Populær S-profil tavs – partifæller forsvarer processen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Populær S-profil tavs – partifæller forsvarer processen

POLITIK. Da 150 borgere fra Herslev fyldte byrådssalen i Fredericia den 1. september, var stemningen intens. Ændringsforslaget, der reducerede det planlagte VE-område til 311 hektar, blev vedtaget af et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti. Men protesterne var højlydte, og buh-råb fyldte salen, da utilfredse borgere følte, at deres stemme ikke var blevet hørt. For Socialdemokratiet, der bar forslaget igennem sammen med sine to samarbejdspartnere, har sagen udviklet sig til en politisk prøvelse. Flere af partiets profiler har i dagene efter forsøgt at forklare, hvad beslutningen indebærer, og hvordan borgernes bekymringer skal håndteres fremover.

David Gulløv: Der er ikke sat solceller op

Socialdemokratiets byrådsmedlem David Gulløv understreger, at der ikke er tale om et færdigt projekt, men om en planmæssig ramme.

»Jeg kan godt forstå deres frustrationer. Det er altid frustrerende, når man går med nogle tanker og har nogle planer, og så oplever, at der sker nogle ting omkring det. Jeg kan godt forstå deres frustration,« siger han.

Samtidig insisterer han på, at det er vigtigt at skelne mellem kommuneplanen og et konkret anlæg. »Der er jo ikke nogen solceller endnu. Der er ikke planer om solceller. Der er lavet et mulighedsområde. Det er det, det handler om. Så kan vi få et område, der hedder mulighedszone, og så er det dér, vi står nu,« forklarer han.

Gulløv påpeger, at der stadig vil være høringer og dialog, hvis et selskab en dag søger om at etablere et anlæg. »Så kommer der en lokalplan, der kommer en høringsperiode, og så kommer dialogen med borgerne. Det er jo ikke besluttet, at nu skal der bygges. Vi er slet ikke i nærheden af det endnu.«

Han ved godt, at huspriser fylder meget i debatten. »De siger, at huspriserne falder, og det gør de måske, men erfaringer andre steder viser, at det kan rette sig. Det er svært at sige, om det alene skyldes solcellerne. Men uanset hvad, så er der ingen solceller nu, og intet er besluttet,« understreger han.

Buhråbene i salen gjorde indtryk. »Jeg synes ikke, buråb hører til i en byrådssal. Vi kan være uenige, og det skal der være plads til, men vi skal behandle hinanden ordentligt. Klapsalver kan jeg leve med, men buhråb er ikke i orden,« siger Gulløv.

Ole Steen Hansen: Henviste til partifælle

Mens Gulløv taler åbent, valgte partifællen Ole Steen Hansen en mere afdæmpet linje. Han vil ikke svare på spørgsmålet om, det ikke gjorde indtryk på ham, at så mange borgere var berørte af sagen. »Du kan ringe til John Nyborg,« lød svaret. Dermed blev han den tavse socialdemokrat i en debat, hvor mange fra Herslev gerne havde hørt en selvstændig stemme. Udenfor byrådsmøderne forlyder det netop fra flere beboere i Herslev, at flere socialdemokrater stemte efter en linje i partiet. John Nyborg ville dog gerne svare på sagen.

Byrådsmedlem John Nyborg tager en mere forklarende tilgang. Han lægger vægt på, at borgernes bekymringer bygger på en misforståelse. »Jeg kan godt forstå frustrationer over bordet ude. Men det, vi skal huske, er, at vi har jo ikke planlagt et solcelleprojekt derude. Det her er en kommuneplan. Det er ikke engang en kommuneramme. Det er ikke en lokalplan. Det er en kommuneplan, hvor man siger, at her er der en mulighedszone,« siger han.

Han roser beboerforeningen i Herslev for at melde ud, at de ønsker dialog. »Jeg er glad for, at de respekterer det og gerne vil i dialog med os, når vi når dertil. Det er jo det, det handler om,« siger han.

Når snakken falder på huspriserne, peger Nyborg på kompensationsmuligheder. »Hvis deres hus falder i værdi, så kan man jo søge en kompensation. Det, man normalt ser, er, at værdien kan falde mellem 2 og 5 procent de første par år. Og så stiger den faktisk igen, når folk vænner sig til det. Det er det billede, man ser andre steder.«

Han understreger, at arealet allerede er reduceret markant. »Vi har ikke fjernet mulighedszonen, men vi er gået fra 800 hektar ned til 311 hektar. Faktisk 170, hvis det skal være solceller. Så vi er langt fra det, nogen kalder en jernmark,« siger han.

Når han ser tilbage på den aften, hvor borgere buhede af politikerne, reagerer han mere nøgternt. »Det er okay for mig. Vi har med mennesker at gøre, og mennesker skal reagere. Så har vi ikke fået talt det nok igennem. Men meget af det, vi har besluttet, bygger på høringssvarene fra borgerne selv,« siger Nyborg.

Vibe Dyhrberg: Jeg ville gerne have det i min baghave

Viceborgmester Vibe Dyhrberg er åben omkring, at hun mærker borgernes vrede. »Jeg kan godt forstå, hvis de ikke føler sig hørt hele vejen i processen. Det forstår jeg godt,« siger hun.

For hende er det dog vigtigt at skelne mellem bekymringer og realiteter. »Vi bruger altid skræmmeeksemplerne som det, der skal bevise, at det her er en dårlig idé. Men der er masser af steder, hvor huspriserne er vendt over tid. Hvis man ikke har planer om at sælge lige nu, så giv det tid. Og jeg synes heller ikke, det lød som om, at der er nogen fra Herslev, der faktisk har lyst til at flytte derfra,« siger hun.

Dyhrberg afviser argumentet om, at ingen politikere selv ville acceptere solceller i baghaven. »Kunne man lægge det i min baghave, så synes jeg fandme, vi skulle gøre det. Det ville jeg gerne bevise. Jeg er faktisk villig til det. Men nu er der ikke plads i min baghave,« siger hun.

Hun er tydeligt berørt af stemningen i salen. »Selvfølgelig påvirker det mig. Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg kender også nogle af de mennesker, der stod der, så det påvirker mig. Men jeg vil også bare virkelig gerne dialogen og håber, de ved, at jeg ikke kommer til at sige ja til noget, hvor de ikke har været inddraget,« siger hun.

Vibe Dyhrberg understreger, at beslutningen alene handler om at skabe en mulighed. »Det er en mulighed, ikke en skal. Hvis der er nogen, der er interesserede, så bliver borgerne kontaktet, og så gør vi alt for at hive så mange som muligt ind i dialogen. Om vi så skal fylde Herslev Forsamlingshus fire gange, så gør jeg det,« siger hun.

Hun er klar til at stå på mål for en åben dialog. »Jeg er villig til at fylde Herslev tusind gange, hvis det er det, der skal til. Jeg tør godt stille mig op og se folk i øjnene og tage dialogen med dem. Jeg putter mig ikke væk på et kontor. Jeg vil gerne tale med dem,« siger hun.

Hun vil dog ikke love mere, end hun kan holde. »Jeg tør ikke love noget på forhånd. Det kommer an på projektet, hvor det ligger, og hvad det betyder. Hvis der kommer en ansøgning om vindmøller, kan det betyde færre solceller. Men jeg kan love dialogen,« siger hun.

En socialdemokratisk balancegang

Solcellesagen har sat Socialdemokratiet under pres. David Gulløv lægger vægt på, at intet er besluttet. John Nyborg forsøger at forklare, at kompensationsordninger kan afbøde konsekvenserne. Vibe Dyhrberg lægger vægt på dialog og åbenhed. Og Ole Steen Hansen vælger tavsheden.

Det fælles budskab er dog, at der endnu ikke er bygget en eneste solcelle i Herslev, og at borgerne fortsat vil blive inddraget.

Stabilt team og stærkt ry sender home Fredericia til tops

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Stabilt team og stærkt ry sender home Fredericia til tops

BUSINESS. Når man træder ind ad døren til home-butikken i Købmagergade 14, møder man ikke kun et ejendomsmæglerkontor, men et hold, der i stigende grad sætter dagsordenen på boligmarkedet i Fredericia. Senest er butikken blevet fremhævet i en intern opgørelse i home-kæden, der tæller omkring 180 forretninger landet over. Det gør daglig leder og ejendomsmægler Mette Juul både stolt og ydmyg.

»Jeg er jo mega stolt. Altså helt vildt. For vi går jo lidt i vores jyske boble og tænker, at fremgangen hører storbyerne til. Så det, at vi kan vækste så voldsomt her i Fredericia, gør mig hammerstolt,« siger hun. »Det viser, at vi kan konkurrere med de store byer på markedsanddele. Selvfølgelig ikke på antallet af handler, for det er klart, at vi ikke kan måle os med København eller Aarhus, men på væksten er vi helt med.«

Hver femte bolig via home

Ifølge Boligsidens tal står home Fredericia nu for at sælge cirka hver femte bolig i byen. Det har ikke kun givet ros internt, men også styrket butikkens ry lokalt. For Mette Juul er forklaringen en blanding af erfaring, faglighed og det menneskelige nærvær, som hun igen og igen vender tilbage til i samtalen.

»Kunderne er meget bevidste om, at vi gør det godt,« siger hun. »De vil gerne have, at der kommer en mægler, og at de bliver hjulpet igennem en bolighandel. De vil ikke stå alene med det. Jeg tror, det er en vigtig grund til, at vi har kunnet tage markedsandele.«

Hun understreger samtidig, at succesen ikke er kommet fra én dag til den anden. »Vi har jo altid ligget i toppen, også før min tid. Men det, at vi har kunnet lave så stor en markedsandelsstigning, det er jeg virkelig stolt af.«

Et fast hold med stor betydning

Spørger man hende, hvad der internt har gjort forskellen, peger hun uden tøven på sit hold. »Det at have en fast personalestab over en længere periode betyder alt. Det tager tid at skifte ud, og nye kræfter skal lande i markedet. Jeg har været usædvanligt heldig at have et fast team omkring mig i en god lang periode,« fortæller hun.

Den stabilitet gør det muligt at arbejde meget målrettet med sparring og strategi. »Vi vender rigtig mange scenarier omkring boligen, inden vi står ude ved kunderne,« forklarer hun. »Hvis boligen er nyrenoveret, lægger vi os i en prisklasse, og hvis den er original, ligger vi i en anden. På den måde er vi altid godt forberedte.«

Ordentlighed og faglighed

For Mette Juul er medmenneskelighed og ordentlighed uundværlige i en branche, hvor troværdighed kan være afgørende. »Det spiller alt,« siger hun uden tøven. »Uden ordentlighed har du ikke et navn i byen. Det er alt for nemt at gennemskue, hvis man bare er ren pistolsælger. Jeg tror simpelthen ikke, man slipper af sted med det, og det håber jeg heller ikke, nogen ønsker. Vi er fagpersoner, og det skal kunderne kunne mærke.«

Hun peger på fagligheden som et andet bærende element. »Vi er den eneste butik, hvor hele holdet er uddannet ejendomsmægler, bortset fra en enkelt, der er under uddannelse. Det betyder noget for tilliden, at folk ved, de har en fagperson på opgaven.«

Mund til mund og lokalt engagement

Tillid og omdømme er ikke noget, man kan købe sig til. For home Fredericia er det i høj grad bygget op gennem årene via mund til mund og synlighed i byen. »Rigtig meget lever vi jo af, at kunderne kender os. Mund til mund betyder alt,« siger hun.

Men det handler også om at være til stede i lokalsamfundet. »Vi sponsorerer et hav af sportsgrene og kulturtiltag. Alt lige fra fodbold og håndbold til teater. Det gør, at folk møder os mange steder, og at de stopper op og får en snak. Den synlighed giver både kendskab og tillid,« forklarer hun.

Fokus på egne styrker

I en branche med hård konkurrence vælger home Fredericia en klar strategi. »Vi har bare fokus på, hvad der lykkes for os, og hvad kunderne køber ind på, når de vælger os,« siger hun. »Det er et bevidst valg at bruge tiden på at fortælle, hvad der sker, når man indgår et samarbejde med home – og ikke på, hvad andre gør eller ikke gør.«

Hun oplever, at den tilgang giver respekt. »Kunderne kan godt lide, at vi ikke nedgør konkurrenterne. Vi fremhæver i stedet, hvad vi selv er gode til, og det er noget, der virker i Fredericia.«

Markedet i Fredericia

Ser hun på markedet lige nu, er der en tydelig tendens. »Køberne tror på markedet, nu hvor renten er stabil. Førstegangskøberne er tilbage, og vi ser flere handler i segmentet op til fire millioner kroner,« siger hun. »Til gengæld er der fald i salget over fire millioner i forhold til sidste år. Det viser, at det især er de unge og de nye købere, der driver markedet.«

Fremtiden for home Fredericia

Når hun kigger fremad, er ambitionen klar. »Vi vil altid være i toppen af boligmarkedet, og det har vi været de sidste ti år. Vækst er noget, vi måler os på, og derfor skal vi blive ved med at holde dampen oppe og yde det, vi gør, for det virker,« siger hun.

Hun runder samtalen af med en konklusion, der forbinder alle elementerne. »Det er jo en blanding af, at vi har det godt internt, at vi bakker hinanden op, og at vi er synlige ude i byen. Det giver succes ude i marken. Og det er det, jeg tror, vi bliver ved med at bygge på.«

Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes musicalfest løs i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes musicalfest løs i Fredericia

KULTUR. På Fredericia Musicalteater er der travlhed. Der er kun en uge til premieren på What Is Love, og teaterdirektør Thomas Bay lægger ikke skjul på, at intensiteten er på sit højeste.

»Vi er jo i den mest travle periode, man kan være i. Her lige en uge før premieren knokler vi det ud af med fuld fart og højt humør, og vi glæder os til at vise den her fede forestilling,« siger han.

Hektisk og spændende

Ifølge Thomas Bay er holdet præcis der, hvor de skal være. »Vi er dér, hvor man begynder at tage programfotos, lave trailer og lave de sidste tilpasninger. Det er altid hektisk, fordi alle arbejder det bedste, vi kan. Vi laver det yderste for at få den fedeste forestilling,« siger han.

Stemningen beskriver han som en blanding af travlhed og forventning. »Det er sådan lidt hektisk, men det er spændende også. Vi går med sommerfugle i maven og glæder os til, at publikum snart kommer. Man tænker, hvor bliver det spændende at se, hvordan folk tager imod det, vi har arbejdet på så længe.«

Scenografien rykker tæt på publikum

Det særlige ved What Is Love er ifølge Thomas Bay den måde, scenen er bygget op på. »Det er helt klart den scenografiske oplevelse. Man går ind og bliver som publikum nærmest en del af fortællingen, fordi scenen er bygget ud i salen. Lige meget hvor man sidder, får man en unik oplevelse. Der er også koncertsekvenser, hvor man nærmest er koncertpublikum, selvom man sidder i et teater,« forklarer han.

Han sammenligner med det klassiske proscenium-teater, hvor publikum kigger på scenen fra afstand. »Her rykker scenen tættere ud, og skuespillerne kommer tættere på publikum. Men samtidig har forestillingen alt det, en god musical skal have. Der er pissefed musik og sangere i verdensklasse. Man skal virkelig glæde sig til det her cast.«

Et blik tilbage på 90’erne

Thomas Bay håber, publikum går hjem med både smil og refleksion. »Jeg tror, de får et blik tilbage på en tid, som nogen måske husker, hvis de levede dengang. Der er en stor kærlighed til 90’erne, hvor musikken forandrede hele verden. Når vi ser det med moderne øjne, bliver det både et kærligt tilbageblik og en påmindelse om, at vi også er blevet klogere siden. Fortid og fremtid mødes på scenen.«

Spænding før premieren

For ham personligt er det en tid med både glæde og nervøsitet. »Det er altid spændende. Man ved aldrig, hvordan folk tager imod det. Vi ved, vi kan vores kram, og vi gør altid vores bedste. Men man står der og tænker, uh, jeg håber, det lykkes. Og samtidig er man glad og spændt på det hele.«

Slaget om Trekantområdet venter – FC Fredericia klar til historisk kamp mod Vejle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Slaget om Trekantområdet venter – FC Fredericia klar til historisk kamp mod Vejle

SPORT. Når FC Fredericia på mandag løber på banen mod Vejle Boldklub, bliver det ikke bare endnu en Superligakamp. Det bliver et opgør, som mange har ventet på i årtier, og som direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen kalder for noget helt særligt.

»Det bliver sjovt og spændende. Og så er det jo et lokalopgør, så den har vel alt det, man kan glæde sig til,« siger han.

Nabobyens duft af rivalisering

For FC Fredericia handler mødet med Vejle om mere end point til tabellen. De to klubber er kun adskilt af små 25 kilometer, og rivaliseringen har været der, siden Fredericia blev stiftet i 1991.

»Det specielle er jo, at vi har en tæt relation til Vejle Boldklub. Det har vi også haft, når vi mødte dem i den næstbedste række. Men nu mødes vi for første gang i Superligaen, og det gør det ekstra stort,« forklarer Stig Pedersen.

Han lægger ikke skjul på, at kampen repræsenterer noget historisk. »Da vi blev stiftet i 1991, tror jeg, at man kiggede mod Vejle og sagde, at der vil vi også gerne op. Det tog lidt tid, men nu er vi her. Og så mødes vi i slaget om Trekantområdet i Superligaen for første gang. Det er jo noget, alle har set frem til.«

Mere end bare tre point

Selvom sportschefen understreger, at kampen tæller som alle andre i tabellen, er han også ærlig omkring betydningen.

»Det er en kamp ligesom alle andre, forstået på den måde, at den er vigtig. Men det, der gør den speciel, er, at det er slaget om området. Og det er jo sjovt, at vi mødes i den her kontekst. Vi kæmper om at vise, hvem der står stærkest i vores region, og det giver en ekstra dimension,« siger han.

En kulisse, der kan mærkes

Der er lagt op til en kamp med masser af mennesker på tribunerne, og Stig Pedersen ser frem til, at stemningen får ekstra tryk på.

»Det bliver da vildt. Dels kommer der mange fans fra Vejle, men der kommer også rigtig, rigtig mange fra Fredericia. Vi vil være i klart overtal, og jeg håber virkelig, at både dem, der sidder på siddepladserne og dem på ståpladserne, vores fanklub, de vil give den fuld gas på mandag. Det er jeg sikker på, de vil,« siger han.

Sportschefen er ikke i tvivl om, at kampen bliver en festdag – uanset resultatet. »Når man møder nabobyerne, er der altid noget ekstra på spil. Det ved man fra alle sportsgrene. Og det gælder også her.«

Opbakning og opmærksomhed

FC Fredericia nyder i forvejen stor opmærksomhed som oprykker i Superligaen, men lokalopgøret giver en ekstra dimension.

»Lige nu får vi jo enorm opmærksomhed, fordi det er første gang, vi er i Superligaen. Om det er Vejle, FCK eller Brøndby, så er det kæmpe opgør for os. Men der er lidt ekstra kolorit, når det er Vejle, fordi det er nabobyen. Det gør det hele mere intenst og interessant,« siger Stig Pedersen.

Ingen anderledes forberedelse

Selvom kampen på mange måder er speciel, understreger sportschefen, at forberedelserne ikke ændrer sig.

»Overhovedet ikke. Vi forbereder os, som vi normalt gør. Vi skal have styr på vores spil og være klar på deres kvaliteter. Så der er ikke noget anderledes i forhold til, hvordan vi griber det an,« siger han.

Historien skrives på mandag

For FC Fredericia er kampen mod Vejle ikke kun et opgør om point og prestige. Det er en milepæl i klubbens historie og et symbol på, hvor langt man er nået.

Når bolden ruller i det historiske slag om Trekantområdet, er det ikke bare spillerne, der skal levere. Hele byen er inviteret med, og Stig Pedersen er ikke i tvivl om, hvad han håber at se.

»Jeg håber, at vores fans vil give alt, hvad de har. At de vil stå bag os i 90 minutter. Det bliver en intens kamp, og det bliver en stor aften for Fredericia, uanset hvad,« siger han.

Virkeligheden under vores sprog

Af
Erik Schwensen
-
0
Virkeligheden under vores sprog

Vores sprog og kommunikation dækker i virkeligheden kun en brøkdel af den verden og den ”virkelige” virkelighed, vi befinder os i. Meget af den information, som vores sanser egentligt stiller til rådighed for os, filtreres fra. Den manglende information, der ligger lige under overfladen, og som udtrykker, tydeliggør og præciserer vores forskellige opfattelser og modeller af verden, den information er guld værd at få fat i og få greb om. Det gælder i særlig grad for de ledere, der leder andre mennesker. Den er også guld værd for os selv. Det handler denne artikel om.

Indledning
Lederen lever af den information, som han eller hun får gennem sin kommunikation og interaktion med andre mennesker og gennem medierne i bredeste forstand.

Jo mere præcis information om den verden og den virkelighed er, som omgiver lederen, jo bedre beslutninger er det muligt for lederen at træffe og gennemføre, og jo bedre resultater er lederen i stand til at skabe gennem sine medarbejdere.

Selv om virkeligheden opfattes forskelligt, så har lederen også behov for at komme så tæt på den enkelte medarbejders ”virkelighed” som muligt for at få information om, hvad der egentligt foregår i virksomheden, der hvor resultaterne skabes ude i yderste led – på gulvet. Jo højere hierarki og jo større organisation, jo længere væk er lederen fra det, der sker i ”virkeligheden”, både i tid og rum. Jo længere væk, jo mere støj slører kommunikations- og informationslinjerne til og fra lederen.

Lederen har derfor brug for at dykke ned i det informations- og kommunikationshav, der omgiver ham og som kommer fra hende selv, for at indsamle tilstrækkelige data for at kunne træffe gode beslutninger.

Dykker vi ned i lederens kommunikationsværktøjskasse og roder lidt rundt i de mange værktøjer, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, så finder vi et helt særligt værktøj, som jeg selv med stor fordel bruger i søgningen efter og indsamling af information for at kunne træffe gode beslutninger på et oplyst og tilstrækkeligt grundlag. Værktøjet kaldes for Meta Modellen.

Meta Modellen
Meta Modellen fik jeg første gang kendskab til for næsten 20 år siden, da jeg mødte den i Acuity World, som jeg i dag er samarbejdspartner med. Meta Modellen blev hurtigt et vigtigt element i min kommunikationsstrategi. Meta Modellen er en spørgeteknik, der blev udviklet af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne på baggrund af deres studier af familieterapeut Virginia Satirs og gestaltterapeut Fritz Pearls forskellige spørgeteknikker. Spørgeteknikkerne består i at anvende en række helt særlige og meget specifikke sprogmønstre, der er i stand til at afdække meget mere af den underliggende og ubevidste ”virkelighed”, som den umiddelbare og gense, kommunikative overfladestruktur i første omgang måske kun svagt antyder, sløret af unødig kommunikationsstøj.

Kunsten er at lægge mærke til og lytte ind til de helt specifikke sprogmønstre, der er karakteristiske for overfladekommunikationen/overfladestrukturen og på den baggrund stille specifikke, uddybende spørgsmål, hvis svar åbner op for endnu dybereliggende informationer om ”virkeligheden”, selve oplevelsen af verden omkring os.

Meta Modellen består af tre overordnede sprogmønstre, der hver består af tre underliggende sprogmønstre.

Udeladelser – at samle information
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at noget mangler eller er udeladt i kommunikationen i forhold til at få en mere fuldstændig model af andres oplevelser, og derved sikrer sig, at man i højere grad forstår det samme, som bliver sagt eller vist. Ved at lytte ind til disse manglende eller udeladte dele i kommunikationen og herefter specifikt spørge ind til dem, så bevidstgøres både afsender og modtager om dem. Lederen samler på den måde mere præcis information.

De tre underliggende sprogmønstre er: Udeladte ord, Nominaliseringer eller Uspecifikke verber/ord. Fx: ”Jeg er bare så vred” – ”Hvad er du vred over?”

Generaliseringer – at udvide grænser
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at de sproglige generaliseringer sætter grænser for detaljerne i oplevelsen af den ”virkelige” verden. Ved at lytte ind til de specifikke generaliseringer og herefter spørge ind til, hvad der ligger af underliggende delelementer, så bevidstgøres afsender og modtager ofte om ny viden, der fx kan være medskabende til bedre løsninger, nye forståelser og/eller opnåelsen af de ønskede mål.

De tre underliggende mønstre er: Universel generalisering, Modalverber eller Manglende kilde. Fx: ”Når jeg har det godt, er alt muligt” – ”Giv mig nogle eksempler på, hvad der er muligt?”

Forvrængninger – at ændre betydning
Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at der sker en forvrængning af den information, der afsendes. Noget får en ændret betydning. Bevidst eller ubevidst. Ved at lytte ind til forvrængningerne i sproget og herefter stille spørgsmålstegn til disse forvrængninger, så bevidstgøres disse, og dybereliggende information og viden frigøres både til afsender og modtager.

De tre underliggende mønstre er: Tankelæsning, Årsag – Effekt eller Kompleks ækvivalens – forkert lighedstegn. Fx: ”Mind chef kan ikke lide mig” – ”Hvordan ved du, at hun ikke kan lide dig?”

Afrunding
Endnu flere forskellige sprogmønstrer i de forskellige kategorier kunne være nævnt her. Med Meta Modellen har vi et stærkt kommunikationsværktøj, der både afdækker den dybereliggende oplevelse for både afsender og modtager. Viden der findes under overfladen, og som tilfører lederen og medarbejderne ny, nyttig og specifik detailviden til gavn for overvejelser, ledelse, beslutninger og gennemførelse.

Kommunikativt kan lederen med stor fordel også anvende et modsatrettet kommunikationsværktøj, der går fra det specifikke til det helt uspecifikke sprog – det hypnotiske sprog. Milton Modellen hedder dette kommunikationsværktøj, hvor vi arbejder med anvendelsen af det hypnotiske sprog i lederens kommunikation af sine budskaber. Milton Modellen tager jeg fat på en anden og måske næste gang.

Bilist overså vigepligt – fem personer involveret i uheld

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Bilist overså vigepligt – fem personer involveret i uheld

KRIMI. Lørdag klokken 12.51 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Ribevej i Ødsted ved Vejle. To biler stødte sammen, da en af bilisterne kørte frem trods vigepligt, og dermed blev påkørt af en anden, der kom kørende i østgående retning.

»En bil holder for at overholde vigepligten, men da føreren kører frem, bliver bilen ramt af den part, der kommer kørende ude på Ribevej,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet var der i alt fem personer involveret i uheldet – fire voksne og et barn. Ingen meldes alvorligt tilskadekomne, men én voksen blev kørt til kontrol på skadestuen. Barnet slap uskadt.

De to førere er begge unge mænd fra lokalområdet. Den ene er født i 1999, den anden i 2000.

Politiet havde lørdag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om sagen.

What is Love – Chief 1’s 90’er-liv bliver til musical

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
What is Love – Chief 1’s 90’er-liv bliver til musical

KULTUR. Når en idé fødes på et stykke papir i et rodet studie, er der sjældent nogen garanti for, at den nogensinde ser dagens lys. Men tre et halvt år efter at Chief 1 fik tanken om at omsætte sit eget 90’er-liv til en musical, står forestillingen klar. What is Love har premiere i næste uge, og for idémanden, produceren og musikeren selv er det en oplevelse, der griber dybt.

»At sidde og se de første gennemspilninger med kostumer og scenografi og så tænke, at det hele begyndte som en idé for tre et halvt år siden. Det er mindblowing,« siger Chief 1.

Han understreger, at musikken ikke er hans egne gamle hits, men at han har produceret, genfortolket og nyarrangeret 90’ernes ikoniske dansemusik, suppleret med nye numre skrevet særligt til forestillingen. »Historien er baseret på mit liv, men selvfølgelig krydret med mere dramatik. Det er en fortælling, der skal have krop og puls på en scene.«

Glansbilleder og bagsider

90’erne var en tid, hvor dansk dansemusik voksede frem fra soveværelser og kældre. Pludselig kunne unge mennesker skabe beats og melodier på egne præmisser. Men ifølge Chief 1 havde medaljen en bagside.

»Vi troede, vi var frie, fordi vi kunne lave vores egen musik. Men mange af os skrev under på elendige kontrakter og blev kørt rundt af kyniske forretningsfolk. Jeg kender piger, der fik at vide, at de skulle tabe sig eller lyve om deres alder. Så bag den lyserøde facade var der mange, der betalte en høj pris,« siger han.

For ham er moralen klar. »Uanset hvor hårdt det var, så blev der skabt noget musik, som stadig står. Og i dag, når man ser de gamle navne til Vi Elsker-koncerterne, så kan man mærke, at det, vi lavede dengang, faktisk satte sig i folk.«

En talentmasse i topform

Chief 1 har fulgt prøverne tæt. Han har set dansere, sangere og skuespillere bringe hans idé til live. Og han er overvældet. »Jeg kan næsten ikke beskrive det. Når jeg har set danseprøverne, har jeg siddet med åben mund. Når jeg har hørt sangene, har jeg tænkt, at vi har en ufattelig talentmasse i Danmark. Og skuespillerne er både søde, disciplinerede og vanvittigt dygtige. Jeg er imponeret over alt,« siger han.

For ham er det en åbenbaring at opleve en generation af unge kunstnere, der vil stå på en scene med professionalisme og ambition. »Da jeg startede i 90’erne, var der næsten ingen, der kunne synge eller performe ordentligt. Det var bare ikke en del af kulturen. I dag er der masser, der drømmer om at leve af det her, og det kan man mærke på energien.«

En musical med original historie

Når premieren ruller i gang, bliver publikum vidner til noget, Chief 1 selv kalder banebrydende. »Det er den første musical i verden, der handler om 90’erne. Det er ikke en Grease eller en Fame, man har set før. Det er en original historie med original musik og et originalt univers,« siger han.

Forestillingen er fyldt med energi, men den rummer også eftertænksomhed. »Det handler om kompromiser. Om hvordan man risikerer at miste sig selv i jagten på succes. Når man først har solgt sin sjæl for billigt, er den svær at få tilbage. Forestillingen viser, hvordan unge musikere kan blive fanget i en grådig fabrik, men også hvordan de kan slippe ud igen – dog med ar på sjælen.«

Personlig resonans

Chief 1 lægger ikke skjul på, at det har kostet følelser at åbne de kapitler fra sit liv. »Der er meget, der har ramt mig. Det var en tid med store oplevelser, men også et nervesystem, der blev slidt ned. Jeg håber, at publikum både ser festen og eftertanken.«

Han glæder sig til at stå i salen og mærke reaktionen, når musikken brager, og historierne folder sig ud. »Jeg tror, folk vil opleve en energi, der vælter ud over scenen. Og jeg håber, de går derfra med både smil og stof til eftertanke.«

For Chief 1 er What is Love mere end en musical. Det er en musikalsk bekendelse, en hyldest til en epoke og en advarsel pakket ind i pumpende beats og koreografi. »Det handler om at stå ved sig selv, selv når verden vil trække dig i en anden retning,« siger han.

Rektor kobler af med kortspil – Jens Færgemand underviser i bridge i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Rektor kobler af med kortspil – Jens Færgemand underviser i bridge i Middelfart

FRITID. For de fleste er Jens Færgemand først og fremmest kendt som rektor på Fredericia Maskinmesterskole. Men når arbejdsdagen slutter, finder han ro på en helt anden måde. Han sætter sig til bridgebordet i Middelfart Bridgeklub – og her nøjes han ikke med selv at spille. Han underviser også nye medlemmer, og efterspørgslen er vokset støt de seneste år.

»Jeg begyndte egentlig at spille bridge sammen med min kone,« fortæller han. »Hun er vokset op med, at både hendes forældre og bedsteforældre spillede. Da ungerne var ved at flytte hjemmefra, tænkte vi, at vi skulle have en fælles hobby. Så gik vi til bridgeundervisning, og det er lidt mere end ti-tolv år siden.«

Fra spiller til underviser

Interessen udviklede sig hurtigt, og for tre år siden tog han springet til at undervise selv. »Jeg har jo undervist på Maskinmesterskolen, så det var egentlig naturligt at prøve kræfter med undervisning i bridge også. Jeg tog en certificering gennem Danmarks Bridgeforbund, og så startede jeg med et lille hold, hvor jeg tænkte, det bliver der næppe til noget. Men der kom 16 tilmeldinger, og vi måtte lukke venteliste,« siger han.

Siden er det kun gået fremad. »Sidste år var holdet også fuldt, og nu starter vi igen på mandag med 24 på et nybegynderhold – og seks på venteliste. Det er faktisk lidt imod trenden, for generelt går det tilbage for bridgeklubber i Danmark. Men i Middelfart oplever vi det modsatte,« fortæller han.

Fællesskabet driver interessen

For Jens Færgemand handler succesen ikke kun om kortene, men i høj grad om det sociale. »Jeg tror egentlig, at man savner det med at gøre noget sammen med andre. Man kan jo også bare spille bridge på nettet, men det her med at sidde overfor hinanden og komme hinanden ved, det giver noget helt andet,« siger han.

Han peger på, at sporten i Middelfart ofte kombineres med andre fritidsinteresser. »Der er mange, der spiller golf om sommeren og bridge om vinteren. Og så er der også små private klubber i byen, hvor folk mødes. Men de nye, der kommer til gennem undervisningen, bliver medlemmer af Middelfart Bridgeklub.«

En klub i vækst

Med de mange nye medlemmer er klubben vokset markant. »Vi var helt nede at vende med omkring 60-62 medlemmer, men nu er vi oppe på over 70 og forventer at runde 100 i år, når de nye hold tælles med. Det er rigtig flot, og jeg tror, at mund til mund betyder meget. Mange melder sig til, fordi de har hørt om det fra andre,« siger han.

Plads til alle

Aldersspændet blandt de nye spillere er også begyndt at ændre sig. »De første to hold, jeg underviste, var mest folk, der var gået på pension. Men på det hold, der starter nu, er der flere, der kun lige er fyldt 50, og nogle, der stadig er på arbejdsmarkedet. Så der er plads til alle,« siger han.

Stemningen i klubben beskriver han som både hyggelig og uformel. »Det er rigtig hyggeligt, og jeg kan høre på de nye, at de er glade for at være med. Mange skynder sig at melde sig til, fordi de har hørt, at der hurtigt bliver fyldt op. Det viser bare, at vi har fat i noget, der giver mening for folk.«

Sebastian Frandsen stopper i Fredericia HK efter sæsonen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Sebastian Frandsen stopper i Fredericia HK efter sæsonen

SPORT. Målmand Sebastian Frandsen har besluttet, at denne sæson bliver hans sidste i Fredericia Håndboldklub. Dermed runder han tre år i klubben, når fløjten lyder for sidste gang til foråret.

Frandsen har været en markant profil i FHK-målet, men den seneste sæson blev vanskelig. Skader satte sit præg, og det kostede spilletid. Efter en mindre operation i sommerpausen er han dog tilbage i fulde omdrejninger, og klubben ser ham som en vigtig del af det kommende år.

»Vi har en lang og spændende sæson foran os med kampe i både Bambuni Herreligaen og European League. Her bliver Sebastian en vigtig brik i bestræbelserne på at indfri vores målsætning om at være blandt de bedste, når det hele skal afgøres i april og maj næste år« siger direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

FHK peger på, at målet er at kæmpe med i toppen, både i ligaen og i Europa, og at Frandsen i den sammenhæng fortsat er central.

Klubben afslutter sin meddelelse med en anerkendelse af målmandens betydning. Fredericia Håndboldklub takker Sebastian Frandsen for en solid og professionel indsats og ønsker ham held og lykke med de udfordringer, der venter, når han forlader klubben efter denne sæson.

Arrangementer sætter Fredericia på landkortet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Arrangementer sætter Fredericia på landkortet

BUSINESS. Når store politiske og faglige møder samler mennesker i Fredericia, er MESSE C ofte rammen. Direktør Grete Grünberger Højgaard Frank lægger ikke skjul på, at hun ser det som en styrke for både huset og bye

Der er travlt hos MESSE C i disse måneder. Senest dannede det store messecenter rammen om “borgerligt konvent”, og der er mange flere messer, events og arrangementer på vej. Direktør Grete Højgaard er ikke i tvivl. Det betyder noget for Fredericia.

»Det betyder da helt vildt meget. Altså, det er en chance for os og for hele Fredericia til at komme på landkortet. Det betyder altid noget, når vi kan tiltrække den nationale presse,« siger hun.

Konventet trak både partier, politikere og presse til Fredericia. »Det var en megastor dag, og det var en god dag på alle måder, og heldigvis så kan vi jo se, at vores demokrati fungerer og mennesker mødes.«

Reaktionerne har ifølge direktøren været tydeligt positive. »Det er mit indtryk, at folk har været rigtig godt tilfredse med at være her, og også været tilfredse med de debatter, de fik i løbet af dagen. Og jo også med så stort en god humoristisk sens, at de var i stand til at synes, det var morsomt, at Socialdemokraterne havde lavet lidt reklame. Uanset om det så ikke måske var det smarteste, så fik det smilene frem.«

Direktøren håber, at de politiske arrangementer bliver ved med at finde vej til Fredericia.

»Vi har allerede haft en hel del af disse arrangementer, så jeg håber da bestemt, vi kan blive ved med at tiltrække både partier, organisationer og foreninger. Det er altid nogle festlige dage, og det giver også noget. Jeg synes, det giver noget til vores by, at vi er med til at danne ramme om politiske drøftelser og debatter.«

Hun nævner også FOA, som for nylig holdt et stort arrangement for tillidsfolk. »Det er også vigtigt på den måde. Jeg synes, det minder mig i hvert fald personligt om hver gang, at jeg bliver glad og stolt over, at vi har et velfungerende demokrati, for det synes jeg faktisk, vi har.«

Når talen falder på de kommende måneder, er kalenderen tæt belagt.

»Altså hvis vi nu tager på messesiden i hvert fald, så har vi bilmesse, og vi har kreative dage, og vi har autocampermessen. De kommer jo alle sammen i oktober måned. Og her i år, nu skal jeg lige tænke mig om, fordi vi har jo lige afviklet nogle store ting her også de seneste par dage.Hørkram har vi her den 1. og 2. oktober. Det er jo så for hele hotel- og restaurationsbranchen og for kantiner i det offentlige og alt sådan noget. Så vi har virkelig travlt, hvilket er helt fantastisk«

At MesseC kan tiltrække de store begivenheder, skyldes ifølge direktøren også samarbejdet lokalt.

»Vi har jo mange måder, vi arbejder på, fordi vi har jo nogen, som er dedikeret til at arbejde med event selv, men vi har jo også Experience Fredericia, som vi er i samarbejde med, og det er jo hele Resort Fredericia, hvis vi kan sige det sådan, hele området med alle hoteller og spændende oplevelser, natklubber, restauranter, der er med. Så der har vi jo både en fælles opgave og en fælles indsats, og det er virkelig noget, der virker. Det kan vi jo mærke på både den ene og den anden led, at det med at være optaget af sammen og gå ud og finde den forretning, vi gerne vil have, det betyder alt.«

På spørgsmålet om, hvilken betydning MesseC har for erhvervslivet i Fredericia, svarer hun:

»Det er jo svært for mig at sige, hvilken betydning vi har for erhvervslivet, fordi vores kunder kommer jo ofte langt vej frem. Det er måske mere nationalt, når vi ser på vores kunder på den led, men vi har jo mange lokale til konferencer og sådan noget. Og når vi så ser den anden vej rundt, så tror jeg, at vi betyder noget, fordi vi er med til at trække rigtig mange mennesker til byen. Så jeg tror måske mere, det er, hvis vi ser på byen og vores tiltrækningskraft. Så det er det, der betyder noget. Og det betyder noget for butikkerne i byen. Det betyder noget for hotellerne, at der kommer nogen, der gerne vil overnatte.«

1...397398399...2.003Side 398 af 2.003

FHK-træner i voldsom kritik af observatør

Patrick Viborg - 0
FHK-træner Jesper Houmark lagde ikke skjul på sin frustration, efter Fredericia Håndboldklub tabte 34-32 til Skjern i Herreligaen. Undervejs i opgøret var der utilfredshed hos...

KIF skal ud i tredje kamp om oprykningsmulighed

Kolding blev dukket af AC Horsens

Middelfart tabte med tenniscifre

Bil påkørte hus

Bil påkørte hus