FORBRUGER. Torsdag eftermiddag oplevede flere husstande i Fredericia en pludselig strømafbrydelse. Det oplyser TREFOR Driftovervågning på det sociale medie X.
»Der er en uventet strømafbrydelse i elnettet i dele af Fredericia. Vi er i gang med at finde årsagen,« lyder det fra TREFOR.
Ifølge TREFOR er omkring 952 kunder berørt af afbrydelsen. Driftselskabet forventer, at strømmen er tilbage og forsyningen normaliseret omkring klokken 16:40.
På det seneste møde i Middelfart Byråd havde den konservative byrådsgruppe fået sat et punkt på dagsordenen omhandlende at åbne for muligheden for, at Middelfart Kommunes likvide midler også kan placeres i aktier i Europas forsvarsindustri.
Baggrunden er enkel. Ved at gøre det reduceres behovet for at købe våben i USA, der i 2025 ledes af en helt uforudsigelig præsident, der jævnligt truer sine NATO allierede. Samtidig vil det styrke det demokratiske Vesteuropas forsvarskapacitet over for et aggressivt og ultranationalistisk Rusland ledet af despoten Putin.
Et samlet Middelfart Byråd vedtog at bede forvaltningen om at se på forslaget for senere at orientere Middelfart Byråd om mulighederne. Det skal der lyde en tak for fra den konservative byrådsgruppe til de andre partier.
FORENINGSLIV. Der var ekstra liv i Fredericias gader sidste weekend. Mere end 250 unge gardister fra hele landet fyldte byen med historiske uniformer og blankpudsede støvler, som taktfast ramte brostenene. Ved fodgængerfelterne måtte bilisterne tålmodigt holde tilbage, mens lange rækker af rødt og blåt defilerede forbi, ja en festlig og disciplineret hær af ungdom. Lyden af trompeternes klare fanfarer og fløjternes lyse toner fyldte luften, mens solen skinnede ned over optoget og fik forbipasserende til at standse op og opleve en majdag lidt ud over det sædvanlige.
Anledningen var den traditionsrige Garderfestival, arrangeret for 17. gang af 6. Juli Garden. Festivalen har gennem årene udviklet sig til en særlig begivenhed i Fredericia, som både flere fredericianere og de unge gardister ser frem til. Her lever en lang og stolt tradition videre, når gardisterne med rank ryg og høj hat marcherer gennem byens gader og samtidig giver lidt liv til et stykke lokalhistorie.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at Louise, der leder 6. Juli Garden og står som tovholder for Garderfestivalen, har svært ved at skjule smilet, når talen falder på festivalens betydning. I hendes øjne handler den her weekend om langt mere end kun noder, trompeter og snorlige opstillinger i gadebilledet. Hun taler noget mere om en helt særlig form for fællesskab, der vokser frem, når unge gardister fra hele landet mødes, spiller musik sammen og deler både oplevelser og erfaringer på kryds og tværs af alder og bygrænser.
»Det er magiske dage. Det handler selvfølgelig om musik, men måske allermest om det fællesskab, der opstår. Når vi mødes på tværs af landet, opbygger vi fantastiske bånd. Vi får venner, der varer ved,« fortæller Louise med en smittende begejstring, der sætter sig som en stemning for samtalen.
At skabe relationer på tværs af geografiske skel er en vigtig del af Garderfestivalens sjæl, og årets udgave var ingen undtagelse. Med garderkorps, der havde taget turen helt fra Hinnerup og Rødding, over Nyborg og videre fra Vordingborg til Fredericia, dannede Erritsø den fysiske ramme om mødet mellem godt 250 unge mennesker. De boede sammen, sov på luftmadrasser i klasselokaler, delte aftensmad og tidlige morgener i gymnastiksalen, hvor man fandt løsninger på hverdagens praktiske udfordringer. Det blev til et døgnlangt fællesskab.
Netop fællesskabet er det, som Gry, der spiller piccolofløjte i tambourkorpset, fremhæver som afgørende for, at hun oprindeligt valgte at blive en del af garden. Gry følte, at hun manglede en følelse af samhørighed, en samhørighed hun ikke kunne finde andre steder.
»Jeg manglede et fællesskab, jeg ikke helt kunne få andre steder. Her spiller vi sammen, og det føles som noget, vi gør sammen, og ikke bare hver for sig,« siger hun og fortæller om en hverdag i garden, hvor det ikke kun handler om musikken, men mindst lige så meget om at mærke, at man hører til et sted.
Carl, der har rollen som både trompetist og tambourmajor, nikker bekræftende og giver med få ord udtryk for, at garderlivet hurtigt bliver til noget mere end en aktivitet i fritiden. For ham at se er det nærmere blevet en ekstra familie, der også ofte rækker ud over den tid, man bruger på selve træningen.
»Vi spiser sammen, vi er sammen hele dagen. Man slipper det aldrig rigtig igen. Der er mange, der siger, at det er ens anden familie,« fortæller han.
Og følelsen af at have en ekstra familie er helt væsentlig under Garderfestivalen, derfor handler det ikke om at konkurrere eller vinde over andre, men om at bakke op om hinanden og om det, man sammen kan skabe.
Der findes nemlig mange former for konkurrencer i ungdomslivet, men Garderfestivalen er ikke en af dem. I modsætning til Danmarksmesterskaberne, hvor korpsene måler sig med hinanden og bliver vurderet på præcision, musikalitet og samspil, handler festivalen udelukkende om at vise sin kunnen – uden dommere og uden pointgivning. Det handler ifølge de unge deltagere selv om at støtte hinanden frem for at bedømme hinanden.
Carl fortæller blandt andet, at netop fraværet af konkurrence gør festivalen til en begivenhed, hvor der er plads til at sænke skuldrene og hygge sig med kammeraterne.
»Her står vi ikke og bedømmer hinanden. Vi viser bare, hvad vi kan, og så støtter vi hinanden. Der er plads til at hygge sig,« siger han og forklarer, hvordan det skaber et rum, hvor musikken bliver mindre præstation og mere samvær.
Louise er enig og forklarer, at garderlivet på sin vis fungerer på samme måde som en holdsport. Det betyder, at hver eneste gardist spiller en rolle, og at fællesskabet er afhængigt af, at alle møder op og bidrager. Selvfølgelig kan det hænde, at nogen er forhindret i at deltage, og her træder tidligere gardister ofte til, fortæller hun.
»Hvis én mangler, mærkes det tydeligt, og vi må have reserver klar. Vi har heldigvis en masse tidligere gardister, som altid er friske på at træde til,« forklarer Louise og fortæller videre, at dette netværk af tidligere gardister også illustrerer, hvor tæt fællesskabet i virkeligheden er. Et fællesskab, der rækker langt ud over de få år, man typisk tilbringer i garden.
Fællesskabet har også en særlig dimension af rummelighed, som 6. Juli Garden i Fredericia med rette er stolt af. Tidligere i år blev garden nomineret til Årets Handicappris, som er en anerkendelse af, at man formår at skabe plads til unge med forskellige diagnoser og særlige behov. Louise understreger betydningen af at rumme hinanden og skabe plads til alle, uanset baggrund eller udfordringer.
»Vi har flere med forskellige diagnoser og også nogle, der er hørehæmmede. Her er man aldrig anderledes eller udstødt. Her kan man være sig selv,« fortæller Louise med tydelig stolthed over, at garden ikke alene handler om musik, men lige så meget om at skabe et miljø, hvor der er plads til forskellighed.
Gardens historiske uniformer spiller også en vigtig rolle for følelsen af samhørigheden. Uniformerne, som er præcise kopier af de dragter, som soldaterne bar under slaget ved Fredericia i 1849, giver ikke kun gardisterne en historisk bevidsthed, men også en oplevelse af at høre til noget større, forklarer Gry. Når man trækker i uniformen, ophører mange af de små forskelle, der kan findes i hverdagen.
»Vi klæder os ens, og når vi tager de høje hatte på, kan ingen rigtig se forskel på os. Så bliver man virkelig en del af noget,« siger Gry og smiler. Hun fortæller, hvordan det kan være en befrielse for mange unge at opleve, hvordan individuelle forskelle glider i baggrunden, og hvordan det bliver muligt blot at være en del af gruppen.
Der findes både røde og blå uniformer. De røde er for de spillende gardister, mens aspiranterne – dem, der endnu ikke spiller – bærer blå uniformer.
Når snakken med de unge gardister falder på, hvad der i virkeligheden får dem til at komme igen år efter år, er svaret bemærkelsesværdigt ens. Musikkens glæde spiller naturligvis en stor rolle, men alligevel er det som regel venskaberne, der nævnes først, og ordet »fællesskab« går på sin vis igen og igen. De relationer, der vokser ud af de utallige timer med øvelser, march og fælles oplevelser, beskrives af gardisterne som noget helt særligt.
Gry fortæller lidt senere igen om, hvordan garden for hende er blevet langt mere end bare endnu en fritidsaktivitet. Hun betegner den som en af de absolut bedste måder at skabe vedvarende venskaber på, også med mennesker, man ellers ikke ville have mødt.
»Det er en af de fedeste fritidsinteresser, du kan have, fordi den kan så meget mere end bare musik. Den skaber tætte venskaber, også med mennesker, man ellers aldrig ville møde,« siger hun og fremhæver især den særlige samhørighed, der opstår, når man står skulder ved skulder, deler oplevelser, sejre og udfordringer.
Ved siden af hende står Carl og nikker samtykkende med et smil, som bekræfter, at Grys oplevelse er en, han genkender fra sig selv. Carl forklarer, at selv når hverdagen overtager, og livet fortsætter uden for garderens rammer, så slipper man aldrig helt garderlivet. Det har en tendens til at sætte sig i kroppen som en slags identitet, der følger med en videre gennem livet.
»Du kan ikke slippe det igen. Det sidder simpelthen fast, når du først har været her,« fortæller han og tilføjer, at han gennem årene har set flere tidligere gardister vende tilbage for enten at hjælpe til, når der er behov, eller blot for at få et glimt af noget, de savner.
Louise, der som leder har fulgt hundredvis af unge mennesker igennem garderlivet, smiler anerkendende. Hun har gennem årene set, hvordan garden for mange bliver en vigtig del af deres opvækst, og hun opfordrer varmt alle, der overvejer at blive en del af fællesskabet, til at tage det første skridt.
»Vi er altid klar til at tage godt imod nye medlemmer. Man skal aldrig være bange for at dukke op. Vi omfavner alt og alle,« siger Louise, der gør det klart, at døren til garden altid står åben – for alle.
Louise lader blikket glide rundt i byen, der altså fortsat genlyder af trompeternes fanfarer. Hun smiler endnu en gang, da hun sætter ord på den følelse, som alle gardisterne har gentaget gennem weekenden:
»Det her fællesskab kan noget helt specielt,« afslutter hun.
SPORT. Fredericia Håndboldklub har forlænget sit partnerskab med sportsudstyrsproducenten Adidas. Aftalen, der løber frem til sommeren 2030, betyder, at Adidas fortsat vil være klubbens officielle tøjsponsor og levere kvalitetsudstyr til klubbens ligaherrer, medlemmer og fans.
Thomas Renneberg-Larsen, direktør for Fredericia Håndboldklub, glæder sig over forlængelsen:
»Vi er utroligt stolte af, at en verdensomspændende spiller som Adidas har valgt at fortsætte og endda udbygge samarbejdet med os. Aftalen afspejler vores sportslige ambitioner og bekræfter samtidig, at Fredericia Håndboldklub bevæger sig i den rigtige retning. Vi glæder os især til snart at kunne præsentere en specialdesignet spilletrøje og flere unikke Adidas-produkter i klubbens webshop.«
Han tilføjer:
»Adidas har tydeligt vist, at de tror på Fredericia Håndboldklub og de visioner, vi har for fremtiden. Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, alle omkring klubben yder hver eneste dag for at løfte os endnu højere.«
Den nye specialdesignede spilletrøje og flere andre eksklusive Adidas-artikler bliver tilgængelige på Fredericia Håndboldklubs officielle webshop fra august måned.
Hos Adidas Danmark er der også stor tilfredshed med aftalen. Team Sales Specialist Jesper Lund udtaler:
»Vi er stolte af at være på brystet af en så fremadstormende klub som Fredericia Håndboldklub i yderligere mindst fem sæsoner. Forlængelsen af denne aftale bygger på det gode arbejde, der gøres i klubben dagligt, samt de perspektiver, vi sammen ser for klubben sportsligt, for medlemmerne og ikke mindst klubbens fans. Fremadrettet vil vi arbejde endnu tættere sammen, hvilket allerede i den kommende sæson vil afspejle sig i designet af spilletrøjen samt udbyggelsen af fankollektionen.«
SPORT. Nicklas Røjkjær imponerer i Allsvenskan, hvor han lige nu er en af ligaens mest profilerede spillere. Den tidligere FC Fredericia-spiller vurderes i dag til at være omkring 17 millioner kroner værd. Det fortæller bold.dk med henvisning til den svenske podcast Lundh på Fotbollskanalen. Et salg vil samtidig udløse ekstra kroner til FC Fredericia.
Den 26-årige midtbanespiller har været stærkt medvirkende til Mjällbys succes i den svenske liga i dette forår, hvor han har lavet fem mål og to assists i ni kampe. Det har placeret klubben i toppen af ligaen med 23 point efter ti spillerunder.
Ifølge bold.dk afgav den svenske storklub Hammarby i vinter et bud på Røjkjær på 12 millioner svenske kroner, svarende til cirka 8 millioner danske kroner, men buddet blev afvist af Mjällby.
Nu vurderer Mjällbys sportschef, Hasse Larsson, at den tidligere Fredericia-profil er mindst dobbelt så meget værd
Et eventuelt salg af Nicklas Røjkjær vil sandsynligvis også betyde økonomiske fordele for FC Fredericia, der normalt sikrer sig en videresalgsklausul, når klubben sælger sine spillere videre.
Det burde egentlig være enkelt: Seniorrådet i Fredericia skal være de ældres stemme i den kommunale debat. De skal holde forvaltningen og byrådet op på kvaliteten i ældreplejen mv., når politiske beslutninger går den forkerte vej og frem for alt kommunikere med os borgere. Men hvor er de?
Et hurtigt tjek viser:
• Ingen officiel hjemmeside.
• En lukket Facebook-side, hvor man først skal godkendes for at kunne læse med. En digital dør med “Kun adgang for særligt inviterede”.
• Ingen markante udtalelser om hverken ældrereformen eller den nye sundhedslov. Og her taler vi om to af de vigtigste politiske forandringer, der vil forme ældrelivet i Danmark i det næste årti.
Har seniorrådet har misforstået deres rådgiver rolle. Det er ikke et kaffeklub-høflighedsudvalg. De er valgt af og for Fredericias seniorer og de burde stå i frontlinjen med holdninger, forslag og kritiske spørgsmål. Men det kræver, at man tør mene noget og ikke mindst, at man kan finde dem!
Jeg ved, at seniorrådet får masser af solidt materiale fra forvaltningen. Budgetter, reformoplæg, servicemålinger, tolkning af lovgivning og tilsynsrapporter. Guf for enhver, der vil gøre en forskel ved at sætte sig ind i materien. Deles deres vurderinger ikke med offentligheden, mister de deres relevans.
Kære seniorråd, her er tre gratis råd:
1. Lav en enkel, åben hjemmeside. Det kan gøres for få tusinde kroner og giver alle adgang til jeres arbejde. Opdater den løbende.
2. Gør Facebook-siden offentlig. ”Nyt fra seniorådet” skal være tilgængeligt for alle, ikke kun ”loge brødrene”.
3. Meld klart ud! Hvad mener I om ældrereformen? Sundhedsloven? Budgetprioriteringerne? Tavshed er ikke neutralitet, det er fravær af ansvar.
Fredericia fortjener et seniorråd, der tør sige noget og som kan høres og findes for at få gang i dialogen. Ellers risikerer vi, at de ældres stemme drukner i kommunale floskler og lukkede udvalgsmøder.
I Danmission Genbrug Middelfart oplever vi hver dag den store opbakning fra vores lokalsamfund – og det vil vi gerne sige hjerteligt tak for.
Tak til jer, der donerer tøj, møbler, isenkram og bøger – og til jer, der handler hos os. Hver eneste donation og hvert eneste køb gør en forskel og bidrager direkte til Danmissions arbejde for en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden – både herhjemme og i Asien, Afrika og Mellemøsten.
Vi ser frem til snart at renovere bogafdelingen og derefter give hele butikken et løft i indretningen, så vores kunder får en endnu bedre shoppingoplevelse.
Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab? Kig forbi til en kop kaffe og en snak – vi har plads til alle, der har lyst til at være med.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken.
De frivillige i Danmission Genbrug Middelfart
SPORT. Når Danmarks M21-håndboldlandshold trækker den rød-hvide trøje over hovedet ved sommerens VM i Polen, bliver det med lokal islæt fra Fredericia. Den talentfulde venstre fløj Frederik Jægerum fra Fredericia HK er nemlig netop blevet udtaget til den trup, der skal jagte VM-guldet.
Det offentliggjorde ungdomslandstræner Ulrik Kirkely torsdag, da han satte navn på de 16 spillere, der fra den 18. til 29. juni repræsenterer Danmark ved M21 VM – et mesterskab, der markerer enden på ungdomskarrieren for flere af landets største talenter.
»Jeg synes virkelig, at vi sender en stærk og spændende trup afsted til VM. Jeg taler nok på hele holdets vegne, når jeg siger, at vi glæder os til at komme i gang med dette mesterskab, som jo er den sidste slutrunde for den her årgang,« siger Ulrik Kirkely om den trup, hvor Fredericias egen Frederik Jægerum altså også har fundet vej.
For Jægerum, der til dagligt folder sig ud som venstre fløj i FHK med trøjenummer 14, bliver slutrunden en enestående chance for at vise sit talent på den internationale scene, inden ungdomsårene afløses af en seniorkarriere. Allerede nu har den unge håndboldspiller markeret sig som et af FHK’s helt store fremtidshåb med sin speed, hurtighed og præcision i afslutningerne. Det bekræftede han endnu engang onsdag mod GOG, hvor han leverede to scoringer og en enkelt assist.
Til VM-slutrunden skal Danmark op mod Frankrig, Marokko og Mexico i gruppespillet. Tre nationer med meget forskellige håndboldtraditioner, hvilket ifølge landstræneren bliver en værdifuld erfaring.
»Vi ser frem til at skulle møde meget anderledes håndboldkulturer allerede i vores pulje. Noget, vi som hold, og ikke mindst spillerne individuelt, kan lære rigtig meget af. Vi ønsker selvfølgelig at slutte godt af resultatsmæssigt, men også med vigtige erfaringer, som vi alle vil tage med os videre,« siger Ulrik Kirkely, der selv skal debutere som landstræner ved en ungdomsslutrunde:
»På egne, personlige vegne synes jeg selvfølgelig også, det er spændende at skulle til en slutrunde igen. Jeg ser utroligt meget frem til at blive udfordret sammen med en fantastisk ledergruppe og nogle meget talentfulde spillere.«
Det danske M21-landshold har allerede nu planlagt en optaktsturnering i form af Scandinavian Open Championship, som afvikles i Danmark fra den 7. til 11. juni. Her deltager Frederik Jægerum også, hvilket betyder, at de lokale håndboldfans har mulighed for at se Fredericia-talentet i aktion, inden det går løs ved VM.
Danmark åbner VM-turneringen mod Marokko den 18. juni, og spiller herefter mod Mexico dagen efter, inden det store puljebrag mod Frankrig venter den 21. juni.
For de mange håndboldfans i Fredericia bliver VM-slutrunden måske lidt ekstra interessant med Frederik Jægerums deltagelse, og der bliver rig mulighed for at følge både hans og det danske ungdomslandsholds jagt på medaljer hen over sommeren.
KRIMI. Det vrimlede med blå blink og betjente rundt omkring i Kolding Kommune onsdag. Sydøstjyllands Politi gennemførte nemlig en målrettet færdselsindsats fra tidlig morgen til eftermiddag, og resultatet taler sit tydelige sprog.
Hele 54 trafikanter blev sigtet for overtrædelser af færdselsloven i tidsrummet fra klokken 06.00 til 14.00. Og der var rigeligt med forseelser, som gav klip i kørekortet, forklarer politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi i Kolding.
»Vi havde rigtig mange, der endte i kløerne på os,« siger politikommissæren og uddyber:
»Af de 54 sigtelser var der 30, som gav klip i kørekortet. Det var primært hastighed og anvendelse af mobiltelefoner under kørslen, der gik igen, men vi havde også en enkelt, der kørte over for rødt, én, der ikke respekterede fuldt stop, og så desværre også et barn, der ikke var spændt fast.«
Susanne Hviid fortæller videre, at politiet derudover udskrev yderligere 24 sigtelser for andre forseelser i forbindelse med færdselsindsatsen.
Betjentene havde placeret sig strategisk rundt om i kommunen, og der var særligt fokus på nogle af byens mest trafikerede veje.
»Vi har været bredt rundt omkring, men særligt på Jens Holms Vej, Vejlevej og Fynsvej. Det er dem, der har været gennemgående i indsatsen,« siger Susanne Hviid, der påpeger, at man altså ikke kun har været i selve Kolding bymidte, men også i periferien og langs de store indfaldsveje.
Politikommissæren kalder onsdagens indsats for en »klar advarsel« og minder borgerne om, at politiet fortsat holder et vågent øje med trafikanternes opførsel.
»Det her er en advarsel om, at man stadig skal respektere færdselslovens regler. Formålet er jo, at vi gerne vil skabe færdselssikkerhed derude,« lyder det klart fra Susanne Hviid.
At så mange forseelser endte med klip i kørekortet, er også værd at bemærke. Blot tre klip inden for tre år betyder, at kørekortet bliver inddraget, og bilisten bliver sendt på kørekursus og teori- og køreprøve igen.
Sydøstjyllands Politi understreger, at man vil fortsætte med lignende færdselsindsatser, da trafiksikkerhed er et særligt prioriteret område.
NAVNENYT. Jørgen Fuglsang Bruun, der er familiemenneske og tilbringer de fleste aftener med døtrenes håndbold, er rykket til Erhvervshus Sydjylland for at nå endnu længere ud med sin ekspertise.
I de seneste 10 år har han været hos Business Kolding, hvor han har været sparringspartner for de lokale virksomheder i Kolding Kommune.
Nu har den 42-årige koldingenser foretaget et jobskifte og er rykket til Erhvervshus Sydjylland, hvor han skal hjælpe virksomheder i de 12 sydjyske kommuner og Middelfart med at udnytte vækstmuligheder, styrke konkurrenceevnen og vejlede dem i retning af eksport, digitalisering, bæredygtig udvikling osv.
»Jeg elsker at bidrage til virksomheders udvikling og se dem lykkes,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der er koldingenser helt ind til benet. Han er født, opvokset og har uddannet sig i byen.
»Da jeg tog min uddannelse på SDU i Kolding, havde jeg it i det undervisningslokale, hvor jeg blev født. Dengang var det sygehus,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der har en uddannelse som cand.merc. i international virksomhedsudvikling.
Nu skal han hjælpe små og mellemstore virksomheder i hele det sydjyske område med at udvikle forretningen og pege dem i retning af den rette hjælp gennem tilskudspuljer, investor-muligheder og adgang til netværk.
»Jeg motiveres af resultater. I Erhvervshus Sydjylland får jeg mulighed for at bidrage til væksten og udviklingen i virksomhederne gennem specialiseret vejledning, kompetencer og netværk.«
Behovet for at se resultater er dog ikke det, der fylder, når Jørgen Fuglsang Bruun sætter sig til rette i håndboldhallen i Kolding. Med hans egne ord kan han være heldig, at det sker alle ugens syv dage.
»Begge mine døtre på 9 og 12 år brænder for håndbold, og som stolt far er jeg selvfølgelig vild med at følge med på sidelinjen. Og min ældste datter er lige blevet optaget på Brandkærskolens sportsklasse, hvor hun fra 7.-9. klasse skal dyrke endnu mere håndbold i håbet om en dag at blive professionel,« siger han.
Selv spiller Jørgen Fuglsang Bruun hverken håndbold eller fodbold, når han ikke er ude hos virksomhederne. Til gengæld dyrker han fitness og spiller meget padeltennis.
»Mine piger får en masse ud af håndbolden, og jeg bakker op om det, så godt jeg kan,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der snart kan fejre kobberbryllup med sin kone Stine.
