet fornemt over dagligdagen. Hver opgave skal løses. Hver kunde skal betjenes. Hver kampagne skal levere.

»Vi er stadig jyske og holder begge ben på jorden. Vi ser ikke os selv som noget fint. Vi går bare på arbejde og gør det, vi altid har gjort. Vi kæmper for kunderne og stræber efter at være de bedste,« siger Luise Sejrup.

Derfor rykker Molly&My

Når man skærer strategien ind til benet, står tre grundpiller tilbage. Et kunde-mantra der forpligter. En kultur der tåler tempo. En teknisk motor der løfter driften.

Kunde-mantraet betyder, at alle beslutninger filtreres gennem en enkel test. Gør det kundens oplevelse bedre. Hvis svaret er ja, rulles det ud. Hvis svaret er nej, justeres eller droppes ideen.

Kulturen betyder, at organisationen kan håndtere høj aktivitet uden at bryde. Der eksperimenteres, evalueres og justeres hurtigt. Der er plads til at prøve, så længe det følges op af læring og fremdrift.

Den tekniske motor betyder, at de digitale flaskehalse fjernes, før de spænder ben for vækst. Egenudvikling og tæt kobling til driften forkorter vejen fra idé til implementering.

Det er de byggesten, der har bragt Molly&My til topplaceringer på Shopify. Det er også de byggesten, der kan bære virksomheden ind i næste vækstkapitel.

»Vi er enormt konkurrenceorienterede. Så snart der er en gulerod, løber vi efter den. Vi vil være de første, de hurtigste, de bedste og dem med den bedste kundeservice. Den tilgang har været vores filosofi fra dag ét, og det er den, vi arbejder efter,« siger Luise Sejrup.

Molly&My står ved begyndelsen af sit andet årti. En dansk modevirksomhed, der har forvandlet et tolv kvadratmeter stort kontor til et digitalt afsæt med international rækkevidde. En virksomhed, der både kan finde vej til globale ranglister og stadig lyder som sin egen, når grundlæggende værdier skal formuleres.

»Det er sindssygt fedt at få sådan en anerkendelse. Men i hverdagen gør vi det samme som altid. Vi går på arbejde. Vi tager os af kunderne. Vi sætter nye mål. Og så løber vi efter dem,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz: Udvalget har handlet i strid med byrådets beslutning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Cecilie Roed Schultz: Udvalget har handlet i strid med byrådets beslutning

POLITIK. Debatten om Fredericias gratis bybusser er langt fra slut. Efter at Enhedslistens Cecilie Roed Schultz fortalte, at forvaltningen havde fejltolket byrådets beslutning fra marts, svarede formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at udvalget har handlet korrekt. Men Cecilie Roed Schultz afviser hans forklaring og kalder den »et virkelig mærkeligt svar«.

Sagen startede med et byrådsmøde i marts, hvor man pålagde udvalget at se på busruterne i Fredericia Kommune og samtidig gå i dialog med Sydtrafik. Men udvalget og forvaltningen troede bare, at punktet blev sendt retur til udvalget, nu siger John Nyborg, at man har gjort alt efter bogen.

»Jeg synes, det er mærkeligt at blive ved med at påstå, at de har handlet korrekt. For i forslaget står der helt konkret, at byrådet pålægger udvalget tre ting, som de skulle løse. Derfor er det jo helt forkert, når det efterfølgende bliver behandlet, som om det blot var sendt videre,« siger hun.

Hun peger på, at selv kommunaldirektøren tidligere har indrømmet, at der var tale om en misforståelse. »Når kommunaldirektøren undersøger sagen og sætter folk til at gennemgå referater, byrådsmøde og jura, så er det jo fordi, der er noget. Når jeg så får at vide, at det var fejltolket, og at man kan se, at udvalget var blevet pålagt en opgave, så synes jeg, at han skylder både byrådet og borgerne at forholde sig til det. Han har selv stemt for beslutningen i salen, og så handler man alligevel anderledes i udvalget. Det skylder de en forklaring,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at en ændring af byrådets beslutning ikke kan ske i et udvalg. »Hvis de ikke mener, at det skal gennemføres, så er proceduren, at Teknisk Udvalg laver en indstilling til byrådet om at genbehandle sagen. Det kan være på grund af økonomi eller praktiske forhold. Men det skal tilbage til byrådet. Det kan et udvalg ikke bare ændre,« siger hun.

Ifølge hende er det derfor misvisende, når John Nyborg afviser, at der er en sag. »Jeg synes, hans svar slet ikke viser nogen form for refleksion på den konkrete sag. Det undrer mig, at han ikke vil forholde sig til det faktiske indhold og den reelle situation,« siger hun.

Samtidig peger Cecilie Roed Schultz på, at udvalgets tidsplan ikke lever op til byrådets beslutning. »Det kan godt være, at det juridisk ikke kan angribes, når man bruger formuleringen hurtigst muligt. Men når man først behandler sagen i august, selv om beslutningen blev taget i marts, og samtidig beslutter, at det først skal gennemføres i 2027, så er det ikke hurtigst muligt. Og det må vi være ærlige om,« siger hun.

Dermed fastholder Enhedslisten kritikken. Forvaltningen har ifølge partiet fejltolket beslutningen. Kommunaldirektøren har indrømmet en misforståelse. Men formanden for Teknisk Udvalg afviser at se problemet. For Cecilie Roed Schultz er konklusionen klar: Udvalget har handlet i strid med det byrådet besluttede, og nu skal der rettes op.

Debatten om svømmehal i Nørre Aaby fortsætter: Økonomien er den største barriere

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Debatten om svømmehal i Nørre Aaby fortsætter: Økonomien er den største barriere

POLITIK. Projektgruppen bag Vestfyns Svømmecenter har kæmpet længe for at få en ny svømmehal til Nørre Aaby. For nylig fik de mulighed for at præsentere deres sag for Børn, Kultur og Fritidsudvalget, hvor de fortalte om baggrunden for projektet, behovet i lokalområdet og potentialet for børn, unge og foreningslivet.

For Lars Kristian Vigsø (A), der sidder i udvalget, er der ingen tvivl om, at ildsjælene bag projektet fortjener ros. »Jeg synes, det er nogle ranke sider af folk. Det tager jeg hatten af for,« siger han.

Et lokalt ønske med stor betydning

Behovet for en svømmehal på Vestfyn er ifølge mange borgere både reelt og påtrængende. For Lars Kristian Vigsø er vurderingen klar, hvis man ser på den mulige effekt for lokalsamfundet. »Det er kun positivt. Det er kun at være attraktivt. Jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, at det er en dårlig idé,« siger han.

En svømmehal kan ifølge ham blive en vigtig ramme for børn, unge og foreningslivet og skabe værdi, der rækker langt ud over det lokale bassin.

Budgettet står i vejen

Men uanset hvor positivt en svømmehal vurderes, står en realitet tilbage. Økonomien. I sidste års budgetforhandlinger blev der lagt vægt på, at midlerne skulle gå til skoler, dagtilbud og velfærdsbyggeri. Den beslutning står fortsat.

»Det er jo en stor aftale, så det står der jo stadigvæk,« siger Lars Kristian Vigsø.

Han peger på, at det især er de store anlægsudgifter, der gør det vanskeligt. »Det er jo mange penge at anlægge specielt. Hvis vi har et på 80 millioner, så skal man rive 58 millioner ud. Hvis vi skal sætte en kommunegaranti, så er det jo en stor andel,« siger han.

Velfærd først

Ifølge Vigsø handler prioriteringen også om at tage tingene i den rigtige rækkefølge. »Nu er skolerenoveringen ved at være færdig, men nu vil vi også gerne kigge på nogle slidte daginstitutioner. Så der er jo nok at bruge penge på,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at svømmehallen er et attraktivt projekt, men understreger, at de politiske realiteter betyder, at velfærd står øverst på dagsordenen.

Er det realistisk

Spørgsmålet er, om en svømmehal i Nørre Aaby kan blive en realitet i de kommende år. Her er Lars Kristian Vigsø mere forbeholden. »Det vil jeg ikke udelukke. Det kan man jo aldrig. Men det er svært at vurdere. Der kan hurtigt ske noget i politik,« siger han.

Han peger på, at det kan blive nødvendigt at tænke i alternative finansieringsmodeller. »Det er jo det, de selv siger. Og man ser jo ind imellem, at der er nogen, der gerne vil støtte. Så det skal man da ikke udelukke,« siger han.

Et spørgsmål om timing

For nu er svømmehallen ikke en del af kommunens budget. »Jeg kan ikke være i over med investeringer og sådan noget. Det er jo også det, vi sagde til dem. Så skal det jo tages op politisk igen. Man overholder en aftale, der er lavet,« siger han.

Dermed står projektgruppen fortsat med en stor udfordring. Drømmen om en svømmehal i Nørre Aaby lever, men realiseringen afhænger både af politiske prioriteringer, økonomiske rammer og måske private eller fondsmæssige bidrag.

For Lars Kristian Vigsø er konklusionen klar. En svømmehal ville være attraktiv for Nørre Aaby og for Vestfyn, men uden penge på bordet bliver projektet svært at realisere.

»Det er jo altid dejligt med sådan en svømmehal. Det kunne man ikke uden sige, at det ville være rigtig dejligt. Men vi skal også huske, at der er mange andre steder, hvor pengene lige nu er bundet til velfærd,« siger han.

Verisure åbner ny afdeling i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Verisure åbner ny afdeling i Middelfart

BUSINESS. Sikkerhedskoncernen Verisure har slået dørene op til en ny afdeling på Langelandsvej 12 i Middelfart. Afdelingen bliver base for virksomhedens arbejde i hele Syddanmark og skal huse omkring 40 medarbejdere.

»Kort og langt er det, at vi har hovedbasen i Glostrup, men som virksomhed dækker vi hele landet med nysalg af alarmer. Det betyder, at vi har en række satellitkontorer rundt omkring i landet, som vi benytter til vores kørende sælgere, for at de har en base. Og nu har vi skrevet under på et lejemål i Middelfart på Langelandsvej, hvor vi samler to distrikter under ét tag. Det kommer til at rumme cirka 40 medarbejdere,« fortæller Mikkel Øvlesen, regionchef i Verisure.

Det er ikke hver dag, virksomheden åbner nye kontorer, og derfor markerer Verisure begivenheden med reception, online kampagner og radiospots. »Det er i virkeligheden ikke så tit, vi åbner nye satellitkontorer, så for at gøre opmærksom på, at vi er kommet til området, har vi valgt at sætte et fokus på det. Der er selvfølgelig en kommerciel del i det, men det handler også om medarbejderbranding. Nu når vi er kommet til området, vil vi rigtig gerne have nogle dygtige nye ansatte, der bor i området,« siger han.

Kørende sælgere med base i Middelfart

Arbejdet i Middelfart bliver båret af Verisures sikkerhedskonsulenter, der er kørende sælgere. »Det vi ansætter, er det, vi kalder sikkerhedskonsulenter. De har en firmabil og har deres værktøjer med i bilen, så de kan købe og sælge de produkter, de har. Men vi har brug for at hjælpe dem og støtte dem, og derfor har vi kontorer som baser. I Middelfart bliver der tilknyttet to distriktschefer, fordi vi dækker to områder,« siger Mikkel Øvlesen.

De to distrikter omfatter hele Fyn samt området ned mod Sønderborg og over mod Esbjerg. Det betyder, at kontoret i Middelfart dækker et bredt geografisk område og bliver en central brik i Verisures arbejde i Syddanmark.

Samtidig bliver kontoret ikke kun for de kørende medarbejdere. »Distriktscheferne har fast hverdag på kontoret, og sælgerne kommer minimum én til to gange om ugen til interne møder. Resten af tiden er de selvfølgelig ude i deres biler,« forklarer han.

Reception og lokal forankring

Fredag markerer Verisure officielt åbningen med reception på Langelandsvej, hvor både medarbejdere og gæster er inviteret. »Vi vil gerne gøre det til en festlig dag. Vores HR-direktør og folk fra hovedkontoret kommer forbi, og vi håber, at nogle fra Middelfart også har lyst til at kigge ind, få en kage og en sodavand og sige hej. Det er vigtigt for os, at vores nuværende medarbejdere mærker, at det er en ny og spændende start, og at vi samtidig bliver budt velkommen af lokalområdet,« siger Mikkel Øvlesen.

Han understreger, at åbningen i Middelfart er mere end blot en ny adresse. Det er et signal om, at Verisure ønsker at investere i og blive en aktiv del af Syddanmark. »Det er en arbejdsplads, der ikke kun flytter folk ind fra andre distrikter, men også tilfører nye kræfter. Det er en base, som vi håber kan blive attraktiv for både medarbejdere og kunder,« siger han.

Bæredygtig Ledelse er vejen frem

Af
Erik Schwensen
-
0
Bæredygtig Ledelse er vejen frem

Klimafolkemødet i Middelfart er netop gennemført. Danske Digitale Medier var naturligvis igen med og fik mange gode samtaler og interviews med både deltagerne i boderne, blandt politikerne og øvrige deltagere. Flere af dem kan du allerede nu se og læse i vores netaviser, andre er undervejs. Og når vi taler om, skriver om og udøver God Ledelse, så er Bæredygtig ledelse den nye sort og den eneste vej frem, hvis planeten Jorden skal overleve. Bæredygtig Ledelse er derfor også en vigtig gren og særlig disciplin inden for God Ledelse. Hvad Bæredygtig Ledelse er, kan og bør indeholde, det handler denne artikel om.

Indledning

God Ledelse er også Bæredygtig Ledelse. Det håber jeg også, at de hidtidige artikler om ledelse i artikelserien om ”Kunsten at lede” er udtryk for og bærer præg af. At beskæftige sig med Bæredygtig Ledelse sætter os i stand til at rette et helt særligt blik og fokus på ledelsesbegrebet. Det gør os i stand til at lytte ind til, fornemme og afbalancere mange af de forskellige ledelsesbegreber med hinanden, så vi netop når frem til en helhedsorienteret/holistisk tilgang til ledelse, både i tanke og handling.

Siden Ruslands invasion af Ukraine, først i 2014 og siden det omfattende angreb i 2022, så er klimadebatten – specielt i medierne og blandt mange politikere – i stadig stigende grad tilsidesat til fordel for dækningen af og debatten om netop Ruslands invasion af Ukraine og de mange ulykkelige konsekvenser for begge landes befolkninger.

Men sådan behøver det ikke at være. Og slet ikke, når vi taler om Bæredygtig ledelse.

Klimadebatten og dens mange varianter, som vi også og stadig står midt i, er her et vigtigt delelement i det samlede billede af, hvad Bæredygtig Ledelse skal kunne håndtere, og hvad det så indebærer for den måde, vi driver ledelse på.

Hvor jeg om God Ledelse både taler om ledelse af andre og ledelse af en selv, så bør Bæredygtig Ledelse gøre det samme. Variationen af temaerne ved dette års mange boder på Klimafolkemødet i Middelfart afspejlede netop denne dualitet mellem ledelsen af andre og ledelsen af en selv, dog stadig med en overvægt på det første (ledelsen af andre).

Bæredygtig ledelse

Bæredygtig Ledelse handler om den måde vi leder virksomheder, organisationer og os selv på. Bæredygtig ledelse knytter sig til FN´s 17 Verdensmål og de 169 afledte delmål, som forpligter alle FN´s 193 medlemslande. FN´s verdensmål er: 1) Afskaf fattigdom, 2) Stop sult, 3) Sundhed og trivsel, 4) Kvalitetsuddannelse, 5) Ligestilling mellem kønnene, 6) Rent vand og sanitet, 7) Bæredygtig energi, 8) Anstændige jobs og økonomisk vækst, 9) Industri, innovation og infrastruktur, 10) Mindre ulighed, 11) Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats, 14) Livet i havet, 15) Livet på Land, 16) Fred, retfærdighed og stærke institutioner, samt 17) Partnerskaber for handling.

Klimaindsatsen er mål nr. 13 og således blot ét af de 17 meget omfattende verdensmål. Alle fremsatte verdensmål er betydningsfulde, de er yderst komplekse, og de er indbyrdes forbundne i et utal af komplekse responsive netværk og processor. Det kræver et særdeles stærkt ledelsesparadigme, og er det her, begrebet Bæredygtig Ledelse kommer ind.

Bæredygtig Ledelse er, efter min mening, karakteriseret ved, at når vi tager Bæredygtigt Ledelse på os og leder efter det, så får det os til at rette ledelsesblikket ind på tre helt centrale temaer for God ledelse: Formålet med og Fundamentet for God Ledelse, Helhedsledelse og Sammenhængskraften, samt selve Visionsprocessen.

Formålet og Fundamentet

Formålet og fundamentet for at lede bæredygtigt må være en mission om at have et meningsfuldt liv hver eneste dag, både for en selv og andre. Et liv hvor det sidste giver næring og inspiration til det første, for ellers giver det hele ikke mening. Formålet og fundamentet for Bæredygtig Ledelse er også at give en bedre verden videre til vore efterkommere, børn og børnebørn, de kommende generationer.

Lige nu er vi desværre forsat på vej i den modsatte og forkerte retning. Nyhedsmedierne er fyldt med uendelige strømme af meningsløsheder, der er gift for menneskers håb om et meningsfuldt liv – et narkotikum for mistrivsel, elendighed og menneskehedens endeligt på den lange bane. Såkaldte kriser, kaos og krige vælder ind over os, og kriser, kaos og krige er blevet næringsveje for mange aktører, der vækster og egentlig kun giver mening, når der er kriser, kaos og krig.

For at holde os på ret kurs på denne mission har vores ledere, lokalt og globalt, to helt særlige fælles ansvar og opgaver, der er knyttet til FN´s Verdensmål 17 og 16. FN´s Verdensmål nr. 17: ”Partnerskaber for handling” handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde, fremme international handel og støtte øget eksport til udviklingslandene, og FN`s Verdensmål 16: ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner” handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

Opnåelsen af disse to mål er forudsætningen for, at vi kommer i mål med de andre 15 verdensmål.

Helhedsledelse og Sammenhængskraften

At tænke i helheder, i netværk og i komplekse responsive og dynamiske processor er det andet centrale tema for Bæredygtig Ledelse. Der er i dag flere forskellige bundlinjer, som vi bliver nødt til at tage hensyn til. Ikke kun den økonomiske, den klimatiske og den miljømæssige. Nej alle 17 Verdensmål bør have hver sin bundlinje, der alle samles i en harmonisk og holistisk buket, der folder sig ud som en sammenhængende løsning på vores mission og vision. Hvert eneste verdensmål er som unikke instrumenter i et orkester afgørende for den fuldendte symfoni – det bæredygtige verdenssamfund.

Visionsprocessen om et bæredygtigt verdenssamfund

Krumtappen og omdrejningspunktet for udviklingen af det bæredygtige verdenssamfund kan være den visionsprocesmodel, som jeg tidligere har skrevet om (se ”Visionsbogen – Derfor er visioner vigtige”).

Afrunding

Men det er ikke nok at skrive om det – DER SKAL HANDLES. Og netop det fokus – AT HANDLE – havde Klimafolkemødet i Middelfart i år sat øverst på dagsordenen, og det er godt.

Vi må kræve af vores ledere: politikere, virksomhedsledere, NGO’er, organisationsledere, foreningsledere, ja også os selv, at de og vi for alvor begynder at indtænke Bæredygtig Ledelse og Væredygtig Ledelse ind i den daglige ledelse og styring af vores liv for at komme tættere på det og de meningsfulde liv, som vi ønsker os.

Christian Jørgensen: Fredericia skal i erhvervslivets Superliga

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: Fredericia skal i erhvervslivets Superliga

POLITIK. Fredericia er rykket fra en 49. plads til en 20. plads i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. For Liberal Alliances spidskandidat, Christian Jørgensen, er det en sejr, der skyldes et langt og sejt træk – og samtidig et signal om, at byen nu for alvor kan brande sig som en stærk erhvervskommune.

»Jeg tænker, at det er særdeles positivt. Vi kan takke Business Fredericia, både deres direktør og deres medarbejdere, og deres bestyrelse, som har lavet et langt, sejt og solidt træk her med bred opbakning fra det lokale erhvervsliv. Nu har det båret frugt. Jeg synes, det er en vigtig del af Fredericias branding. Vi er og vil være en stærk erhvervskommune, og der skal vi ikke ligge og cykle rundt på de der sekundære placeringer,« siger han.

Byggesagsbehandling som løftestang

For Christian Jørgensen er det især arbejdet med byggesagsbehandling, der har været afgørende.

»Nogle af de sten, der er ryddet af vejen denne gang, er ekspeditionstiden på byggesagsbehandling. Det skal de medarbejdere, der sidder der, også have ros for at have håndteret og fået ned på et fornuftigt niveau,« siger han.

Fredericia er rykket fra en 73. plads til en 13. plads på området. Det er et løft, som ifølge Christian Jørgensen både giver virksomhederne bedre vilkår og styrker kommunens ry.

Et bredt erhvervsimage

For Christian Jørgensen er det vigtigt, at erhvervsplaceringen ikke står alene, men indgår i et samlet billede af en kommune med stærke profiler.

»Imagemæssigt står vi rigtig stærkt lige nu på idræts- og kulturområdet. Både FHK og FC Fredericia blomstrer på højeste niveau. Fredericia Musical Theater står lige foran en stor premiere, hvor vi også får national omtale og brandingværdi. Og så er det rigtig vigtigt, at vi også kan stå på den her DI-undersøgelse, som giver os en 20. plads ud af knap 100 kommuner på erhvervsvenlighed. Det er et meget stærkt signal, fordi det viser, at vi ligger godt over hele paletten,« siger han.

Christian Jørgensen peger på, at en stærk erhvervsprofil kan understøtte bosætningen. »Det er en stor betjening også for nogle af de områder, hvor vi har det lidt svært, for eksempel vores bosætning. Jeg kunne godt tænke mig at se en væsentligt kraftigere vækst af gode skatteydere, der bosætter sig i 7000 Fredericia. Der tror jeg, at hele pakken kan være med til at understøtte det,« siger han.

Politiske beslutninger bag udviklingen

Christian Jørgensen peger på en række konkrete politiske tiltag, der har bidraget til fremgangen.

»Hvis jeg kigger på det lange seje træk, så vil jeg sige, at noget af det, jeg selv var med til at kæmpe for i sin tid, var at få gradvist udfaset dækningsafgiften – den her særskat på erhvervslivet. Det har betydet meget. Denne gang har det også spillet en stor rolle, at vi har fået nedbragt sagsbehandlingstiden. Samtidig gør Business Fredericia et fremragende arbejde for det lokale erhvervsliv, både som talerør ind i forvaltningen, når erhvervslivet har udfordringer, men også med deres store kursus- og eventudbud. Alt sammen har en positiv effekt,« siger han.

At holde fast i det kræver politisk opmærksomhed, mener Christian Jørgensen. »Det handler meget om politisk fokus og om ledelse i den pågældende afdeling. Og så handler det om et fortsat fokus fra Business Fredericia. Man må ikke hvile på laurbærrene og sige, at det var det. Det kræver vedholdende fokus og stærk daglig ledelse af gode medarbejdere,« siger han.

Samarbejdet med jobcenteret

Et andet område, hvor Fredericia har rykket sig, er samarbejdet mellem virksomheder og jobcenteret. Her er kommunen sprunget fra en 57. plads til en 19. plads.

»Det er rigtig glædeligt. Jeg tror, det hænger sammen med en længere udvikling, hvor det er lykkedes Fredericia at komme ned på landsgennemsnittet i arbejdsløshed. På grund af vores socioøkonomiske historik har vi i mange år haltet bagefter. Nu er vi på niveau. Samarbejdet har været en nødvendighed, fordi vi har haft en massiv erhvervstilvækst med nye virksomheder, blandt andet i Dry Port i Taulov, men også andre steder. Alle ved, at rekruttering af arbejdskraft er en udfordring. Så jeg tror, at man har været tvunget i armene på hinanden og har teamet op omkring det – og er lykkedes med det,« siger han.

Christian Jørgensen tilføjer: »I bund og grund vil jobcenteret gerne hjælpe folk i arbejde, og virksomhederne vil gerne have arbejdskraft. Jeg tror, man i højere grad er begyndt at respektere hinanden som samarbejdspartnere, end man måske har gjort tidligere.«

Bekymring om de unges uddannelsesvalg

Der er dog også udfordringer. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Jeg er nok bekymret, ja. Det vigtigste er, at de unge tager en uddannelse. Men andelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er for lav. Og det er ikke kun et lokalt problem, det er et nationalt problem. Det har det været i mange år, og der er mange forklaringer på det. Fredericia adskiller sig ikke fra de generelle tendenser,« siger han.

Christian Jørgensen mener, at løsningen ligger i branding og vedholdende indsats. »Der skal en lang og vedholdende brandingsindsats til for håndværksfagene og lærlingeuddannelserne. Det skal brandes hårdt og konsekvent, så både forældre og unge ikke ser det almindelige gymnasium som den eneste vej. Man skal vise, hvor mange penge man kan tjene, hvor godt et hverdagsliv man kan have som håndværker. Det er branding og fokus,« siger han.

Han foreslår også en tilbagevenden til nogle tidligere greb. »Da jeg gik i folkeskolen, havde vi et fag, der hed arbejdskendskab, hvor man kom ud og besøgte virksomheder og fik besøg af en fagpræsentant. Jeg tror, man skal ramme de unge helt tilbage i folkeskolen og vække interessen dér. Vi havde også træsløjd, metalsløjd og formning. Den slags kan være med til at vække interessen tidligt. Det er i høj grad en landspolitisk opgave at slå på tromme for at vende udviklingen, og det bør ske på tværs af partiskel,« siger han.

Ambitionen er klar

Spørgsmålet er, hvor Fredericia skal ligge i fremtiden. For Christian Jørgensen er svaret klart.

»Vi skal hele tiden sætte højere mål, så vi skal ind i top 10. Ligesom vi er i den bedste håndboldliga og den bedste fodboldliga, skal vi også være i Superligaen i erhvervstilfredsheden,« siger han.

Han tilføjer, at målet er realistisk. »Det er målbart. Vi er rykket langt, og vi kan rykke længere, hvis vi holder fokus,« siger han.

Læs også

Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

POLITIK. Fredericia har taget et historisk spring frem i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. På bare ét år er kommunen rykket fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er den største fremgang i Sydjylland og samtidig en af de bedste placeringer, Fredericia har haft i mange år.

Borgmester Christian Bro glæder sig over resultatet, men han er samtidig omhyggelig med at understrege, at man skal være præcis, når man taler om Trekantområdet. Han vil ikke have, at Fredericia tager æren for at være bedst i en sammenhæng, hvor andre kommuner ligger bedre placeret.

»Jeg er selvfølgelig rigtig stolt af placeringen. Der er flere parametre, der er årsag til det, men en af de vigtigste er virkelig, at vi har rykket på vores byggesagsbehandlingstid. Det er nok en af de største enkeltfaktorer. Jeg er glad for, at de indsatser, vi satte i gang allerede for et par år siden, da jeg selv var udvalgsformand på området, nu for alvor slår igennem i målingen,« siger han.

Målingen viser, at virksomhederne i Fredericia vurderer kommunen som nummer 13 i landet, når det gælder effektiv sagsbehandling. Sidste år lå kommunen helt nede på en 73. plads.

»Der er faktisk en statistisk forskydning her, som betyder, at de indsatser vi gjorde allerede for to år siden, først nu slår igennem. Dengang var vi i praksis tæt på i mål, men der var et efterslæb i statistikkerne. Når man ser på, hvad vi konkret har gjort, så handler det om metodeforbedringer i byggesagsafdelingen og en meget målrettet ledelsesindsats. Lederne har understøttet de dygtige medarbejdere, og det er vigtigt, for man kan ikke gennemføre forandringer ved blot at skælde ud. Man skal også anerkende medarbejdernes faglighed og kompetencer, selv når tingene går langsommere, end de burde,« siger Bro.

Ifølge borgmesteren er en central ændring, at sagerne nu håndteres i teams i stedet for at ligge hos en enkelt sagsbehandler. »Det betyder, at når der er en langtidssygemelding eller nogen skifter job, så ligger sagerne ikke bare stille. Der er altid andre, der kan tage over. Det gør en kæmpe forskel,« siger han.

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år blev samarbejdet placeret som nummer 57. I år ligger kommunen på en 19. plads.

»Lige der kan jeg ikke give en entydig forklaring. Mit bud er, at det hænger sammen med vores fremskudte indsatser og en større opmærksomhed over for virksomhederne. Men uanset årsagen, så er det vigtigt, at vi holder fokus,« siger Christian Bro.

Han uddyber, at organisationens kultur er helt central for at fastholde resultaterne. »Man skal hele tiden arbejde på at gøre det så godt som muligt og helst blive ved med at gøre det bedre. Det værste, der kan ske, er, at man læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Det gælder alle typer organisationer, men særligt en kommune som vores, hvor vi har så stor en bevægningsflade,« siger han.

Christian Bro peger samtidig på værdien af at være mere udadvendt og møde virksomhederne på deres egen grund.

»Kommunaldirektøren og jeg har besøgt rigtig mange virksomheder, siden jeg blev borgmester. Jeg bilder mig ikke ind, at det alene er det, der rykker noget, men jeg tror på, at det gør en forskel, at vi kender virksomhedernes virkelighed og viser, at vi lytter,« siger han.

Et af de områder, hvor Fredericia har fået en særligt flot vurdering, er indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Her er kommunen gået fra en 42. plads sidste år til en femteplads i år.

»Det er et godt spørgsmål, hvad vi har gjort anderledes. I virkeligheden tror jeg, at meget af æren tilfalder virksomhederne selv. Jeg vil være varsom med at tage æren for noget, som i høj grad er drevet af deres indsats. Sådan et resultat skal man passe på med at tage hjem på kommunens konto,« siger Christian Bro. Han understreger, at samarbejdet med det lokale erhvervsliv fortsat er helt afgørende.

Færre unge vælger erhvervsuddannelser

Målingen peger dog også på en klar udfordring. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er et godt eksempel på, hvor vi har en udfordring. Det nytter ikke, at vi bare jubler over en 20. plads samlet set. Lige her kan man tydeligt se, at vi står med et forbedringspunkt. Jeg glæder mig over, at Unge- og Uddannelsesudvalget allerede har sat gang i en indsats gennem UU-vejledningen, så vi får mere fokus på at præge folkeskoleelever i retning af erhvervsuddannelser. Men jeg tror ikke, at det alene gør forskellen. Vi skal have et større fokus på folkeskolen generelt,« siger Bro.

Han peger på, at en fjerdedel af en årgang ikke består folkeskolens afgangsprøve. »Det er helt galt. Det bliver en af de vigtigste indsatser i de kommende år at få rettet op på det. Hvis man ikke når i mål med den eksamen, så risikerer man at blive handikappet resten af livet. Det er frygteligt at tænke på,« siger han.

Hvad betyder det for dig som borgmester, at Fredericia Kommune er den bedst placerede kommune i Trekantområdet?

»Det er vi ikke,« siger Christian Bro kontant og uddyber: »Vi er dem, der har den største fremgang, men Trekantområdet er noget andet i denne kontekst, hvor både kommuner som Vejen og Billund ligger bedre end os. Det er fordi, at DI Trekantområdet er noget andet end Trekantområdet Det giver ingen mening, at de to har samme betegnelse.«

Borgmesteren henviser til, at den første version af pressemeddelelse fejlagtigt skrev, at Fredericia var bedst placeret i Trekantområdet. »I den pressemeddelelse, der blev udsendt først, stod der, at Fredericia var bedst i Trekantområdet. Jeg var opmærksom på det, fordi jeg ved jo, hvad Trekantområdet er. Derfor blev den formulering taget ud i den endelige version, for det passer simpelthen ikke. Det kræver en byrådsbeslutning at blive medlem af Trekantområdet, og det består af Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev. Vi skal ikke klappe os selv på skulderen for noget, vi ikke er,« siger han.

Placering eller proces

Spørgsmålet er, hvad ambitionen skal være for Fredericia de kommende år.

»Business Fredericia har en ambition om at ligge i top ti. Men for mig som borgmester, må jeg være helt ærlig og sige, at jeg er mindre optaget af placeringen på en liste. Jeg er mere optaget af, at den organisation, jeg står i spidsen for, hele tiden arbejder på at forbedre sig. Listeplaceringen må være en afledt effekt af det arbejde. En placering må aldrig blive et mål i sig selv. Det vigtigste er, at vi hele tiden stræber efter at gøre os bedre,« slutter Christian Bro.

Læs også

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

BUSINESS. Fredericia har sat sig tungt på erhvervsdagsordenen i Trekantområdet efter årets store måling fra Dansk Industri. Kommunen er sprunget hele 29 pladser frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed og lander nu på en 20. plads. Det er den største fremgang i Sydjylland og den bedste placering, Fredericia har haft i mange år.

For Business Fredericia er målingen et tydeligt bevis på, at et langt, sejt træk har båret frugt. Men både formand Bent Jensen og erhvervsdirektør Kristian Drejer understreger, at målet ikke er nået. Ambitionen er at komme blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Bent Jensen lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med resultatet. Han kalder det en milepæl for erhvervslivet i Fredericia.

»Der er sgu bingo. Det er en flot måling. Det er skidegodt. Største fremgang i mange år, som de også ser i Dansk Industri. Vi springer fra nummer 49 til nummer 20. Det er virkelig stærkt,« siger han.

Han peger især på, at springet viser, at en årrække med stilstand er afløst af fremgang. »Efter nogle år, hvor vi har stået lidt i dvale, har vi nu skabt et skifte. Det er ikke kommet af sig selv, men det er et resultat af, at vi i erhvervslivet og kommunen har fundet hinanden og arbejdet målrettet,« siger han.

Byggesager var akilleshælen

En af de største årsager til forbedringen findes i byggesagsbehandlingen. Her er Fredericia sprunget fra en 73. plads sidste år til en 13. plads i år.

Bent Jensen gør det helt konkret: »Det, der trækker, er byggesagstiderne. Håndværkerne er meget mere tilfredse end tidligere, og det er noget, vi har ventet på og talt om længe. De første år kunne det tage 50 til 100 dage, før en sag blev afgjort. Nu er der skabt en helt anden effektivitet. Det har været et godt samarbejde med kommunen, og det fortjener ros,« siger han.

Han sammenligner med en rejsebooking. »Det svarer til, at når man bestiller en ferie, så vil man have det bekræftet med det samme og ellers af sted. Når man skal have en byggetilladelse, er det det samme. Man har forberedt sig, man er klar, og så er det frustrerende, hvis der går 100 dage. Derfor betyder det alt, at tiderne nu er bragt ned,« siger Bent Jensen.

Erhvervsdirektør Kristian Drejer, Business Fredericia.

Et sejt træk med mange aktører

Erhvervsdirektør Kristian Drejer er enig i, at det er her, man kan se, at en fælles indsats har virket.

»Jeg tænker, at det er et meget glædeligt resultat, hvor jeg kan se, at den generelle erhvervstilfredshed fra virksomhedernes side er steget, og vi ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det er den vigtigste parameter efter min mening,« siger han.

Han understreger, at det er et resultat, som ikke kan tilskrives en enkelt aktør. »Det her har været et langt sejt træk, hvor vi har haft et stærkt fokus på at forbedre byggesagerne. Det er kommet gennem en fælles indsats både fra erhvervslivet og i tæt samarbejde med byggesagsafdelingen i kommunen. Det er glædeligt at se, at det arbejde nu afspejler sig i undersøgelsen,« siger han.

Han fremhæver også samarbejdet med både den tidligere og nuværende formand for Håndværkerforeningen og ikke mindst det tætte samspil med Jes Bøgelund i kommunens byggesagsafdeling. »Det er summen af mange ting, der gør, at vi står her nu,« siger han.

Formand for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard. Foto: AVISEN

Der er også stor glæde hos Fredericia Håndværkerforening over denne fremgang.

»Det er et område, som vores forening har haft meget stor fokus på, og det er positivt, at de tiltag, der er gjort, har virket. Det glæder mig, at de lokale virksomheder har en god oplevelse omkring deres byggesagsbehandling, og at kommunen kan tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft,« siger Jesper Bjerrisgaard formand for Håndværkerforeningen i Fredericia.

Flere virksomheder deltager

At 94 virksomheder i Fredericia i år har deltaget i DI’s undersøgelse mod 79 sidste år, er også et vigtigt signal for Business Fredericia.

»Det gør målingen mere repræsentativ. Jo flere, der deltager, jo mere kan vi stole på, at den afspejler virkeligheden. Derfor glæder det mig meget, at vi ikke bare går frem, men at flere også har valgt at give deres mening til kende,« siger Kristian Drejer.

Fremgang på jobcenterområdet

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år var placeringen nr. 57, i år er den nr. 19.

»Det er dejligt at se, at der er fremgang også på jobcenterområdet. Arbejdskraftstilgængeligheden bliver kun vigtigere i de kommende år, så det er afgørende, at vi har fokus på det område. Der er et godt potentiale her, og det skal vi fortsætte med at udvikle,« siger Kristian Drejer.

Han peger dog også på, at udfordringen med unges valg af erhvervsuddannelser fortsat er markant. Andelen er faldet til 20 procent, og det er en problemstilling, som kræver fokus.

Ambitionen om top 10

Selvom tilfredsheden er stor, er ambitionerne stadig højere. For Business Fredericia er målet at placere kommunen blandt de ti bedste i Danmark.

»Det her er en måling, vi er glade for, men vi har et overordnet mål om at blive nummer 10. Det går vi fortsat efter,« siger Kristian Drejer.

Han understreger, at flere barrierer allerede er ryddet af vejen. »Vi har fået fjernet dækningsafgiften, som tidligere var en barriere, og vi har fået byggesagstiderne ned. Jeg ser dog gerne, at man kigger nærmere på byggesagsgebyrerne. Det er et område, vi skal have mere fokus på,« siger han.

Bent Jensen deler ambitionen og kalder målingen en anledning til at hæve barren. »Vi skal glæde os over fremgangen, men vi må ikke stille os tilfredse. Fredericia kan og skal være blandt de ti bedste. Det skylder vi vores virksomheder,« siger han.

Infrastruktur som næste skridt

For Kristian Drejer er det især infrastrukturen, der bliver afgørende i de kommende år.

»Jeg tror, at erhvervsklimamæssigt er der gode muligheder for, at det bliver endnu bedre. Vi har haft meget fokus på infrastrukturen, og nu kan vi snart høste gevinsten af, at afkørsel 61 åbner. Det vil mindske mange gener for erhvervslivet ude i området, og det bliver mærkbart,« siger han.

Han peger også på, at valgåret 2025 kan få indflydelse. »Et valg vil selvfølgelig fylde meget i de kommende måneder, men på den anden side er fundamentet lagt. Vi har et erhvervsklima, der peger i den rigtige retning, og vi har sat et fælles mål. Det giver mig stor tiltro til, at vi kan fortsætte fremgangen,« siger Kristian Drejer.

Et samlet signal om fremdrift

For både formanden og direktøren i Business Fredericia er konklusionen, at 2025’s måling er et klart signal om, at byen er på rette vej. Det er et resultat af fælles indsats og dialog, og det forpligter til at fortsætte arbejdet.

»Vi er glade og stolte, men vi er slet ikke i mål. Fredericia skal blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er målet, og vi har vist, at vi kan rykke hurtigt, når vi arbejder sammen. Det skal vi holde fast i,« siger Bent Jensen.

Læs også

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

Af
Redaktionen
-
0
Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

DØGNRAPPORT. Der var uro på Fredericia Banegård onsdag og natten til torsdag, hvor Sydøstjyllands Politi måtte rykke ud to gange til episoder med truende og uroskabende personer.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den første sag fandt sted onsdag klokken 16.28. »Vi træffer en person, der var ophidset og truende i adfærd over for personale og over for øvrige passagerer. Han forstyrer den offentlige orden,« siger han.

Der er tale om en 23-årig mand med ukendt adresse. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Senere på aftenen måtte politiet igen rykke ud til banegården. Klokken 23.39 blev en person bortvist fra toget på grund af uroskabende adfærd. Togføreren afviste at tage vedkommende med videre, men personen blev ved med at skabe problemer efter bortvisningen.

»Vi kommer ned, og der sker en frihedsberøvelse af vedkommende. Klokken 01.46 får vi skabt ro på stedet dernede,« siger Arno Rindal Pedersen.

Her er der tale om en 28-årig kvinde fra Aabyhøj ved Aarhus. Hun blev anholdt, men er ikke sigtet for yderligere forhold.

Ifølge politiet var det nødvendigt at gribe ind for at sikre ro på banegården, der i forvejen er et knudepunkt med mange rejsende.

»Vi har ikke sigtet vedkommende endnu, men vi har sørget for ro. Det er det vigtigste,« understreger vagtchefen.

1...397398399...1.988Side 398 af 1.988

KIF tog første stik i kampen om oprykningsduel

Patrick Viborg - 0
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena. Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...

Middelfart tabte igen

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind

Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind

Lokale rugbyspillere skal repræsentere Danmark på hjemmebane

Lokale rugbyspillere skal repræsentere Danmark på hjemmebane