1.9 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025

Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

0
Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.

Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.

For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:

»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«

Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:

»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:

»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«

Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:

»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«

Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:

»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«

Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:

»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:

»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«

Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:

»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«

Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.

Ældre kvinde snydt for formue i Snoghøj

0
Ældre kvinde snydt for formue i Snoghøj

KRIMI. En ældre kvinde fra Fredericia blev mandag eftermiddag udsat for et groft kontaktbedrageri, da hun blev narret af en mand, der udgav sig for at være ansat i hendes bank. Episoden skete på Gl. Færgevej i Snoghøj, hvor kvinden uforvarende overdrog både kontanter, betalingskort og nogle guldsmykker til svindlerne.

Ifølge Sydøstjyllands Politi modtog den 76-årige kvinde først et telefonopkald fra en mand, der fremstod troværdig og påstod at være fra hendes bank. Kort efter ankom en anden mand til hendes adresse for at hente værdierne.

Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi:

»Vi har haft det, vi kalder et kontaktbedrageri, eller bankbud, ude på Gl. Færgevej i Snoghøj fra omkring kl. 14.30 til kl. 17 i mandags. Her bliver den forurettede ringet op af en mand, som siger, at han er fra banken,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Kort efter samtalen fik kvinden besøg på sin bopæl af en fremmed mand, som hun troede handlede på vegne af banken.

»Manden her i telefonen sender en anden mand hen til forurettedes bopæl, og det ender med, at forurettede udleverer sit dankort, 30.000 kroner i kontanter samt nogle guldsmykker til ukendt værdi. Derefter forlader den her mand stedet igen i en lille hvid personbil,« siger vicepolitiinspektøren.

Og selvom bedragerne umiddelbart slap væk med værdierne, står politiet ikke på bar bund i sagen. Sydøstjyllands Politi efterforsker nu aktivt sagen med udgangspunkt i oplysningerne om gerningsmandens flugtbil.

»Den arbejder vi videre med, for vi har nogle oplysninger om bilen, så den er vi i gang med at efterforske nærmere,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

Bedrageriet i Snoghøj står desværre ikke alene. Vicepolitiinspektøren fortæller, at der inden for den seneste uge har været flere lignende tilfælde i Kolding Kommune. I alt er tre personer her blevet ofre for lignende kontaktbedragerier.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Genvalg til Pia Jakobsgaard-Iversen som bestyrelsesleder i DI Trekantområdet

0

BUSINESS. På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 blev divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen fra Rambøll Danmark genvalgt som bestyrelsesleder. Samtidig bød bestyrelsen velkommen til Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping A/S, som nyt medlem.

På det efterføgende bestyrelsesmøde blev Pia Jakobsgaard-Iversen yderligere genvalgt som bestyrelsesleder, hvilket betyder, at hun fortsat står i spidsen for organisationen i Trekantområdet.

Som vicebestyrelsesledere var der ligeledes genvalg til adm. direktør Bjarne Søndergaard fra Alfa Laval Kolding A/S og medejer Maria Gade fra Compacttilt.

Den samlede bestyrelse for DI Trekantområdet ser nu således ud:

  • Bestyrelsesleder: Divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark
  • Vicebestyrelsesleder: Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
  • Vicebestyrelsesleder: Medejer Maria Gade, Compacttilt
  • Tegnestuechef Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
  • Senior Vice President Stella Gudmundsdottir, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • HR Director Hilde Sønnichsen, Urhrenholt A/S
  • Tømrermester Tue Christiansen, Kolster A/S
  • Produktionsdirektør Flemming Egebjerg, Crossbridge Energy A/S
  • Adm. direktør Jesper Hansson, Svane Shipping A/S

25 år med frisørsaksen i hånden: »Det handler om mennesker«

0
25 år med frisørsaksen i hånden: »Det handler om mennesker«

BUSINESS. Det begyndte en majdag for præcis 25 år siden. Ikke hvilken som helst dag, men på hendes fars 50-års fødselsdag. Sanne Jochumsen stod med sommerfugle i maven, mod i hjertet og en drøm om at skabe noget, der var hendes eget.

Det var ikke bare et arbejde eller en salon, hun drømte om. Det var noget langt større. Et rum, hvor folk ikke blot fik rettet spidser eller skiftet hårfarve, men hvor de blev set, hørt og forkælet. Et sted, hvor relationer var vigtigere end produkter, og hvor hver kunde følte, at netop deres historie var værd at fortælle.

»Dengang var det en kæmpe beslutning – økonomisk og personligt. Men det har aldrig føltes som et valg, jeg fortrød. Tværtimod,« fortæller Sanne Jochumsen.

Hendes frisørsalon, Frisørstuen, har nu ligget i Fredericia i et kvart århundrede. Et kvart århundrede med hårmode, der skifter hurtigere end årstiderne, konkurrence, der aldrig står stille, og kunder, der kommer og går, men hvor nogle af dem bliver ved med at komme igen år efter år.

Netop menneskerne er kernen i hendes arbejdsliv. Gennem 25 år har tusindvis siddet i hendes stol, både unge og gamle, glade og sårbare. De har delt stort og småt, konfirmationer og bryllupper, sorger og glæder. Det er dét, der driver hende.

»For mig handler det at være frisør ikke kun om saks og føn, men om tillid, relationer og nærvær. Jeg har grinet, lyttet, støttet og delt. Det er et privilegie, man ikke kan tage for givet.«

Gennem årene har hun mærket, hvordan det, der kunne være rutine, hver dag blev til noget nyt, netop fordi de mennesker, der satte sig i stolen, hver især bragte deres egne historier med. Historier, som Sanne ikke bare lyttede til, men som hun også tog med sig hjem om aftenen.

»Det er noget ganske særligt at følge med i livets gang hos sine kunder – fra første klip før konfirmationen til bryllupsfrisuren eller det grå hår, der kommer snigende. Jeg bliver rørt, hver gang nogen betror mig deres historie, mens jeg gør mit arbejde. Det er ægte menneskeligt håndværk – i mere end én forstand,« siger hun.

Men 25 år kommer ikke uden bump på vejen. Sanne har oplevet økonomiske kriser, og en operation i venstre skulder har også sat sit aftryk på hendes arbejdsliv. Alligevel har modgangen aldrig fået hende til at overveje at stoppe. Tværtimod har det lært hende at finde nye veje og omstille sig til nye situationer.

»Jeg har lært, at man som selvstændig aldrig bliver færdig. Og det er en del af charmen.«

I dag står Sanne med to voksne sønner, som hun kalder sit hjerte uden på kroppen. Hun har en hverdag, hvor hun stadig elsker at gå på arbejde – noget hun aldrig tager for givet.

»At være selvstændig har givet mig frihed – men også ansvar. Det har givet mig travle dage – men også dyb mening. Og det har givet mig et liv fyldt med mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt. Det er jeg taknemmelig for.«

At have klaret 25 år som selvstændig frisør er i sig selv noget at være stolt af, men for Sanne Jochumsen er det også en anledning til at kigge fremad.

»Tak til alle jer, der har været en del af rejsen. I har givet mig 25 år med liv, latter og loyalitet. Og jeg glæder mig til at fortsætte – saksen er stadig skarp, og hjertet banker stadig for faget.«

Panoramabiografen klar med børnebio: Gurli Gris møder Baby

0
Panoramabiografen klar med børnebio: Gurli Gris møder Baby

EVENT. På fredag bliver der budt på biografhygge for de allermindste, når Panoramabiografen i Middelfart sætter den nyeste Gurli Gris-film på programmet. »Gurli Gris møder Baby« er en perfekt film til begynderbio, fortæller Helle Broen fra Panorama Biograferne.

»Denne gang får Gurli endnu en lillebror – ud over Gustav – og hun synes selv, hun bliver en større og større storesøster. Det er en rigtig sød film og en god introduktion til biografverdenen for de yngste,« siger Helle Broen.

Filmen vises med dæmpet lys i salen, så børnene ikke skal sidde i helt mørke. Filmen varer cirka en time, og er derfor oplagt som første biograftur. Som en ekstra bonus gives der 10 kr. rabat til VIP-medlemmer af biografen.

Der udloddes også fire fribilletter til filmen. For at deltage i konkurrencen skal man blot skrive sit navn i kommentarfeltet på opslaget.

»Vi glæder os meget til at byde børn og forældre velkommen – og til at se Gurli få endnu et familiemedlem,« afslutter Helle Broen.

63.000 kroner skal gøre Skærbæks børn til strand-eksperter

0
63.000 kroner skal gøre Skærbæks børn til strand-eksperter

NATUR. Skærbæk har fået et nyt grønt – eller rettere sagt blåt – løft. Fjordbakkeskolen, afdeling Skærbæk, har netop modtaget 63.000 kroner i støtte fra Friluftsrådet til projektet »Blå naturformidling til børn og unge«. Projektet skal give skolens elever og områdets familier bedre muligheder for at lære om og opleve den særlige natur langs Lillebælt og Kolding Fjord.

Pengene skal blandt andet gå til udstyr, der kan bruges i naturundersøgelser og undervisning. Samtidig bliver projektet til i et tæt samarbejde mellem Fjordbakkeskolen, Skærbæk Beboerforening og Naturpark Lillebælt.

»Vi er både glade og stolte over, at Friluftsrådet har givet os muligheden for i samarbejde at udvikle rammerne for en bred Blå formidling. Med midlerne får vi en unik mulighed for at udvikle samarbejde, fællesskab og børn og unges viden om naturen ved Lillebælt,« siger John Nyborg, formand for Naturpark Lillebælts forretningsudvalg.

Projektet har flere ben. Ét af dem er udviklingen af læseplaner i »blå natur« til de forskellige klassetrin, så alle elever får mulighed for at dykke ned i livet ved strand og hav.

Ifølge skoleleder Poul Jakobsen passer projektet godt ind i skolens pædagogiske retning:

»Jeg glæder mig over, at vi med projektet om blå naturformidling kan skabe en mere moderne og undersøgende undervisning – og imødekomme børnenes interesse for naturen,« siger han.

Men det er ikke kun eleverne, der får glæde af tilskuddet. Det blå formidlingsprojekt skal også række ud til familierne i Skærbæk og Taulov. Ved hjælp af aktiviteter arrangeret af Skærbæk Beboerforening, håber man at kunne forankre børnenes skolelæring i fællesskaber og oplevelser uden for skoletiden.

»Jeg har store forventninger til projektet, og jeg glæder mig særligt til at opleve, hvordan synergieffekten mellem undervisningen i skolen og de aktiviteter, som vi i beboerforeningen kommer til at stå for, kan være med til at skabe nye fællesskaber, og dermed styrke vores lokalsamfund,« siger Aksel G. Sørensen, formand for Skærbæk Beboerforening.

Planen er desuden, at både børnehaver og lokale foreninger også skal kunne bruge det indkøbte udstyr. Dermed kan projektet komme til at gøre gavn for endnu flere børn og unge i området, og måske være med til at skabe flere naturoplevelser i Skærbæk i mange år frem.

Regeringen tænker stort for de rigeste – og småt for de mindste

0
Regeringen tænker stort for de rigeste – og småt for de mindste

Det gør ondt at læse den nye rapport om kvaliteten i vores børnehaver. For det, mange forældre og pædagoger i Sydjylland og resten af landet har råbt op om længe, bliver nu bekræftet sort på hvidt: Alt for mange børn møder ikke ind til tryghed, leg og nærvær. Og alt for mange ansatte i vores institutioner kæmper hver dag for børnene med alt for lidt tid og alt for få kolleger.

Kun hver tiende børnehave vurderes som ‘god’. Det er både foruroligende og uacceptabelt.

Vi ved, hvad der virker. Når de voksne har tid til at trøste, grine, støtte og vise vores børn vej i deres hverdag, så vokser børnene og trives. Det er ikke så svært. Flere voksne giver selvfølgelig mere overskud til det enkelte barn og det øger trivslen.

I SF har vi sikret en lov om minimumsnormeringer og milliarder til børneområdet. Det har hjulpet – men det rækker ikke. For minimum er netop kun et minimum.

Men mens kommunerne må vende hver en krone og tvinges ud i spareøvelser på vores børns trivsel, så bruger regeringen milliarder på skattelettelser til dem, der har mest.

SF vil prioriterer børnene. Vi vil have en akutplan for institutioner med lav kvalitet, en reel rekrutteringsplan med flere uddannede pædagoger og bedre vilkår for kommunerne til at opkvalificere deres ansatte. Og normeringerne skal igen kunne ses på institutionsniveau.

Ældreloven kræver handling, ikke flere hensigtserklæringer

0
Ældreloven kræver handling, ikke flere hensigtserklæringer

Ældreloven skal mærkes, ikke bare læses højt ved festlige lejligheder. Flotte ord er ikke nok. 

Når der endelig kommer der lidt lyd fra Social- og Sundhedsudvalget i Fredericia om den nye ældrelov er det kun generelle vendinger og varm luft. Hvor er det konkrete? Det klinger hult, når der ikke følger handling eller tydelige initiativer med ordene.

Ældreloven skal mærkes i hverdagen, ikke bare nævnes i overskrifter og politiske nyhedsbreve.

Fra start har jeg taget loven alvorligt. Jeg har brugt både Seniorrådet og pressen til at sætte fokus på de steder, hvor det halter og der er rigeligt at tage fat på.

Her er, hvad vi savner:

• Gennemsigtighed: Hvordan har kommunen egentlig tænkt sig at implementere ældreloven? Vi mangler konkrete handleplaner ikke bare luftige visioner og PowerPoint-bobler.

• Helhedspleje med indhold: Det nytter ikke, hvis det hele ender som et skrivebordsprojekt. Borgeren skal være i centrum, ikke Excelarket.

• Reel valgfrihed for borgerne: Det skal være muligt selv at vælge leverandører og ydelser. Frihed virker også i ældreplejen. Ældrelovens frihedsintentioner må ikke drukne i SF lignende driftstænkning.

• Mindre skema, mere faglighed: Giv medarbejderne frihed til at bruge deres faglighed og sunde fornuft. Det skaber bedre hverdage for både dem og borgerne.

• Resultater, der kan mærkes: Vi skal se forbedringer i ældres livskvalitet, ikke bare i skåltaler og målsætninger.

• Involvering i praksis: Borgerpaneler og ægte dialog, ikke flere dokumenter, der samler støv i en skuffe.

• En ny kultur, ikke en ny syltekrukke: Vi har chancen for at gentænke ældreplejen. Den chance må vi ikke forpasse.

Vi skal ikke vente i årvis på at mærke en forskel. Ændringerne skal mærkes i hverdagen for bruger og medarbejdere, ikke kun i kommunens strategi-pdf’er eller i valgkampmaterialet.

Ældrepleje handler ikke om systemer, men om mennesker. Om liv, værdighed og handlekraft. Og det er nu, der skal leveres.

Hvornår kan du gå på pension? 

0
Hvornår kan du gå på pension? 

Min folkepensionsalder er nu 71,5 år. Det kan som 45-årrig virke helt uoverskueligt. Men når jeg så ser på nogle af mine jævnaldrende, der har mere fysisk krævende jobs som fx social- og sundhedsassistent, murer, butiksassistent eller gartner så bliver jeg endnu mere bekymret.  

Jeg bliver bekymret for om de fysisk og i nogle tilfælde psykisk kan holde til så mange år på arbejdsmarkedet. For som jeg også påpegede i min 1. maj-tale, så tror vi i SF faktisk på et liv før døden. 

Det er klart at for mange, er deres arbejde en del af deres identitet og de fleste af os glæder os hver dag til at møde vores kollegaer, og yde en indsats for den arbejdsplads vi er en del af. Jeg mener faktisk det er sundt at arbejde. Men når udsigterne til pension er så lange, giver det en skævvridning i samfundet. 

For dem, der har råd til at spare op til pension, vil deres økonomiske frihed give dem nogle væsentligt bedre kort på hånden, end de mange som ikke har denne mulighed. Det giver et opdelt samfund – et A og B-hold. Det har jeg som SF’er det svært med. 

Der har været massiv kritik af beslutningen omkring en forøgelse af pensionsalderen. Fagbevægelsen har udtrykt stor kritik, men desværre har regeringen ignoreret kritikken. Ligesom med Store Bededag har Socialdemokraterne vendt det døve øre til. Det synes jeg er skammeligt, da fagbevægelsen – om nogen – ved hvad konsekvenserne af en øget pensionsalder er.  

Jeg vil dog rose Fredericias borgmester, da han er en af de socialdemokratiske borgmestre, der har kritiseret beslutningen og har forsøgt at komme til orde ved den socialdemokratiske top. Desværre virker det til, at den socialdemokratiske top har trykket på mute-knappen, når baglandet udtrykker kritik. 

Når nu det er besluttet, at pensionsalderen blot skal stige år for år, så er det centralt at vi som kommune gør alt det vi kan, for at skabe en arbejdsplads, som kan imødegå de udfordringer en øget pensionsalder giver. Her tænker jeg især på de medarbejdere, der har fysisk og/eller psykisk hårde jobs.  

Malerfaget i nye farver: Malergården satser på medarbejderdemokrati

0
Malerfaget i nye farver: Malergården satser på medarbejderdemokrati

BUSINESS. I tredje afsnit af vores serie »Byens Håndværkere« møder vi Flemming Skydsgaard fra Malergården i Fredericia. Flemming står i spidsen for en virksomhed, der ikke blot er dybt lokalt forankret, men også unik ved at være medarbejderejet. Her er det medarbejderne selv, der træffer beslutningerne, investerer overskuddet i virksomheden og sikrer, at kvaliteten altid er i top. Gennem en snak om håndværk, lokal identitet og fremtidens malerfag tegner Flemming et billede af en virksomhed, hvor medarbejderne føler ejerskab, ansvar og stolthed over deres arbejde.

De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.

Velkommen til serien “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.

Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Den tredje artikel i serien er med Malergården i Fredericia ApS.

Malergården – et håndværk i fællesskabets tegn

Malergården i Fredericia er ikke en hvilken som helst malervirksomhed. Virksomheden er medarbejderejet, og det betyder, at alle medarbejdere – lige fra lærlingen til kontorpersonalet – har en direkte indflydelse på virksomhedens drift og beslutninger. Flemming Skydsgaard, der står i spidsen for Malergården, fortæller med stolthed om virksomhedens særlige struktur:

»Det er en medarbejderejet virksomhed, hvor medarbejderne har stor indflydelse på de beslutninger, vi tager – både overordnet og på daglig basis. Der er ingen aktionærer, som forventer udbytte. Pengene bliver i virksomheden og bruges til at udvikle den og skabe goder for medarbejderne.«

Det er tydeligt, at fællesskab og medarbejderindflydelse er bærende værdier hos Malergården, og Flemming Skydsgaard understreger:

»Det gælder alle svende, lærlinge og medarbejdere på kontoret. Det er dét, der gør os unikke. De føler selv, at de er en del af det hele, og de tager stort ansvar for det arbejde, de laver.«

En lokal virksomhed med et bredt fokus

Flemming Skydsgaard er ikke selv født og opvokset i Fredericia, men Malergården er i dag en virksomhed med stærk lokal forankring:

»Vi har heldigvis gode samarbejdspartnere lokalt – både tømrervirksomheder, entreprenører og mange private. Jeg fornemmer, at vi er et kendt navn i byen. Det kræver, at man opfører sig ordentligt, for man kan ikke gå og gemme sig.«

Malergården har gennem tiden arbejdet bredt indenfor malerfaget. Tidligere var der fokus på nybyggeri og renovering, men i dag er det især renovering og serviceopgaver, der fylder i ordrebogen.

»Vi har et sprøjteværksted, hvor vi renoverer køkkener, skabslåger og møbler. Flere og flere kunder foretrækker at bevare deres gode møbler og give dem nyt liv, i stedet for at købe nyt. Det er både bæredygtigt og et skønt håndværk,« fortæller Flemming Skydsgaard med begejstring.

I Malergården er der altid omkring fire lærlinge ansat, og ifølge Flemming er virksomheden stolt af den måde, de uddanner deres kommende medarbejdere på:

»Vi udlærer faktisk nogle ret dygtige malere, og det er især svendenes fortjeneste, fordi de tager et stort ansvar for lærlingene. De fleste lærlinge bliver hængende hos os efter uddannelsen, og det sker endda, at nogle forlader os for en kort periode, men vender tilbage igen. Det tager vi som et tegn på, at Malergården er et godt sted at være.«

Et fag med mange muligheder

Flemming Skydsgaard ønsker især at understrege, at unge ikke skal være bange for at tage en håndværksmæssig uddannelse, da der altid vil være mulighed for at udvikle sig videre:

»Man bliver ikke låst fast til ét job resten af livet, bare fordi man vælger en håndværksuddannelse. Der er masser af muligheder for at gå videre – enten teknisk, merkantilt eller i en helt anden retning inden for faget. Vi har selv eksempler på medarbejdere, der har startet som malerlærlinge og nu arbejder på kontoret som servicekoordinatorer.«

Ifølge Flemming er det netop fleksibiliteten og mulighederne, der gør malerfaget så attraktivt:

»Der er masser af udviklingsmuligheder, og jeg tror, det er vigtigt, at vi fortæller de unge, at håndværksfaget ikke begrænser dem – tværtimod åbner det mange døre.«

Hos Malergården i Fredericia handler det om fællesskab, kvalitet og kontinuerlig udvikling. Flemming Skydsgaard og hans team er et eksempel på, hvordan lokalt håndværk og medarbejderindflydelse kan skabe en unik virksomhed med et godt ry og en positiv fremtid.

Følg med i næste afsnit af ”Byens Håndværkere”, hvor vi besøger endnu en af Fredericias mange dygtige håndværkere.

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

Fra uro til mulighed: Fredericia kan bygge ældreplejen op igen

0
Der er navne, som bliver hængende, når man taler om ældreplejen i Fredericia. Othello. Hybyhus. Kobbelgården. Skriver man dem i en søgemaskine, dukker sagerne op. Medarbejdere...
Leder: Flot – men ikke færdigt

Leder: Flot – men ikke færdigt