ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.
På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.
Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.
Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.
Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.
»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.
Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.
»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.
Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.
POLITIK. Den sikkerhedspolitiske situation stiller stadig større krav til samfundets kriseberedskab og robusthed, og kommunerne skal nu rustes bedre til at stå imod fremtidens kriser. Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), som netop er offentliggjort.
KL’s formål med udspillet er at sikre, at kommunerne – og dermed borgerne – er langt bedre rustet til at håndtere både nutidige og fremtidige kriser, uanset om det handler om cyberangreb, naturkatastrofer eller store, landsdækkende strømafbrydelser.
Ifølge formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, er situationen alvorlig, og det kræver både handling og klarhed fra kommuner og statens side.
»I kommunerne står vi i frontlinjen, når det handler om at beskytte borgerne i krisesituationer og sikre lokal tryghed, information og stabilitet. Det ansvar tager vi dybt alvorligt, og derfor fremlægger vi nu vores bud på, hvad der skal til for at gøre vores samfund mere robust til at komme godt igennem en alvorlig krise. Både lokalt og som helhed. For hvis vores land først bliver lagt ned af et stort strømnedbrud eller cyberangreb, er det for sent,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Fem konkrete anbefalinger
I udspillet anbefaler KL konkret, at:
Staten udmelder klare scenarier og tidshorisonter til kommunerne for, hvad vi skal være forberedt på
Der kommer klare anbefalinger og vejledning omkring kommunernes ansvar for sårbare borgere
Der arbejdes videre med anbefalinger og rammer for de øvrige dele, der skal styrke vores samfundssikkerhed og beredskab – herunder bl.a. en plan for krisekommunikation til alle borgere, inddragelse af civilsamfundet og erhvervsliv, miljøkatastrofer, plan for beskyttelsesrum mv.
Der gennemføres flere øvelser i og mellem kommuner, regioner, staten og andre relevante aktører
Kommunerne tilføres varige midler til at robustgøre det lokale kommunale beredskab – til drift, øvelser og cybersikkerhed
Sårbare borgere skal sikres
Et af hovedpunkterne i udspillet handler specifikt om at sikre trygheden og beskyttelsen af landets mest sårbare borgere i en krisesituation. Det gælder eksempelvis omkring 40.000 beboere på landets plejehjem, cirka 20.000 borgere på kommunale botilbud og de godt 22.000 borgere, som er i behandlingsforløb for stofmisbrug.
Johannes Lundsfryd understreger, at en af kommunernes vigtigste opgaver netop er at sikre, at beredskabet altid er klart til at hjælpe de mest udsatte borgere hurtigt og effektivt.
»Vores ældre og sårbare medborgere skal kunne være trygge ved, at der er et nødberedskab klar, så de kan få hjælp i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, i lyset af situationens alvor, at vi får klare svar og retningslinjer. For det har stor betydning for, hvordan vi skal tilrettelægge vores lokale beredskab, hvilket og hvor meget materiel vi skal købe, hvilke kriseøvelser vi skal lave, og hvilken besked vi skal give borgerne,« påpeger Lundsfryd.
Klarhed i kommunikation og ansvar
Et andet væsentligt element i KL’s udspil er ønsket om klar ansvarsfordeling og en entydig krisekommunikation mellem stat, regioner og kommuner. Formålet med dette er at undgå, at uklarhed eller forvirring opstår i akutte situationer, hvor borgere og myndigheder hurtigt skal kunne handle.
»Når en alvorlig krise rammer, skal det være fuldstændigt klart, hvem der gør og siger hvad. For selv den mindste uklarhed kan skabe kaos, utryghed og i værste fald livstruende situationer for borgerne. Derfor mener vi, at vi nationalt bør samarbejde om at sikre en helt klar og tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst i kommunikationen til borgere, institutioner og på tværs af myndigheder,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
KL foreslår derfor også flere og mere omfattende kriseøvelser på tværs af hele landet. Det skal sikre, at både myndigheder, kommuner, regioner og statens forskellige institutioner kender deres præcise roller, når krisen først rammer.
Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor debatten om samfundets robusthed og sikkerhed er højt placeret på den politiske dagsorden.
Når svenske Lisa Ekdahl onsdag den 21. maj indtager scenen på Ekscerhuset i Fredericia, bliver det med en af den slags koncerter, der mærkes helt ind i sjælen. Denne aften lægger hun alt overflødigt til side og vender tilbage til kernen af det, der gjorde hende til en af Skandinaviens mest elskede musikalske stemmer: enkeltheden, nærheden og ærligheden.
I centrum står Lisa selv med sin guitar og den stemme, der siden debuten i 1994 har bjergtaget publikum med en lethed og klarhed, som få sangere evner at mestre. Hun får følgeskab af sin faste producer og musikalske medspiller, Mathias Blomdahl, der med sit arsenal af instrumenter – lige fra loop-pedaler, samplere og synths til akustiske guitarer – tegner de musikalske rammer om Lisas poetiske og følelsesmættede univers. Sammen vil de to skabe en stemning, hvor nuancerne får plads til at folde sig ud, og hvor afstanden mellem scenen og publikum bliver opløst.
Lisa Ekdahls musikalske rejse begyndte for alvor med det ikoniske debutalbum, der for 30 år siden gjorde hende til en stjerne fra den ene dag til den anden. Albummet markerede begyndelsen på en karriere, hvor jazz og svenske musiktraditioner blev smeltet sammen med en finesse og lethed, som stadig står klart i hukommelsen hos et stort publikum.
For Ekdahl er det netop denne lethed, der altid har været ambitionen. Evnen til at gøre det svære enkelt – og dermed nå direkte ind til folks hjerter.
Lisa Ekdahl fortæller selv om forholdet til det danske publikum:
»Danmark har en helt særlig plads i mit hjerte. Sådan har det været lige fra begyndelsen. Jeg føler mig altid hjemme og tryg her, og det giver plads til, at jeg kan levere mine sange med en helt særlig nærhed. Mathias og jeg har en musikalsk kemi, der nærmer sig telepati. Derfor tør jeg godt love, at publikum vil få en levende og ægte oplejvelse.«
Koncerten i Ekscerhuset bliver et unikt møde mellem Lisa Ekdahl og hendes publikum – tættere, mere ærligt og mere levende end nogensinde før.
Arrangementet finder sted onsdag den 21. maj klokken 20.00 i Ekscerhuset i Fredericia. Dørene åbner kl. 19.00, og billetter kan købes i forsalg til 385 kroner. I døren vil prisen være 410 kroner, og garderobe er obligatorisk.
LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub kæmper i aften for vigtige point i slutspillet mod TTH Holstebro. Der står afgørende point på spil i jagten på en plads i semifinalerne, og du kan følge hele kampen live her på Fredericia AVISEN. Kampstart er klokken 18.30. Følg med her. Kampen præsenteres af ADP A/S
LOKALT. Det skulle have været en helt almindelig onsdag formiddag i Sundhedshusets foyer i Fredericia. En gruppe frivillige fra Demensfællesskabet Lillebælt stod samlet, småsnakkende og klar til at sætte fokus på demensugen og det nationale demenssymbol. Men denne onsdag skulle vise sig at blive alt andet end almindelig.
Klokken lidt over elleve blev der helt stille. Noget uventet var under opsejling. Demenskonsulent Pia Heesch Andersen rakte pludselig telefonen frem mod Else – Demensfællesskabets ældste frivillige. Med forundring og let tøvende greb Else telefonen, intetanende om, hvad der ventede hende i røret.
Det var ældreminister Mette Kierkgaard i den anden ende. Hun kunne fortælle Else, at Demensfællesskabet Lillebælt netop havde vundet Ældreministeriets prestigefyldte Pårørendepris 2025.
Else stod helt stille, næsten fastfrosset i øjeblikket, og blev synligt overvældet af situationen.
»Jeg bliver fuldstændig paf. Og jeg er slet ikke til sådan noget med at stå frem og sige noget. Men hun var bare så sød,« fortæller Else senere, stadig med et stort smil og lidt våde øjne.
Mens Else stod med telefonen, opstod et øjebliks forvirring. Kameraer pegede mod hende fra flere vinkler, og Else, der helst ville undgå opmærksomhed, begyndte forsigtigt at trække sig væk, mens hun sagde til ministeren: »Jeg står altså lige og bliver fotograferet.«
Latteren bredte sig hurtigt i foyeren, og Else måtte blive stående, for det var jo netop hende og fællesskabet, kameraerne var kommet for at fange.
De frivillige blev fuldstændig overvældede, da nyheden blev afsløret.
Ved siden af Else stod hendes frivillig-kollega Hans-Jørgen. Han kendte allerede til hemmeligheden, men øjeblikket blev alligevel for meget for ham, og tårerne begyndte stille at løbe.
»Nu havde jeg jo vidst det siden i torsdags, da Pia fik beskeden. Men det blev virkelig stort, da vi stod der sammen. Det er jo ikke bare de 10.000 kroner. Det er anerkendelsen. Det betyder så meget,« siger Hans-Jørgen, stadig tydeligt rørt.
Når frivilligheden betyder alt
Demensfællesskabet Lillebælt er drevet af frivillige kræfter. Det er mennesker som Else og Hans-Jørgen, der uge efter uge sørger for, at hverdagen bliver lysere og lettere for både demensramte borgere og deres pårørende.
For Else har frivilligheden altid været en helt naturlig del af livet. Hun er typen, der ikke kan lade være med at give en hånd med, hvor det er nødvendigt, og hendes engagement strækker sig langt ud over Demensfællesskabet Lillebælt. Ud over timerne med demensfællesskabet er hun også fast frivillig i frivilligcentret, hvor hun hver uge bruger tid på at hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker. Hendes forklaring på engagementet er både enkel og rørende.
»Jeg har altid været frivillig. Jeg er også frivillig inde i frivilligcentret en gang om ugen. Man får jo så meget igen, og man glæder sig til at komme afsted. Når man går derfra, er det altid med en følelse af, at vi har gjort noget godt,« fortæller Else.
Hans-Jørgen kender alt til, hvordan selv de små ting kan vende en dårlig dag til en god dag. Når borgerne kommer ind ad døren i Demensfællesskabet, er det ikke altid med store smil og overskud, men de frivilliges nærvær gør en stor forskel, understreger han. Han fortsætter lidt, og beskriver levende, hvordan aktiviteterne og samværet med ligesindede løfter stemningen betydeligt hos de mennesker, der deltager i fællesskabet.
»Når folk kommer til os, kan de måske godt være lidt nedtrykte, men når de tager herfra efter en aktivitet, så går de altid med et stort smil. De siger selv, at det er befriende at komme hos os, fordi vi er ligesindede,« pointerer han og peger på at man altid kan være åben omkring sine tanker.
Og den betydning, Demensfællesskabet har fået, kan ifølge demenskonsulenten Pia Heesch Andersen næsten ikke overvurderes. Hun er en af de bærende kræfter bag fællesskabet, hun har fulgt udviklingen tæt og hun er overbevist om, at hvis ikke Demensfællesskabet Lillebælt var blevet grundlagt, ville mange borgere med demens have stået uden det tilbud, der nu gør hverdagen værdifuld, fyldt med livskvalitet og social kontakt.
»Hvis ikke Demensfællesskabet Lillebælt var blevet til, så havde der ikke været et tilbud til disse mennesker, før de var langt henne i deres demensforløb. Det er et tilbud, hvor du kan komme direkte fra gaden og være med. Det er blevet et fællesskab, som ikke eksisterede før, og som øger livskvaliteten for rigtig mange,« siger hun med stolthed i stemmen.
Det var en svær beslutning for Pia at vælge kun to frivillige, der skulle modtage prisen, for i hendes øjne gør alle de frivillige en lige stor forskel.
Drømmen gik i opfyldelse
For Pia var onsdagens overraskelse kulminationen på flere års drøm om at få sat Fredericia og Demensfællesskabet Lillebælt på landkortet. Hun har længe haft en vision om, at det store arbejde, fællesskabet udfører hver dag, skulle anerkendes bredt.
I dagene op til afsløringen har hun derfor også været både spændt og nervøs. Hun modtog allerede beskeden torsdag og har siden da båret rundt på den store hemmelighed næsten helt alene – kun Hans-Jørgen, der stod ved hendes side, da nyheden blev overbragt, har kendt til det. At holde på en så stor hemmelighed beskrev hun med et stort smil som næsten ulideligt. Den store spænding lå ikke mindst i at se, hvordan de frivillige ville tage imod nyheden, og om den anerkendelse, hun selv mente, de fortjente så inderligt, også ville blive mødt med glæde af dem.
»Jeg har næsten ikke kunnet sove, siden jeg fik beskeden i torsdags. Jeg har været så spændt på at se, hvordan de ville tage imod nyheden. Det her er virkelig en drøm, der går i opfyldelse. En offentlig anerkendelse af det arbejde, vi gør,« fortæller Pia.
Pia er beskeden omkring sin egen rolle, men spørger man i Demensfællesskabet Lillebælt, går der sjældent længe, før nogen fremhæver hendes store betydning for fællesskabet.
Selvom situationen var lidt overvældende, da Else fik telefonen stukket i hånden og hørte, at fællesskabet havde vundet prisen, var hun heller ikke i tvivl om, hvor meget anerkendelsen betyder. Hun peger især på, hvor stort det er, at prisen kommer hjem til Fredericia:
»Det betyder, at man har lyst til at blive ved. Det giver glæde og energi at få sådan en anerkendelse. Og så er det fantastisk, at lille Fredericia lige pludselig får en landsdækkende pris. Det synes jeg da er flot.«
Men udover anerkendelsen følger der også en pengepræmie på 10.000 kroner med prisen. Hans-Jørgen er allerede klar med et godt bud på, hvad pengene skal bruges til.
»Vi skal i hvert fald holde en ordentlig fest,« griner han.
En landsdækkende pris kræver selvfølgelig bobler, og naturligvis alkoholfri, så alle kunne være med i fejringen.
Og en fest bliver der ganske bestemt. Pia Heesch Andersen har allerede planlagt, at alle de frivillige skal samles sidst i maj for at beslutte, hvordan de præcist skal fejre den flotte pris. Den endelige beslutning om festlighederne overlader hun helt og holdent til de frivillige selv, så fejringen bliver lige præcis det, de ønsker sig allermest.
»Skal vi tage på studietur, ud at spise eller måske en tur i biografen? Det er helt op til dem,« fortæller hun.
Mod København med Else og Hans-Jørgen
Onsdag venter en særlig oplevelsesrig tur for Else og Hans-Jørgen. De skal nemlig sammen med Pia Heesch Andersen tage turen over Storebælt og hele vejen til Tivoli Hotel & Congress Center i København for at modtage Pårørendeprisen personligt.
»Det bliver stort,« siger Else med en blanding af glæde og en smule ængstelse i blikket.
»Ja, og voldsomt. Jeg er slet ikke til sådan noget med at stå foran alle de mennesker,« fortsatte hun. For selvom hun er vant til at være en uundværlig frivillig, så er tanken om at stå på en scene foran et stort publikum alligevel noget, der giver lidt sommerfugle i maven.
Hans-Jørgen kiggede kort på Else, som for at forsikre hende om, at de nok skal klare det hele sammen. Med et lille smil og en rolig stemme konstaterede han så:
»Men vi skal nok klare det.«
Tilbage i Fredericia blev champagneflaskerne åbnet, chokoladen delt rundt, og glæden mærket helt ud i fingerspidserne. For uanset hvor voldsomt det bliver at stå på scenen i København, er det intet imod den forskel, de frivillige hver eneste dag gør for mennesker, der lever med demens tæt inde på livet.
Se videoen herunder, hvor Else modtager det overraskende opkald fra ældreministeren, og oplev reaktionen, da det går op for hende, at Demensfællesskabet Lillebælt har vundet prisen:
SOCIALT. Angst, depression og en hverdag præget af sygemeldinger. Det var virkeligheden for 33-årige Ditte Elbæk gennem mange år. En virkelighed, hun deler med tusindvis af andre unge, der er vokset op i hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug. Men det behøver ikke at være sådan resten af livet.
Det viser nye tal fra organisationen TUBA, der tilbyder specialiseret terapi til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i familier med misbrug. I 2024 var 2.556 unge i terapiforløb hos TUBA, og hele 84 procent fortæller efterfølgende, at de har fået et lysere syn på fremtiden.
Det gælder også Ditte Elbæk. For hende begyndte livet at vende, da hun for godt et år siden startede i et specialiseret terapiforløb.
»Jeg ser helt anderledes lyst på tingene nu. Der skal mere til at slå mig ud af kurs end tidligere. Jeg er blomstret op og har fået mere overskud til at leve det liv, jeg altid har drømt om, men som der ikke var plads til før,« fortæller Ditte.
Hun er langt fra alene med oplevelsen af, at terapi kan vende en svær opvækst til en lysere fremtid. Ifølge en undersøgelse foretaget af TUBA fortæller størstedelen af de unge efter endt forløb, at de er blevet bedre til at håndtere deres problemer, har fået et bedre forhold til sig selv og har styrket deres sociale relationer.
»De unge, vi møder, er virkelig seje«
Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser hvert tiende barn i Danmark op med en forælder, der har et alkoholmisbrug, og mange flere er berørt af stofmisbrug i familien. Konsekvenserne kan være alvorlige og spænde fra psykiske vanskeligheder som angst og depression til sociale problemer og vanskeligheder med at opretholde relationer.
Men sådan behøver det ikke at gå, understreger landsleder i TUBA, Kåre Skarsholm.
»De unge, vi møder i TUBA, er virkelig seje. De har udholdt en barndom, der bestemt ikke er for børn. Alligevel tager de kampen op og kæmper for et bedre liv. De tør kigge ind i og håndtere de ting, der gør ondt. Det er fantastiske unge mennesker, som står et svært sted i livet, og som har brug for nogen, der forstår, hvad de har gået igennem, og som kan hjælpe dem til et bedre liv,« siger Kåre Skarsholm.
For Ditte Elbæk har terapien skabt et tydeligt »før« og »efter«. Selvom alkoholmisbruget stadig præger familien, står hun i dag stærkere i sig selv og med større tro på fremtiden.
»Det har været livsændrende for mig. Jeg har virkelig fået noget at arbejde videre med, og jeg føler kun lige, min rejse er begyndt. For det er først nu, jeg skal til at leve,« slutter hun.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. Mens Fredericia Håndboldklub kæmper videre i slutspillet om DM-semifinalerne, har én af deres skarpeste danske rivaler, Aalborg Håndbold, netop modtaget en invitation til det prestigefyldte håndbold-event, Pro Handball USA, som afholdes for første gang nogensinde i sommeren 2026.
Eventet samler nogle af verdens absolut stærkeste klubhold, og arrangørerne bag har netop offentliggjort, at Aalborg Håndbold er blandt de foreløbigt tre udvalgte herrehold.
Ud over Aalborg er også tyske Füchse Berlin og franske HBC Nantes udvalgt til det store show, der afvikles over ti dage i USA, og som samler håndboldstjerner fra den absolut øverste hylde.
Füchse Berlin, der lige nu topper Bundesligaen, stiller op med stjernen Mathias Gidsel i front, mens HBC Nantes – som også er klar til Champions League Final4 i Köln – møder op med profiler som Nicolas Tournat, Aymeric Minne og Ivan Pesic.
Aalborg med imponerende stjernehold
Aalborg Håndbold, der gennem flere år har været Fredericia Håndboldklubs faste rival i kampen om de danske medaljer, er blevet inviteret på baggrund af deres imponerende sportslige resultater og deres stærke hold med internationale stjerner.
Med profiler som Niklas Landin, Sander Sagosen og kommende supertalenter som Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, er det nordjyske hold allerede stærkt besat. Fra 2026 får Aalborg yderligere stjerneforstærkninger i form af den tyske superstjerne Juri Knorr samt de to norske profiler Patrick Andersson og Alexander Blonz.
»Vi har store forventninger til dette mega-event, og vi er stolte af at kunne præsentere så stærke hold, som hver især repræsenterer toppen af international håndbold lige nu,« lyder det fra arrangørerne bag Pro Handball USA.
Sidste plads stadig åben
Det nye event mangler stadig at offentliggøre det fjerde og sidste herrehold. Der er flere prominente kandidater i spil, og arrangørerne forventer at annoncere det endelige hold snart.
På kvindesiden er allerede fire hold klar: Györi Audi ETO KC, Odense Håndbold, Brest Bretagne Handball og HB Ludwigsburg – alle hold med topplaceringer fra årets Champions League.
Eventet bliver afviklet på én samlet location, som snart bliver offentliggjort, ligesom datoerne for det store internationale håndboldbrag endnu ikke er meldt ud.
Mens FHK fortsat fokuserer på den afgørende kamp mod TTH Holstebro, kan Aalborg Håndbold se frem mod et historisk håndboldarrangement på amerikansk grund, der med sikkerhed vil trække stor international opmærksomhed.
SPORT. Fredag aften satte FC Fredericia en ny, markant tilskuerrekord på Monjasa Park, da hele 3.812 tilskuere overværede kampen mod Hvidovre. Men det var ikke blot antallet af fans, der imponerede – det var, hvem de var.
Den tidligere rekord på 3.758 tilskuere blev sat mod OB tilbage i 2019, hvor omkring 1.500 af fansene kom fra Odense. Fredagens rekord blev derimod båret næsten udelukkende af lokale fans fra Fredericia selv, hvilket ifølge direktør Stig Pedersen gør rekorden endnu mere særlig.
»Det her var noget helt særligt. Det var ikke en bølge af udebane-fans, der skubbede os over grænsen. Det var vores egne. Det var byen, der bar holdet,« siger Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.
På stadion kunne man se alt fra børnefamilier og ungdomsspillere til mangeårige, trofaste fans. Tribunerne var klædt i rødt og sort, og stemningen var elektrisk.
En by, der samler sig om fodbolden
Den nye rekord er ikke tilfældig. FC Fredericia har gennem længere tid arbejdet målrettet på at styrke forbindelsen mellem klubben og byen, og denne indsats bærer nu for alvor frugt.
»At vi slår rekord med lokale fans i ryggen gør det her til noget helt unikt. Det viser, at vi sammen har fat i noget rigtigt – og det giver både spillerne og klubben en enorm energi,« fortæller Stig Pedersen videre.
Han understreger, at rekorden viser potentialet i Fredericia som fodboldby, og at det ikke længere kræver besøg af store klubber udefra for at fylde Monjasa Park.
»Det var en stor aften, hvor der ikke var behov for besøg af en storklub – men stadig satte vi rekord. Det vidner om en klub med potentiale og en by, der bakker op som aldrig før.«
Godt nyt frem mod Superligaen
Den historiske opbakning lover godt for klubbens fremtid. FC Fredericia ser ud til at have fået skabt et samlingspunkt, der både kan tiltrække nye fans og fastholde dem, der allerede støtter op.
Samtidig kigger klubben nu ind i en spændende tid, hvor opbakningen vil være helt afgindende, når FC Fredericia tager springet til 3F Superligaen. Og her er der allerede mulighed for at sikre sig plads på tribunen – klubben har nemlig åbnet for salget af sæsonkort.
SPORT. KIF Kolding har netop forlænget kontrakten med en af klubbens vigtigste profiler, Benjamin Pedersen, der dermed bliver i klubben frem til sommeren 2028. Samtidig står det klart, at klubben efter sæsonen siger farvel til playmaker Magnus Kronborg.
Benjamin Pedersen har været en stærk profil for KIF, siden han kom til klubben i sommeren 2019. Han har udviklet sig til en central figur med 178 kampe og 495 mål, og direktør Julie Loop understreger hans store betydning:
»Vi er rigtig glade for, at Benjamin har forlænget sin kontrakt med klubben. Benjamin er en nøglespiller og har udvist stor loyalitet og professionalisme gennem sin tid her. Hans engagement på og uden for banen skaber kontinuitet og styrke i truppen,« siger Julie Loop.
Benjamin Pedersen selv ser også frem til fortsættelsen i KIF:
»Jeg er rigtig glad for forlængelsen hos KIF Kolding, da jeg føler, at det er her, jeg hører hjemme. Jeg glæder mig utroligt meget til at være med på den rejse, som skal føre os tilbage i ligaen,« siger han.
Farvel til Magnus Kronborg
Samtidig tager KIF Kolding afsked med playmaker Magnus Kronborg, som kom til klubben fra Rækker Mølle Håndbold i efteråret 2024. Magnus har spillet 20 kampe og scoret 46 mål, og hans bidrag til offensiven har været markant i en sæson med mange udfordringer.
Magnus Kronborg ser tilbage på sin tid i KIF med glæde:
»Jeg har været glad for min tid i Kolding – især drengene på holdet, som jeg naturligvis kommer til at savne. Jeg har også været glad for den rolle og det ansvar, jeg fik, og vil se tilbage på tiden i KIF som en god tid. Jeg ønsker klubben alt det bedste fremadrettet,« siger Magnus Kronborg.
KIF Kolding takker Magnus Kronborg for indsatsen og ønsker ham held og lykke i fremtiden, mens klubben glæder sig over at have sikret kontinuitet og stabilitet med forlængelsen af Benjamin Pedersen.
KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle.
Klokken 00.45 kørte en uniformeret...
