KRIMI. Natten til lørdag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en anmeldelse om et større værktøjstyveri på en byggeplads på Tonne Kjærsvej i Fredericia. Kort efter anholdt politiet to rumænske statsborgere, som nu begge er blevet varetægtsfængslet.
Anmeldelsen indløb til politiet klokken 02.25, hvor tyvene angiveligt havde været i gang med at fjerne værktøj for en betydelig værdi. Det lykkedes dog politiet hurtigt at få fat i gerningsmændene, som viste sig at være to udenlandske mænd.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, gav lørdag eftermiddag en opdatering på sagen efter grundlovsforhøret.
»Vi har i går anholdt to personer, begge udenlandske statsborgere. De er mistænkt for at stå bag et tyveri lørdag på Tonne Kjærsvej i Fredericia,« fortalte vagtchefen.
De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens lørdag klokken 14.15, hvor en dommer besluttede, at begge skulle varetægtsfængsles.
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere yderligere på, hvor stor værdien af det stjålne værktøj præcist er, eller hvordan mændene blev pågrebet.
Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der vil give politiet mulighed for at lade stærkt udsatte borgere beholde narkotika til eget forbrug, hvis de bliver stoppet. Det mener vi er en alvorlig fejltagelse.
Det grundlæggende problem er ikke, at udsatte mennesker har brug for hjælp – det har de. Men hjælp er ikke at give dem grønt lys til at fortsætte et farligt misbrug. Narkotika ødelægger liv. Det gælder, uanset hvem der tager det.
Forslaget signalerer, at samfundet accepterer misbrug, hvis livet er hårdt nok. Det er ikke bare naivt – det er direkte skadeligt. Vi skubber mennesker længere ud, når vi opgiver grænsen for, hvad vi som samfund vil acceptere. Det er ikke værdighed – det er resignation.
Vi risikerer at se flere dødsfald og alvorlige helbredsskader som følge af overdoser. Og samtidig sender vi et farligt signal til andre: At besiddelse af narkotika kan tolereres under visse omstændigheder. Det åbner for en gråzone, hvor grænserne for ansvar og lovgivning udviskes.
Regeringen foreslår, at det skal være op til den enkelte betjent at vurdere, om en person er ”udsat nok” til at måtte beholde stoffer. Men det er ikke politiets opgave – og det skaber usikkerhed både for borgerne og for retssystemet. Det er uholdbart i en retsstat.
Hvis vi virkelig vil hjælpe udsatte medborgere, skal vi styrke behandlingen – ikke slække på lovgivningen. Vi skal møde mennesker med støtte og krav, ikke med opgivenhed forklædt som medmenneskelighed.
Danmark skal ikke være et land, hvor vi tolererer narkotika – men et land, hvor vi hjælper mennesker ud af misbrug. Det kræver politisk vilje, ikke juridiske undtagelser.
SPORT. FC Fredericia tog lørdag eftermiddag til Nordstern Arena med en frisk Superliga-oprykning i bagagen, og holdet viste, hvorfor de er klar til landets fineste selskab med en stærk og overbevisende 3-0-sejr over AC Horsens. En sejr, der understreger forskellen på effektivitet og kynisme, og som samtidig sender Horsens ud af oprykningsdrømmen med en bitter smag i munden.
Kampen åbnede under strålende solskin, og det var gæsterne fra Fredericia, der dominerede boldbesiddelsen fra kampens begyndelse. Allerede efter få minutter var det dog hjemmeholdet, der noterede sig for kampens første afslutning, da Adam Herdonsson forsøgte sig uden held. Men derfra var det i høj grad Fredericia, der satte dagsordenen.
Efter en forholdsvis rolig start kom kampens første store chance efter 14 minutter, hvor Moses Opondo fik en kæmpe mulighed mod sin tidligere klub. Asbjørn Bøndergaard brød igennem Horsens’ forsvar og serverede bolden for Opondo, der på uforklarlig vis missede målet. En misser, der skabte frustrationer på Fredericia-bænken.
Kort efter fik hjemmeholdet en gylden chance for at bringe sig foran, da Opondo i en uheldig aktion begik benspænd i feltet. Emil Frederiksen stod klar ved pletten, men hans panenka-forsøg mislykkedes totalt, da han gled og ramte bolden skævt med skinnebenet. Et indirekte frispark blev konsekvensen, og Horsens’ momentum blev brat stoppet.
Resten af første halvleg blev præget af små forsøg uden den store dramatik, og stillingen ved pausen var derfor 0-0.
Anden halvleg blev en helt anden affære. Fredericia skiftede Emilio Simonsen ind, og det skulle vise sig at være afgørende. Efter et kvarters spil brød gæsterne dødvandet, da forsvarsspilleren Frederik Rieper overraskede alt og alle med et flot langskudsmål, hans andet sæsonmål i anden kamp i træk. Fredericia tog dermed føringen 1-0.
Målet fik Horsens til at vågne op, og de pressede hårdt på for en udligning. Valdemar Birksø måtte ud i fuld længde med en flot redning på et nærgående forsøg, men Fredericia holdt stand.
Kampens afgørelse faldt med et kvarter tilbage. Emilio Simonsen, der allerede havde markeret sig positivt efter indskiftningen, fik bolden tæt inde under mål efter en tøvende indsats fra Horsens’ forsvar. Simonsen tøvede ikke og hamrede bolden op i nettaget. 2-0 til Fredericia.
AC Horsens virkede tydeligt påvirket af det andet mål, og selv da de skiftede deres topscorer Magnus Pingel ind, virkede det som en desperat handling snarere end en strategisk løsning. Især fordi Emil Frederiksen, holdets kreative motor, samtidig blev pillet ud.
Ydmygelsen blev komplet efter 87 minutter. På en lynhurtig kontra tog Emilio Simonsen sagen i egen hånd og sprintede gennem Horsens’ forsvar, inden han iskoldt udplacerede målmand Matej Delač til slutresultatet 3-0. Et resultat, der måske var større end spil og chancer berettigede til, men som understregede forskellen i kynisme og klasse mellem de to mandskaber.
Kampen sluttede i en let frustrerende atmosfære for hjemmeholdet, hvor det virkede nærmest absurd, at dommeren valgte at tilføje hele fire minutters tillægstid. Tilbage stod FC Fredericia-spillerne og deres medrejsende fans i jubel over endnu en flot sejr og en styrkelse af deres position i toppen af tabellen.
Sejren betyder, at Fredericia nu står med 61 point, blot ét point efter OB, der samtidig spillede 1-1 mod Kolding IF. Dermed lever kampen om førstepladsen fortsat i teorien, og FC Fredericia kan drømme om endnu et statement i sæsonens sidste spillerunde.
Med denne overbevisende præstation sender FC Fredericia et tydeligt signal om, at de er klar til Superligaen. Horsens må på den anden side erkende, at effektiviteten mangler, når det virkelig gælder, og at oprykningen denne gang glippede definitivt. Dermed kan Fredericia-spillerne med oprejst pande og fornyet selvtillid se frem mod næste sæsons udfordringer på landets største scene.
SPORT. Kravet er simpelt. Skal FHK have chancen for at komme i semifinalen, så kræver det en sejr i dagens opgør mod BSH, og til gengæld må TTH Holstebro maksimalt få ét point i de to sidste kampe.
SPORT. FC Fredericia tog oprykningspladsen til Superligaen og distancerede AC Horsens endegyldigt i den seneste runde. Nu, i næstsidste runde i sæsonen, mødes de to hold i Horsens.
Tyskland bryder gældsbremsen. Hvad betyder det for Danmark?
Tyskland, Europas økonomiske lokomotiv, er i en udfordrende situation. Årtiers underinvestering i infrastruktur, digitalisering og militæret har sat sine spor. Landet kæmper nu med lav vækst og øget usikkerhed. En nylig, historisk beslutning i det tyske parlament kan dog signalere et markant kursskifte. Dette kursskifte har potentielle konsekvenser for hele Europa.
Strukturelle problemer plager Tyskland I årevis har økonomer og analytikere peget på Tysklands strukturelle problemer. For eksempel har DIW Berlin understreget, at manglende investeringer i digitalisering og infrastruktur er en væsentlig årsag til den træge økonomi. Desuden bakkes denne analyse op af de seneste tal. Tysklands BNP var -0,3% i 2024 og -0,2% i 2024. Samtidig er Tyskland bagud digitalt. Kun 10% af tyskerne har adgang til fibernet. Til sammenligning har Danmark 90%, og Frankrig har 55%. Tysklands gæld i forhold til BNP er 63%. Europas gennemsnit på gældsprocent er 81%.
Denne situation har givet anledning til bekymrede røster. Mange omtaler Tyskland som “Europas syge mand”. Selvom beskæftigelsen samlet set har været høj, dækker dette over et skift. De nye job findes primært i den offentlige sektor. Industrien, der traditionelt har været Tysklands styrke, har oplevet et fald i beskæftigelsen.
Historisk beslutning om gældsbremse I erkendelse af situationens alvor har den nye tyske kansler Frederik Mertz og det tyske parlament truffet en historisk beslutning. Et bredt politisk flertal er blevet enige om en finanspakke. Pakken er på over en billion euro. Den skal investeres over de næste ti år. Disse midler er øremærket til at rette op på årtiers forsømmelser. Det drejer sig om investeringer i militær, infrastruktur og klima.
Det mest bemærkelsesværdige ved denne beslutning er udhulingen af den forfatningssikrede “Schuldenbremse”. Denne regel har hidtil forhindret Tyskland i at optage lån. Lånene kunne have ført til store underskud på statsbudgettet. Derfor signalerer slækkelsen af gældsbremsen et tydeligt skifte. Den tyske regering prioriterer nu at stimulere økonomien. De vil investere i fremtid og sikkerhed. Dette sker, selvom det indebærer øget gældsætning.
Hvorfor dette kursskifte? Denne dramatiske ændring i den økonomiske politik skyldes flere faktorer. Først og fremmest er der et presserende behov. Tyskland skal modernisere sin aldrende infrastruktur. Veje, broer og især den digitale infrastruktur halter bagefter andre førende økonomier. Desuden har de øgede geopolitiske spændinger spillet en rolle. Ruslands aggression i Ukraine og usikkerheden om USA’s engagement i NATO har nødvendiggjort øgede investeringer i forsvaret.
Konsekvenser for Danmark Beslutningen om at øge de offentlige investeringer i Tyskland forventes at have positive virkninger i hele Europa. Som Europas største økonomi har Tyskland en enorm indflydelse på sine nabolande. En styrkelse af den tyske økonomi vil sandsynligvis føre til øget efterspørgsel. Efterspørgslen vil gælde varer og tjenester fra andre europæiske lande. Dette kan bidrage til at løfte væksten i hele regionen.
For Danmark er Tysklands økonomiske situation af særlig betydning. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked med ca. 12 %. Desuden er Tyskland den vigtigste modtager af den del af den danske eksport, der fysisk krydser grænsen. Det betyder, at ca. 100.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af den tyske økonomi. Øgede tyske investeringer kan skabe nye muligheder. Det gælder især inden for digitalisering, vejnet og vedvarende energi.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der er en vis forsinkelse. Der går tid, før disse investeringer for alvor begynder at påvirke økonomien. Derudover er der en risiko. Øget gældsætning kan føre til inflation og andre økonomiske udfordringer på længere sigt. Ikke desto mindre signalerer Tysklands kursskifte en vilje. Tyskland vil tage fat om de strukturelle problemer. De vil investere i fremtiden. Dette kan være et vigtigt skridt mod at genoprette Tysklands økonomiske styrke. Det kan også sikre en mere robust økonomi i Europa.
BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.
490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.
Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.
Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.
»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«
Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:
»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«
Køn kan begrænse børns leg
Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.
Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.
»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«
Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.
»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«
Mere voksen-deltagelse ønskes
Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.
Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.
»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«
Fakta fra undersøgelsen:
95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen
Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.
TRAFIK. Langt de fleste danske bilister mener selv, at de er gode til at holde til højre på motorvejen. Problemet er bare, at det mener de færreste om deres medtrafikanter. Nu relancerer Vejdirektoratet kampagnen »Hold til højre – Ka’ du, så ska’ du« for at få bilisterne til at tage deres egen medicin.
I en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet svarer hele 92 procent af bilisterne, at de i høj eller meget høj grad holder til højre, når der er plads i sporet. Det lyder jo meget godt – i hvert fald lige indtil man spørger samme gruppe bilister, hvordan de synes, de andre klarer opgaven. Her falder tallet drastisk, hvor kun 27 procent mener, at deres medtrafikanter i høj eller meget høj grad holder til højre, når det er muligt.
Tallene tegner et klart billede af bilister, der har en god selvopfattelse, men knap så stor tillid til andre trafikanters evner. Og det kan give problemer, lyder det fra transportminister Thomas Danielsen:
»Trafikken glider bedre og mere sikkert, når bilisterne sørger for at holde til højre. Derfor er det oplagt at gentage det gode budskab om at trække til siden og give plads til andre, især når der er så delte meninger om, hvor gode bilister er til at holde til højre. Der er tydeligvis en tendens til, at man ser sig selv som den gode bilist, men det tyder på, at de øvrige bilister ikke altid er enige,« siger ministeren.
Irritation skaber farlige situationer
At de danske bilister har en høj selvtillid bag rattet overrasker ikke Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet. Hun understreger, at forskellen mellem selvopfattelse og virkelighed kan give udfordringer på motorvejene.
»Vi har som trafikanter generelt en opfattelse af, at vi opfører os bedre i trafikken end vores medtrafikanter. Det er nok også derfor, tallene ser anderledes ud, når det handler om at vurdere de andre trafikanter. Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at medtrafikanter, der ikke trækker ind til højre, er den største kilde til irritation hos bilisterne,« siger Marianne Foldberg Steffensen.
Hun peger desuden på, at irritation i trafikken kan føre til farlige situationer som hårde opbremsninger og ulovlige overhalinger indenom.
“Ka’ du, så ska’ du” – kampagnen vender tilbage
Ifølge undersøgelsen er den hyppigste årsag til, at bilister ikke holder til højre, at trafikken i højre spor kører for langsomt. Hele 36 procent af bilisterne bruger dette som undskyldning for ikke at trække ind. Marianne Foldberg Steffensen advarer dog om, at den vane skaber unødvendig trængsel.
»Når folk ikke trækker til højre, spærrer de i praksis flere spor, fordi man jo ikke må overhale højre om. Det betyder mindre plads på vejene og mere trængsel. Så hvis man husker at holde til højre, bliver der faktisk bedre plads, og trafikken glider bedre,« siger hun.
Derfor genoptager Vejdirektoratet nu kampagnen »Hold til højre – Ka’ du, så ska’ du«, som skal minde trafikanterne om, at det faktisk er lovpligtigt at holde til højre på motorvejen, når det er muligt – og at trafikken glider lettere, når reglen overholdes.
Fakta fra undersøgelsen:
92 procent af bilisterne mener selv, at de i høj eller meget høj grad holder til højre, når det er muligt.
Kun 27 procent mener det samme om deres medtrafikanter.
36 procent angiver, at de ikke holder til højre, fordi trafikken i højre bane går for langsomt.
20 procent frygter ikke at kunne komme tilbage i venstre spor.
18procent mener ikke, at det generer nogen, hvis de bliver liggende i venstre spor.
Undersøgelsen er gennemført af Epinion blandt 1.035 bilister over 18 år, som inden for de seneste tre måneder har kørt på motorvej.
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...
