UDDANNELSE. Når landets unge fra 2030 kan begynde på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, er det ikke kun politikere og eksperter, der har haft en finger med i spillet. Nu skal også lærerne selv bidrage med deres erfaringer direkte fra klasseværelset.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har netop nedsat et lærerpanel med 13 undervisere fra landets 10. klasser, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Panelet skal fungere som sparringspartnere for den ekspertgruppe, der i øjeblikket er i gang med at udvikle indholdet af epx.
Panelet består af lærere, der til dagligt underviser unge på tværs af hele landet, og de skal give konkrete input til ekspertgruppen på baggrund af egne undervisningserfaringer. Samtidig kan lærerne afprøve og udvikle ideer, inden ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger den 1. december i år.
Lærerpanelet er udvalgt efter indstillinger fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening (DLF). Blandt deltagerne er Henriette Winther Jacobsen, der underviser i 10. klasse på Ungdomscenter Vejle, og Tony Andersen fra Odense Katedralskole.
Ekspertgruppens arbejde, som panelet nu skal understøtte, handler blandt andet om at finde ud af, hvordan teori og praksis kan kobles tættere sammen i undervisningen. Resultatet bliver afgørende for, hvordan epx-uddannelsen præcist kommer til at se ud – både når det gælder fag, faglinjer og eksamensformer.
Den nye uddannelse blev besluttet af regeringen, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti i februar i år. Formålet er at sikre flere unge adgang til en gymnasial uddannelse med et lokalt ungdomsmiljø, hvor både praktiske og teoretiske færdigheder vægtes lige højt.
Epx ventes at åbne for elever i 2030, og med den nye aftale får omkring 10.000 flere unge hvert år mulighed for at tage en gymnasial uddannelse tæt på deres bopæl.
FORBRUGER. Myndighederne har længe opfordret danskerne til at have et lille lager af mad og fornødenheder hjemme, der kan række til tre dage, hvis krisen pludselig rammer. Men indtil videre er det kun én ud af tre, som faktisk har fulgt anbefalingen.
Det vil supermarkedskæden Bilka nu ændre på. Fra fredag den 16. maj lancerer kæden nemlig en færdigpakket »prepping-kasse«, så kunderne enten kan hente varerne samlet i Bilka eller få dem leveret direkte til døren.
Kassen indeholder blandt andet konservesmad, toiletpapir, nødder og tændstikker – alt sammen udvalgt efter rådgivning fra Beredskabsforbundet, der har taget udgangspunkt i myndighedernes officielle anbefalinger.
Mark H. Nielsen, direktør i Bilka, forklarer beslutningen med, at kæden ønsker at gøre det lettere for danskerne at være forberedte på krisesituationer.
»I en travl hverdag kan det være svært at overskue andet end det, man mangler i hjemmet nu og her. Det at få købt lidt ekstra er måske ikke førsteprioritet. Det vil vi nu gøre lettere ved at lave en færdigpakket løsning, hvor kunderne blot skal forholde sig til, hvorvidt de selv ønsker at afhente kassen, eller vi skal levere den på hjemmeadressen,« siger han.
Den færdigpakkede krisekasse er beregnet til to personer og koster 600 kroner. Derudover kan kunderne vælge at tilkøbe ekstraudstyr som powerbanks, gasblus og batterier, hvis de ønsker det.
»Dagligvarehandlen er kritisk infrastruktur, og vi har et samfundsansvar i at sikre, at danskerne i videst muligt omfang kan få de dagligvarer, de har brug for, uagtet situationen. Så når landets myndigheder opfordrer os alle til at have lidt ekstra derhjemme, er det naturligt for os at gøre det lettest muligt for vores kunder,« siger Mark H. Nielsen.
VIDENSKAB. Teknologi kan bruges til andet end at få os til at scrolle løs på TikTok eller Netflix. Nu skal kunstig intelligens hjælpe os med at træffe grønnere valg, når vi handler ind online.
Forskere fra Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) er gået sammen i et nyt projekt, Nudge2Green, der skal bruge kunstig intelligens til at skubbe forbrugerne i en mere bæredygtig og sund retning, når de handler dagligvarer på nettet.
Projektet tager udgangspunkt i appen Optius.app, udviklet af virksomheden Heco et al. Appen, som allerede er på markedet, hjælper forbrugerne med at få et klart overblik over deres dagligvareindkøb. Nu skal den videreudvikles, så den også kan guide brugerne mod grønnere og sundere valg.
Det betyder, at appen skal kunne analysere brugernes tidligere køb og derefter give dem forslag til mere bæredygtige alternativer. Har man eksempelvis lagt mange mejeriprodukter eller kød i kurven, vil appen kunne foreslå varer med et lavere klimaaftryk og bedre ernæringsprofil.
»Vi vil gerne vise, at kunstig intelligens kan bruges til mere og andet end bare at sælge flere varer. Den kan også bruges til at gavne samfundet ved at få os alle sammen til at vælge nogle grønnere og sundere fødevarer i supermarkedet. Og det skal ikke være med tvang, men med små skub, anbefalinger og information,« siger Mahyar T. Moghaddam, lektor ved SDU og projektleder.
Et stort dataprojekt
Inden AI-algoritmen kan tages i brug, skal forskerne først opbygge en stor database med oplysninger om fødevarernes klimaaftryk, ernæringsværdier og eventuelt skadelig kemi. Disse data findes endnu ikke samlet ét sted, så her venter et stort arbejde for forskerne.
Herefter skal appen testes i praksis. SDU står sammen med Heco et al. for selve udviklingen af AI-algoritmen, mens forskerne ved AU designer de nudging-strategier, der skal skubbe forbrugerne i den ønskede retning.
»Madindkøb er under forandring, efterhånden som forbrugerne benytter flere forskellige kanaler, og der kommer flere digitale indkøbshjælpemidler til. Det giver os nye muligheder for at nudge forbrugerne til at træffe mere bæredygtige valg,« siger professor Klaus G. Grunert fra Aarhus Universitet.
På Københavns Universitet står man klar med livscyklusvurderinger af fødevarer, som er nødvendige for at kunne vurdere produkternes miljøbelastning.
»Vi bidrager med livscyklusvurderinger af fødevarer og understøtter dermed bestræbelserne på at nudge forbrugere mod mere bæredygtige madvalg,« siger Marianne Thomsen, professor i Bæredygtighedsvurdering ved Københavns Universitet.
Klar til brug om to år
Projektet løber fra 2025 til 2027 og har fået økonomisk opbakning fra AgriFoodTure Partnerskabet, Innovationsfonden og EU. Desuden deltager Food Organization of Denmark, som skal sikre, at projektets resultater også kan bruges af fødevarebranchen til at skabe konkrete forbedringer.
»Mange fødevarevirksomheder er generelt interesserede i at arbejde med sundhed og bæredygtighed. Men de har brug for solide, velafprøvede metoder for at sikre salget, hvis de skal skabe reel fremdrift. Vi ser frem til at bidrage med viden til den danske fødevarebranche, der giver resultater,« siger Gyda Marie Bay, chef for bæredygtig og sund mad i Food Organization of Denmark.
Lykkes projektet, kan den nye AI-teknologi hjælpe danskerne med at træffe sundere og grønnere valg helt af sig selv.
Billede under Tv-interview m. Danmarksdemokraterne i Fredericia d. 13. maj 2025
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. maj 2025 besøg på STATIONEN af Danmarksdemokraterne i Fredericia. Spidskandidat Palle Dahl, og kandidaterne Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen er i fuld gang med at forberede sig til kommunalvalget d. 18. november 2025. De ønsker blandt andet at styrke velfærden, herunder sundhedsvæsenet, ældreplejen og uddannelsesområdet, de ønsker øget økonomisk ansvarlighed, og ikke mindst at de kommunale beslutninger i højere grad tages tættere på og under medinddragelse af borgerne i hele kommunen.
Danmarksdemokraterne træder for første gang ind i valgkampen i Fredericia med et stærkt fokus på nærhed til borgerne, styrket velfærd og en mere balanceret udvikling mellem byens centrum og kommunens yderområder. Spidskandidat og nuværende byrådsmedlem Palle Dahl, samt de to nye kandidater Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen, er enige om, at Fredericia Kommune trænger til en ny retning.
”I og med at Danmarksdemokraterne er helt nye på banen, vil vi gerne ind i byrådet og gøre en forskel, fordi de mangler partier som Danmarksdemokraterne. Nu har det kørt længe i den samme rille, så jeg er sikker på, at det, vi spiller ind med, er det, byen mangler,” fortæller Palle Dahl.
Han understreger vigtigheden af ærlighed i politik og mener, at valgprogrammet skal afspejle, hvad partiet reelt kan gennemføre.
Borgerinddragelse skal være ægte Et centralt punkt for Danmarksdemokraterne er en forbedret borgerinddragelse. Emil Fredslund Rasmussen, der er ansvarlig for partiets Facebook-side, uddyber:
»Vi er trætte af det her med, at man kalder det for borgerinddragelse, og så er beslutningen egentlig truffet på forhånd. Borgerne skal reelt inddrages.«
Lene Vestergaard Elsborg supplerer med konkrete forslag til forbedret dialog:
»Det kunne være noget med at tage ud og holde høringssnakke på skoler rundt omkring i lokalområdet.«
Værdighed i ældreplejen Velfærdsområdet fylder også meget hos kandidaterne, især ældreplejen. Palle Dahl peger på behovet for at skabe bedre og mere værdige vilkår for de ældre borgere:
”Vi skal sørge for, at de ældre får en værdig alderdom. Og de skal ikke være en kastebold rundt i kommunen. De skal have en tryg alderdom. Vi skal give dem trygge rammer.”
Lene Vestergaard Elsborg ønsker mere fleksibilitet og nærhed i hjemmeplejen:
” Det synes jeg, der skal gøres plads til. at den ældre selv kan beslutte, hvad den tid, den har, de får visiteret til, hvad den skal bruges på. Selvfølgelig skal deres hjem gøres rent, og de skal have et værdigt hjem og et godt sted at være, men der må også gerne være plads til, at der er noget nærhed.”
Fokus på skoler i yderområderne Når det kommer til uddannelse, er partiet bekymret for konsekvenserne af nedlæggelsen af 10. klasse i Fredericia.
»Jeg er bange for, at vi taber nogen på gulvet ved at nedlægge 10. klasse. Mange unge mangler lige det år til at modne og finde ud af, hvad de vil fremover,« siger Palle Dahl.
Emil Fredslund Rasmussen fremhæver desuden behovet for investeringer i skolerne i kommunens yderområder:
”Det har også noget at gøre med, at man er nødt til at kigge på skoler udenfor ”Borgmesterbyen”, som er det ord, jeg bruger om selve Fredericia by. Fordi yderområderne har jo også brug for at vækste, og for at vækste skal børnefamilier komme til.”
Han nævner specifikt Fjordbakkeskolen afdeling Taulov, som trænger til bedre udefaciliteter og forbedringer af indeklimaet.
Økonomisk ansvarlighed og potentialet i Fredericia Partiet lægger også vægt på økonomisk ansvarlighed og mener, at midlerne i kommunen kan anvendes mere effektivt.
”Der fosser rigtig mange penge ud af kommunekassen, som måske kunne bruges lidt bedre. Vi har en forvaltning, der gør et kanonstykke arbejde. Men på nogle områder kunne man godt bruge pengene lidt bedre,” siger Palle Dahl.
Fredericias nylige oprykning til fodboldens Superliga ser kandidaterne som en gylden mulighed for at udnytte byens potentiale endnu bedre.
”Det giver helt nye udfordringer for byen, som vi skal være klar til at gribe og udnytte. Nu bliver vi pludselig en attraktiv by,” siger Palle Dahl.
Lene Vestergaard Elsborg understreger dog, at andre sportsgrene og frivillige organisationer ikke må glemmes:
”Vi har rigtig mange andre sportsfaciliteter og sportsgrene, som vi ikke må glemme her og som måske også kan benefitte på, at vi får den her fokus med Superligaen. Der er rigtig mange frivillige rundt omkring i klubberne, som vi også skal værdsætte og støtte op omkring.”
Klar til dialog med borgerne Alle tre kandidater ser frem til en tæt dialog med vælgerne i valgkampen.
Palle Dahl udtrykker det med ordene: ”Vi sætter os sammen med vores fjerde kandidat Morten Nielsen, og så laver vi et endeligt slagfast program, som vi er sikre på, at tilgodese de flest mulige borgere i Fredericia Kommune”, og Lene Vestergaard Elsborg tilføjer: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at stå rundt omkring og komme ud og banke på dørene og snakke med folk,.”
”Jeg glæder mig også til, at vores fælles arbejdsprogram kommer på gaderne, så vi rigtig kan komme i gang med at snakke politik sammen med de lokale borgere,” tilføjer Emil Fredslund Rasmussen.
Som afslutning slår han fast, at Danmarksdemokraternes mål er klart:
»En af de første og øverste ting på vores program er helt sikkert en blå borgmester.«
Se og lyt til hele Tv-interviewet med Palle Dahl, Lene Vestergaard Elsborg og Emil Fredslund Rasmussen i nedenstående indslag:
Interview med Danmarksdemokraterne i Fredericia d. 13. maj 2025 om Kommunalvalget i 2025
VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.
Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.
I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.
“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.
I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.
Hver tredje kommer alvorligt til skade
Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.
Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.
Det er kun cirka halvdelen af de tilskadekomne cyklister, vi har set hos akutmodtagelsen ved OUH eller Svendborg Sygehus i perioden 2017-2024, der har brugt cykelhjelm, forklarer Jonas Ammundsen Ipsen, ph.d. og forskningsansat i Ulykkes Analyse Gruppen
Det er rigtigt ærgerligt, for vi kan se, at cirka hver tredje kommer alvorligt til skade med for eksempel hjernerystelse eller brækker knogler.
På med hjelmen
“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.
En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.
– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter
– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.
Faktaboks: Så dyrt er det I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.
Gode råd til din cykelhjelm: – Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler. – Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme – Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.
SUNDHED. Seniorer på cykel kommer oftere alvorligt til skade, og især problemer med balancen under transport af tunge varer er skyld i mange ulykker. Nu sætter Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden ind med en kampagne for at forhindre alvorlige fald blandt ældre cyklister.
Kampagnen »Sikker på cykel – hele livet« skydes i gang i dag og løber de næste tre uger. Formålet er at få seniorcyklisterne til at droppe dårlige vaner, før det går galt.
Og der er grund til bekymring. Antallet af alvorlige cykelulykker blandt ældre er fordoblet på lidt over ti år. Mens cirka 500 cyklister over 65 år kom alvorligt til skade i 2009, rundede tallet hele 1.000 i 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.
En ny undersøgelse blandt 1.252 seniorcyklister afslører samtidig, at næsten hver fjerde (23 procent) oplever problemer med at holde balancen, når de cykler med tunge varer og indkøb.
Direktøren i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, er bekymret og understreger, at problemerne hænger direkte sammen med almindelige aldersrelaterede balanceproblemer. Når man kommer op i årene, bliver balancen nemlig helt naturligt dårligere, og konsekvenserne af ulykkerne er ofte mere alvorlige.
»Et simpelt fald på cyklen kan få store konsekvenser for ens helbred og førlighed. Derfor giver vi nu seniorerne gode råd til, hvordan de kan nyde friheden på to hjul på en sikker måde,« forklarer Jakob Bøving Arendt.
Ét af rådene er helt enkelt: Flyt de tunge varer væk fra cykelkurven foran på styret og ned i cykeltasker bag på cyklen. Ifølge GF Fonden skal der nemlig meget lidt til, før cykelturen bliver markant sikrere. Uddelingschef Helle Nielsen fra GF Fonden peger på, at små ændringer kan forebygge mange alvorlige ulykker.
»Med kampagnen hjælper vi seniorerne til at få fjernet bagagen fra styret og i stedet placere den omme bag på cyklen, hvor de bedre kan holde balancen. Det er en simpel metode, som kan gøre en stor forskel,« siger hun.
Hospitalerne: Tag jeres forholdsregler
Lars Binderup, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og formand for GF Fondens Trafikkomité, ser jævnligt alvorlige følger af ældre menneskers cykelstyrt.
»Det er godt, at seniorer cykler og holder sig aktive, men det er også vigtigt at tage sine forholdsregler. Når man er oppe i årene, er man helt naturligt mere skrøbelig. Hvis en 75-årig ryger i asfalten, vil skaden typisk være meget mere alvorlig end hos en 18-årig. Samtidig tager det længere tid at komme sig,« siger han og understreger vigtigheden af, at seniorer øver sig grundigt, eksempelvis på en nyindkøbt elcykel, før de kører ud i trafikken.
Kampagnen kører fra i dag og kan følges på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier.
Gode råd til seniorcyklister
Kampagnen giver en række enkle råd, som seniorerne nemt kan følge for at øge sikkerheden på cykelturene:
Vælg en cykel med lav indstigning
Husk cykelhjelmen – hver gang
Brug cykeltasker bag på cyklen til tunge varer
Sæt sidespejl på cyklen, hvis du har svært ved at dreje hovedet
Hold dig i god cykelform med balance- og muskeløvelser
BUSINESS. Butiksdød, tomme lokaler og stille gågader har i flere år plaget bymidter over hele landet. Nu er der håb forude for de pressede byer. Regeringen åbner nemlig nu op for en ny ansøgningsrunde til en pulje på hele 92 millioner kroner, der skal sparke liv tilbage i de lokale bymidter.
Det oplyser Erhvervsministeriet mandag eftermiddag.
Puljen, der er en del af regeringens plan for bæredygtig udvikling af danske bymidter, skal hjælpe mindre og mellemstore byer med 4.000-20.000 indbyggere til igen at skabe liv og aktivitet i gaderne.
I april modtog 16 danske byer samlet 50 millioner kroner fra puljen, men nu er der altså igen åbent for ansøgninger.
»Butiksdød og tomme lokaler i bymidter risikerer at trække tæppet væk under vores lokalsamfund. Det har vi ikke råd til. For det er en trussel mod den lokale vækst og jobskabelse. Nu er endnu et millionboost på vej til danske lokalsamfund. Det er penge, som skal lægge fundamentet for, at vi også i fremtiden har livsnerve og levende bymidter i hele landet,« understreger erhvervsminister Morten Bødskov.
Vækst og arbejdspladser på spil
Ifølge minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, handler det om at sikre, at byerne uden for de store metropoler stadig er attraktive at leve, bo og arbejde i.
»Levende og attraktive bymidter med et godt handelsliv er livsnerven i mange mindre byer og er helt afgørende for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser. Derfor er jeg glad for, at vi med over 90 mio. kroner nu bakker op om vores lokalsamfund og lokale bymidter,« siger Dahlin.
I alt er 142 millioner kroner blevet afsat af regeringen, og med 50 millioner allerede fordelt tidligere på året, står 92 millioner altså nu klar til at blive fordelt i denne omgang.
Skal være eksempler til efterfølgelse
John Wagner, formand for indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling, glæder sig over, at endnu flere byer nu får chancen for at søge om støtte til at omstille sig til fremtiden.
»Et strategisk fundament, stærke bysamarbejder, fysisk omstilling af bymidten og en indsats for bymidteerhvervene skal bidrage til at styrke den lokale sammenhængskraft og attraktivitet i bymidterne. Udvalget ønsker med indsatsen at skabe gode, effektfulde eksempler for fremtidens byudvikling i de mindre og mellemstore byer,« siger han.
Erhvervsminister Morten Bødskov markerer åbningen af den nye ansøgningsrunde ved at besøge Hedensted, som i sidste runde fik tildelt 5,5 millioner kroner til udvikling af bymidten.
Kommunerne kan søge frem til efteråret, hvorefter pengene forventes at blive fordelt inden årets udgang.
KOMMUNALT. Medarbejderne i Middelfart Kommune trives generelt godt på jobbet. Det viser kommunens nyeste trivselsundersøgelse, hvor kommunen scorer 4,1 ud af 5 mulige point. Det er et resultat, som ligger over landsgennemsnittet i Rambølls sammenlignende analyser.
Undersøgelsen havde en deltagelse på 83 procent af kommunens medarbejdere, og scoren er på niveau med den seneste måling fra 2022, hvor resultatet var på 4,2.
Tirsdag mødes kommunens ledere og arbejdsmiljøgrupper til den såkaldte TRIO-dag, hvor resultaterne fra undersøgelsen præsenteres. Her skal deltagerne bruge resultaterne aktivt til at forbedre arbejdsmiljøet yderligere.
Kommunaldirektør Steen Vinderslev er godt tilfreds med resultatet:
»Det er et godt resultat, som vi kan være stolte af. Det vidner om, at vores arbejdspladser generelt fungerer godt, og at medarbejderne oplever et sundt arbejdsmiljø. Samtidig tager vi naturligvis de lokale udfordringer meget alvorligt og følger op. Vores mål er at skabe trygge og udviklende rammer for alle medarbejdere,« siger han.
Ifølge Rambølls undersøgelse er der især tre forhold, der giver den høje trivsel blandt kommunens ansatte:
Sammenhæng i opgaveløsningen
Tryghed og samarbejdskultur
Nærværende ledelse
Disse områder vil kommunen fortsat forbedre for at fastholde den gode trivsel, lyder det.
Mobning kræver særlig opmærksomhed
Men selvom resultatet generelt er positivt, viser undersøgelsen også, at mobning stadig forekommer. Her er omfanget uændret i forhold til 2022. Middelfart Kommune vil derfor sætte ekstra fokus på at bekæmpe krænkende adfærd og mobning i samarbejde med medarbejderne.
I den kommende tid vil kommunens enheder afholde lokale opfølgningsmøder mellem ledelse og medarbejdere. Her skal man gennemgå lokale rapporter med henblik på både at styrke det, der fungerer godt, og adressere de områder, hvor der er udfordringer.
POLITIK. Kobbelgården har været centrum for alvorlige problemer og kritik fra Tilsyn Syd, hvilket senest har ført til en beslutning om at lukke stedet. Men faciliteterne på matriklen står stadig tilbage, og her ønsker Dansk Folkeparti at starte helt forfra med et nyt tilbud til borgerne.
»Dansk Folkeparti ønsker at etablere et helt nyt botilbud der, hvor Kobbelgården ligger i dag. Det skal ikke længere hedde Kobbelgården, men være en frisk start, hvor vi retænker tilbuddet fuldstændigt,« siger Susanne Eilersen (DF), medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia.
Ifølge Susanne Eilersen skal kapaciteten reduceres fra de nuværende 40 pladser til omkring 30-32. Målet er at skabe bedre og mere rolige omgivelser for borgerne.
»Vi ønsker flere fællesarealer og rum til skærmning, så stedet bliver mere trygt og mindre rungende for beboerne,« forklarer hun.
Eilersen understreger også vigtigheden af at sammensætte beboergruppen rigtigt:
»Det handler om at sikre, at beboerne kan fungere sammen og profiterer af hinandens selskab. Der kan være enkelte tilfælde, hvor vi må overveje, om nogle beboere får bedre tilbud et andet sted,« tilføjer hun.
Ledelse og medarbejderkompetencer i centrum
Tidligere har Kobbelgården været ramt af kritik af mangelfuld ledelse. Dette problem bliver et centralt fokuspunkt i Dansk Folkepartis forslag.
»Vi er enige med forvaltningen i, at et af de helt store problemer har været ledelsen. Fremover skal ledelsen være synlig, kompetent og tæt på medarbejderne. De skal have den nødvendige supervision, sparring og efteruddannelse,« siger Susanne Eilersen og fortsætter:
»En stærk ledelse sikrer, at vi tiltrækker og fastholder de rette medarbejdere med de rette kompetencer, og det er helt afgørende.«
Frisk start – medarbejdere skal genansøge stillinger
Dansk Folkeparti vil, hvis det står til dem, gennemføre en grundlæggende frisk start med et helt nyt setup. Det betyder også, at medarbejderne skal søge deres stillinger igen, når det nye tilbud skal etableres.
»Når man starter noget nyt op, kan det være sundt at kaste alt op i luften og lade medarbejderne genansøge stillingerne. På den måde sikrer vi, at kompetencerne matcher behovene,« lyder det fra Eilersen.
Proces på pause efter ankesag
Et flertal i Senior- og Socialudvalget har besluttet at anke Tilsynet Syds afgørelse om lukningen af Kobbelgården. Denne ankeproces ærgrer Susanne Eilersen, der gerne havde set en hurtigere afklaring:
»Dansk Folkeparti ville ikke anke, fordi vi ville hurtigt videre og i gang med at skabe et nyt og bedre tilbud. Nu står processen desværre stille, og det forsinker muligheden for at gå i dialog med Tilsynet om det nye tilbud,« siger hun.
Beboere og pårørende skal inddrages
Under hele processen er det afgørende for Eilersen, at både beboere og pårørende inddrages tæt.
»Mens denne proces står på, bliver der naturligvis taget godt hånd om beboerne, ligesom der gør i dag. De skal også have indflydelse på, hvordan fremtidens botilbud skal udformes, så det matcher deres behov,« afslutter Susanne Eilersen.
FORSVARET. Danmarks største krigsskibe får nu styrket deres evne til at forsvare sig mod angreb fra luften.
Det sker, efter at Forsvaret har besluttet at investere omkring 880 millioner kroner i ekstra luftforsvarsmissiler af typen Evolved Sea Sparrow Block 2 (ESSM), skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse mandag.
Beslutningen betyder samtidig, at leveringen af missiler, som Forsvaret allerede har bestilt, nu fremrykkes. Dermed vil Søværnets fregatter hurtigere være bedre rustet mod blandt andet fjendtlige fly, missiler og droner.
»Søværnets fregatter skal være klar til at modstå trusler til lands, til vands og i luften. Derfor afsætter vi midler til at indkøbe flere ESSM luftforsvarsmissiler og anskaffe dem hurtigere, så Forsvarets kampkraft øges, og fregatterne i højere grad kan forsvare sig mod trusler som eksempelvis fjendtlige fly, droner og missiler,« siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Forsvarschefen, Michael Wiggers Hyldgaard, kalder missilerne en vigtig tilføjelse til Danmarks forsvar:
»Med yderligere Sea Sparrow-missiler får Forsvaret mere af det, vi har behov for. Og mere af det, vi allerede har. Danmark har i snart 60 år været involveret som »founding partner« i NATO’s Sea Sparrow-projekt. Vi har sammen med andre landes forsvar – på baggrund af operative erfaringer – bidraget til den løbende og omfattende udvikling af systemet. Vi får kort sagt både et velkendt og samtidigt topmoderne system. Og det er godt, når hastighed og operativ effekt er afgørende,« siger forsvarschefen.
Investeringen i luftforsvaret kommer fra den særlige Accelerationsfond på 50 milliarder kroner, der blev oprettet med forsvarsforliget for perioden 2024-2033. Formålet med fonden er at sikre en hurtigere og mere effektiv oprustning af Forsvarets kampkraft.
Foruden de ekstra missiler er der også planlagt ansættelse af mere personel og etablering af nye faciliteter frem mod 2033.
Efter et karriereskifte fra erhvervslivet valgte Torben Søgaard Bonnichsen folkeskolen til for værdiernes skyld. I tredje del af vores serie om den fredericianske folkeskole...
